saiest for V
Food Utensils
åsk
eallsck
—js ;- punk, IIygienic. rIisanser
mIinst Iris-: Imm Min muslicg
und itIIuiIL AwiiI Jungen-us
thun-( ;««I t·I--.-Ins«-rs——0I-I Duthl
it a medmnscg -! (I· zsinstn Ils
Iim ji«-tung qiiiiHy Ins-sen antI
Icmovc III qn .-« cacnI Imm
WslIqu I mnq ;- NrakII
on IIle sinkst-ou I. si-. iI
011 IIle IIWksL »Du-»I
WusIC antI ins-M
work aII over
the hause
»du-)- oiäef (
wes and
FMDjrections
on Las-ge Ziffer-can
lOE
sTAIVIlVlEN
oc sinds-r Tale-feil Uelbkedss Isulkistmnsigt
I oft TM. Vi« Methode- lnsiler pas W Aufs
Wien-sahen Sttidlumn pas-risse ickkas
kin- I Ach-n tm- ss Tsle eil bssdc i sa
mps » Amt-kit-. Anbet- et si Las-eh
ssnle- unt-nisten Pisa-stet- n llmstlkedek
sk tiellikeslede Ich-ver- slme as H’em
txt-dr- snk Amn as Vobnne. nein-end ev
tll o- ver-noli t ellek shciltlmt lot sei Up.
Umriss-ehst- a10-. m. m.
TheDukeschool korstsmmcreks
Achse-me W. M. Bill-UT- Fittich-l
lsis Im AVs. S» MlNXIIAPC)l-ls. MlNN
kratin i lige saa høi Grad bekæms
per Vlrbisjdkrncs Frihed. Til Ftihed
i det borgerlige og sociale Liv hsrer
dog bette, at enhver inden for de
bestaacnde Loves Rammer beholder
jin prrfonlige Handlefrihed, faa at
Jan f. WI. bar Ret til at tage Ak
bejch hi« hat-. vil, og til den LIM,
hatt tin-Her at hmne mijes med. He
Ce FugEureningizbevasgclsek saadan
Tom Mk bar nduitlist Tig - « uusd
Tummcn imc onst-sur de rufe-Its
mich Jkskfvlqufen af Esnwraskkrrcs
ojn., ist« Zu i Lhrktsliqlwdcu et flurftålrt
Jndgrpb ; Den Persnnligis Fri!)cd.
Lin su- csemke Fremjasrd kan nnd
5kuldisis I-» Nnvisning til de for
hllustdcsssusixlsss :’k·ksd-Jtilit«lltdt«, M
er et Zur :·-nmal for Eig, Tun im
her ish- MI komme jin mu. sog
faixslour E-.-! hin Tom m ROHR-ger
1:i:1«1, me sfsv tun Dcmtszucås as no
gon, sont is seh jin Fornuftsz fulde
Brug, at tm socialdemofratikhs Ve
vas.«uslfc sonste- nfresr stinkde Wo
Usjghcdkskssx :«lltcr, —- er en Kamp
imod dir-. xsisrsoctliqe Frilusd, ikke
mindst :I(rl-cjdorsmndens.
Naar ist-! nn forlmldck siq sanke
de-J, do mnn det Zwmsrsnmnl frem
ftille im »Er tasnfendc Tlsäsnnejktm
om der drin jtke or en Muhqu for
at fokliac Frihcd oq Nabel-, faa at
disse- to imm- for fig dyrebare Go
der kundc stotte hinan-den og ikke
lieh-noch at bekæmpe hinanden· —
En saadan Muliqhed er der udcn
TvtvL Jen ital atter her pege paa
Naturrns Werden, nemtig paa en
levende Omanisme, f. Ess. dcst mon
nefkeliacs Legt-Ine- Hvert Wem vaa
vort Lege-me trwnger til Frihed for
«t udvikli Fig til det, som det er
bestemt til at verre. Men nu er der
her en fcm Inkkeliq Oiwrcnsstemmels
se mellem Entelthedcrne og Oel-he
den, mellem Lemmerne og Lege-net,
at io mere det encelte Lem udvikler
sig fkit og bliver, hvad det er be
stemt til at væte, desto mere gavnor
det hele Legemetx og omvendt, nagt
et Lem« er ant og sauledes mister
sin Frihed, skadek det hele Legemet.
