W
men fom nu iske mer din Hat-nd
kan tryfke, -
men dog i Tanken stedje er dig ncer.
Du ej min Sang for andet tage maa
end Vemodstoner, fsdte i et Hjerte,
som vaander jiq i Kcerlighedens
Entom-,
fordi jeg elsfcr en, jeg ej kan fan.
Tag disics Toner som et Afstedsord,
sont et chsvvel til dig, sum jeg maa
misuq
tag mit Juwel, maaske det er det
sidste,
maaske vi aldrig mode-Z mer« paa
Ford.
xsltter md lmn lach og stirrede
frem for sig — Var det nu rigtigt,
det, lmn aforde2 Havde han Lov
til at skeive iaadan til liende — nu,
hun var en andens? Lende voldte
det maoske Sorg at lasse det, og
ham - lnmd gnmiede det vel Dom . .
Nei, lnm skuldc intet mustle intet
vide. Hcm tog det bestrevne Papir,
som for at rive det i Etytler, men
faa lietænlte ban sig og lagde det i
Lommeboqem fom bmi kunnte i sin
Vryiklomme - J Grunden var de
Vers jo flrevne med bang-; eget
stertebåniy derfor oildu lmn oqsaa
beimle durs for Fig MU- - Zaa
Log lmn et l)oidt, guldraudet dort
frem. Von dette Vilde lmu sende
hciide en Lnkønfkninq. ---- Hans
Hamid »Ist-ehe lidt, unsern-Z lian
flrery ntm sum gjorde iig Unmae
for at vix-re rolizu intet slulde him
nmsrkis -- Fset var io Im lnn Ven
nei-, der Hiidte lieude en Inkonsi
ni1m. . .
I I .
Et Vor Tage gil, men det var
liqe stoer for ham Tun tumlede
stadiq med det, der um« flet: ned
Tag og ved Nat var det i han«-;
Tanker. Tet er faa svcekt at iliprw
Taaet Ton ioært at give ind under
Forsnnets smrende .C)aand, naar man
fsler on trot, at det er Livslykkem
der er red at qlide im en. Det er
imi smer det —- ikle mindst, nemr
man er una: oa hcm var io kun
tre on time Aar. Gan falte, at sknlde
ban komme over dette, laa maatte
lian bott hekim — for en Tid i alt
Fald s-- bort til andre Egne, for at
modtaae nye Tini-froh saa der iqen
kunde komme Fort i hans Tonle
Juni
Drin- oaa Fyn boede der en
Brust Tom var lanqt ude beslægtet
med haxis«Mo’c. Tet bavde ofte
verret Zustand at ban ikulde bei-ge
Slwqtnixmene derovre i den fynske
Præsieqimrd, men aldrig var det
blevet til Alver. Nu var Tiden
kommen — iyntes han —- nu skulde
det verke.
La Ins ZJD kmxx on Tag Tidst i
Tkijcsk og førtis nordisna, km
viw !-«’-nss:»"en vvd Qumiscmen
Imrt spvfs Inn om Vor-d mm Lille
bcrltrssmsk - U indnnndisdv den TriW
Zoluft · MU- ?mI. Ist »Im-de
Zum AND-! Misn Tanhsrnc froh
fisde dm Ixndiq om dist, der tmmudts
bans Zkasl Da holdt sum-J Litssqlwdc
i Tonma
sz »Im Ind- fmn icon i Tomsb og
nu fort-: Inn ind over Inn: qvnnksm
et lwrli.st t!andfkab, Tom wish-de
med pro-offne mzudsnnmqms Voge
ssoms m TIERer oa Eanv i musiq
Foldiy Ein-r Gnardc oq Hilfe laa
spredt nmdt omkrinq.
