.Danskeren".
I IIlMiq Uyhcdss es Oplysi
thd for det We soll
I U m e r il a,
IW If
VANHH LUTE. PUBL- llopssp
stat, liebt-.
·Memt« udgaar but Tit-sag pg Indes
Pris ot. Vorgang.
Vesotenede Gram I1·50. Udlanvet Aul
Blodet pas-les i Just-nd
Iestilling, Betaling, Adresfesckanbtmg Ig
endet ungaaenve Bladet adussetesz
DANISH l-l"1’H. PURI« HUUBB
Blau. Nebr.
Redattsn A. M. Indus-w
Alle Fiqug Osl ,,Tsnsseren«b Jndhozd
stndlluger. ..Jkresvondancet og Ansste
tf tut-ver Akk, bebcs Masse-et
.«1.M. Anderse11, Mai-, Reh-«
Eulen-u at Nur : cN stnee us Sen-sc
M matten
Advertjssng Rates mme know-. upon
svplis-311011.
J Tilfclde m Ungezwcksiigbcvn ved
Robtqgelsen del-es man klaqe til bot ijedlige
Sowie-» III-IN de: ikfe halt-es Indes
man senkend-« ng ts! » T J n - kenn «g
somet.
Naat Nesttne henoentn fxg n! Fou, der
IvettereriBiadet,ent-n so· er Este liess dem
sller vor at faa Don-Sumng der anwende,
liebes Te alnv omtale, at Te faa »Ur-emsig
mentttidette Plain Tet vu være tu gen
stdig Nym.
Rettclfe J Nr. 17. kmor der
faqdcss om finng Tor-sk, It bcm gjors
de Fig mindre end Tit Nam, Var udcs
ladt Ordenc: ,,Manden efter
End-Z .Sferte.«
X.
VI hunder, at Vladcts Læsete
mærfede sm, at Den formede danka
Kirkes nyxig afboldte Rats-mode op
fordkede til fortsat Arbejde for-»Dan
skcren« viderelldbredelse, saa vi ogsaa
i Aar kunde naa at faa 500 nye
Abonnentek. Det er i Holdernes faa
vel som i Udgivernes Interesse, at
Bladet faar den stsrst mulige Uds
btedelsr.
For Tiden hat vi kigtig god Plads
for Korrespodancer fta de fotskellige
Settlementet og Menighedet, og
det et for Reiten meget sjældent, vi
man-let PladQ Date bedes boade
Titus Max, Skkiveh Niels Jen
feu Eos andre crede Korrenfpondens
tet merke siq. Dei er umuligt for
Redqcttren ielv at lave Korrespon
dtmqer. da bqn ikke kan vcte alle
Hemde og iagttagr.
Nur man i Anledning as Kro
ningen i Dagbladene set Kong
Georges og Dronning Mqrys Bille
det og lægger Mckrke til, at de,
dort-set fra alt Paahæng, set nd
fom almindelige Ade-messen san nma
man virkelig andres paa, om de
Millioner, der gtt Stads of dem og
Idslet Penge paa dem i disfe Dage,
et vikkelige Mennesker med fund
Gans og Samling.
Jen- ræsonnetet ganske qodt i
hvad han strivet i dette Nummer
Lad der blot blive grundig Diskus
sion. Vi ntjes ikke med, hvad een si·«
get, ellek hvad eenS ide siget. Dei·
er een Grund til, at vi synes ma!
Rookvelt Han staat for ,,square?
denk. Han vil forsvare og verne»
un de sama og svage i Samfundeti
—- hvad der et Grund til-· udens
at edel-sage Fremfktidtsmændene vg«
Müden —- Men otn Nielt nu til
Wei med Jenses RewgtrelseJ
det fast vi vel se. Lokimetfagen
tagel- Senatet sig jo af
Den forenede norske Kitke hat i
Iar holdt sit Aatsmtde i St. Paul,
Minn. Af Iokmandens Jndberev
Ring fremgaar, at der i Aarets st
er iudviet 41 Kitketx 44 Pkæstek er
sprflyttede: 4 Pkæftet og 2 Brit-«
stekonet er dsde; to Præster hat
paa Grund af Alderdom (den ene
76 Aar den enden 70 Aar) nedlagi
Stab-det.