Spjtgsmoalet er da, om der i det
menneskelige Samfund er Mulighed
for en lignende lykkelig Udviklinq,
hvor den enteltes Fpihed ists Hader
men Web qavner Hemden
Det er det, der hævdes as den kristne
l
Menighed, sum nnar f. Ets. Paulusl
netop brugek Legt-met med detdLems
mer som et Billede pcm :I.Ic’enigheden
i dens Forliold til de enkelte Kriftne.
J en regte lrisicn Menighed eller i
en Familie, hour KærlighedensAand
er raadende, der er der ingen Strid
mellem Friljeden og nghed; s-—
netov idet den enkelte udvlkler ftg
frit og bliver det, han skal væte,
gavner han med det famme alle de
andre
Men hvad er da Aar-lagen til den
ne GrundforikeL at Frihed og Ligs
hed i saa mange Tilfælde er ind
byrdes splidagtige og bekæmper hi
nanden, inedens der dog fakttst er
landre Forhold, huor de fortigesz godt
Log statter hinanden2 Her er en
Ldennneliqhed sont ganlke visi har
lmrret kendt i Aarhundreder, men
sog endnu er scjult for mange. Alt
:beror paa, hvad der er den drivens
Hde Kraft i Frihedstrangen og Fri
jhedskampm Dersom den driucnde
TKraft ek Egenkcerlighedem
lda vil Frihedstranqen fnart nire fig
Eiom Trangen til at berste over
andre: og det vil da komme til at
knilns tin-d L i ghe d e n. Sclv oin
Tnmn not iaa ineqct actinentføker
ldeniokratiile Institutionen jaa Uil
chn lebende Tankmang dog let blive
»den: »An skal vi alle viere Herrer«;
og Folgen vil bliue en Kacnp af alle
’mod alle, sont vi paa nianqe Mander
ier dct i det moderne politiste Liv. —
Terfotn detimod den driveiide Kraft
er K ch lig he de n, saa vil Maa
let ilte bliue det at herste, men det
sit-time, og da oil Frihed og Lighed
,wdt kunne forliges, -— da vil Prin
cimwt i Lighedcn vasre dein-: »Na
l
l
l
l
!
j
(
(
«at Kriftendommens Aand og Kri
stal vi alle tjene.« j
Vi ser altfaa, at det er rigtigt,
chvad Vili). Beet ennang i en Pisa--4
disk-n bemasrkedeJ at Zwtninqen
»Mit-ed Aqu og Viodcrikab« stil
ler Ordenc i en nrigtig Orden. Hviss
man ncmlig ittc benyndcr mod Bro-!
derfkab, naak man oldrig til Frilied
og Lighekx Knn hnor Wissen-:
doinmens Aand oed at qøre"
Kasrligheden til den drivcnde
Kraft fkaber Broderskab mellemMens
heftet-, tun der vil Fkiheden og Ligs
heden forligess og ftøtte hverandre.
As ovenstaaende vil dct let fes
stentroens Magt vil ver-re en grund
væientlig Forudsætning for en lyks
kelig Løsning af det sociale Spørgss
maal Tet er Kriftendommm som
hat skabt Vesircsbcrne F rihvd og
l
JLig h ed og de dertil somendo Vir
Jkelighedrn hvilke fo er nkendie i de;
shedenike og nnihannncdanske Lande-.
