Det, der bestand
Vor Gubs Otd bestaar evindelig,
W. 40, si.
Jndvielfeus Fest indtraf —.
As E. Takte-. (»Mm.’—:s Sb1.)«
Jesus var i Templet pau en Fest.
Jsderne omringede ham med et
SpørgsmnaL og Herren gav dem et
Hart Spar. (Jol). lu, 22—30.)
Naar vi er i Kirsc, er vi i Tem
plet, og Menighedens Gudstjeneste
dljoer os en Fest, hois vi med Tro,
Tat og Lovsang kan Være med at
..omringe« hum, der opstod af Gra
ven og fo’k til Himmels-, og som er
hos os, naar vi samles i hans Norm
Kendcr du disse festlige Timer om
Jesus, ,,nanr under Sang med det
vingede Ord, Sjælen af By over
Stjetnekne fo’r?«
Men »Festen« i Gudstjeneftcn
beror paa, om vi hos Jesus hat
faaet Svar paa vore dybefte Spørgss
maul. Et gammelt Bibleord (Jet.
Begr. Z, 25) siger, at »Herr-en er
god mod den SjæL fom fpsrger ef
ter ham«. Der can være mange
Spørgsmaal i et Menneske, mange
Gander i Vordem som vi gerne vil
have Lys over-, og i sit Ord giver
Gud os, ikke en Sol, der fuldt
oplyser alle Tilvætelsens dunkle
Krage, men ..en Lngte for vor Foc«
med san meget Lys, fom vi bebe-ver
for at komme godt gennem Liset.
Der meft brwndende Spørgsmaal er
vel dene: .,«stor er der et Hvilested
for min ukolige SjæL crngstet,
Tom den er. af Snnd og Død og
mangen Elsas Frygt, hoor er min
Hviles Sted?«
J Ap. Gern. T, 19, hvor dette
Spøkgsmaal lasse-T er det et Udi
tryk for, at »den hsjeste ikke bot i
Templer, gjorte med Hemde-sc J
et Menneskes Hjette og Mund er
det Forudsætmingen for en fand og
levende Tro.
Og Jesus giver Svaret: J min
Nord, i min Menighed er Hviles
siedet. Ten, Tom ttor Jefu Ord og
Jesu Winger, findet Holle. Jkke
blot denne eller hin enkelte, under
fulde Gerning, som han svede i sin
Faders Raum men hans store zule
gerning, at Guds Ssn blev et Men
Iieskchatm for at Menneskebsrnene
stulde blive Guds Bsrm hans ftoke
oaaskegekning, at han, den fors
fwitede og opstandne, overvandt
Stmd og Djd for os; hans stote
Pinsegetning, at han sendte Aans
den fta Faderen med Kraften fra
det hsje: hans store Daabsgrrning,
at han bar døbt os til at ejr al den
Velfiqnelfc, fom han vandt til os
pg gerne vil bringe alle Jordens
Slægter.
Hat vi saaledes fundet et Orle
sted i Troem som vi døbtes til, da
faar vi ogsaa der Svar paa de man
qe andre Spørgsmaah der kan
brwnde i os. Naak Livets Kam
pe, Vanfkeligheder, Lidelser afpreizs
set os et »st)vor 1ænge« eller »hvor
for«, figet et Guds Baru: Jeg tror
paa Gud Fader almcegtigste; jeg er
Born i Guds Hirs, men ikle hans
Raadgiveu ingen kan rine mig af
min Faders Haand; det hat jeg
ped ham og fra hom, som siget:
.Jeg og Fadeten vi et eet.« Og
htænder et ,,«hvorledes« i en Son
ders Hinte: hvorledes skal jeg faa
Hted i min Samvittighed, som an
aner oq dømmer mig, hvorledes
Ial ieq komme ud af Syndeng
Garn , faa Kraft til at sejte over
den oh blive ei fromt og lydigt,;
Ielliqt anefke, da fvaret Jesus;
usatpegepaasiglelvsomdeu
Use-Lede, Optdety der satte sit·
Ob til for Saat-ene, den, der har!