Arbeit-et for Forening med andre
notske Somit-nd er — i For-hold
til Den norste Synode strandet paa
Umighed i Læren om ,,Udvæ1gel
fuh« i Forbach »Für-les paa, at
dem-e vlldeblot fes-handle am »Staa
Jejdec W Den fort-Jede Mk
U Zoll m Mai at fothandle
m »Willst-« J set-hold ts
W W ins-« WEI
käsims at Its-e M is imod Fore
s- ' Asd
f
« Fra den norske »Frilirkes« Natt
msde, der i Aar holdtes i Wilmak,:
Minn, hidscettes fslgende cmgaaendel
Vrugen af det engelskeSprog: Dsekl
Ivar sendt Forsspøgfel til 112 Præstrt
og modtaqa Svar fra 57 its Wf
10 af de 57 bruger ikke noget En
gelsf. J 78 Sindagsskolek under
Ivises 35 Procent of Vor-jene paa.
YEngeFl 26 af de 57 Præsters
«l)cwde Konfikmandklasser, lwor deg
ge Sprog brugtes. 40 Procent as
Hde mme i disk-Te Wasser underpifes
Idaa Engelsf. Ter var i alt holdt
5639 engelske Gudstjeneftet «
q.-—-—-...s.s.-—--s—
i Fkikitken og Aursmsdetnr.
I Nylig hat vort Samfund holdt
Hsjt Aarsmøde, og der lasse;i daglig
Eom andre Kirkesamfunds Aarsmss"
zdetf .
i Aarsmøderne er noget eiendomsI
mrligt for de frjkikkelige Zamfundl
Eber i Amerika
’ Te frilirkelige Kirtesamfunds
TAarsmøder er met-vielng betdel
,ninasfulde Moder. j
k vItirkeforfatningen og Kikleftytels
Sen derbjemme kunde Hi io ikke tage»
med as til dette frie L.and ·
Og vi hat slet jkke Grund til at
sørge derover «
N.:ar Vi Tiger dems, san er det
lang: fka os at cille lasxe Prog»
paa nor Modetljrles Zorfatning
ch det er Frisirketh dkns For-«
fatning og Goder, oi tænler paa
Vor Kjrkeforfatning er naturng
vjs tun i Ein Vordem euer doq
endnu i sin Vamdom s
Men nj har jo fom Fräkjrke vcrs
re: nvdt til at prdtte AL-, Tom Vi for
ftod og kunde. z
Lg Vort Aarsmsde, vott Zum
fundsmpde eller Kirkedag —- hvad
dette Mode nu helft burde laldes ——L
er blevet det sornemste Kapitel i
Frikjrkens Fokfatning.
Der var jo intet Tonligt indika
Overhoved til at overtage Ledelsen
vg Styx-elfen, — ingen Kultusminis
-stet, ingen Biskopper.
Sau fulgte det fom af sig se1v, at
»Menighedsreprwlentantet og Pkæstet
Imai-ne somles og raadflaa
z Der var ingen Kikket,ingenP1-æs
stegoatde, ingen Kirketieude eller an
det til Kirkeng Underhokd.
i Ill, hvad der bchsvedes beab
zlokalt og i Fetllesfkoh bqqde til
Stytelse og Undekhold manglede
Her fvrelaa Nsdvendigheden for
en fothandlende kirkelig Forfamling.
Og Frititken hat allerede visi, at
;dm ikke er hjælpelss og umyndig,
»den kan leve uden Statens Ststte
Og det var det, vi kom til at tcen
te paa, at Aarsmsderne er dog et
underligt Udtryk for, at Frikirlen et
s levedygtig·
Ja, det ligcssom pnowang sig o-«:
undet vott Antäus-de bvilken væbs
dig Magt en Toadon Fokfamling
et
Folkekitken bar jnm saa imponeiss
tende. inm, der saadan san væreI
en Magt imod Vantroen.
Deus Prasska Provinz Vismpä
per og Kirkeminister kan væte de
allerbedfte, og Tau kan Bann-den al
ligesel pege paa, at den ikke kan ftaa"
wo egne Ben. !