Det er da naturligt og rinnt-list, at
den fannnc Rand, der hat fkabt dis
ie Ida-r on ncnksqernismor, ugi
sna man vaer unska visd den-s
Ncsnnrtniyielsc i dot borgt-ihm- uq
Unions Li
Jm ifal da zwiste fort time inm,
lmilken Lietydniim Si1-iiiend«.nunien --
nie-J zsnsnsyn til net sucialcs Einst-gis
knkmlsts wonnig isil lmne vimde i
Lxusrtliwien m i llndeislluiiieii Ven
juniin ziidd qør i jin lierønite Aug
,,Zucial EwlutioM optimsrfjuni inm,
at en radikal For-dedi«inzi km Quidqu
nelie nf de laden- Ulasziiskis War
aldriq dar sundet Its-d, udisn at den
ne Omdanneiie sørst fundt dnxitiqe
sornmnende Talsmasnd i Dust-klass
,ie«. Oan lmsnder nisinlig, at Duer
.kla-Jien altid vil unsre i Vesiddelse
"oi iaa nmnge Magtmidler Wund
.5fab, Betten-, historifk T"raditioii),
Iat det vil Unsre llndertlasfen umn
iligt at tkwcige igennem med sine
Wan, fort-nd den findet For-minds
.sasller i Modsiandeknes eqen Leit.
«Og der er vel nckppe nagen, der toivs
lek paa, at Kidd hat Ret heri. Jo
flere Mir-nd i «Overk1asien, der taler
linderklassens Sag, oq jo bedre og
jo dyqtigere det et, - — desto fnarere
og desto lykleliaere vil Spsrqsmaas
let Mes. Med andre Ord, det, der
trwnaes til, er manae af den
Slags umcmmttige Personliusheder,
hos lwem den drivende Kraft i Kam
pen for Frihed og Lighed er Kerk
ligheden oq ille qunkærlighedem
Lysten til at tjene oq ikke Lylten til
at berste Men det er nu engang
laaledes, at Lyften til It tjene l
dMe Jorstand hat sit Udspring
fra- Aristendommens Rand
Med Gensyn til Underllasierne
er det ofte bewertet at naak man
fraGrunden af vil forbedre deres
Kam-, man man begynde med at g
fist-idem uttlfredie Dette indeholder
uden Tvivl en Sandhed; — en Op
vaagnen til Kxav om bebte- Kaar vil
»altid begynde som Utilfredshed med
den hidtidige Tilstand —- Her er der
imidlertid en ftor oq iønefaldende
Fare Tut er nemlig forholdsviszs let
at aøre Mennesker ntilfredfe, naar
man ikke er ræd for samtnen med
Utilfredsheden at fkabe en dyb vg»
stadig Bitterhed Men boerer man»
sig saaledes ad, har man umægtelig
hfulpet Falk fra Dynen i Halmen.
Det er et tvivlsomt Gabe, at en
Mond faar lidt høfere Lan end hans
Fader fik, naar samtidig Sindets
Bitterhed væsentlig edelaegger hans
Lkvsglasde Og denne Bitterhed, der
saa let vcelkes has Underklassem
fkader ikke alene de enkelte person
liq, men er tillige en ftor Hindring!
for den gade Sags Fremgang oql
Zeit: thi den, der ved Bittershed sta
dig faar fine Lidenskaber fat i Bech
aelfe, vil have ondt ved at se sandt
oq sundt paa Forholdene, — vil let
komme til at tænke uretfcrrdigt om
Madftanderne og øve Uret imod dem.
Og naar man kræver Ret og vil vins
de sin Ret, maa man fremfor alt vog
te sig for at gøre Uret.
Det ftore Spekgsmaal ek da, am
det er muligt at gøre Mennesker utils
fkedle uden at gøre dem bitte? Vette;
Espetrgscmaal maa befvares bekræfss
tende: men denne vanlkelige quaves
kan aabenbart ille løles af Politik
len, men kun af Kristendommen
Det ladet fin aøre for en kristen
Mand, focialt set, at vcere utilfreds
med sine on fine Standfcellers Kaar
og kcempe tappert for en radikal Om
datmelfe, —— og dog perfonlig at
viere forvisfet ons, at Gud bar sin
Haand med i hans Livssørelfe, faa
at han kan fige i jin Aftenbøm
Jeq » tilfrcds mksd mine Kaar
im ftolcr paa mit Rade-wor.
rlskod andre Ord, dcrfom der i
llndcrklasscsrnc ikke alenc findt-s en
Tot Iris-jun mon dersocn de tillige
formaar at gørcs fig gasldcnde i den
fucialo Kamp, faa Uil dctte højne
hole Kmnmnaadvn og bringe us nærs
more til on lykfcliq Lø511i11g.
