Aborgengry.
tm dot Mathematik-mirs Kirkellv
— at —
J. J. Ell-Osm.
Furt-sat
Ost lnm noli Tat-re, jcsg komme-r lidt sent hjcm
iAfte-n;tl1j dersom den syge tret-user til min
ijtslp, san bliver jeg dest- en stund; meu 1 skal jkke
Sende hverken Vognen eller Automobilen for at
heuti- migz jeg kan godt gaa ltjcm i Akten.
Da Ente-n om Akt-»Don kom til Peter Jløllers
Hug, nn- stuemo alle-rede- kyldt med Polk, sum
sml tust sammeltpakket b’1·u llalvokson stieg sig
jucl ml Bagdiiren og tog Platls i Icøklcenet Der var
lnm susnleles vesl tilfrcds med at Sidde; tlli der
kamle lnm kige ind genuem, Døren og Se alle-, som
gjk ind og nd mlen Selv at blive set. Men TMde
halt-n kjk en bmt Ende; thi baade Maria ug Tho
mas tun-de liver for sig besluttet at gaa til For
samljngen i llsløllers Hjem uldeles uden Mammus
Tilla(lsslse. 08888 cle var Inst-r for sig forst gaaet et
Æriucle i Byen og meidtes til begges Porunclring i
stimme stue, bvms kle fil: Plads tkist vocl hiuamlen og
lwm til at sidde mecl Ansigteme vendte mod Kolc
header-en
Pm llalvorson kom den Akten til at est-kam at
entlugsaa bendes Villie Runde trodses, elek- hvor
lmu mindst havde kniest det. Ilun sacl km den stund
at« swn pat- Noli-.
Faktor Bisnn kalte over l Joh. 3.1—-—3. Iliin
holdt esn lijertogrilmnde Tale, der gik mange- as
Tilhønsrnis igisnncscn Mai-v og Bon. llnn skildrede
klnrt Mode dssn levende ng den dzsdo Kristendoni
og mindpde Tilhørerne um Njidnsndiglnsden nf at
Tit-» its-it inpd Jesus nor i Liver, om de sknl Upimu
at fis-i Dei i llprlighcstn esfter Dkiden
im han var fzssrdig Ins-d sin ’l’nl(-,, rojste en
Summe-l Mund pna 78 Aar sig op og smng »Der
Sum Pesstms Iknin hnr tiiltss sandlmd i Akten, san
due-r min Kristnndum itiszcsntiniz til s-- --— siui csr dot
den dodss Kristssndnrm jpsx hin- ojx hnr haft helcsl
mit Liv igennekn;" bmresfter hnn Satte sig ned.
Hist-m- Btsnn svnns(lss: »Ist-z tmtvivchr ikk0. sit
hu- n« Acer som »- Stillcsdss liess-Horn den gis-nie
Hand. nkn ds- bnvde Nod til at sigts dot. Men lov
mig. nt l ilckfs i Aste-n vil Inn bort »g- glpmtnp,
hvnrdnn l SN- nd. Sitz det til des-UT imn upmslclsssis
dødss cssx gms IesV-Ende Disn kner Gnd lmr i Akten
i sin lctkklighed kot- Kristi Alcyld beim-r edu- mpd
tin Heilig-nnd Don ømme Prele stam- med nd
Itisskte Arme og gigon »Vender oft-, I krick-ilan
Zitan og jeg vii lasse edel-s Akvigelsek."
Mai-le Hulvorson var dybt how-get nndssr Mo
det og hnvde fletsc- Gsnces nmnttet wiss-e- isn Tit-m
bort. Men do den Finale Mund hin-de givet sin
Eritis-fing og Psstok Brun tade svsret, linde
Mut-is ogm taget ain Bmlntning. Hnn sad med
lukkede Mut-, knen nendes Aund raubte til Gud oin
Nsstltc
Manns-, dei- nok tnmrlkede, at det link-b for
Umsic-. scd og krydcsdcs Sig ved Paul-on oin den go
de I«e-·jlighed, dist- nu vilde blive til It drille heade;
klii da hnn pag leemvejen lod en lille Bemasrltning
kamt-« »in Tun-knis. sisntsede Marie: 0, Thomssl
Inin eneste Binden gid du iklto skulde komme til
It Frost kot· sent.« Vette- lukkede kuldstmndig
Kunden pas neun. l
Der var ogsnn til Mildet kommen en Plok und
se Karl-« i den lltsnsigt at gøre Porstyrkelsez men
Linde-tu Ali-or imde bcsrøvet dem liysten destil.