»Hm Von Esterniiddaqen sie-g han
ud ved en Station i Sodfnn. Der
var endnn en halv Mils Vej til
Prwftmaarbcm men da ban kun hav
de en lilleHnandtafkc med, begav han
fig strass afoted til IFon Hvor
var der doq ksnt herl — Snart
begrænfedcss Synöktedfen af Butter
og Stank-. Snatt stod han paa
Toppen af en Bakke med det halfs
ste Udsnn over det frodigcs, fmilende
Landifab og den mægtige Havflade
fom laa og blinkede i Sollyfet.
Gan gik oq tænkte paa, hvordan
Modtagelsen i Præftegaarden vel
vilde blink: de vibste jo flet Me, at
san kom. De vilde blive glade ved
at se hom: det var han Mer paa.
Præsten havde Inn set engang for
fleke Aar sidem men hans Hustru
oq Dotter —- dem havde han aldrig
fet. — Ja, han havde Mc enqang
set et Billede as dem.
Han sputgte Ha frem til Papste
gatirden. —- Der lau den mcd en
magisch gammel Have Kam-ed Gan
blev smaende lidt for at« We fis
om. Hans Vierte tog til at danke
lidt hurtigere, sontcs ban. Der var
jo ogsaa ncestrn lidt af Eventyret
over det heb-. Her dntkode han nu
pludfelig ap, ndon at Prwstens vids
ste det mindstc um det. — Der stod
Havelaagen aume —-- maaske han
ganske ubemaskkct kunde gaa denVej.
Sau git detind Hvilten prægtig,
skyggefuld Haue-! ——- Op ad Trup
pen til Verandaen gik han· Toren
stod aabcn ind til Havestuen. Hatt
satte I·in Taste fra sig paa Veran
daen og traadte forsigtig ind ad
Toren. Jikke et Menneske var der
inde. Hvad nu? Skulde han søge
lasngero ind i Sitset2 Der var en
Tor til :mnstre: ikulde hon prøve
med dun? Sau bankcde — intot
Zum-, Eu Gang til — intet Zool-.
Zaa almede lmn den forsigtig og
scm’ derind. ngaa dette Værelse
ivar toutt Zlulde han gaa dekind?
j - · Nos. Gan lukkede Daten iqen
sog mndte fig onl.
Da oabnedcscs pludfelig en Tor
Haku-schon on en tmg Pige paa
Isytten —atten Aar ftod i Taro-L
Hun ftandsede med et lille Rot-, og
lwnch Inmka blaa thu- rcsttede sig
spømende imod imm. Et tPak Se
:kunder stod de saaledes hmsk paa
»Im -idc of Terrelsot »den at tale
Et link-, fint Entll spillode om ben
dosvæmsn m das-m han smilede lidt.
Sau ftod lustmust af hcndeis mnke
Stich-Ha of hcsnch Holdningsks An
de, as dkst f1)ldiqc, nun-te Haar, de
strauchde og doq san al11orliqe, lian
?qu- oq Emilrt, jom cndnn lcm um
den Eine Mund zkoqist saa Wut,
noqkst san jjnt, liade lmn aldriq set
nn
« Let lslcu Taalcdcss Vrasstmsd Tat
ter s- tl)i ljondc Var det, ljan haudc
modt — der tom til at vydc lmm cht
sorste Vclfommen i den fnnske Pras
itcsgnard. En hdlu Time senkte jad
fman iscd Telmrdet Zpørgsmaal og
ESvar krydfedc over Vorder Gcrsten
fra Zmdcrjylland blco spukgt nd
iom mangt og tin-got Organende For
l)oldt-nc derncde,«og han qav Hohe
Zog oplyjcnkic Zaun Man var godt
link-d i det Hjem mcd Henfyn til den
lsønderjydskc Zag. Prasftlsn var en
zintcresiant Mund at tale med; haus
Hustru var en fint dannrt Kvindc,
«m(-d et hierteligt og vindende Vas
;!·en. Datteren — Jnger — sad for
jdet meins tavs og lyttede til Zamtas
Elen. En Gang imcsllem lom der
Edog oqlaa et Spørgsmaal fm til-»den
Lende-J Zwmluc var flastgfuld og
sfmuk og lød fom Musik i »Ja-tm
Zsfkakl’s" Ore. Af og til saa »Ja-t
«tcr Karl« over mod Jngcr og nmdte
Ida gerne Rade-Z drøtnmesnde Mit
l Da man hande druklcst Te, und
skyldtc Pisa-stets fig: var Lørdag
;:Ilften, oq lmn lmvdcs cndnu noget at
«ordne mcd Deus-Jst til lslttdstiencsflen
Eøudag Foriitiddag. ngua Fru
cn havde et og anbet, sont «l)un fkuls
de have fra Haondeth og der-for blev
det Jnger. der maatte under-holde
Gaste-« intens.