Prins Hans-.
Attribute-.
J de tsbenhavnste Blade foktæb
les en Næfke Anetdotek am Prins
Haus« Vi plutker deraf folgende:
Faa Medlemmer af den kongelis
ge Familie var iaa aimindelig af
holdt, ja, elstet som Prins Hans·
the mindst afdødc Kann Edward
satte megen Pris paa «Uncle Joha«
un Uiftcs drt paa manqe Maader.
Saaledess ntodtog Prins Hans i 1903
en official Jndbydelse til at des-ge
det etmclste nanng i Juni Maa
ne-I, hanc Ecrjonen Var paa sit odøjes
ita. Prinfisn cfterfom Jndbydclken og
uarisscnitand for on rørcndtsOpmcrrts
fomhrd fra Kongeparrcts Side. Da
den enge-lite- Konqcsfamilic under hanss
Ophold havde tisagt jin Næwasnsli
sc uod Dis state JlscotsVasddeløb aq
tørte til dedeløböbanen i«dct vol
t«cndtr, officielle Optim, handc Prins
Hans Plan-J i ziongcparrcsts Vogn
samtnen niesd Prinfen af Wann-» iaa
at Priniestm af Wachs « nnuasil
tende- Tkonning Mary —-—— maatte
tin-Hi den folgende Bonn Eiter
Ankomstcn til dedeløböbanen ag
den kongcligc Tribnne ooertog non
gen perfonlig alt, hvad der »Jed
rørte Prins Hans· Instruktion cnn
Vasddelpbene, de forskellige »Beste-s
Chancen deres Data osv., ligeiomf
Nonsens Kammekherre gik om ogi
tilsagde de forncmste Heu-er til Kut«
has Priner. l
De engelske Blade bragte dag
lig lange og sympatetiske Esildrms
get af Prins John, som øjensynlig
havde vundet sig Venner oasan i den
engelske Befolcninq. !
—- Prins Hans var i VefiddelfeI
af en vis ftilfærdig Humor. J ISMJ
havde det den Gana temmeliq mi-;
tiroyaliftiske Vlad »Fædrelandcst«;
fundet paa, naar det omtaltc Konsj
qehufet, at bete-gin- Pkinsen som;
»den uundgaaelige Prins Hans«.!
Ved et Bei-g, Kona Christian i den?
Tid aflaqde i en Provinsby, glemtel
Kotigen at fort-stille sin Broder for!
Damme-steten Men faa traadtej
Priner selv hen til denne, bukkede’
og fagde fmilendet »Ja, jeg er den
uundgaaelige Prins Hansl«
—- Prins Gans var en hyppig
Gæst i det kgl. Team-, hvor han al
tid tog Plan i Grillen, den lille
Gittexloge i Prdsceniet W
kunde derfra ubemæxket nikke ned
til sine gode Venner paa Scenen,
Da mangen en Hilft-n er paa vdenne
zlliaade wir-let hmn og Olccf Ppuls
feu. Ved den populære Skuefpils
lers anilæer fle der altid en Vu-·
set ned ira Prosceniumslogen, og
en Aste-n da Kasper Røghat paaj
denne Maade hyldedes i »Der var
en Gang-C henvendte han Mid
fommervisens Omkvæd direkte til
Grillen, idet han sang: I
Men den skønnefte Krans
Var dog den fra Prins Hans. . .