Umdet as i Naaden, oq paa Jan-!
den, der i Kampen gsk den fvaqe
stark, at han san Sejt vinde Selv
M for Dsdent mskke Gaade hat
dvis vi paa denne Maade hat
scaet Spuk has Jesus paa vorSjæls
ngsmqah da blivet der Fest i
Mlet naat vi omtinger vor
steifer med Tat da Mfm Os»
»Um- W Rfltch san vi san sige:»
»Hältst alle sub-us Ist-r din
et ene deu, fest Use-: entringer
sum ved W MW II for
visses om, at han »kender os«, ken
des ved os og vil vcere hos os,
vaage over os som vor Horde, naor
Ulven tmerx ftyrkcs hos ham til at
,,-sølge hom« med et lydigt og glad
Hjerte paa de Veja, bvor han selv
vcd sin Aand fører an
Men vor Ftelser lmr saa ogsaa
hver Sindag i Ordet noget at
fpørge os om. sOg det gælder for
cnbvcr at twnke uøje og alvorligt
over Soarct Til saure mange
siger ban: Hom- længe holder du
min Sle i Forventning, hvor lern
ae fkal jeg vente vaa dig, inden du
riqtig slutter dig til min Hjord og
for Alvor tager imdd den Naade
Frcd, Lykke, fom jeg hat til dig
fra min Fader2 Eller inden du, som
maalke længe hat hsrt til Hforden,
men til denne Dag dog mere bar
levet for dig felv og dit eget end
for mit Mag gsr Alvor as at ville
.følae mig fauledes, at dit hele Liv
kommst til at vidne om din Tto oq
bin KærlighedI
F Hver Sondag fkal væte os en
j,,Jndvielfes Felt«, en Dag. paa
zhvilken vi fornyer vort Forbold til
HHekrem inderllgere indvier oö til
at leve i Pagten med bam og okrer
«i Templet vort Hier-te til vor ov
ltandne erlletx
Jaa set vi i Vintetcn her med
.qlad Forventning frem mod den
Feviae Sommer, naar vi i det him
mellke Jerusalem lkal omringe vor
Fresser der-. vlum- vi altid er l Tem
vlet: tbf »Tonle er Herren, Sud
den nlmægtige, og Lammet«.
De politier Fort-old
ichen.
Efter O. Høoer. — Ved A. L.
« : »Die ng1.«
l.
zra Aden hat Missionasr Heyer
under 20. Makts streut-: et meget
iintetessant Vtev om Foryoldene i
Yes-nen, det Land, han nu er ved
yet drage ind under vor arabiike
»Missionærs Our-made Af Pladssp
heniyn optageö dog kun Hex-wind
"holdet, hvortil ftjes nogle Meddei
"le1ser fra et Btev af 6. April.
s Order ,,Mahdi« tsAnfereU an
vendes særlig om den Person, der
efter Jst-ans Læte skal fremftaa
i de sidste Tider og samle alle Mu
hmmedanere til en afgtkende
Kamp mod de vantm Odem det
jkal verte, og hvornaar han vil frem
staa, vides ikke; derfor hat der gen
nem hele Jslams Historie snart
her fuart der vceret Personen som
bar antaget denne Titel. Te bar
samlet fanatiste Tilhcenqere om
fkring fig, ptædiket den heilige Kein
)og for en kortere eller lrengere Tjd
givet europæiske, sterqu engelffe,
Treu-per not at bestiUe Den sjdste
Mahdi fremstod for nogle faa Aar
siden i Somalilandet, lige over
for os i Afrika: han cisisxerer end
nu; thi det lykkedesti jkke Englasns
derne at faa Bugt med hom, men
hcm er stille nu, og hans Magt
er brudt.
Derimod er det urigtigt, naar
man betegner Urolighederne i Ye
men som en Mahdibevcegelfe Duer
hovedet er det ikke en enkelt, men
to Modftandere, Tykkerne har. Tet
fourek godt not til de urolige For
hold i Yemen. Dei er sanfte visi,
da de manqe Jeder samt den anndi
fuld Kristnh der sindes der, er uden
al politift Jndflydelfe, en fuldstæns
dig muhanunedcmsk Provins. Men
der er over 150 muhammedanste
Sekter. Oq Forholdset mellem de
state Oeveafdelingeh Sunniterne
de Schiitmm er et student, at en
Schiit ikke vil dtikke det Band
fom en SunnitsVandbæter brin
Is.