)
Its qik on an nksd gotnnsntdnknsm
dut fnndc cndnn nun-J nt se den insd
Ein-rot as disk WindondcI Inn-Stock
Nod sonnt-In den nmsntige Notwe
natm un di-. For Enden af Man
qisn im- dor en litle lnn L«ks:sbnttc,
i tranken der sind on Vasnt Pan
den futu- dcs jin on tnltcs en Etnnd
nnsd Fiinandcm faadun sont tu nnne
nn·d lnsilasqtct Tantwcrden Da Fo
leksesliv can tnle sann-un Hnn
bcnndkstsde kmns ranfcs Skitkelse, den
hsje Bande, det sicre Blit, hans
Jtennnes Vellyd on bans koliqe
Tom om Ting og Forhold Og
han —— ja, hon var betaqct af ben
des fine, yndefulde Sinkt-Ue Qq
faa moden, sont hun var trods fin
,Ungdom! sEn Kvinde saa blid af
Versen, faa fin,i Taufe-fast, havde
»den aldrig insdt f-r. Men da de
Hkotn til at tale um Ojemmvt -— hans
Hieni, og Iban nkindedes csn anden
Winden den winde, hcm havde el
fket ou tniftct — da gled der fom en
ZEygge af Vemod over hans Anstat,
Soq hans Stemme skælvede, sum i
undertrykt Smerte. Men det mask
fkede hun ikke, forftod det Me·
Lidt jenere er alle santlede i Pkæi
thegaardens Dagligsftue Man sidder
i Mjrkningstimen oq taler sammt-n.
gDog i Asten mag det ikke trække for
lænqe ud: Gwiten trænqer til Hvile
fester Reisen, til Hvile for at famle
sKræster til Dagen i Morgen. s-—De
Mk svnse en Wiens-sag i Selbska
sfst de gam- til Ro. —- Jnger reif-r
siq sog gaar til»is,lgveret. var lyi
W
«der det stand naar Jnger syngerl
Hendes Stemme er klar —- lidt fkoels
vende dog — og med vemodigl
«.(·i·lang. ska Karls Stemme, dyb okh
Dami, Marmor sig ucrd l)endes. ng
den sælsmtutic, vemodige Stemnitm
i Qrd og Tone gkiber hanc og gri
Lser Datum-, sont jidder ved Klaveret.
JLc gaar helt op i Sangen, alt fom
de syner den, Vers for Vers.
Prasstens Stentme bliver borte; hans
ishuftrus Stemme høres heller fkke
Einen-. Dei er i Grunden de to un
·ge, der synger:
Kirleklollel naar til sidst du lyder
for mit Støv, Wut det dig hører ej
nusld da mine kaste, saa det fryder:
hatt sov heu, somZol idöøft gaar kred.
