Dei der bestaar
H EBCI Wust Orb bestaar evindelkg,
LW W 8;.
;».Bm«»tdte iI Lyfet.«
· Men derjoth vi vnndre i Lyset,
Iigesoir hcm (Gud) er i Lyset
have vi Samfund med Nemaer
og Jesu. bans Sans, Blod ren
ser os fta al Eynd. l. Joh. l, «
Foksx Vil Vj masrke os, yoem Jo
hannes-men» med »vi« og »o-Z"«
Vi set det Mut Tä, I. L. 10 og
IXan ), 2. Tet er »Und-s Vern«
Johannes- want-r Fig selv og dem,
han fkriver til. for st Børm fi.
elskedcn mi ers Vi Guds VornUJILL
Her-lim- Ncwnk horliae Virsejias
hedk Vi, Tom tror pan den Heu-:
Jesus-, er altsaa mere end Prjnsrsr
og Prinsesferl
Hoad er dex sau, Johannes scgek
om sig selv og Eine Trozssskcnsss
Han sigek to herlige TirU —-— at
de hat ,.Zamfund med hoecandre·«,
og ..-,Je5u, imns Saus Blod kener
dem fm aj -Synd.«
Men begge Tele er betingct». —
»dersom vi vandre i Lnscn itzt-Tom
han er i Lyset.«
Vi tør sauledcs ikkc talc om Gut-CI
Varus Eamfund med hncrandcc Zorn
noget ubetinget.
Og liqe san lidt tsr vi take om
at st Zeug-. Viod renkkr Guss
Vorn fta al Znnd, Tom nogct ubcss
t 1 :1 g e t.
Tet er en herqu IMPLIED ist Dxr
i Nide Zøns Vlod csr «Timis2s1«c fm
al Snndx men Vetinqelsen Tkaf rsj
lade staa.
Dei er en fksn Tim, at Gudk
Ist-n kan have Snmfund med tmeks
endtcx men Betingelsen Tkal vi lade
M. ·
Og Magelsen et, at vi von
fdrer i Lyfet, ligefom Gud er i Lo
setz
Wledes et Gud da i Loh-tx
Joz Sud et for os i Lyfe1. fom
san er i sit Ord, der et os oiort
J den samt-i Pagts Tid lyste Gud
sen-Inn Inile os Loves
Stall est-! Spaltle -oiftc
Sud sin. Stide mod Synd og
pudt wd at W Syndkene ud as
Parasit
Ren i set-um Handling var der
Rand-, sog iumtidis gtw hats sit
We Ltstr om Ftelse og Oprsts
ning.
Dekfot kunde der ogsaa holdes
Cum-fund med Gud allerede j den
Ost-Il- M W.
J den uye PaqU Tid er Gud i
de: Lys, fom oprandt over Joxderäae
Iled Guds Sins Menneskebljoen.
Jesus kalder jo sig felv »Verdcns
Sys« Geh· S, 12).
Det er ikke forskellige Los-, det
i den gamle Pagt og det i desx nye
Pagt, men i den nye Vogt er For
jættelietne opfyldt, og det future
Lys ffinner klaren og stærkere
Altsaa———vi skal ifketænke paa der
»milgængelige Lys«, hvori Gnd bot
(1 Tim. 6, 16), mcn pa: bei Los-,
hvori ihan bot iblandt os.
Og at Gud faclcch hat unben
baket sjg for os, faa vi can kende
hans hellige og retfcetdige, men ag
saa hans kckrlige og naadige Pillir.
det et fra Guds Side Betingelfen
for, at vi kan have Samfuyd med
dam, som Johannes striver om for
O.
Se til Hedninaernq de hat Attel
sek om Gad, nærmest om hons Nidi
Mel- imod det ande, men de kan
ille have Cum-fund med hom, for
UbeikkeiethamiWOrdsLyQ
List-san msd de mutte, der bot
Isidt i Kristall-dem de kan heller
Ue chcwe Sade need Gut-, sov
U de selber fis strknt fra det Los,
svoti M bot--iblandt od.
