Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 7, 1911)
Reliaioushistotiste Smaafkrifter. En Anmeldelje af P. S. Vig. »Neligionshistoriske Smaaskrifter« er Navnet paa en Række Smaabøs ger, fom udkommer fra Gnldendalsk nghandel Not-disk Forlag i Raben havn, og som hat til Hensigt at same Publikum i Stand til at je, hvilke Resultater den nyksre Videnfkab hat naact med Hensyn til Religionen i det Hele og attcr Nerli-g vol Flristens dommen, der Ame-I at skulle omfors mes gansfc betydeligx for at kunne destaa for :lcurid-ens Nevidstyed Ras ken af nævnte Zmaabngcr er sure løbig besten-it til lu, der losm- en Krone cller l« Cents or. Zti)k. Der er allercite ndfnmmen l, Tom vj i del folgend-e ital omtale hvcr for fig. :lcævnt«c Raskke Vogel-s lldgivclse er en Efterligning ak, ljvad man forlængst hat forkøgt i zrankrjg og Tyskland. Og at Udgiverne unser Bogerne of stor ngtighed, kan man blandt ander se af folgende Ord i Sulsskrimium Jndlsndelf en: »Ist vilde betyde en Etilsmnd j Kultun om dort Land skuldel a ldc fix uden for dcnne Bevasgelsw . Bogerne skal altfaa, ——- det var da Hensigtem holde Kultnren i BevægciTe i Lan mark. Det er Verfor med ifke imaas Forventninger, man give-: sig til Læstlingen as nwvntcs Bogen Om -saa disk-se Fornentnjngcr opfyldeg ved Lætzningen af dem, er en andensag Men vist er det, at nævnte Vogt-r er et not saa mcrcfeligt anomen i dansk Litteratur. Te Vidner um, at anRationalismen nu vil til at dri vc Mission blandt et ftokre Publi kum end hidtiL at den itke vil nøjes med Tidssfrifter. Blade og Roma ner for at udsaa fin Sæd, men at der- nu skal forssges ogfaa med Smaabøger. Qg «uden det vilde der blive en Stilstand i Kultur, siger man vaa sin beskedne Maade Og da Stilftand vel ogsaa her betyder Tilbagegang, forstaar man jo not, at dHt. Hsssding, N. BlædeL J. L. Heil-erg, NybergiHansem A. B. Drachmann o.j.v. betragter sig selv som Franfkridtsmænd og Kultur forfrenanere i vort lille Falt. Og hermed fkal vi saa gaa til et Dort Esterstm af nogle af de udkoms ne Smaaquer af nævnte Rcekke l. ,,Relisiou os Videustab« If Hakald Hsffding. Denne smukt udstyrede, 59 Sider store Bog aabner RækteIL Zusat teren er den ogsaa her i Amerika af sine Boger vel kendte Professor i Filosofi ved Kobenhavns Universitet. Bogen er, sont man kunde vente det, opfattet i et fint, tiltalende, vcerdigt Spros. Og dens Tittel kunde ikfe ver-te mete passende som den førfte i en Række af nævnc :«lrt. Saa langt er alt baade godt og vel. Bo gen ffulde handle om Religion og Videnskab vel nok i deres indbyrdes For-hold; og Oplysning herum var der jo meget suskeligt at fau, itke mindst nu am Dage. Tscr er vel ingen Tvtvl onl, at Professor Hoffding Ter ved, hvod ban forftaar ved Religion Tet vilde jo væte en Fornærmelse at menc wart anbet. For andre derjmod et det ikke fokbunden med liden Van fkelighed at faa fat paa, hvad han mener dermed; og det et jo ikke saa lidt slemt for naar man ikke ded, hvad noget er, hvorledeg kan man san vide, i hvjlket Forhold det staat til noget endet? Bi faar en hel Zel pppeklige Ting at vide on1, hvod Religionen hat udkettet, hvorledes den yttrer sig o.5.v. Men hvad Re ligion et, —- detpaa indlader Bogen fis, iaa vidt jeg kan se, ikke. Og »dek- maa betegnes Tom en meget Mentlig Mangel. —- Jeg ved not, It Prof· Hoffding hat bestemt Ne Ision som Tro paa Bmdieknes Be Ioen Men det forekommer rigtjgs It mig, at denne Bessernmelfe er Ingen- end ingen. — Om Videns Den fanr vi derimob ikke Iaa lidt Ukrd i Bogen, DE bar bar for os. ,Il Tkidcnskub isr en chrbm efter at finde Zammeuhænq its-Wem spredte ..