I
H
i Saa blev der sagt Godnat og
HJnger toa en twndt Lampe og ail
-foran Fcetter Karl op ad Trappen
ioa ind paa det Kviilværelie, hvor
flian fknlde bo. Her satte hun Lam
pen fra fig paa Bordet og vendte
sia ein. lJan var gaaet liae beaest
ter l)ende, idet hnn oendte fig. Hans
are-b hendes Haand til Godnat. El
Ljelilil -— et Par Zelunder længere
end nsdvendigt ——-( holdt han hendes
lille, fine Haand i fin og deres Blik
middle-T — Saa slav han hendes
Oaand —
i ,.0«mdnat — - og san vel!«
»Tai Jnaer i lige Maade!«
« Lmn var ude ai ereliel og Te
ren var lnllet. Men han l)ørte
liendes lelte Trin, da hun lal) ned
ad Tkapden Han aik lien til der
aalwnitcmende Vindne da toa et Var
dnlse Trag af den løliae Llftenlnfl
Villedet ai Jnnersts letle Zkillelse
,ina«eede endnn im- lians Øje: hendess
lrene, feintlare Ztennne klang endnn
i liansi sie Oder var lan dog
nndiak — — Tet var det bedfte Ind
mil, lian liadde iaaet af liende i dis
Te ferne Tinier af deres Jammer.
Jnaer stdd for hanszs Tonle, sont en
iaa irdel Elillelie, iaa den nasilen
ille innde lillwre denne Verden,
fandt dan, Da det JndlmL knin
liaede iaaet ai hanc liimrledesl
Haar dell- » Tut-de lian ilfe tro, at
l)an heller ilke dar hende aanile
ligeanldiaP Ofte hande liendes
«dnl1e, ndtrnlssfnlde Lilie eierei ret
tede med «l)am, naar lian elndielial
i Zalntalensks Lile liande vendt Blit
"ket hen imod hende.
Lernae flud han da iaa nd i
Walten Binden fMedi- faa fagte i
de lwie TraIer nden for Vindnet.
Landet laa inørkt da stille dernde,
inen i Baaarunden liredte der sig
en niwatia, lslank da flinnende Fla
de. Det var Sanct: det aldrig lwii
lende »Da-J. La niedensk liansJ llzil
ieate nd mdd Oavet, ilede lianss
Tanker niden onl. af da til Reime-:
de iiq ned en Vis,1i:1elillefs i Linn-—- Js ’.
im« iaa ian at iaae eidere freili.
Da Tanletne aled mad Hienian
del-onn- - oder nwd Sonderinlland
Te Bemer, der blinlede iani Zeln
dei- lserte i dlllaaneslasreh det var jo
«de san-me Vølaer. fom lknnleede«
niod Hienilandets Strand - Lgl
S - - i
deroure et -ted liaa del shllendei
Gan all lnm so - — l)nn, indem limi
liavde elilet. Lande elilet, ajdrde
lian det da ille endnn? Bilde ban
neuen Linde lnnne rive den Fell-Hel
nd ai sit sZierteZ Bilde lian neaen
Binde lasre den Wian at allemal-:-l
Vilde den Daa del niizien Linde t-:n
nie, da liani tnrde bede en andenl
Winde om at lslive del for ham, idm’
lian liaode haabet, at lnm iknlde das-·
re blenen? san-I Bryit lnørede sixll
samtnen i Sinn-te Han var tin-U
han runde ikke·s1ippe Troe« mal
:at oaiaa til ham laa der gemt noqet
af den Livs"lylle, loin det er at ellle
«og at vlde llg elllet. Leenae stodl
han og iaa’ ud i Ratten: der var
«noget, fom bit-des lnde i hans Breit.
JOmlider gik han i Seng oa iaa’ i
Drsmtne en fin og mild Kvindeiliks
kelie for fig. Men da han vaaanes
de, formaaede han lkke at klare forl
iia selv, om det var Zuges-, han hav-«
ide drsmt om, eller det var den
tandem (
Dct var Stdn-du« Morgen nu, nted
Hanlefana oq straachnde Zolfkiniss
«vcjr. Da Karl com Ich, var Zum-r
Ei Færd med at gøre Vordet i Stand
«til Momcnkaiffen Onn stod netup
med Ryaqen mod den Dar, lmn
ban aabmsde og kom ind ad.