Lys og Bandtins i Lys er en
Mdgqqelig Betinselse for Sam
E
O- dgts«,Lys, Johannes vit, Eud
Msw dec is M ck da sw
yie spukh- oxds gep. .
kunn- save Saum-nd med km
Mhsspdstpcvdss
.III
san vi ikke have Sau-fund med·
fotdi det holder sig tillukket eller
paa Asstand
Der er Mskke over Forholdet, og
straks er Samfu , fosyrretH1
Detimod kan værs et «
Guds Barn, som arg hat gjo 4
mig imod, ellerkiiomjdaa M(
·
Maaade es tomns gs af
mcn det bekendek det, -— iaa er
Samfundet genoprettet.
Euer jeg hat forset mig imod an
dre Guds Vorn. Ved at dække over
sligt forstyrres Samfundet, men ved
at komme frem i Insekt, blioer Sam
sundet uforstyrret.
E Vi maa elske det samme Los,
Tom Gud bot i, saa vi oglaa vil
vaZIdrai dei; —- saa ka» v? have
Samfund med "hverandre, ellers site.
Og Renseljen fra al Syn et nær
beslægtet derived.
Vandkingen i Lyset vil aabenbai
re baade Sy11d,3krøbe1igheder oq
Max-am og derfor er det ikke saa
bebagciigt at Vandre i Luft-t, — det
er ndmngcsndr.
Men saa er det, at Apostelen for
sikrcr. at Josu, Guds Sans, Blod
tenfer Guds Born, der vandrer i
Lust-L fra at Synkx
Om vi kundc skjule Zonden og
undgaa Ydmygselfen ved at holde os
paa Akt-taub sra·Lyfet, —- ja, Tau
.blev vi ikke jensede sra Synden.
! Dei-fah Guds Birn, vil vi rose
zvs as oa nyde godt as Samfund
Lmed bvekaudre, saa maa vor Van
dring væte i vaefs
« Vil ri være forvisfet am Nen
ielfe fra al Synd —- ligesaa.
. Men det er ogsaa i oq for fig
saligt at vandte i Lyspt
Sabbatg-Spskgsntaalet.
Gk Sabbat’s-Zpørg5maalst tagt
Ipaa Bordetk Skulde gerne se det
tage: pp igen og san m mere indgaas
ende Trajtelse Tet er ikte just
»ti1fældigt, at jeg granster dette
SpsrqsmaaL Jeg er oirtelig in
,teresferet. Som engelsk Stube-Asso
f,le1ckrer, i et Nat-plag, hook der bo’r
flerc.?ldventistek, hat jeg mret lidt
i Jlden. Oetmed et tort W as
vore Samtaler og til side nogleTans
kex til Dom-della Adventiiterne
paa disse Egne et flinke og venlige
j deres Dinger-Welle Nogle sendet
fcndogfdetes Born til vor Sindagss
Its-Je om Ssndagm De komm-r
heller ikke saadant plumpenden txt-d
der-es Tæregne Lærdomme Bliver
det rsrt ved, da hat de Regneftykkot
kfiks og færdigt. Ved Guds Ord vil
de staa ellex falde. For den« fom
;har Aanden’s Ovekbeoisning i Hier
tet om Guds Kærlighed og Frelje
og uforfkyldt Naade er detes Læte
ikke tiltalende For den ubefcri
linde, for den feloketfærdige, for deI
naturlige Menneske kan del-es Læte
Allett væte farlig not. Dekes Sab
baksiholdelfe et en Gren of deres
Lovholdelsr. Kkiftus er not kommet
for at opfylde Loven for os, men ikke
for at afskaffe den, Matth. ö, 17.
Kristus hat vpfyldt Loven (for os
enGang, men dette hjælpek Me, det
’sotn itte vi felv togetdetop oqforb
Itkrindtil Enden. Lotsen skal og tun
vi fuldkommen holde (1. John Z, s)
med Kristus iom EssempeL Den
gamle Sabbatsholdelfe man ogsaa
smed. Bring os Bevis for, at Sab
baten et forondret fra 7. til l. Tag
i Uqu, ellee at Kristus mede den
1. Dag i Ugen med sin Opstandelse,
saa vi skal holde den som Guds rette
Sabbat, siger Adventisterne. Men
Kriftus opftod jo da paa den 1. Das
i Ugen (Matth. 28, I, Mark. 16, l,
»Luk. 24, 1, John 20, 1) siger jeg.
Ja, læs nsje Matth. 28, I: ,,Jn 7the
end of the Schuh-« Sol-baten
pendte jo Lstdag .ved Solnedganq.