Inn isn pnluslt gsv sit unde sind Luft ved at spat
lu- Isms Umsatz du hnn slnp nd.
Piistur an file-v as mai-gis »Hm-de til at
Ventc on Uns lusngere km- st holde et Mødo meist-,
livilksst nun ugsmi gil( ind jin-L Nagle vildts hin-e
dtst i l(irl(0n, ins-n undisk- gjurde Indsigelhc i tmje
Toner. Uoverensstcmmplseu lugde sig kjsrst, da
Uøilikr beltendtgj()isde, nt der vilde blive afholdt et
scmtulemøde den pas-folgende Akten i hnns Hut-.
lltek Var Kam-) 1 Nimm-must Gen Alton. l ue
Rest-- lljecn wir tltsk nuglis fut- og uoglss imml »den
UN- l««-ro", som dr- lmldte ils-t. Men den linurilmiite
Ihn sitt-d vistcmk i Halvorsmis Uns. iig Thomas
mutte« gis-re lceclcs for-, lnsor tle link-de nistet. Thu
mus sinnt-te csn Liignz ach Marie, disk ilclue lustige-re
kund-« llenytte sig at den Slags Hülle-; bekendte
stralcs licle sagen og silc ksn Lorl lrettesmttelse. ’l’lioi
man vilde Knien sent-re- erindnz 08 mail ilesn Tkøst
silt lum i Sons. Mein May-le tue Mod til njg og er
klssnsde nahen og asklig over for sixi Moder mesd
Tut-ein at bereitet- viltlo two levc helt for Jesus -—.
Dest koste i Pm Hslvonon —- —.
Man Knien vat- uoget bekegnende —- — —. Dcsn
majestmtisko Selvkølelso, som lmn besud. muntto
sbsolut hlivo llerre over stilliugcu 08 du Produ
lor un ilcke misns lmniles lijnslch f()mn(jlke(le lum
Kur-. Ihm tog Muriis om Halm-m kyssssde benile
pas Rinden og ssgdw Mai-lot mit ukldstcs Umsa, tlig
list jeg elslket liøjeke end Dosen nk do andre; der
kor tog jsg dis med mig pas Bein-got i Daumen-L
Gitt- mig nu iltlto den Sorg at gn- ovek til Mission-—
kolkenez tlii den-ed vil du komtykke vort alt-zune
Ejom Jeg lau sldrig met-e vie-ro glsd i nagst Rel
slub, usu- jog man tumko pu, at mit kæresto
Zum- Hjorte et- Slkilt km mig. lluslt pas din Mo
der- lcwrljgliodl Dig and jeg og puslods mcd i do
Dust-, da jeg end-m vat- on fromme-d i Amerik-.
sog ei- dok der-, der bar lmtst dlg at bade til Gad,
cksv Gang du vat- min lillo søclo Prall-is Da du blos
san ad jog vock din sang og fort-Its dig Port-al
lhsn It Blbslov os todt-o monommo Historie-.
im- dn klockoäe dlk over-, indtil du ota Aktens
ming Moder! jeg et- træt! Im vil jeg sitze min
Akte-anu og sovi-» Mea nu et- du bleven stor og nu
kommer den-Je dømmessyge Pisa-st, der-ne svovlpræ
dilmnt og trskder benaynsløs pas alt det, der ikke
passer eftek haust Maalestok Hatt kan jo Sagtens
forstykke gsmle Folk og net-same Pfg-Ein Lov mig
Marie at du iklce gnar til Possenmling i Morgen Ak
ten.«
Dette lovede Mark-, og hemles Moder kyssede·
lissnde mdnu mgang med Glnsdcss Taarerz bvoretc
ter de begge gjk til Ro.