---«—----...... · ..--·-- »s sand, men er at opfatte iom Billedez Symbol o.s.v. Der er nemliq in gen »Himmel« mere uden som en relativ Betegnelfe, og altsaa er der heller ingen Falter-, som er i Himles ne, som vi kan bebe til, og som kan og vil here vore Banner. Hvis Jer Himmelfart var bog stavelig sand, maatte «hele Univer fet berøres af, hvad der skete i Pa -læstina« lside 8). Men da dette naturligvis er umuligt, saa o.s.v. o.i.v. Og som det er med Rummet, er det med Tidm Alt den hat haft en Begyndelse og vil faa en Ende, er kun billedlig Tale. Altsaa er der fifke Tale om noget Verdensdmma, Puner udvikring henimod en ydpkste HDonL Denne Taufe er of peksifk Lutindelse (Side U. 5iger Prof. Høffding. Og som det er med Nummer og Tiber-. at de under den unsre Vi dscnskalsst Hernder hu- mtderxmaet Ton l)ctt!f-—c;j«-Ie Rumndringeh m Ost man fixrekgmme en jlleinidenifainslig Las su- ut sie nur hart op at være til were (thi er ika uendelig Rusn kg ncmeliq TFD Zellmipdsigelser?, « samsch er det med Ilsrsaggisekusgbeh »Uiges·em cthvert Zted i kliummet nun bestemmes i Forljold ti: andre Ztedcr Jg ettwert Jjelilik i Siden i Forkmld til·andre Lieb-lässe, sau ledegs nka i Kraft Af De goldne Aar-» iageris Princip enhver Begivenheds bestemmes og forklnred ved dens· Forbold til andre Vegivenbedor, der er 1ige7cm isaaviielige Ifom den «·elo« liess-der det Eide IR, - Zornl Felge of denne ..zxt)!?sne Regel bis-« ver, lnsad man kalder MimkleL om ikke umuligt, iaa alligevel upmwifi ieligt Som Følge heraf kan Werden ikke vcere ikabt of Gud, eller det kan i hvekt Fald ikke »viden5kabeligt godt get-es at den er det »vor Viden-. stoben er der ligesoa stok Dunste »lighed ved Begrebet Bei-den som vedj zBegrebet End« (-Side 20). »Reli-( gionen« faar iaa ie til, hvorledesz den lau finde sig til Rette med dis se Lege-eben paa sin uvidenf fabe lige Munde, naturligvi3. Dei aufst te er not til at vne denne Bogs Hensigt. Som den førfte i Rækken fkal den gsre det af med den forste kristne TroesartikkeL Troen paa den levcnde Gud fom Werden-I Stabe-r og Opholder og den kristnes Faden og i bang Ited scetter en uendelig Ver den, som ingen ved, hvok den er kommen fra, eller hvok den ftilek ben, om den overhovedet er bleven til endnu, eller om den bestandig et i sin Verden Der sidfte er det ritneliaste mener Pro-. H For Nesten er han modemt not til at indrmmne, at Vidcsnsfaben mu ligvis siden vil vise sig at vcrke Vildfarelfe, og at man den-for ikkew fom Tau tidt er flet, fTal væte alt for Tnar til at fastslaa dens Re sultaten en not soc masrkelig Jud Irsmmelse for Resten Dei Tnnes at wende nied, at det hole bliver flndens de, og det var maafkc ogfaa Me ningen — (Foktfættes.) f s Rord Dakota Kred« Sommer-Mode afholdtegi i Ebene-Zet- Nenighed ved Flaxton i Dagene fra 22.