»Alle de yngre Medlemmer af
swngefamilien sagte gerne i Van
fkelighedek eller Smaakonflikter
Rand hos Prins Hans, fom altid
gerne hjalp med Raad og Daad
og derfor fspøgende kaldte sig selv
for »den permanente Voldgiftsmand
i Familiekonflikter«.
— Prinsen holdt meget af at
spille Whiit eller Bkidge, skønt han
godt vidfte, at han ikke spillede godt.
san vilde derfor helft spille med
Gofdamerne »Jeg fpiller nemlig en
ret anstændig Dame-Whist«, sagde
han.
— Prinsen hilfte en Gang Kong
Edward Velkonnnen ved at ncevne
imns eurapæiske Kcelenavm Europas
iørite Gentleman Men Kong Ed
mard, der benndrede den gamlei
Prinss chevalerefke Vcesem fvarede:
Nei, Onkel, du er den førfte Gen
tleman Pan Nod-Z af Tin Hat,
der er fra forrige Aar-hundrede.
Noahs- Konnt-Bocca
Unsnge og Dis-enge . . ........60
Pigplnirn 02 Piizelusim . . ..60
Sollmm l ist S()lrlgt l«and....40
Lille Trillo . . .............. 15
Eva .................. 15
Pius Miin ug Børnevenner
!14 Un fter) . . ........... 75
De hlide Bamdomsdage ...... 20
llprrogaardskollc . . . ·.......20
Mknsssmjl . . . .............. 25
Rijlcs Fuktilslllllsek f0k BØUL . .25
Kummer til mig ............. 10
Relwklm—llist()rier . . ...·...1.75
Onkel Toms Ilytte . ....... 50
chlmnlts Dzrebjlleder . . ...36
Robinson Kruge . . . . .....40
Naturhistorieu i Billeder ..... 20 !
NOCLB BILLICB BØCBIL
Breve km Luther ........... 30
C. sehen-links: Theologiske At«
lmndljngssr . . . .......... 40
Hans Rundscin Uhu-in I«ign«lsm«.50i
Hans Kinnlqu Jtssn tm Be- l
skig i Rath-»Im ............ 40
Ilnns lcnuclsmn Jesu Kridti i
Pssissuu og Liv ........... 1.00
Deutsche Theolong .......... 10
szsv Prxisililctenikks for Bom. . . .10
Mai-ts«1ssrsns ·I’rits(likeuek. . . . . »Es »
Gyldssnslals ch-»I»-,l-ihli0thek,
Ins. Rei. OmsL . . . . . . . . . · . . .35
Uyliionduls Ickonel)il)liotkkk, pr
Isjnsl intlhllltsltsn ........... 75
A. C. Thykpgods I(’()I·tus,lling(sr.8(")
Vod Rkifttsmles l;(sl)·stiisig, Pur
tusllingisr for nngss ......... 40
Rntsnpsmii. lllustmrmie Bist-no- l
furtnsllingcsr , . ....... . . ..25
NOGLB BRANDSKÄDTB
BØGBR
i guci Nin-J til folg-mde Inegest
law l’t-Is(«r:
Becks litindtsingor . . ........ 50
Pest-leis . . . ................. 20
skkøl)()lixz. dog stirrk . . ..... .15
Damals Sang-bog . . .. . . . . . . . . .25
Bis-d og lløst . . . ..........25
Adveutklokker . . . ..........10
straa og Guld . .. .........05
Netties Mission · . .......... 10
100 Portttkllingor . . ......... 25
liedehnset . . . .............. 10
Ist-eilst- vmi on snlme . ....... 05
Jesn Billet-de . .. ............10
Kildevasldet I. . . ........... 05
Max-types i st. Andrews . .. . .10
Toddys Kuap . . . . ..........20
Jadwiga . . ................. 20
Troons Betydning ............ 25
Kristus sog de studerende ..... 10
Pire Portusllingek for Bsim. . .20
Adlode Sjæle . . ............. 20
Desuden mange i andre i min
dre Autal eller enkolte Bksem
plaretc
nun-s uns-. kann sonst-.
mai-, reib-.