Da kom Kvinderne, og Ktiftuö vor
allerede opstanden, v 6, siger de
Her banget de sig fast. Bi rokket
lss, mener de Det gryede jo ad
den firste Dag i Ugen som ncertnete
bestemmer i Enden af Seil-baten «
Bist-te Mosca-, Lukus og Ist-han
ned De figer tidligt paa- den
fsrites Das i Ugen kotm minder-se
til Grabens Det fsrste W7pils de
ikke Me. Dei endet aW de
kned at sige »Evangelistetne bestri
vck izallt sint Bei-g; kthi soestellige
W akf Minder WI, M
NUM- Scmnx Mit-Nebs
aivaanaelM Matt ils-W
apdresom M. Ase-W
kmt hy- IIIIMW VI. Wer
et knien Grund til at m, at Ingle
- —
,scenerne ikke kunde for-andres Des
uden lsb Maria Magdalene jo
fortalte Difciplene, som kam 1«·
ed og Maria selv kommer is
lden. Oe toEzdzk Vi , J .
zftus
et umu at h se op-sz,.
Terede MSabbaoeLÄ Ja, meh: ,
te var ikke en altnjndelig Sabbat
Unen en stor Sabbat, figer de. John
III-, Lil. Ja Bist, men den store og
Halmindelige Sabbat er faldet sam
tnen: thi Luk. :33, 5-1——5(; staat der,
»at Fiyivdernesoderuwkedc Ast-aver
"sen, og dernwst, at de Vendte tilbage
og holdt sig stille Sabbaten over ef
Wer ueven Azlt dem h per jkke,
siger de. bet- er Afgefwlch Jesus
dein si.xerkl!s’k1ttl1. U. m: Ligesom
lJena-s me m- Zone on m NaItfer
li HoalfiskensBug, saaledes skean
Inefkengs Sen zur-re trc Tage og tre
Hcietter i Jorden Ekod. Evas- Es
ster romerske Tidisreanikm, som jo
var sgældende den Gang, var Kesstus
en Tel of IT Time m tre Neetter i
Jnrdens Statt at kenne fra Fredag
Estermiddaa til Zendaq Morgen.
Ernste-: regnet en Tei af en Dag
ellek Nat for en M.
Mange flere Punktes og Omstæni
diahedet lslev drnaet frem, 5om jeg
ikke her ital tage Tid at nannte
was-vor nidt je,1 kan overbeosse Ad
identistecne ellee ikke er nu ikkd det
.sterste for mig, men meqet merksat
»Na selv runde faa den rette Grund
ivold og det rette Lns ma dette Om
,:aade. Dreier barsen deaget frem
kdisse tre Sktiftitedet, Matth. 28, 1,
Matth. itz, -1(), John 19, 31 for at
kken 7e1v saa Oel Tom andre Leegfdlk
Hunde faa sittert Befeeftekse i Guds
iOrd oasaa paa dette Dem-nahe
Milde gerne hske fra Præster.
I Hang
-.--——
Normanerne i NormandieL
As Tr. Marias Kstistenseni
»Hsj7ko;eblodet«.
Kuttegatskyftcrne er godt skikkede
til Udvitling as SkibsfakL og alle
cede tidlig havde lange Bande ieji
M fra Kost til Mk oq ogsas nu og
da vooet sig viveke ud langs Bester
habcts Streut-kamen Sidst i det 9.