—25. Juni. Forum-n Ztedets Præft var der 1 af Kredit-nä- Præftet til Stede samt Missionæt Jenes Dixon fra Brot-san Hsjsiole og Missionær Schultz fra Californja tilligemed en Mængde bespgende fta Nabomenigs hederne. Herren gav sin Veifignelse til MI det i Form af en velgsrende Regn Tagen sorud og delvis under den første Msdedag, hvilket ikke san lidt »hjasp til at gøre vore Hinter blsde ’og modtagelige for den aandelige Netz-i og Vederkvægelfe. Mødet aabnedeö med Hsfmesses Igudstjeneste Torsdag Form-, hvor IPaftor A. W. Land, Ware pur rdikede over Esaias 55, 10—13. ocz Ebetonede, at det i den aandelige Ber jden gaar ligefom i den timeljse Ber d2n, It Regnen xsr god og virket qodt lpaa den gode Jord, men M de lave HPladser i Matten bevirker den gvde pRegn Farbe-wele fordi Juden er qukikket til at modtage den« sogle .de3 bevirler W gode Okd Frelfe for wwgelise Ojettetz W - det Ihm-ne gebe Otd bitter Herde-then Ipsu de Machs- cjektm D We Its-s W vsfw I = åf den gode Regnfss medens den famme gode Regn manB-Judex For raadnebfen i dct dsde Trie. Juden kan være god og Regt-en set gab men Træet er ujkifket soc dem Gode —- og sualedes gaar det i senden-s Verdem Det, dser er Livsbetingelsen for det levende Guds Vorn, er For hasrdelje, for den, der ier Lan og vil modtage Livdkræfterne ! kiicdsforumndcm Paftor Kildsig, xtalte nogle faa de og aadnede »sirkd-:-mgdest i den trecnige Gude Navn og ncd zætjesoekendelse as den apoitolifke Tru Etksdeth Wut-It vpd For-Tantlingen Velkommen Torsdng Eftermiddaq begyczdte en Forimndling km »Helligaanden-s Gerning«. Ia Judiederen ikke var kommen, maatte Basler Kildsig paa-, Lage im Hvervet Tom Jndlcdct Jgensi nein 3 chfioner die-v dette Emne1 Ins-stet, og M Erd-www t siq en livs km, interessant i-—,k Hisnzhunde Zor hnndxing ch Efm psjot n.1-unc nogle faa Tanfm sank äszcv Trkmlwidt Del ligaaudekst Ozcsrniim er Quirin-in En Not-Hing over ixr den unntro Werden ug en Gernikm Oper for Gudsri Born 1ldisu Rand-in er Eikrgten sum de Mitk- BcskL Prcsetm Gehe-l ina, ude af Fund riI at gisrc noqet i aandes lig Fukftand Stauden kom over den ·:-.1m.so Pagth erofetcr Ug troende, den lw i Hub-:- Børnis Dienen-, og den p 1aoirker de Damm-. standen vir :"csr Itfr.nigcii1 a: Tids Zum-erken TMI c —"-.-i.:p. ndcszk er Im tredje Per « Es ;I. «;I«:1-i;«. ·-«s.1:: Eclv - - men man-u- imr v.«.n"·r«cljgt Dis-k- m forfma Kam Ton-. XII-»Ja EIN-M anbektbakes Sud Wer Je ur- spm ex: Tue og over Tiü«i;s1c.sko wm en J«.): imn betegnvs ogfaa som en Kraft: men omtales stpdsks i III-isten Tom en Bis-Hort Hatt paavirker altid Mennrskene gennem Guds Ord og Randemidlerne. Som glauben l»Dann-die over Jordem da den var sde og tom for at vikke Livet, fauledes paavirker han det na tutlige Meintest Et Mennefke Lan Soebedre Tig, kan forftaa Son den, stumme fig over den og ftygit -for dens Fslger —- men uden Guds Aand kon der ikfe blive Bedtsvelfe over Synden· Den rette Bedrovelfe kommet dog fsrft frem, naar Ann den vifet Mennefket det Guds Lam, fom hat