Det eneste derhjemnm der malers
Sammenligning med note Aarsmssi
der, det et Swtekfesmsdetne for de
ftie Virksomheder for indre og ydrei
Mission. .
Men de staat jo udenfot den sit-;
kelige Forfatning, de omfatter ikke
alle og befatter sig flei ikke med den
egentlige kirkelige Vikkfomhed «
Bote Aarsmsdek et virkelige Kit
kemsder, hvor alle Kirkens hsfhellige.
Fællesanliggender overvejes og for-f
handle-. ?
Her forhawdles am Uddannelfe af
Præstrxy Missionærer og Lærerhf
om Missionen blandt vott Falk og
Hedninger. om Guds Riges Befæfteb
se og Fremme blandt gamle og un
ge o. m. m· .
Og her set-banle am, hvor Midiz
lerne ital komme fta til baade det;
ene og det endet Foretageudr. herz
ofres og bebs- .
Og ved Siden as fotkynded Sud-J
Ord, fom de forstellige shqt san-it
Rande til et dee det, oq haka
stisek Bot-fange op imod det Me«
til att- gode M Give-. I
VI us ist mindst Wust-g sk«
det, at aiment W a used til
IM MWM It
Wke II W WAR- i
M et WIW ass
ne, saa hvem som helft bar Leitfa
hed til at overvære dem.
Hvilken Lejlighed givet det bog
ikke baade den ene og den enden til
at blive kendt med og interesan i
Kikkens Arbede
Tet synes os, at Folkekikken, ota
den kigtig kendte voke Kaut, kunde
have Grund til at misunde os.
Gud fke Lan for vore ftikikkelige
For-hold Man vi blot benytte dem,
som ri bar Leilighed.
.--s--.
Tonku.
Ter give-S Venner — saakaldte —
lwis Venskab blev stiftet, da de fandt
ud, at de havde en fælles Fjende.
A: basnge sin Hat op vua Kna
gen. naar man kommek dienl, i
Siedet for at ulejlige sin Hustru
nie-d den, er ogsaa noget af det,
der bsrer med til Kristendom i det
dagligc Liv.
Ved at folge Jesus efter i vitkes
lig Simde kan en »Wafhington
Street« ogsaa vckre Himmelvejen.
Mange Menneskek menet, at Tugt
tun beftcmr i at Lampe deres Birn.
Man kon trrkffc Kristne fom gran
fker i der-es Kruge-bogen medan den
bedfte Readaivcr. Bibelen, henligger
Tom en thkütsortikel paa Dulden
F
W
Lorimkkstandalkn.
Evar til Nicls.
Jeg Imvdcs Mc- ts.1«nkt at fkulle
skkevet mete i »Tanfkeren« angaas
cnsde Politik men da Nielses Artikel
i ,.Tan7keren« Nr. 46 synes at væi
re en direkte AIenvrndelse til mig,
saa bragte det mig paa den Taufe,
at der knndcs maaIke væke godt baas
de for ham og stete, om jeg atter
ffrer lidt om denne Zag.
Jeg vil da forst sige, at Lorimer
et ikke en af mine perfonlige Ven
net, jeq hat aldtig set ham, det jeg
ved as at sige derimod er jeg per
sonlig kendt med nogle af han«
Madstandete. Og ligeledes vil jeg
sige, at det skulde ikte undke mig,
om der var anvendt Penge til
Hjcelv af hans Balg: tbi der findes
neppe en enefte Mand hverken i
Kongtessen ellet Senatet — og usw-«
ve heller «i nagen Stats Ligiscatut,
hvok dette ikke har vætet Tilfældets
Og dog hat heIe Senatet vætet enig
em, at Lotimet selv hat ikke brugt
noget ulovligt Middel for at vinde
sit Sæde i Senatet, hat saa andres
gjort det, da haabek jeg, det nu vil
dlive opklaret.
Nu maa man vel lægge Mem-te
til. at naar jeg figeh der er brugt
uiootige Midlek, faa menek jeg itkeT
Midlet, som ligefrem san bevises at
l
være strafbare eftet Loven, men«
nxooxjae hak- de været over for den
Samcittjgbeds Lon, der findes ind
5krevet i ethvert Menneikes Hiern,
og detfot kalder jeg dem ulovlige.