Aarhundrede begyndto Baadene at
danne Flokkr. som dkog ud paa
felve det brede Hav for at pinde
Gods og Ny. Frisland led stærkt un
der den-st- Ansold, og m Tel Nord
boer bosatte sig oqsaa her i Anke
nes Lab( Da eftek Koffer Ludvig
den Frommes Dsd i 840 hans Sin
ner laa i blodig Etrid med hinan
den, faor de nordiske Vikinget bedre
Lejlfgbed til at feile End paa. 841
onna-der en Vikingehasr i Seine og
erobtet Neuen, Normannetnes senk
te Our-edited og omtrent famtis
dm sog andre Vikingeflaader ved
Loires Mund-ing, og et Par Aar
fenete ttcenget de plyndrende ind
ad Garantie og op imod Porenceers
ne oq lange Spaniens Kosten Som
en Eva-tm af Aadfelfulge kredsede
de om Kyfterne, mest i mindre Af
delinger Men de fik inakt faste
Holdepunktey first en Ø Noirmons
tier uden for Loites Munding, inatt
ogsaa Le Beque, Normandiets notd
vestlige Pynt Tit disse feste Punk
tec trat de sig tildage, naar de,
trængste til at lwile ud mellem SIC
gene, men elletz hmgede de med
Jld oq Speerd taugt ind i Landes
laugö de sejlbare III-den Den indte
Spild wollem Trank-were og Va
sallet gavtdenr riet Band at fi
Isee i, pg dere- Wt orev kigp
J et halvt Hundrede Aar hat-de
deisfe Rimttog vætet i Gang nas
sten uden Abt-Welle da den Mond
W op, focn evner at fotene alle
ide fpredte til samlset Handling Det
er betegnende for Tiden, at man in
tet aner om hans M eller Hiern
fted — at Jilcendere to Hundrede
Aar Jene-e girrt-de yam til en for
Edkwen norfk Jatlessm san sikce af.
wie Sagen Nef« netop en hjems
rlts og sammele er han fotn de
andre Meer-. Dei er en gennems
gaaende For-fiel mellem Rimsan
ne eve- gode Binder og dem over
bmveMigsnwnd, atBsndernesaani
sige altid nævnss i Fotbindelse med
Sie-eh tasten- Vikingernthheis
Insekt-r tm- immer Kommt-ten
Imeu in- shpekken Hader ene- Sim
Saales-s N da den sand, der
sial fmnle de Mittel-e W. Ich
hedder M- sont den bettmteste as
Lejrekongekne og som den ældstes
tendte Tempel-»wir paa Fun, men
del ek ogsaa det eneste, vi ved om
hang- ekpm for han blioer
Ivekst s Ssks
langsfjäx nsle ; -
Lpidt Msesskkc a » d f:»k g
s ksrajkljk Youes Jogxiden f
slg i Qdfd E: Han om, Tom — f
ten kommer til Vildjvinet, der alle
kede ligger og gipsrr udmattet as
Hunde-use Anfald fta alle Stdn-.
Ter var tun tilbage at give det
dpdstrasttc Tyr Fangjtstsdet.«
Don swttcr sia fast i Neuem lwns
gere inde, end Vitmgeme Exil-til hav
de lazu den-S fasse Pladser. og her
fka iplyndrede han vidt .om Land,
medcns de usle Kvnger as Karl
den stored Æt ille lunde gsrc
noget iukod t)am. Men som Nerven
fbed han ill( paa iin egen Mart.
Te nasrmeste Egne om zRouen nød
en No, som de ille havde tendt Ma
gc til i long Tjd, og de Kristne væns
nedc Fig til at mode-Z i chd medzde
Vildc Hedninger. Tsct blev Wirte
biskoppm as Neuen, Tom blev Mel
lemmand mellem Kotigen og Vi
lingehøvdingem og i 911 bleb der
cfter tre Manne-das Vaabenhvile
holdt ct Mode i Zaint Clac ved Flo
dm Epic, book Kong ssiarl den En
soldjgc overlod Nolq Landet mel
lcm Ente og Haupt. Idekmed fulgtcu
da dctte Land for en stor Zel var
var Zagt Ade under Feiderne,«V1-es
tagne, for at den nordlfle Heer kun
de have noget at leoe as. Dem er
Vennndelscn til :k’ormandiet, som i
den fslgende Tid blev udvidet med
betydelige Strcvlningek Ssnden - for
Seinen bvotocsd der dlev Zotbindcls
se mellem Nouenegnen og Bretag
ne· Samtidig lold Rolv og en stpr
Tel af bang Mænd sig dsbe og blev
altiaa optagne i den lristne Hirte,
men i mange Maader stod det smaat
til med dexes Kristendom. »
Jmidlertid bewder Godkcndrlfcn
us kliolrsii Herredømmc book meget
of VikjngeTindet der end bleo til
bage hos ham og hans Mænd, at
han im en midlertidig Krigshsvs
ding, dlev en Jokddtot der maatte
se sin Fordel i at bevare og op
ischpe Lande-is Vierdiet Ten säm
me Dygtighed til at otdm Retsvæi
feint, sdm er iaa sendelig i Visini
Fetigetne i England, viset ssig IIqu
det. De- blev No i Landst, og Sag
nene melder vm en Frodefted, da
man kunde hænge Guldrinqe pas
Festen-« nden at noqen stial dem.