Da Mai-je kom op pna sit Værelse bøjede huv
sinks- Icnus og komøgtp sit heult-; mpn Hjertet var san
knldt ak Mndsnstningek, at Minnen gik fast i Hal
sen. 08 du hun for Eftmstiden blev nøje bevogtet
og med stor Omhyggelighed boldt borte km trat-»n
de Metmmikety kom hnn ssktprlmanden dort-km de
nlvorlige Tankms og format-te- 14ivcst ubekymret om
Sjuslms Preise som tilfom -— «- —.
samtnlemsidet clpn 16. Mai-is var jkke mu- saa
godt besøgt, som Poksamlingksn Akte-neu i Fokssejeen
Fast-or Bnm Ins-Ste- Romerbrevets ottende Kapitel,
og samt-Ihn drejsssle sig sinkng om clet fkirste Vers·
»sna er der da un jagen Possdømmelse for dem,
som » i Kristus Jesus, der ikko Mindre eftek KO
(let; men eftck Asn(lT-n.« haust Pilipsen, den gam
le Mand, Som den foregaaonde Akten havde er
klmret siu Kristendom for udnelig, var til Stede
med hin Ilnstru og Sine voksne ByinL Det var
skønt at sp, hvorledes denne 01ding austrank-te sig
for at opfnnxzcs isthvert Ord om Synd og Naade.
Hatt sngde jkkcs meget pas Mødotz mpn da han gik,
bml han Pisa-Arm om at bade for Zig, at hkm dog
maussti- lma hjem med csn freslst sjæl renset i Kri
sti Block
Ilenad imod Mødets slutning lusnvendte en uns
Mand vssd Navn Axssl bund sig til Pkæsten og
spukgtm
JMn knsfmsen sikge nng i K()rthss(1, hvnd jeg
skel wire for at biive seligi"
..-ln, mesi tre Imrte sietninger," wir Zwar-et
»He-d om Ilelligannden Bekend Deres synder
for Jesus »F mik- Renselse i imns Block Tag Herren
neu Order —- - —
Jeix kun ndttzvkke mig encinn lcortere ved at
eige: Tm pag den Ilerre Jesus Kristns, see Skai du
vorde selig."
»Vi! Posten-n ikke sorklnre Sig lidt ncijerei"
spnrjzte en itsldre Mund ved Neu-n Peter Andersen.
»Meget gekne«. svnkede Puls-sten.
..llv0rf01· er det nødvenciiqt et berie okn den
Heilige-indi« Aparkkte igen Peter Anders-n
»U(ien Heilige-indem Vejledning knn et Men
neske ikke kende sin Rynd og sin Porciakrvelse
Man er eltici tilbøjelig til et nodskylde det dem-like
hos sig seh-; men nuak Heilig-senden kommek 08
Reste-r l«yset ind i Hier-ret, see komme-s alle de
menge korglemte svig og List km- Dqgen og kendes
com synä.
Selv Ren-eng gen-le Tjener meette ruhe oc.
bede: ( ;
»Nun-sag mig, Gadl og kend mit Hier-te; prøs
mig og kend mine Denker-· 02 se, om jeg ei- pu en
Vej, vom ferer til smerte km- mig, og led mig pee
Evighedens Vej."
. Den Heilige-nd virker syndserkendelse, og
hea driver oa til Kristns.«
Ren jeg ver-re sikker nee, et Herren vil give
mig sin Heilige-ind, neak jeg beder dekotni" spat-g
te Äxel Lunci.
Jesus siger seh-: »Der-sont i, Sonn ere onde,
vide nt give eilen-; Børn gode Gevety insok nieset
met-e sknl den bimmelsice Feder give dem den Hel
ligaencL Som hem besie7« Its-rede Pestor Brun.