Jeg menet sanledes, dcst er som
vitjighedslsft at udslynqe den me
BestnLBning cfter den nnden wod
en Mand, og det i de ftsrste offenk
1iqe Mode-, og Tau, naar Beslyldi
ningm hat vift Fig at væte des
htc Legr« da ikke nævne noget om
det, men derimod attet fylde »Ma
dets Spalter med andre ovdigtede
Historie-L den ene vætre end dei.
enden, og as famme Akt og Myl
digshed, og vedblive detmed i laue
Tiber, og dette er, hvad Chicagos
Bladene ,.Tkibune«, ,,Neeord Hek
rald« oq DeatftsBladene hat gjort
mod Latium-. Just Iige saa stærki
som betes Hist-pries modbevjstes,
frembragte de ny, der ligeledes be
vistes at vckke Lsgn, men næmue
Blade meddelte aldrig noget om Be
vifetne for Usandheden of detes Hi
storiet, og dei vqk bette, som bragte
mig ttl ftrft at se paa Lotime:,
Im en Mond, der blev uretfærdiJ
sprinng og saa til nsjere at sætte
mig ind i denne Sag.
Og Refultatet er da bette, at selo
om der san væte nogle sont Urmout
og andre, der kan være inde for at
have Lorimet i Senatet, san bevifer
bett- dsoq ikke, at han er en daarlig
Markt-, end mindre bevifer det, at
der M er stirte Kapitalistey iom
erwodhamöndforhammdet
kan vcke en Anbefalinw hvad jeq
Ue altid Wer bei for.
Den at W her W iom
sc soM M Mc sollt In
« W sts M W
W, W III M blipe op
klan for flete med Tidem selv
om Mag nogle as vote ftsrste Bla
de vil holde fkjult, at det er dotier
han fees-saec
At Lorimer hat været en Ven of
Mænd som Aldkich og ikke as Mcend
som La Follette, er en Anbefaling
for ham i mine Øjnh selv om det er
det modfatte i Nielses; thi efter mit
Skøn var Atdkich en af de dygtigste
Maan der hat siddet i Senatet i de
feneke Aar. Og det vifte sig ogsaa,
at bcm 5avnedes, da han trat fig
tilbage, der var, som om en Styks
mand havde fokladt Roret.
For en hnlv Snes Aar siden hande
vi flere dygtige Mcend i Konstesi
sen m Ernste-L som tjente Landet for
det-: og jkke for deres egen Skyld;
men nn er de fnart alle fortrwngte
af andre, som eftek mit Sksn were
fsger den-es eget end Landets Frem
gmm: de traf fig stille tilbage, naar
ikke deres Akbefde for Landet længes
te paafkscmedeä de mengte til at
got-e lidt for deres eget og Families
Ved51e: og det er det, diese Heu-er
Zorn hat ftubbet dem dort, hat haa
bet skulde ske med Lorimer ogsaa,
naar de blot bleo ved at overdænge
bam med Inans, men endnu er del
ikke lykkedes, og jeg haaber heller
ikke det stol: men om det ster, da vil
det blikc starre Stadi- For Lande-i
end for hom.
Lptørssaanden gkiber om sig mer«
og mer her i Land-ist« og skønt Meend
Tom Da Follette og ligsindede man
Tke ikke set det, saa er det dog iikkert,
at de arbejdesstasrkt hen imod en
Nevolution til Landets Ødelæggels
se.
Man Ter, at dcsr er Foll i Lon
det, sont ved sin Tygtighed ticner
For-»nur mcsn man lcr iste, at de
femme Roll rk til langt ststre
Gaon for Landet end for fig felv.
Llicstrusten or jo den, de sasrlig
er gnacst ud over nu, og silkert er»
det, at den bar tjent stoke Pengc,»
men lamtidig glemmct man, hund»
godt den hat gjort for Landet,·
og at Olien er gaaet ned til omz
tront en chsrdedel af, bvad den ko
stede, for denne Korporation tog sat!
pag at behandle den. I
Hvad der for gik til Spilde ved
denne Jndustri og blev til ingen:
i
l
l
Nytte for nogen, er mange Gange
niere, end bono Korporationen selv
her tilvendt lig erf Fortjeneftr. Ovid
Folt i Almindelighed vidfte, hvad
Korporationen sælgn sin Olie for
til de Handhabe-, vilde de undres
over, ot det kunde være mutigt at
W den til en loodqn Pris.