Saaledes blev Forliqet i Saint
Chir Begyndelsen til en stor Op
qangstid for Seinelondet, og en
Række dygtige Jotlen ellet, fom de
smm caldtes, Hectugu ikaifede Noc
mondiet en anfet Stilling blandt
Frantrigs Londffabet. Normanneks
ne leerte inakt at tale Fransf og
optræde som franske Adelsmænd, de
giftede sig for stsrste Telen med
franske Kvindey og ModerensSptog
bcev Baums-. Alle-rede Rolvs Sen
Vilhelm Langfværd maatte icnde sin
Sen Rikard til Bayeur for at bljve
opdkaget paa Dunst, da man i Ho
vedstaden Nonen hatte merk Fransk
end Dunst Og da den mægtigeNors
manner — Hering Wilhelm Erobkek
dxog over til England eftet Forli
get i Saiut Clair, var baqde han
ag hans Riddete franlte i Sieb og i
Spros. Det nordiike Jnditud var
gaaet op i det stote Fett som havde
modtagst det. Saaledes fqa det i
alt Fqu ud for den, der tun saa paa
Operfladm » ..
Ter er Ding, der siddet time iait
end Sproget. Den Dog i Dag ital
Normanmn ifke ligne de andre
Franktmasnh Han er, i Modiætninq
tjl dem, tolig og behaftet, forsicp
rig« i.»iit Udtryk og fiqet nde Ja
ellet Nei, langt helle-e »maasle« el
let «Tet kon gerne OTTO 1igesom
hans nordiste Fremder i Jplland
san hat beoarct the Noxdboenö
Saus for Räson-Jena Rethaveri
hat altid vætet en ak de mindr
tillglende Sider ved as Norddeu
og den Egenikab findet sodt not
igen, enten vi gaär til Jslændernt
i Oldttdemellex i Nutiden, knien vi
gaar til Svwike ellet Nokske eller
chnfke Dette træk er et af dem,
der altsd kostbar-seh naar Franski
niændene toter om Normanner
Neu Rethaveriu et ja fix-Aruns
iisxu cis den Ret- stelleJ ipm vi km
vW stolte of todt-den Denn
IW We Ist »Mme
taset andet gebt i Octvssss si.
Ms W Cis-U do Op
dagcre er udgaaede fra Normandiet,
dkistiggHM Jst der hsst de
, IIng Riget et grund
a. k- «
, aan Jge Evner hoc Nor
Y fah : H betes store Saus
» ing, As isckk for Skueipils
)- ers-M m Arv fta Nor
I
fen. s· E- Es
, »Ja e fonx Sprosist blevet sinnst
Isaa hat fg bei nordiste fat sitl
Zuor ika blot i enkelte Ord, skær»
Ssmndsudtryk, der endmt lsver is
smnsk Fortlasdninkx men fremfok alt
i Don chkkr nordifte Stednavne,
»der finer i de ældre Dele of Nor
mandjet. -og «i bevokede nordijke
«13(-1·70n:-.mme. Vi skal nckvne nogle
ja- dsj—:-7(- for at vise, at man endnu
imüm prgligt kan ipoke Nord
sbmsrmss Siterkommete
Ahn-ff te Perspnnavne er Purnouf
Ohnmle Kan »der-me Kileskrifts
Hrocnkcr). Tinka »Um-IN Mi
Jnancinmndm ffm Ludisjg den Us.
»Tid«s, Anancstil ,,:«ls«kc1" tslnauctik
lTnporrnn er Grundlachr as Zeitd
sstndictL Augier ,:llgeir« (an br
Jkrndtcs ane·pi1·«mf.1ttm Ruder
«,.:»lssbjis-rn' ( ostcsdigtwn og slmt
spNandt Etedncwncnc ex de .ettestr
Mkndrljgc de, der endet um Ville:
ydnms Euch or« Jnrs M stl Mc
nordifk men den finde-s tnn i det
lcsgcsntlkgts Normondi og er oftc sam
»m(snnt med it nordik .mvn. Oftc
bar en legt opmgct Uavn cftcr
ifin Ginnlw og du m nunqc Jun
manner. fom kendcs paa Nile-Nov
Furt. Enalcchs bed Mrnndnchren
as ch Lucan-s Viennil e, en lustde
Opdagclfcsrejfende er Tumont d Ur
ville, Etat-Inland og Fitigcr var
Toanmsilje Mannct spat-er helt til
der danske Immeran Im Norman
dnst Hammer den dankte Jldelstsslasgt
LeNokmand de Bretteville Iaa vel
imn den dankte Balle-is Stormestek
Lvrore Og om Normandiets
Wblerigdom vidner et Ncwn 5om
Teller-illa Vereint or jo ogfaa Bade
stedet Trouville.