I . . . ,,Godmorqen«, fagde han og
standsede. Jngei vendte fig ved LU
den af Gans Sie-make Der var nas
Tten meke Solfkin over hendes An
figt og hele Stückele end oper
TNaturen derude. Et straalendeSmils
spillede om hendes Læber og det lo
fra de dybe, blaa sØjne, fom mødte
Fætter Karls Blic. Sorg og Mod
nang haode endnu ikfe ntcerket heu
desJ Anjigt; Ilscinderneci Vemod hav
de endnu ikfe strukkcr sine Liniek
unt den Eine Mund. I
,.(Siod1norgen —- hvordan bar du
sonnt-«
Hendes Stemme var klar som
Zommermorgenen og frisk somDugs
gen, der i Nattens Leb havde sænket
fig over Marter og Enge og lejret
iig paa Blomfter og Blade derude,
hour den nu laa sum Millioner af
glinfende Verler, blinkende og glit
nsnde i Sonnnermorgenens flimrende
Solln-IT.
»Tai — udmcerket«, fvarede han.
»den-:- Etcntme skaslvede let, og en
futertefnld Trwkninq gled Tom en
Ekuxme over banss Ansiqt Ter dar
nun-r i Jngers Stemnm Tom min
dede hanc ont hende, der havde
zum-et Nensmnd for bans llngdoms
ferne Kasrlighed . . . »Don havde’
lmabet og drmnt on1, at den tilligex
ffnlde blive hans Livs eneste . . ’
Ondnn haude kmn ikke glemt hende."
ckcmr han var i den qladefte Stem
nin,1- Bunde det hasnde, at hendes
Etiffelse steg fretn for bans Taufe-,
« at lmn liqesom kunde høre Klan
,1e:: nf bendecz Etennne Ta brød
Zank-et up naa nn oq tog til at
mode Bilde det vel nagen Sinde
1.1-,1e—:s, det dnbe, fmertendo Hier
1ks7.mt«? . I
(fälcheuttes poc; Sidef 6.)
W« an- lussgjnning to liegt
«l»)nt Ninus-unan Clmntnnqnal
stilvisistising is beginning tu eomel
un il, want li« lung ils-fun- tlns liigl
l.--nt nennt-s and tlns programs
start-sc ’
’l’li«- Ulmntancpm is in every
scxsnsis n pulslie ssnterprise and de
sssrwss pul)li(- support
Plan to lisslp support it. Gist
« smsun tisslc··t.. Y0n’ll eujoy
»vor-Js- (la»v ot· tlm ljlmntnnqna—
w will tlus pntiiso family.
Thore is « lioys’ and girls’ dep-1
pmstmssnt wliivli prmnisos this»
year ti) lxk most intenssting to
tln1 linys and gile.
List them get into this, and
lmusting misl working together
n-» Um make this Clmutanqua a
lpssnollf t0"(-vs1ry()1m in the min
munity. .
Gost a Clmntanqnn ti(-l(s-f--—tlien
begin ts) tallc (’liatit-1n-pm.
RBCORD·IIBRALV.
12.
A Wonderkul News sen-ice.
Hun- zsun »wi- puusiscl to thjnk
what u mitnusluus urgntiiyutjuu
must hi- ttssisosssurz t» lu)f into-so
Nin »sich day un streut-up ac
(««nnt of th« hnppcninszs »t« For-h
t(-1·(h-«v in Hin-opp, Äsim .H«t·jc««
South Amorhsik Austmth the
ishmsls ni« this sssu knicl thcs whnlo
tsxpsmscs »l« ums uwn Not-Untan
nll in n singhs sum-Hinwer The
inttsiohtn nistwmsk »j· cahlcsg nnd
t(-h-gmph hin-s. th« munphcatml
ohaju ot« nows guts-using »Es-n
eiiss Stroh-hing met-MS continisnts
nnd net-zum, this hnnnnomhhs re
ports-m working (hcil)· fut- »von
undisk- ttsopjc snns nntl over arc
ti(«, stic)ws«-lmv0 you oft-r fplt the
romantiu niswsjmpw sur-h as
The Chioago Kooorcklslerclw We
montion this pupms especially he
miuso »i· th(- mmphstssncss of its
domostic und foreign uews ser
vioe. lt has a eonsespondont in
mseky.t0w11 m- city of importan
oe in the United States. a veri
tahhs anny of them in all. ln od-»
djtiou it hns this heut-sit »i· the
korojgu new-s sen-ice of the New·l
York Herakl, fumous kms its;
world-wide oahle system nnd fort
the keliahility of its foreignj
now-« also that ok the New York.