Sksnt Sunnitetne er de Lustig
ste og danner den mest kompakte
Masse, idet der er forholdsvis
liden Forfkel mellem deres Seher
der benytter hinandens Maske-eh ja
holder Fellesbøm bvorimod de
sschiitifke Jsmaellter og Zaiditet
;staar starpt over for hinanden, hat
zsaiditerne bog gennem lange Ti
ldet været de mwgtigste. De er da
Fogfaa meaet krieerskr. Dei betrag
;tes sanledes fom en Gram for en
Hvokfeu Mand, hvis han« AMI
le feil-r et W- W s 150
Iods ssstand fr- hanr. J over 1100
Ist hat de berstet over en Del of
Yemens Viergland vg. til«Tider,4
sanledes for godt 100 Aar sit-en
ogsaa over Lavlandet Tihama, Syd
arabien Vcd Aden og Hadtamaut
med Søstæderne Matalla og Schuhu
Sædvanlig bar Jana vætet deres
Hovedftad. Tore-s Overhoved, der
lnedftammer fra Muhammeds Dat
trr Fatmah, kolder sig da ogsaa
Jmam (Anførerd, hvilket Ord, der
yet megct forskelligt fm Jman (Tro),
«anvendrs kundt om i den mushamei
"dans·kc Verden om Mubammed eller
enkeltc Persona- i Jslams fsrfte
Tider cller om Forbedeke ved en
.Fccllcsbøn, og bog Schiitisrne betegs
Ener dcts Jndokmver Tom det, Sim
«initc-rne kaldek ..Fia1if« Gralif vils
de ver-te en bedre dansk Omffrivs
?ningp, d. v. s. »de troendes An
ffsrerk Man forsmor. bvok fort-i
’ttet Jmamen blen. da Tykketne i
s1872 endogscm tnftedc ind i Sane,
zsaa Oovedstaden maatte flyttes mod
Nord til Enden Han hat da ogsaa
Iattor og otter reist Folket til Kamp
himd zudem sidsk soc 7 Iqu sich.
zTen Joer. bookmod Schiiterne soo
.Iedes stkider mod de fremmede Tyr
kcr, bar vqfaa Tkaffet dem Ztøtte
sfm Walyimbitrme, den most fanatiske
TSekt blandt Mulmmmedanctne. As
Zdem finde-k- dcsk mange i dgt nordlige
Deinem
I Ved dennc Lcsjlighed er dog den
Sen-ftp Mndsmnd mod ankcrne nd
«gaact fm anden Eide, fm de re
;ligie7c Vrodrrfamfund Darwischen
Enadannc Zamfund ovswd alletede
«i Ucubmnmeds Tid pg for-gebes
zsmdicp men aldrig i en Taadan
«Grad, fom eftcsr at Curopcrerne ek
»Hu-nat from i de munammedanske
JLimdc on Muhammrdonetnes poli
Ztiske Jndflydesie er gaaet tilde-ge
:J vor Tid has vi saaxedcss den
-mærkeli,ae Sanufibevæqech met-Ho
sved7ckde i Nordafrika. J Slægt med
denne er den Veowge17e, fom Mu
bamtned Ali bin Michammed bin
Jdris (i daglig Tale kaldet Jdtisd
bar fremtaldt i Yemm Hans Bed
stefader indvandrede fta Afrika og
bosatte sig i den lille By Sobjm
6—7 dankte Mil Nord for Hodeidcr.
i Rast-heben as Abu Atifch, tidligete
Nesidensstad for kasten over Ti
bame Han betragtedes som en Hef
gen, og allerede us den Grund viste
Folket altid Jdriii Ærbsdighed, i
Tesuden hat han væket adskilli-«
ge Aar i til-Away et Mnhammes
dansk Universitet i Hain-, og bar
gjort Reise-r i Afrika, i Sudan si
ges dek, og utviolsomt befugt Le
der-en af Sanusiderwischem thi da
han for nogle san Aar siden kom
tilbage til Sabja, begyndte han at
resormerc paa samme Maade som
de. Han var en strengt tettroende
Muszlim og blev ftrafs betragtet
sont en Proer der var i Stand til
at sue Undeke vg var i Befiddelse
of andre overnotutlige Gar-et Han·
bød Eine Tilhængere at bede paa·
en as bam foreskreoet Monde, men
«ban forlangte tillige as dem. at de
Winde pmmc Ty »j, Eins rj uk
IEmmrr k»!u;;«i1minc skulbc is is Ret
Natiqu oq Barmkyscrrqfscsd J
um«-sc- kort Tid tritt-de san-J End-.