Vi skal her nsjes med disie Aft
wdnin«get, men med dem er paa«in
gen Munde udismt, hvad Norman
nerindvandringen hat bragx Frank
ris vix iftkt det Landstccky der endtiu
betet sit nokdsste Nava. Der xk da
god Grund til at hsjttdeligholde Ty
sinduaretsfor den Frei-, fom blev
Udgangdpunketet for denne Udviks
link.
Dc moralfke og teligisfe
Fokudfciniugek
—ellek—
Iris-ed, Lighed og Brodetsiah
Foredmg af Il. E ch a c t.
Tkk er dem, der hat vtllet prsoe
at lese det sociale Epsrgsmaal uden
at komme ind paa religisfe og mo
ralske Forudsastninget Tette et sau
ledes Tilfældet med den sra Karl
Mark udgoarnde Leda-gelie, fom jo
i sit Versen er materialjftikh og det
samme gældvk da ogsaa den danske
socialdemokraxifkc Bevæge15e, som
bar sit IIJIUring im Karl Marx.
Dkt er oa let fortlarligt, at naar
man vil paavise den kristeliqe Lins
anskuelses Betndning fom Entwirkt
ning for det sociale Spatgsmqals
lyktelige Ltsning, vil man ikke kun
ue undgaa at komme .ti1 at angribe
vort hienilige Socialdemoktatis
Principper og Akbejdgmaade. Jeq
vil da forssge at vise, at det betsmte
Stagokd paa de foeialdemokkatiste
ist«-de i den-w Fokbindplss tun ex
deetx idek bisse uvutderlige Goder
’—- Frfhed, Lighed og Broderskab -—-.
icsr ganske notwendige-, nam- man
Tun hat den socialdemoktatsske Ma
terialisme til Ubgangspunkt
I Rent ovekfladisk set fkulde man
www-, at Kriftendom og Socialdes
moktati var i bedste Ovekensstems
nsklsesmed Ihinanden Ogsaa Krista
dowmen hcevdet ,,F·rfhed« med« aI
Kraft, ja Jesus puastaar endogfaa,
at det alene er hatt-, disk kan Bring-H
Mnnesiet Ftkhelk og Paulus nd
taler, at kjm «hvor Berti-as Fand
er, dek et kahed « Ligeledes hebt-ex
den kriftme Religion Lighedem ellerT
tettere, Dei et first KristendomJ
men, sosn hat brhgt denne We store
Tause« Mb i den Hebnknsederdem
book-« sen Amsel-e bæfqitlig bar
Wed: det et Mkentkoenx per
drischet-,- at des et Mc Pkksputms
fests- hys sub, ——' at qlke er· tak
W til at M helf W sahe-«
steu— —oq at i Min- er der in
8 En Mond eller en
« " n es Uvindc I cnhvcr
. By m Btmd til at
tcprcvscmere od m mir iom Agcnt for
Snlkm m lldbrcdcksm af von impor
tmdr norste Tcltkmcssetz sansom noksi
og i«:—tandfk Rebsle Amtmvig cu-.; TI
ncftc Gwcerjvarcn Kasse. The oa strle
dc1«ic1«: chcialitctrr saaiom sum-ff Brin
gclsasrfnsu Tum-bcrrsnft, D)n«lsw1«snmi
mj sinnt Bundin Tendenan thust-m
si1·np. As en T?.:') Ums-J Flusse Inn m
er Husnmdcr paa et Nimm let tixi
lsmdc b Galloner p««1«lende, fhmnncmäc
Enrbcrrd ritte, Beiden-:- iomcmite
F.:milicf-rik. Ved Trrcss Ernennunka
un s1t Wika Tun cu Flaska euer smd
s1.k-.-1ilo«.-sorjichlastctEncbasrsiuxp.