World and the New York Jour
nol of Commor00, hosjdes that
of the gkeat co-opc)rative news-!
gathoking organization, the AS
sooiatod Press. With Such a
vsst and oomplete now-z servioo
it is not strenge that The Bo-l
Yokgpsmsü So easily holds itox
owh fcis one of the creat- news
yzpsrs ot the world.
Nyt paa Lager.
Ä. P. ANDERSENt
Vojledning til samt-der over Luther-s Istsltismuh Tit
Dels ordnet ektek Balslevs Lærebog 156 sjdok. Indb. .60
HERMÄN LUNDB:
Martin Luther-Hans lltvikllug og Livsvsrk Metl IV
Portrastter og Illustrationek. sækdeles smukt iudb. 1.15
U. PUNI
smnot og Tankor—Haa-1dbog til Pokedksg, samt-stets og
Diskussion-er i Poreningets ak Ungdom I, 2, 3 og 4 stat
1ing—Pt-is per samling, kaktonneret. . . .......... .70
P. MAS
Dsglig hängt-Minder kra Morgentimerue i st. Jakobs
Kirke. Ordner est-er Erkennt-et Indb. i Vælskbind 2.20
Danish Luther-m Publishing Konto,
Bleir, Naht-.
Billigt men goclt.
Nedenstaaende Boger er væsentligst Reftoplag, opksbt til-us
lave Priser. hvorfor vi set os i Stand til at byde vore Kundet dam
fjældne Anledning. Bsgerne er alle i Omfluq, men i ten di ssd
Stand.
Dr. D. Watte-sicu: ,,Prædikener«. 1., 3. og 4. Samling, hmhocdsi
vis 263. 322 og 322 Siden i Omslag, hvet 25 Ets.
Pest-r Haus Entder »Jesu Lignelser, udlagt og fortlaret i Bibel
Omslag 40 Ets.
» »Jesu Kristi Person og Liv«. En Række Studier l. oq L. Del.
i alt 1060 Sider; i Omflag 81.00.
Luthets Nefotmntorifke Skrifter i Udvals ved J. Kopet oq Vr. st.
Nielsen· 828 Sider, 85 Ets.
Etw. Vlaumsllm H ellig J or d. Reisebilledet fra Palæstina
345 Store Sider med mange udmærkede Billedet H1.25.
Fr. Hammer-ich: Den kristne Kikkes Historie BEIDE
Nytidökikkem 721 Sider, 81.00.
Den almindelige Bogl.1depkis paa alle digse Bsgex ’ flet
Gcmge san stor. Venyt Aiiledningen nu
Dau. Luth. Publ. disse.
quir. Nebt
III-W PWÆW Mit WW
q
læsmnger«, 926 Ader t Omflag 50 Cis -
» »Jesu tre Besøg i Bethania«,Bibellæsninger. 428 Gib-: i i
H
;
WPIW
Subfkriptions-Jndliydclfc.
To ypperlige større Værkek er be
gyndt at udkomme i Hæfter i Dan
mark.
l. Martin Luther-s Liv og Ho
vedvætkct ved P. S e v e r i n se n.
Ca. 40 Hæftcr a 10 Ets.
2. --Hvad staat der fktcvet?« Bi
delarbejde i 3 Delc af Past. Asscheni
feldtsHanfen.
1 Del: Tros- og Sædelære for
Menighcden.
Z· Del: Overfigt over Bibelent
Jndhold.