»Man vi vix-re vie pen, et Herren korleder os vo
Tke syndetx nenr vi engre 02 hekender dem kot- Je
nas og beder om Neude og Renseise i Kristi Blodi"
»Nun-me Peter wider-sen
i Poe eiette spsirgsmsal sverer Herren selv i sit
IOrdz idet nun eigen ,.l)ersom vi heckende vol-e
Pyntieky er hen tkcsfnst og ketktisrdig, et ben tot-Ia
Jdek os synderne ug kenser 08 fkä al Uretktekdisk
I den« sverede Fries-ten
»llv0rledes konstant-i det, et We Herren pas
-0rdeti« spukgte Leust Pilipsen.
! »At tro, at det ei- sendt, bved Herren sigek i
Isit Ord, et nun korludet os vor-e syncier, near- vi
behende dem." sverede Pestor Brun.
»Je, Hei-ren- Ord stem- kast," segde Pilipsen
Thenvendt til sin llusttn —
1 .
Pastor Brun aklagde tsfter den Tid klere Be
søg i sommeskdnL og Ordet wsndtcs ilcke tomt til
bnska Der beqyndtss st komme l«iv i de døde Ren
Just og liest-. snakt var det cspn ak Landbau-ne, det
Iblev gkelust nk Nonsens Ord, og sntnst var det esen
;sk Byens Falls, dest- gilc over km Beiden til bis-et
los disk-te korlplove ilklke tax-gez mpn pride Gud kot
IPkelsen i Kristus Jesus-. livor de lmm lieu
! llek slml lcun kortuslless, livorlodes Paul Pilipi
lsum oiz lum- Hustru Viva knndt III-ed mod Gud.
Paul var en Søn sk haust Pilipson llan lusde
,l’orl1en vix-rot Aømnnd og kartet omlcrinsk i den vide
Vordem men for noqle Aar tilde-n, da lmn aflagdes
et Bose-g i Hjomm0t, filt Puder-en butn overtnlt til
at opskive Sømandslivet og dkage med sine Dom-l
dre og Søslsende til Amor-Um Paul var nieset dygs
tis til It koktuzlle om slne Inange Oplovolsek ps
søon Man modtoix disso Posttvllingok mod et vi
Potsboltold Nu vsts lisn blos-on gilt nwd on nonslk
Plko vod Nun Vle og boodo 1 Ull udon tot- sont
nmsdsL llsns llustrn — on Intult os llvsslsd Isla
ds —- dor tot- kont Ast- Iidon var snlkotntnon til
Sommer-dgl like kr- slt Eis-n l Methoden It Visby
ipss Øen Gottland, var slmindelig bekendt for at
were den bedste iblsndt Byens og Omegnens Piger
til at synge og danse kør lnm blev gift; og Selv
endnu ekter at hun var bleven gift, tug baade hun
os hande- Usnd listig Dol i Damen, hvor I«e«jlig
hed gewes.
lblandt de unge blev lnm stkidig vecl at gaa
under Nin-net Virg.
Hun skammede Sig pas siv svigekfadeks Ves
ne, den Akten lieu i Mølers Hus erklærede Sin Kri
lgtendom for død og falsk at viere; men om Natten
Zdrømtp limi, at lnm døde og gik kortabt. Dugen ell
ter tilliragte liun i forfærdelige sjælekvaletn Hele
Hemde-s i Syndpn ljortødslede l«iv stod levende og
dømmcsndcs for hendex Hun fortalte sin Magd der
om, ins-n han forstod hende ikke. Han gik dug stu
dig Ins-d heuclck til Forsamljngerne naar Pastor Brun
kom til Sommer-dgl saa vel sum, near- l’eter Møller
Jede-de Moderne.
: B« A ftcsn skid de begge to stille og tause i del-es
lille Nur-. lklce et 0rd velcsledes imellem dem. Plud
selig sigor Als-iden
»Viva!«’
»Ja !"
»Na-l vi ilike gaa en Tur i den friske Sommer
uktenluft ? ’ ’
»J« ! " svnrede hun.
ht- xzili rul, de gik benad Vejen ug ind igen-’
nem Hinwin gauske tause uden at Sige et Ord til
—hinandis«. Omsider sagde Pilipsem
»Vim!«
,,«Ja!«’ svarede bun.