baaket al Verdens Stint-. Hislligaanden arbejder aldriq lis lredet km Gut-k- Ord — men tun i Forbindelse med det. Gan atbejder ikke alt-ni- paa de- blinde, men ogsaa Ema do seende. Guds Aand er en trofast Vejledcr og Opdrager. Vær tro mod den Blond som bar væket tro mod dis. jVent ikke til det yderfte, for du ad Ylnder hom. Den, Tom er tto mod standen, bedrøver ikke Aandm Ei itöudgs Vom Wer Ein Lyst i at ledess as standen Doa er vi altid udioN jsox m bedrøve«:,)lc1ndisn derfor man vi Tiadiq vaaqe Og bede 1z1tth er M m mrrc paa net rkms Med, om vi ledes as Guds jslnnd el ’i"er rnr cgen Rand Egne Tilbøjes jialnsder oa Drifter san ofte taxer sur Rande-us Trift. Mte Aanden »e-r oltid i Ovcrensstemmelic med Wind-;- er og de Visie, Guds Ord lleiser ind paa. Ten, som en Gang her haft Arm-« den« Lan atter tabe den« Den Stegs Folk er svkkre at omgaas. De hat Erfaringer, men Aanden er dorte, de hat megen Kritik men ingen Hans-J 1ighed, de er tomme Tondetz fomj rumler meget—men de hat ingenf Bekymring for Sjæles Frelse I Guds Born er ofte Aaksag til at hindre Aandens Gewing ved, at des-H res Liv ikke er, som det skulde ver-m En ligget i en Synd, og en andenx Minder ham derom-derfom honJ ydmyger fig. da fremmeg Aandensj .Gekning; men dersomchan modstaar og trodser Paamindelfen, da hin Ydtes Aandens Gerning meqet. Derfom den lebende Menighed er,! fom den bsr vere, vil den være et» godt Redskab i Aandens Tjeneste til at ovetbevise Ver-den um Synd; men! dersom der er noget fokkert i Wenig heden, vil den ikke kunne gsre noget. Ja, Berden vil siget »Sikke noget Humäug«—og der bciver ingen Bel signelse. » Ver-den hat Rei til at se poa Mei nighedety meu den enkelte hat ingen Idee til at se M sine Bis-die for at« finde Zeil. s « Indus Mist-as og Liedagz Heu-W W wish-« l- — P fnigheden og dens enkelte Meist-eins mer meke frigjorte fta Verden2«j Heller jkke her var der nogen Jud-I Ileden men der fyntes ikte at hindre;» sthi en livlig og frugtbar Forhandss Hing blev ogfaa denne Sag til Delu EGuds Okd form-mer os tiI ikke at; Eskjtte os Iige med denn-s Viert-send Ver-den hat fin egen Betragtning as an dette hellige. Dauben forkaftes ’as use-gie. tageö med sont en god1 Ehr of andre-, men Guds Bekn man41 nfe stille fig ler med Veröem men» ordne, bekende og Ieve j Lachens; Rande Werden fort-after til Dele skadveren euer betragter den sum end um«-UT Dienst, noget, der kan helbkedej en Sinn-em, frelfe en ubodfasrdigj paa Jan-I Dodsfeng; men Guds Bier mag jlfe sfikke jtsg lige med» Werden : Dem-, men nnde og Vetmgtell Nadveren i Lyset of Guds Ord. Saakedeiz maa vi heller itfe dele Ferdensz Syn non Prcedikestoiem Herzens Tjener o.i.U-. Tek er et Eket mellem Werden og Gnds Bern, csg Jene Ziel man vi ikke nennte incn Lade szau og opt)-dee, hour Gnd km Ec: det. Nuds Børn hat intet m gestc med Zaloonen, Lunen, Tan fen o.!.v. Der er en unden Werden di Ekai itstfe ois lkgs med » den njns innige Werden, hvor Evigheden ffal thisringeH Ztif dig ljge kned Pau Ins, sum figer: Vorder mine Eiter foigere, ijgeiom Leg er zkristi Effek folget-. Ekx ;ku Bei til .vZk-lliggum·"c ers tslzkrsic i Herren Tersom Vetle ille Inn Ec-, at pi or Ende i Herren« tncn Den da Flule tun Lust tis m tnrre nnd J—:-’.