Csa hat vi Jernttustenx for vi
fik den, var Jeknet saa dyrt her il
Landet, at der maatte en meget hst
Told til for at hindre dets Jndfsrelsl
le fto andre Lond, nu er Prisen ved
Truftens Hjælp brogt neb, loo lelv
ndcn Told Lan dct nvae betale
sig at indiste det. l
Sau hat vi Kodttustem sont den;
kaldes: lwad ondt her den gjott?
Ja, den hat teilt Prisen paa Asd,
liges det. Men masrkeligt er det, omi
den hat skadet Landet ret meget, da!
det er en Kendsqetning, at de fle
fte Siedet i Landet kan det itke be
tale lig lot Slagterne at ksbe Krea
tuket ellet Svin af Formerne og
ler slagte dem, da de san faa stet
billigere tiliendt fm stttuftem og
samtidig tan det itke betale sig for
Farmetne at leelge til de lokale
SIagtetr. da sttkulteti detaler dem
hsiete Ptilet end disse. Vor-Jedes
kan det gao til ? Det lkek alene ved,
at Mdtrusten hat beugt Behandllns
sen as Gaste-lagen til en laadan
Fuldkommenhed, at intet wilde-.
Men dette Lands Falk er et meet-.
teligt Folkelcekd: det lynes llet ise
at kunne lide den Fremgangsmaade,s
« W skqt spicdax vekimd, sp!
mete der kan sdelcegges, des bedreI
wes at mee, hvad der behagers
Majoritetenx men vi Dunste but-M
dog tkke lade oh five med af den,
Tænkemaade » !
At store Ttustek og Korporatio
ner kan komme til at gske Fortrced.
for Landet ital jeg itke nægte, men!
jeg ttoe og af ovenstaaende at bewe«
bevist, at de kan væte gavnlige, ogj
der-for durde man vcere lidt forligtiq, «
naar man vil dem til Livi, thl el
leis kommer man let til at staate
Gaalem der lægger Gallura
Sau dedrejdek Mel- Lortmer, at
san ille er inde for direkte Puls
If U S. Senatorer. Ja, jeq mag
Untat-, at havde jeq met l haus«
Sied, bat-de ieo vom staut for, at
Rinden- W de Wde W,
skulde væte under federal Kontrol.
T Naar man set M-hvok1edes Syd
staterne asholder den stjtste Port as
,Befolkningen fra at its-ame, iaa sy
nes jeg not, en Mand med ltdt
,Samvittighed kunde have Lyst til at
faa dette ændket, og at dette kun· can
» ske vcd at den foderale Regering faar
nagen KontrdL et indlysende.
Qg med Hensyn til «Ship Sub
fidy« og Reciprocity vil jeg blot
slutte med at gengive en Pakt af
MkKinlys sidfte Tale, holdt i Bus
falo den Dag, han blev studi; jeg
banden Niels vil indrsmme, at den
ne Mond gjorde et godt Arbejde for
sit Falk og Land og hans Minde er
værd at ihnkomme.
T»Recjpmoity treatjes are in har
mony with the spjkit of timeh
meet-innig of retaliatjov are not.
11’ pi-1-(k.hau(-e some ok our tcrikks
an- no langer needed for revenvs
or tu eoemmige und protect our
industkjes at homo, why should
they not be omployed to extend
and promote um- markets
abromH The-n. tim. wcs have in
ndcsquatss Stomnslsip sssnsjcsiss.-—-We
must sinnmtmgss »m- knien-»Mutt
Inst-han«
Dnatigc Statsmænd i alle Lan
de bar vcvret inkn1 for dct samtnen
og gjort alt for at oplpjwlpe Zkibsi
forten, og entwer, som bar dette
Lams lefasrd for Tie, vj1 gørc
läge-san Mm Gud fri og bei-are os
fra dct Pobclreginnsnte, som war-:
fremmet af manqc af note Etat-si
masnd nu, for dcrved Telv at funne
komme i Hisjbcd
nun dcttc i searched til Eiter-tan
ke, for hvem disk vil og san man
felosrwndia Jeg har ikke Tid at
strich om Politik i Vladenc, og man
maa detfor ikke vente noget Gen
fvar fra mig, om nagen skulde for
føge at gendrivcs, hvad jeg her har
site-net
s
Ærbødigsp J e n s.