»Im tror vi er pag gal Ve·j.«
,,l)et tmr ogsaa jeg.« var Svaret.
De fortsatte igen deres Gang tause ved hinan
dens decs et langt stykke udad vejen igetmem
Kornmarlcssmo, indtjl Manden afbrød Tausheden
ved at Zige
»Vival"
»J« :"
»Na-l vi ikke veude om'l"
,·.I»:"s·
Des vmdte inn, gik tilhage til Hjemmet, gilt ind
i stuisn »k- satt-« sig hvcsr pas-c en Stol ligesaa tause,
sum (lc« lmnlss gnmst ved llinauclens Side ucle pag
Vejen. Must- isn Stnud afbrød Mautlxsn Stilhedeu
ved at Hist-»
»Vival" l
,,.Ja!" j
»Hm vi ikke Ist-se et stykke sk Glde okdws !
,,.l«!" svakeclc hun. ;
Mesn des liavdfs ingen Bibel; derkor muatte de«
uøjes mksd at las-se i en Salmebog, som Viva havde
i sit Summe-« De traf at komme til at lasse om de to
jbliudey (ls-1- sacl vecl Vejen. Pludselig staudsedo Pi-;
lipseu og ausde: »
»Viva! vi ere de to blinde; vi sidde het- ved
Vejenz thi Jesus er Vejeu, sagde Pastok Brun hin
Akten ved samtalemødet sidste Mutes-, og Vejen
gut- igeunem de helliges Manighed
; ,,bms videre Paul, og lsd os bitte, lind de blin—
Hde gjorde," sagde Vin.
Paul las-te videke, wen afbkød Sankt igem idet
lisn Mit-wid
»Vival de raubte paa Jesus, som gilc kokbi."
,,I)ette lnmde vi jo ogsaa Søre," svarede hun·
»Ja, meu du man bede," sagde Paul.
»Noch du man bede, thi du er Mund i Huget,"
svarede Kot-en
,.Ne·j, jeg knu iklce l)(-de,« erklærede Hunden
»Dek. ksn jeg ikke heller-. Jesg lim- iklce bedet
til Gud sideu jex var Baru," iudvendte hans Hu
stra.
De bleve codelige enige som, at Viva skulde be
de d(«nue Gang. og sxm slmlde Paul bede unsste
Gang. —- — De gilt iud i sovekammeret, knælede
ued ved sengt-n, lsvor den lille aufgamle søu lau
og Sov san Sø(lt; og Viva lind Faden-or nnd-sk- man
gcs Tusker-, hxsoreltekr des igm gik iud i Stueu og
satt« sig lu-» pfui Hin Stol. Eiter clksu Tid kom de
til at tale men- mcsd hin-indem mn de nandelige
TinL. Vivn bat-de- knn til siu Mansl talt om siu
Drøm og den derpaa fMgen(l(- Porskr.tskkelse.
En Akten i August wu- Panl Pilipsen Og hat-s
Hnstm i sommcststlaL livnr Postor Bnm holdt Por
snmling og tultes um den rigo Yngling dei- gik inzan
vet bot-t.
»l)st et muligt for Gild; alle Tingcs eri- mnlige
sm- Gndi« gentog bun psm Vojen Neu-, og den
ausst« Dag tosz imn ind for- nt talo med Peter MÄ
Rer ihmtnL Disnms ojx m nf Ddtrene vaske(1e3, og
Viwi tilbød at Musik«-. man ciot gilt isngsomt med
Vaskningem tbi Snart vtmkedes de og snukt mattte
de ind i stnen km- at bkde til Guel, at han i sin
Nil-ade- viide korimnnp sit- owts Viva og frei-De ben
des Sjml
Hen pas Büsrmidsiagen lyste det virkelig ag
ssu op kot- honde og bun nähn-d
.,-Ieg er krelsti jeg er kokløsti jeg tret-! Jesus
ot- min, og jeg et- hsnsi — — —- —«2 z z z
Ja. I vil naturligvis ikke tro mig-. men det er
unmit: det kom til mig, da vi knwlesde og bndl"
»Jo, vist vil vi tm digz thi vi bar Seiv gjokt
Sammss Erkaringer," Svakode Mollers Hast-so
Rygtet ow, at Vivs var blossen heilig, gilt Som en
Løhoild igennem Byen 08 Omejxnen Ingen vat- dog
mer« forbauset end Pm Halm-vom der straks, du
hun Miste dot gik til Pastor Pauksksns og ndøste
sit Iljerte Lot- hsnn og Mon.