- Tor er ins-get, Tomi kuldeis »den gladc sirjstcndotn«, tnen Tom er at Tfjkle fjg lige med Werd-km more sig med den. Men Glceden i Herren er Mut-den i Krisntö, Glmden over at Viere frelst fra Banden og Rot-tadels"en, Nin-Den over at staa j Entnsund med Herren og here dom« til. As Naturen er vi bundet til Ver dien, fanget of Verden Ter er tun Fmäse i Jesus, vcd at han friger os, giver oS et nyt Gerte bot forme delft Trer i os, og Helligaanden bliver Jefu Talsmand i os. J denne Tilstand fom typende Men nesket er det, at vi fsler, at vi but de være frigjorte fta Ver-den; thi der er endnu iaa meaet i os af Vet den, lau meget, som Jesus endnu ikke hat faaet fuld Kontrol over. En hat Lyst til at berste og reade, en et vralefyg, en hat vanskelig ved at holde fig til den hele Sandhed i Handel, en hat for meget Selfkab med de buntem en er paaholsdendc en hidsig o.t·.v. — alt flit imod Guds Aandg Man Jngen as os tan otni vende alle de andre; men den rette! Helliggstelse begynder altid inde i? Hjektet Tiekfot gældet det for den entelte ttoende at ydmyge sig selv for Gud og bede om mere af hans Aand, leve von Nat-den og ligne sin erlser i alt, pi hat med at gsre — det et den Vef, den hellige Jld spre M· To der mai-n Jndbndei«(s var for» ncefte Qrcdgxnødr, ovcrlndrg oet t« Zornmnden at finde en Plads for Eftcmatsmsdet. .wrdsmodet offendtcs et Telegraml til den forenede Kirkes Fotmand i Anledning af hans Jubilæumsfest. Sondagen var fom scrdvanlig den store Hsftidsdag. Om Formiddagen var der Altersang og HsjmessegudS tjeneste, hvor Paftor H. P. K. Don-J sen prwdikede. sOm Eftermiddcmeni var der Ungdomsmsde, hvor Mis sioncet Jens Dier og fleke of Pur fterne aflaade et Mittagsban Ved’ begge diese Msder var Kirken pok fuld af Mennessek, og adfkillige maatte blive udenior as Mangel vaa Pladä l Om Akte-non holdtes Afsfcsdsmøde» hvot Here af Vræftetne oa Lasgfols ket aflagde Vidnesbyrd Steht-is Præst fluttede med at minde om« Drdet fta Pagen-Evangelium »Derj et endnu Rum« —- en mægtig Tit-ft» for ethvert kæmpende og hier-tad-l fsgende Guds Born, en herlig Jud-T bydelfe til enhver vakt Sie-l, et als Vorligt Kalb til enhvet, der endnu er harte fra Herrn. Der ei endnu Nmn —- men der vil ikse alttd veds blive at væke det. M stille- med den almindelige Greci-, at vi hapve tin-sagt wes dejlige Fest- ogNaadedage med htm andre —- og bei ital bllve eudnu boii w »m- oudi omi im komme · c. I. Gier-»Uns, Js I , I Er du bleven lykkeltg? Vi kan vist sige, at hvert Mennes ske prøvek paa at finde den Nule der lukker op for Lytta Men of hvormange den i Birkelighed findes er et andet SpsrgsmaaL Vi tun se nogle Mennesker, der stræbek efter at naa op til Anfeelfens hsje Tindq at blive imvnkundig gælder deres Stmvm Der er andre, jom statt-: «-Pcnge, Verme, tjene Benge, lau hat Vi fanden dei. Der et atter an dre, jom jigcr: »Nej, LM mens du er tum. plnk Nasewe, ftk de Vis nm ti)i der et ingen, Tom ved, hvad der tommer uaa den anden Side Gusva Tor er andre kgen som følaer Lostmkes straanende Ajc Zna kun vi ugsaa