W
Littemturfothold.
Hist-It »Kr. Tgb1.«)
Væsentlig paa Grundlag as en
Bladpoleinik, der jenes for et Aar-s
Tid siden, hat nu Foksatteken P.
Lauritsen paa »Nationale For-satte
res Formg« udsendt et lille polemisk
Sktift M knap 30 Güter« verfentlig
rettet mod Lehrler af Gyldendalske
BoghandeL og da navnlig imod
den littetcere Direktsr. P. Nonsen
hvem Fors. paalægger Anivaket for
den Mengde umoralfke Bsget, der
i den sidste halve Menneskealder er
udgaaet ska Forlaget
Vi hat for ganske nolig sagt vor
Mening om dotte Ansvar. fom vel
ikke kan lægges alene paa Titektsk
P. Nonsen. Zorlaget er et Aktieseli
ikab med en Beftyrelse og mange
Direktoren maaste ogsaa med Aktio
nærer. Dei maa være Beftyrelsen
og Aktionasrerne, der bætek Anspa
rcst for Dir-einstens Handlins
ger Man vil skyde langt under
Maulet ved at Iægge hele Skylden,
hele Ansvaret paa den littekære Di
rektsr. Han var en velkendt og
udpkæget Forsatter. ist han blev
Tttekt-r.i De, der valgte ham den
qans, vidste, lyoad de gjotde, og deJ
der nu beholder han« gst det itte
of Ukendfkab til samtlige faulin
qende Fokhold. s
P. Nansen vat, da han lslevl
Gytdendsts Direkt-» en as »Dann-!
ken«s mest sendte Journalistek, en!
af den frivoce Litteratuks »sinefte«l"
Repræsentanter. z
Denne Monds Ansættelfe iom litss
terær Direktsr for Danmatks stsriteJ
tigefte og meft oner Formg, varS
dekfot j Virteligheden en Erobringl
for den Vrandes’ske Retning.
Dei blev ogsaa btragtet fom en
saadan Erobting og betegnede et
afajort Eystesmskiftct Oele det gam
le Forlags Anseelse og Fortune blev
taget i den »moderne« Litteraturs
kettnings Tjenefte, og Nesultatet er
da heller ille udeblevet Der er
fka Forlaget udgaet en Række BU
ger, som hat betet afgiokt mokallt
nedbrydende — og vjsfe Tegn tydek
paa, at de bliver vætte med Aarenr.
Dog, allerede i 1899 iamledes;
en Ratte Mænd as den isvtiqt ra-·
diente Ame-einm- ti1 Protest imde
Forlagets Ledelie, en Protest, som
af iorstelliqe Grunde doq ikke blev
til met, men Densiqten var god
not. Der var Mond Glaubt Iom
Prof-same Osssding og M
oq siben er der i slade oq Bise
s
Broan ita alle W, fra Mand
og winden der ikke käm affejes som
boknerte Wirt-bete, fordi de hav
de anerkendt Mdninq i wktskandss
Iw. -
Men alt har hidtil været for-gek
ves· Titekm P. Nuner hat staat-i
fast; thi han hat felvsplgelig haft
direkte Stotte hoc de Ivrige Tires
tlmy hvs Bestytelfe oq Aktioturr.:·.
Heu hat endvidere haft indirekt
Ststte dos en hel Række a« de mest
ansete gode — Jorfattere, mm bar
fundet sig i at væte das Foklag
sammt-n med de Fort-atteer lwis
Bruder forleden under en Netz-Tag
mod et Smudsblad dlen irsmdmgne
til Sammenlignlng med sen as dette
Vlad offentliggjort pornogmfssk
Føljetvtt Dei blco For Reiten frczns
hævet, at disä1 af dct Gnldenzajfke
Forlag udgioncs Vøzxcr innrer- Var
vwrre end den Føljcston Vzadcx blcv
dankt Sor.