»Au, ja, used den Slags Poik er siet enten kot
meget ellor tot Iidt. For dem gam- det at den one
Grøkt og i den snden," svskedo Priester-.
mGlkelssn i sommskäsl var nn bit-von san al
mindolis hakt-mit i Byon og 0megnon, It sllo —
Ameriksneknc og Tyskokne mod —- tslto del-out Ps
,Itok Bran blos It wsnko owtslt pas on non-Otten
de Munde for et have tkængt Sig inä i en enden
Prsisstes Viklcsomlied og gjort Pokvirring i de titl
sea rolige Menighedskorliold i sommerdaL
1 september skulde Pastor Brun igen holde
Møde i Peter Møllers Hjem. Og Louise llslvorsoth
der alclrig nagen sinde liavde kimnet erholde sitt
Moder-s Tillailelse til at høre Præsten kra Rut
spriiig, lagde nu m Plan kot- sig selv i al Hemmeljg—
lied. Ilun fili liuv ak sin Moder til at komme pas
liamlsst i-« Uges Ticl hos mi Familie-, som Hab-or
suns liawlss megen Omgang med i Port-etniugsanlig
minder-, men de liøiste ilclce til Birken Louise tog
saa I«e«jliglied, den Dag Pastor Brun kom til Som
» mes,i(lal til at besøge en .in(len clansk Familie og gik
hnetl dem til Poksamling i Izzesn Um Akteu. Nil-sti
l)iig vild( lnm sag igm gaa tilliage til den Familie,
som lmn kiikst kom i Besøg hos, og Saal-Idee skul
i(l(-, mente limi, sagen om lissndes Delagtiglied isPors
Samlingen fut- stedse blive en Hemmeliglied.
..Et H- sjilmrt at kckii(l(s, ist andkst Skili at l«øre,«
sigpk Onlsknsoget, og det kamlt Lunise nd. Planen
Wir mnlpykzgplig nol( lagst-, mm U(1føi-(«lse-n liavde
Folng som liun i Ponejen ikke kunde l)ei-egne. —·
Iltm kom km- mksr til llclen.
Pastor Bruu talte over sendebrevet til Meinig
lieklen i l«ao(licea, oxx After Mmlets slutning exkl-k
rede Louise over for Fast-or Brun, at him vilsle væro
Halig, om det var muligt At blive det.