tkæffe MERM dkr halt-«- til begge Sidek Snart csr bis dlnndt Gnds Bøkm stinkt Islandt Vcrdcsns Vorn, de rendcr fra Ort one til dct anbet, noqhs riqtfge Ztnklcr. de vesd ile m fmlot turd Jesus der er inslt mcd Lamm Vilde vi nu sporge alle dich .!I-’ennejker. Um de hat« Hunden Tilfrcdstnsd, Hier mis inle Tilft·ksdsj)csd. Taa vjldc de» aile Mus, hvis do um« asi«1i,1c, mod Ton Mer Zaumer l »Zum man dest, man onsfct har, i Jtmssd finde-Z ander-. singe-; Tct Zuf, Tom udj ijsrtcst nar, Er nttcsr vmdt tilbaw Inn Tnnaisr ist anbot keck-r- videm Jncn Ton Mknndin: Mm ak, man fischt jkkcs der, Inm- Frcdcn er at sind-u Man Eis-Her l)is"t, man sauer ber, Man fumler Tom i Blinde. Te Insd ims, at »Jensva rer in-( gen Luft, fom sim fnlde Bette Vk11ft.« Tor » Inn out Sied, Imm- smer knn blivc lnffisliqL m bist er vedx WrTets nd bog JeTnsZy Tom den Mut-: le Sange-r siger: Jeg gav bam min Synd, Lan non miq fin Naade Tænk hvilket et Vom, jrq dog hat gjott. Her er nglen gemi, fomz lukker op til Hiertets fulde Tilfredss’ heb her pqa Jorden og til hisset at; arve Salighcsden i Trer paa Lam-« metö Blut-. Den er faa ttæffende bleven malet denne Jagen efter Lyk ken Vi ser en ung Mand, ridcnde en ptcegtig Genau-; i rasende Furt jager han of Sted: thi der foresvæs ver bam en dejlig Skikkelse, og hat han first den, saa hat han Lykcem men den er ftadig lige langt dorte. Nu fvæver den ude over en Afgrund; den unge Mund set ikke denne i sin vilde Fort, — -— et Raub-, en Fanden i Lasten, og han fnnkett Korn hen i Jesu aabne Arme, For dig hon gik den tunge, tunge Gang: Sau amt, saa kærlig vil dig til sig dtage. O koml maafke ban kaldet sidste Gang. K. J» Fernda1e. Das-wille, N. Duk. Juni 1911. «Dc«nikereu«, Bleir, Nebr. Ærede Redaktsrt Hekmcd sendet jeg Dem et lille Digt til »Danfferen«, om det ikce havner i Papirökurvm 4 Tkt er en travl Tid for Forme ken, san jeg kan ikke fremlasgge mine SvørasmaaL focn feg snskede og ifke auf-rede Striftsteder, fom omi tmndler dem. Saadant burde jo susntliq soretaaes om Vinterem for at Spørgsmaalene kunde blive klarej «-1 tydelige i Enkelthedcsrne Der ers sog maasfe mange as »Danskeren«s; Lassen-, fom hat lich saa god Tidj tm iom feneke og er i Stand til at« give nogle Fortlaringer. fom er vel beqrundet paa fund Fornuft og i Skciften og verfor i Stand til at Mo lidt op i Begtebernc. Om mu ligk fynes jeg, at en lille Diskus sion vilde være udmærket, med migj felv og ligestillede fom Tilhsretr. Nu til Sagen: Mennesket er jo steht som det tæntende Lassen og filospferet over Livet holt fta den Tit-, M bsqynder at blive sig felv rigttg btvidft Om di im, spm beut luthekste We lenk, stal tto Cuds Orl- os bruc- det sont absolut Un ( ——; F. . , . « En Man eller at « n kes siviude i enhvet . By og Bygd til at reprasscmm rss og virke som Acht for legct og Udbrcdelsen af voer impor tercde norste Delikatcgsen snasom not-ff » og islmmsk chsild, Anchovics etc.; Fi - ncste Grocerivarcsk, Lasse, The og Fund dcriers Ek-.«Za1i1e1cr sanfom uorfk Brin gebærfash Tours-wrian Tu·t-!s.ns:s:!c wi sang Lnndinö Cpndcrsiuck - Engl-m sirup. As en IS Cem-:s Fiasko tun m hver Hugmudcr pu: et Nun-: let ni beredc s) Galloncr pcrlrnmk stuntnnsxidc Eneb.r1·drikt·c, L(cx«k«.... form-Hätt F41Ulilird1«jk. Vef- Tksrsz (851-k-,’-.’1·1n·.1c:"!