Z. Del: Vibelfk Andagtsbog »Ved
Gry og ved cheld«. —
Ca. 50 Hæfter a 6 Ets.
Subskription er bindende for hele
Vækket.
Til Ilndcttctniug.
Da der hat oæret Spargsmaal
om, hvor mange Heftcr mit paabe
gyndtcs Bibelarbejde: ,,.Ooad staar
der skkevet?« Vilde udgøke, og om
anhaldets Art, oilde jeg gerne
gemach at der, naar Arbejdet er»
fuldendt, vil blive tre Bøger ud af;
det: 1) En Tros- og Sædelcere for?
Menighedcn (ganfke vist ,,faft Fsde« »
Gebt 5, l-«1), dog lagt til Rette»
i saa jævn en Form som mutigUJ
L) en fort Oversigt over vor Bibels
Jndhold («vor Bibel og dens Her
ligheder«) samt Z) en bibelsk An
dagtsbog (,,ved Gry og ved cheld«)
med to ret korte Stykker til hver
Dag (det ene fra det gamle, det an
det fra det nye Testamente, knyttede
«Pastor P. Sevekinsen er en stor
Kender af vor lutherske Zalmefkat,
Iworom han hat fkrcvet en DeH
Der hat gjort ham fordelagtigt be-!
kendt. Nu bebuder »Forlagsnmgas1
sinet« et større Arbejde af hom:
,Martin Lutheks Liv og Hovedværsz
ker«. Det er ret dristigt, dct kan!
ikke nckgtcs. Der foreligqer jo saas
cui-get um samme Eman baade vidensj
v·kabeligt og populært. Naar jeg al-;
ligeveL efter at have læft tilfendtes
sprste Me, trot, at Dristighedenj
oil bellnnes — at Værket sickert
Iil faa mange Lassen-, iaa er det:
fertig, fordi det paa Grund af For
fatterens Begavelle paa dette Om
kaade er noget for fig. Det videns
jkabelige, der foreligger om Luther-»
er ja mest kun for de Lende, og det.
oopulæke er tidt baade tsrt og keJ
zdeligt P. Winseus Log er soc
at fige bot-de vidmskabelxa og .po
til sammeuhcengende Afsnit i Bibelen
og figtende paa at føre Hjemmets
saa vcl fom den enkeltes daglige
Andagt saa meget som muligt ind
i Fortrolighed med felve Bibeltecvi
ten i Sanimenhæng.
Heftetncs Tal tænkes eftet Pla
nen at blive omkking ved halvtreds
(et Hefte maanedligt i ca. 4 Aar),
men livert Hefte bliver kun poa 16
ftore Sider, og den maanedlige Ub
gift jo kun ganske lille. Saaledes
ovekkommes det leitete af alle Pat
ter.
AsschenfeldtsHansen.
Undertegnede modtager Suhskrips
tion paa ovenncevnte Verk
Prisen et 6 Eig. per Geste. d
O
pulær paa cen Gang. Dei er videns
skabeligt, for saa vidt, fom det er
jolidt historisk underbygget. For
fatteren hat sag grundig fat sig ind
i sit Entste, at han behetfker det mo
ston som noget felvoplevet. Dermkft
fortæller han jævnt og lige til am
alle dcssp mange Enkelthedek, der
kostet Los over vor ftore Kirkefas
ders Liv og Samtid, dertil ftifs
og fomtjelig, ofte med et Streut
af jmittende Lune, fom man ellets
ikke er vant til at mtde i han«
Skkister. Det er mbenbart, at For
fatteren i iaadanne populærshiftokis
fke Strifter hat fundet et Dust-Ube
fom han sætlig behaftet-, oq hvok
hans Evner M Lan udfolde .stq.
Hvis de ftlgende Bester holden
hvad de stka ladet-, blinkt M ei
Værk, der vtl læses med W
baade af Pisa-stec- oq Stegs-L
« R.P.-Madsen.«
DW LIM. PUBL. EOUSIQ Klub-, Nod-. J