Tin- mr nmasfe den FdrfkcL at
Bøgcrne Var strevne med more Ta
lent, men drrfor er de sog ikke
«Inindre Anlij mindre ødelasgqende
Tor den llngdom, der lchek dem,
lgblasnch as Stilen on forzxjftes of
·dct mahn- Jndhold
« Mcn de: est ikke en enkelt Mand
som bcrker Llnsvaret herfor. Han
Ler kun en af Repræfentanterne for
l»e» del Aandsretning, en Klikke, om
man vil ——-- Tom ved Hin-so af den
dortil indrettede Presse oq gennem
det der-til erdvekvede Forli-g spkedek
jlsasdrliqdedcns Wir i den danke
Ungdmn oq vdelasgger de momlfke
Vckkdier i stsrst muligt Omfang —
alt j nunan Litteraturons og
Fkifindctcs Jccwn
Tem- Zins Didcss as allv: thi det
er ifle tnpd Enlcltnmnd, mm mod
dor: Distc «!i.::iinq, Lampen stal fskcs.
mnldendalske For-lag lan oel end
nu en Tid leve hsjt paa den gamle
GuldaldersLitteratur, som Fr. He
gel samlede og vætnede om, og som
han lod gaa i Akv til sin Sin.
Der tiencs vel ogsaa godt vaa de
gede-, smdeligr. nulevende eller nylis
qfdsde Fotfattete —- og dewed lau
der times Penge til Stolte for den
,,Littemtur«, som til Ære for vott
Falls Smag og sædelige Bevidsthed
ille san bæte sig lelv.
Te stote old-de Forfattere,- sont
kom til Forli-get i Fr. Hegels Tib,
maa finde sig i nu at blive udyyttes
de af det nye System Men de le
vende san dog protesiere ved at gqa
andet Steds ben.
Hvok afgjort Systemskistet er fta
Fr. Heael til P. Nonsen, fremgaak
med al mislelig Tydeliabed of nag
le Citater, iom sindes i P. Laut-it
lenö lille Strift.
P. Ranken bar nemlig i den mwns
te Blodpolemil hemmt-ket, at »dan
de afdsde Fr. Heqel og de andre
Form-Miste j Halvfjerdferne cig
Firfekne lmvde Nygrad not til ilce
at tage Henlyn til Straalet om, at
den Slags Bsgek ille limde udqis
ves.«
Tot ist timng at Fr. Hegel ikke
tog Henfyn til nogen Akt of
,.3kmal«, m Grunden M, at han
havde soa mcsgen ,.Rygrad«, var vel
nok den, at han havde en saa nd
præget og afgjort Ssmmelighedss
ftlelfe, at han ikke I- nogetPuiIkt
lod iig koste.
Fors. L. C. Nielsen har udakbejs
det et Mindeskrift om Fr. Gesel,
og det et af dette Strift ——— det et
uquvet privat og ikke findes i Bog
handelen —, P. Lauritien ans-m
nogle Eimer-, fom klart vifet For
skellen paa Fr. Hegels og de nu
værende Ledetes »Was-ON
Alexander L. Kielland itrivet om
Fr. Hegelt »Der var een Ding, han
var ræd for, og det var for alt,
hvad der gtænfede til det fkivolr.
Men det var ingenlunde For-trog
gerens Ængftelighedet, det var en
kent perfonlig, nærften legemlig
Foruemmelse af, at det var ham
Ekelt.«
Det var altiaa ille Fokretningsi
henfyn, der ledede hom, men en
dyb, bevidst sædelig Alvor.
L. C. Meler its-idem »So-n al
lekede antydet, var der et enkelt
Punkt, paa hvilket Oegelö Prineip
som Forlægger var meget streitet
og som hans ille fraveqt can
taalte ikkc at i de Skristrr, hcn
sodaqu notifke eller tells-Hofm
ner behandledes paa en Magd-,
fom Mdt udenfot ban- Inst-della
IIWF
(Æ M Mc s.)