« om .«: IRS-: Dem «:x Tismftc »Ur Und SUJUUL syst-; ,AusterC"11Jicrxjiz::;). stssss -. - —- LUNoms (H:«.«..c:- .. - «- - : Ul. F. Euqklskc ’«..na: ROHR-Ach der engste æqtky er nltol)o!s:«i:, mre pslimuqcnde end RDoti cis-It L akt vksim hermnmes as nwiszggnike m Isckciiqe Author-steten :;q-.mszsr kqn bcgnnde uden Name og Umfo stq storc Jndtæqtcr vcd Saqust as Non dcnseret Ektclwrsirup m sum-it von-Je anilieiPrmmratcr. duin Dis Te rcg Mann 091 visit-esse. Vs skcxs stmx statt-: Im j dcnne Forrstmnsz stät. Lands-is Encbmdritkk, I A .::J:.:- d.«.:::. -.: sc Cis-, ;:. July O-:«:2;Lsc1l) ;:;H·t, uipcknxp sTAIlHIVIEdl » ums-t- Talssfrxl hell-I- dsss sulilsmsndict i uct TM. km Jetlmdss tut-Herr ms 's) Amt rittersplmisvlj studlumu pro this Ists-· cms l Hemmt Uns si Tale sit list-des Ku mkm ex Äms-fikti. Anbet- Est as Les-Leb sboles- nmkiteteh Priester » Hund«-der If holt-irrende Eis-vor Alme- n-; tizem bssde im list-I os Von-tun Her-send l em tu otpeksonlfkt elle- sirimist im ski Up lysoiasor.K-tslos. m. m. TheDulkeSchool kokstammerers Adresse W.M. DUss. PrincipsL soc-m Avs.S.. Ausschl-aus MNN x toritet, saa innes im det blcvek saa felvmodsigende og urimeligt i man ;ge Genie-enden Tag nu for Ets »sidste Spndags Tekst om den rige Mund og den fattige Lazarus, hvok der joktcelles, at den ene kam til Himmelen i Abrahams Sde og den anden til Helvede i evig Pine Skal Bibelens Okd tages i bogftcwelig Fotftand, saa gaar jo den stoke Mængde ai TIEennejkeheden til evig Fortabelje i Oelvede til Jldssem som brænder nied Jld og SvovL og en singe Bksldel til Himmelem til evig Salighed Dct er ijcrlden nu til Tags at here Præditanter male Helvede i Gide Ords Uns-, ultsaa bogftavelig. Nogle, ja langt de fle ite, paastaar, nt Helvede brugeg i Virtedspkm, og den Oka som itke dir, og den Jld, som ikke ilnkles, et i Vitteligheden itle andet, end at Aandekne aldtig faar den Længfel seftek Fuldkomcnenhed, okn jeg faa lfaar udtmtte mig, stillet, og der, lhvor de er i Ledstigeh kan de stue de helliges Salighed Oele Stab ningen er jo til samtnen i Smerte oq fukker eftek Forl-sning, men de fortabte faar eftek denne Teoki in qen Forlisning i Helvede. Der et dog ogiaa en Del regte gonnnellus therite Helvedspkædikanter, sont totdnet les- om Helveds Gru oq liqer detved at faa Liv i de dsde Ben. Hvordan san det sidste forene siq med at verre ordnet af Guid, fcnn er chrligheden ielv? Noqle slgen Ja, Gud er Kærlighedens men on faa Retfaskdighedens Gub, og da Mennestet faldt, tilvejebmnte ban Frelsen i sit-Mag iaa at bver. som vil, san blive frelft Gud gav Men nelket en fki Villie, og iaa man det lelv am, om det vil «vælge Saug hedens Vei. Men var det ret, san var det jo en jand Vistnetjenefte, Gud gjorde ved at itænxe Men nefkene en fci Billie for at kunne fqa en lllle Stute of frlvilllqe Til hedeke in ng i Diana-ten est-It ltore Flertal as We ned sen nem Ttderne man M t evig M. W Callshed er efter min Me ning for M Mit- da M MU en fanden Disan san like W