,,Men jeg er lunken,« sagcie hun,« jeg er var-i
mel, jeg er ikke liel lmld og iil«s,1-Ø!·t, jeg staat- ikke
ganskcs i den naturlige Tilstand. Bj heller er jeg
rat-m og lmtznilende i Aanclen. Nej, jeg er lunken
og vammel i Herrens Mund. Bed for mig, Pastok
Brim, at Herren ikke vil ndssz mig, men give mig
Tid til 0mvendelse.«
..-l(-g sm- nu lidt anderledes pag Dem og Dei-es
Porhold til Herren," svmsede Pisa-Sten; jeg mevet
mi, at De kom her lieu til Mødet Som en af dem,
Gnds Ord hetegner Som kol(le; desaarsag kunde
Guds Annd og Ord virke paa Dem til Vækkelse.«
llisse Ord km Pisa-stell gav llcmise ins-gen Trøst
Og Ilsmls mn Preise. Prnksten talte litsnge med liende
ug hegt-ursde mange SpøkgsmaaL som Louise stille
do til liam. Bfter en kurt lennestund kørte Loujse
igen ud pag Landet Summen med den Familie, der
liavde taget heude med til ByetL Om Natten mast
te lnm slislp Vasrelse med Huset Dattel-, der en Tid
i Psmsejen liavcle fnndet Hvile i Troen paa sin Ekel
sms. og lnm var liende til nie-gen Velsignelse
Omkring Kl. 11. den næste Pormiddag saa Loui
se sin Faden- luside Auto køre korlii og staudse ved
den Guard, Lonise antoges at opliolde Zig; men ds
lnm ikke var der, og Chnkfeuren blev underrettet
om liendes Oplioldsted, kom lmn over pas den
Guard, hvor lmn for Tiden var. Han medbmgte et
Brev km Pru Halvorson til Louise Brevet var en
Ikort wen bestemt Order til stralks et kølge med
Ehjenx
JF Ved Akskeden veksledes der iklke mange ord
Hden ene see spørgende lien til den enden. Dattel-en
fik dog Lejlighed til at sige til Louise, idet denne
tog Akslked:
,,llvorden det end Saat-, sea hold fast ved Ie
sus!« «
,.Bed for mig,’ svakede Louise. Eil-« l
Og Automobilen jog ak- sted. « «
Pru Halvorson var vred, Saa det korslog nagst
Ilouise svsusede meget beskeden og høklig paa alle
sin Moder-i spørgsmaal og dulgte intet for liendez
men imn gav ins-en Oplysninger udover det. det
vnr nødvendig til at besvare de stillede Apoll-ga
maaL -
)
Da Louise havde kaaet sin Tilrettevisning og
var bleven gjort bekendt med risse Indskrænkniw
ger i Erim-den for Fremtiden, fil( lmn Ordre til
at tage sit Äkbejdstøj pna og bgaa i Lag Ins-d Ren
gøring i llns(st, som ellers tilfaldt ’l’jene.s«t·:-I)igen.
Denne sad ved symnslcinen ug smaalo, da llonise
gilc igennem Dagligstuen.
Det faldt aldrig Fru Islalvokson ind, at der var
foregsnct en Porandring med llouise7 thi ins-en
liavdss vonst at furtuslle hende om Louisesssamtcs
le nie-d l’«st()r ann Aftenen i Forvejen, ug selv
var lmn alt for urolig i Øjeblilcket til at iagttage
den sindsfors andling, der var foregaaet ined Dat
tetsen . - - »N
Den for-ste, Louise tut-de ldcstro sig til, var Mis
kie. Til liewlo fort-alte lnm aubesnhjektet alting.
Marie, lnsis Aand igea begyndte at blive levende,
lovcede Tauslxml Mev Thomas, der i skolen hade
wer-et Gent-stand for en Del Drillekier for Louises
skylci. kom nforvarende til at Inn-ne et Ord om
Imuisea Omvendelse i Sin Moders Psalmis, og dette
hauste sagen til at blasses op pas ny. Thomas blev
først grnmlig udspurgt om alt, hvacl han vidsto den
Sag betmsffende, og lum fortalte sin Moder om
Ixouises Somtale med Pastor Brun.
Knie-n paalagde Thomas at tje Stille med, livack
hsm havde kortalt her-do, og selv besluttede lnm sitz
til ilcke at unsvne et Ord til Lonise kor en Dag ellok
to. Mem Pku Halvokson lagde Planet-, nu var gotlo
Rsmäe dyke. Pastor Paukskov med Pruo samt Prv
Lflsjrilctsen aflsgde bver for sig et Besøg den nieste
Dag; men Døtrene kik intot at høre nk samts10u.»sj
heller noget at vido om Heu-isten mod Bot-got
Piin Halvokson var den Akten i atra-Elende Unmitt
men hvad det- havcle kokcnlediget dotto Gaul-H
kundi- Pigeme ikke regne ud. Des-es Moder plejode
i Rogelev at vix-ro subsuhjertet og moddelsom over
kok dem; wen i den sidsto Tid vor der incltrmät
ev Porsvclring i sss Heu-sonde. ·
WJ