NMM - » LUNIIWS
Nnrmti
Dritte.
Engeer
Ida-m
Jammer-Mk
Yl 25
k
d .
W 254
P Wirk- Uuocu uns-stossw
nam mLAI sinnt Its-Ia J
Limdiiis Enkbckcdrillk,
der enute crth er altvbolfrih more
tu ljmngcndc end Root ell» Lemn
b Mir benmmtcs af medic-risse m
tis enge Anthortteter Agcntcr knn
begmxdc ndcn Pcnge oq stoij sjg
storcs Jud trat er vesd Smmt as Kon
denjeret Enelwrsirup on von- ovrim
Fatnjhe-«J.s1rkmratcr. Ecnh os Tis
res-.Iec1vnuq«.«ldcessse. M skallftrcu
starke Tcm i dcnne Forrxtkt u frut
T :51«L«::!«. ko» -(.1h
Oix Wut) Enku Chxmäw «11::«.:·i.
»Im Forlkel paa Jøde elltsk Gkækcr.
lMond cller Minde, Træl euer fri.
,-Lg at Urjsusndonnnen ligeledcsz hckvs
’d;·r VrohersiabcmVrodersind sang
zdcrlighed ins-»wer jagen nrkrmere
lPaaviBning
I . Wen til Ttods soc Enighedeu om
ldisse ttc Slagord er der bog est
zdyb primipiel Modiætning mellem
,Kristendommen og Sprich-messa
ztiet Socialdemotkatetne Igver new
llig Hist-sum for Reiten ogiaa andre
lgode Botgerej i-den itabnespangte
zMisforsmaelfQ at Frihed og Lished
lfgkmske naturligt httex samtnen es
hængek stimmen otz ftlges ad, ins
at jo mete man iqu of des eue, de
kfto mete fast man ogfoa as det an
)M· De syues underligt nok icke at
Ihcwe opdaget. at der er en dyb in
Idre Modsestnjnq, m Solid, mellem
»Mit-ed og Lighed, faa at drt i Prak
jsis ofte vix nisk vEig, m Fkihcden »de—
llasgger Sigm-den ellek omvmdt: og
Hde has deksok txiimi im- oegyndt as
»Wie det sociale Grundspsrgss
maul: Hvorledes denne Splid mel
lcm Frihed og Lighed kcm bei-dec.
—- At Splidm er M Siede, kan fes
lallen-de i Naturens Vekdm Tænk
paa en Gruppe Trasek i est-Mc Et
»hvm af dem tmsnger til Iris-ed d.
v. s. til Plads, Lys og Luft. Mel-I
hvor let iter det Me, at et entle
eller et Pat af dem vokfet stætkeke
og lraftigeke etxd de andre- oq ha
ledes hcemmet detes Udviklloned
andre Ord, de enkcltes Fkihed bli
oet sdelæggende sur Lighedm Og
det et jo netap bette, vi set pas
mangfoldige Mosdet i Nutidens so
lciale Liv. Treus paa en ung og dyqs
tig Hist-mond: ban er maafke flet
ikke umherle brugkr ingen ufine
Kneb; men bon bmqer sin Frihed,
jin Handlekkaft sit godc Hovew
hans Forretnlng udvider siq væli
dist, og Folgen «b1iver, at fleke
Konkurrentct gaar i Stykker. Det
er attek Frihebtsn, der feil-er paa
Lighedens Bewstnfnq «
Den samme indke Splid« mellem
Frihed og Lighed fer vi i help den
soebdemoktatiste Pevægelfe Stint
Socialdemokratekne uden Tpivl bil
der sig iud qi fcpmpe baade for Fri
hed oq Lighed, sag er Bevægelim
i Livets Virtelighed ikke desto min
dre· en pckldig Kamp for Lisbet
imod Frihed En og eint-en vil maa
fke hettfl bemerkt-, at Socialdemo
tröstet islvjslgelfg bekannpet Stor
borgxwep Frisch til at undertrykte
Arbefberng mfn at We oq ikke I
at Almindellahed tun kalt-es en.
zaqu imåd Fritz-v Nei- denn-Jap
vertng kan bog kun ftemfættes as
be weget tankeltfu thi det sattifke
Fort-old er io bitt-, at Speis-chaue