W
SkobgaardsPetetfeus Smassttistet.
Islgende Strifter af thh SkovgaardsPetekfem der W i
let beskadiget Tilftand blandt Port brandfkadte Lager, et nu Mand
sat og indbundet tilfammen i nyt Shirtingsbind:
1. Læsniugd Benduing i et kristeut Unsinn-Mk
2. Bcustrbets Stillius i et kristrut Utgdoiuclit«
Z. Omvendet edel-, thi Himmel-ists Rise er konntet m.
4. Hvotcedes findes Guds BillieP
Z. sit-ist« as de studeteudr.
Tilsammen 236 Sider. Sælgec faa langt Oplaget rækket for
den overordentlig billige Pris of 5 0 C e Its.
Dan.Luth.P1-bl. Haufe,
Blait,Nel-k.
---vv-sv--v-s-s-vvvvv--v"
Dampskibsbilletter
111111
cunanjliniens storehurliseskibe
saklges xif
DAlell Ll"l’ll. PBUL HOUSE,
Rl-Allc. d IUHZ
Nyt paa Lager-.
Ä. P. ÄNDBRSBN:
Vejledning til samtaler over Luther-s Kanur. Tit
Dels ordnet ekter Balslevs here-bog 156 sidetn lndb. .60
ARE-W UNDER
Martin Luther-klan- lltvikllug ogs Linse-L Med Il)
Portmsttek og Illustrationer. smrdeles smukt indb. 1·15
KR. VII-Us:
Empor og Tantor—klsandbog til Parasit-IS samt-stets og
Diskussioner i Pokeuivger ak Ungdom I, 2, 3 og 4 stut
ling-—Pksis per Samling, kartonneret. . . .......... .70
P. mo:
chllg Hättst-Minder km Morgentimeme i st. Jskobs
Kjrke. Ordnet after Kikkeaaket III-ib. i Vælskbini 2.20
Davjsh Luther-a Publishivg some,
Blatt-, Naht-.
kristelig Folkebivliotek.
Udkommen er:
l. S a m l in g.
A u g u s t- n: Bekendelser.
B u n y a n: Pilgrimsvandring.
Annie Lukas: Lys iMørket
2. S a m l in g:
N i c. M e i er: Pan Torvet oq i Vingaakdm
G o d e t: Bibelfke Studier.
T h o m o s a Ke m p i s: Kristi Efterfslgelfr.
3. S a m L i n g:
E g g l efto n: J Kampens Butter
Rimbett: Ausgars Levned.
M a r i e s J u l e g a V e (Bsrnefortælljnger)
Bisse Bester er alle fmukt indbundne i Helfhiktiugsbind med
Guldttyk og stelqu for den ualmindelig billige Pris af 66 Ets. pr.
Bind frit tilsendt ecer sl.50 pr. Samling plus Porto 20 Ets.
Dan. Luth. »Ist-DE J::f.«,
Blatt, Nebr.
mätm--vvvf-"--v-v-""vv-v-vv
Ä NZW MÄRBIÄCZ CBRTIFICATL
To meet sn ever increasing demand for s oertikjeate thut
can be readily preserved snd yet turnish sn sppropkiste end
sktjstic setting kor the chnrohly sttest, we now okkor out- new
POLDING MARMAGB CBRTlFICATB NO· 304.
This certikieste is printed with san eanisite bot-der de
sign ok klorsl wreath nnd wedding helle in 6 ooloks on et
oeptionslly tough hkistol bosrd thut is ospshle of koldins with
out like-thing When opened the certikiostes messuko Als-klug
wehe-. They sko exeeated in the kinest Chromolithosrtphy.
Buch tolded in sn ornsmentsl envelope of extn sitt-g
quelity.
Friesen-Sinng copy 15 cts., 1 Doz. Ol.20, 100 evpies IS
net postpsid.
Dust num. PUBL.-«nouss.
Blei-, Noli-.