Isindc’· « bctndeligt J kmns nmids
sdcs cslbare Nasrhed vor der doa m
«)kor-Vrk)o:dina aliVnni. der trodsps
jdv kmm Tot hjalu jtke at kluge til
Ide tnrkifkk Exnbedsu:cvnd, fom risl
ibar tmft den-s Udbyttr of Rose-kirr
ne on Diit oqsna bar nasret Miss
tanke til Jdrifi. fksnt han tilftmei
ladende ffod i godt Fothold til Tur
kerne. Hans Tilhænnere angreb der
for alsVuni, uden at Jdrisi søate
lat holde dem tilbage, og da Tyr
Ekerne ftsttede nliVuni. afbwd tmn
al Fokbindelfe med dem, ncevncdev
den affatte Abdul quids Naon i
FtedagöiBannen i Siedet for den
mwækende Sultans og hat nu i
flete Maoneder kndefluttet Suleis
man Busche-, Guvetnsren i Astr
distrikteh med bang faa Troppet i
Ma, hans Residensstad. Dog hat
han- Tilhængere ikle vætet tilftrwks
selig heldige i Krisen, Forgyldnins
gen et for en Del gaaet as hom, og
Jan et draget op til Uemens Bjeme
for at være sillet
Farligeke blev det dekimod for
Busens da ogsaa Jmamen reiste
fis imod dem. Dei kunde synes unsf
beseligt at bitte stete, da alsBuni.j
der var bleven Immens Jen, vg
Yaa en Tid bcev W as Wissen-.
Doc, de stiftete Stilling over for
M, IM W Ali PafchoU
ensUW- Ufstretssksidets
blos W s M oq We
Ptil Hensigt at bringe det nye System
i Virksomhed, fik aliBuni til Sana
for at ftaa til Ansvar for sine
Handlinger og holdt ham tilbage
som Junge. Da tilmed Ungtyrkers
ne, om end vist sprst efter nogle
sForhandlingen akaste Jmamens
kLsnske om at blive anerkendt sap
Negent i Yemens Biergland, rejfte
hcm en vatand mod Tyrkerne, det(
Ite Falt, som flet ikke hat-er shjems
«me i Arabien.
F Tet var tmm heller ikke soært at
fcette et Oprøt i Gang, da den Un
derstettelse. som Tyrtekne, i Ligs
bed med Englrendernes Fremgangss
maade, bar-de ydet visse Stummen
for at de itke skulde gøre fcelles Sag
med Jvmmem blev inddtaget af
den nye Guveknsr, fom fandt det
urimeligt, naar det rige Yemen paa
den Munde blev et meget kostbart
Land for Tyttiet Han maatte fin
de sig i at blive belejket i Sana
Jmamen havde overhovedet stært
Fremgang en Tid Dog, dette er
ifle andet, end hvad der sker ved et
hoert Oprør mod Tot-ferne, der kun
plejer at have en forholdsvis lille
Ztyrke i de undektvungne Lande.
Fovholdet hat ganske fomndret fig,
da Tyrterne fik sum-let en sterke
Hast. Tet gik ikke som under Op
ftanden for ca. 7 Aar siden. To
deserterede Tropperne fta Syrien og
Polestina i ftore Mcengder og vcegi
rede siq ved at fægte mod Arabekne,
deres Blodfrcendet: de fik da heller
«ikke Penge, Klasderne hang i Lafer
paa Qroppem Faden maatte de skaffe
fig, fom de kuude bede, og Ugevis
maatte de f. Ets. ligge i Port-Seid
før der kunde blive Midler til at
betale Sejladsen gennem Sueztanas
Zeus
Tet varede drrfor 21-«2 Aar, for
Treppe-r jra den balkanske Hale
dcrmpede Orssmndesp Nu har man
Penge not, scer om de er lacmt: der
sent-es kun Tropper fra det europæs
jsfe Tyrki: Soldaterne er vel udrus
stehe og saar den-s reaelmcrssige
Lon. Arabkrne, der, hvad Yomens
Historie tilftrækkelig viser, over-ho
Vedet foretraskker Suigmord, Jn
triqer o, lign. fremfor mere helle
modig Færd, vover sig da heller ikke
i aaben Kamp mod dem. Sana er
bleven undsat (5. April); der er
kun en starre By imod Syd, Tas,
fom endnu er i Jmanens Hemden
Al-Buni, der i sin Tid flygtede sra
Sona, bar henvendt sig til Tyrkerne
for at san vide, hvilke Betingelfer
man stiller Kam for at unberkaste
fig. Dei kan tyde paa, at han unser
Jmameng Sag for tobt. Og fnart
kommst ogsaa Turen til Jdrisis
Tilbængem Dog vil der gaa Maa
neder ben, inden der igen er helf
rolng For-hold i Yemen.
Fm Sondagsflolemødet
afholdt for North Dakota Krebs-«
tstlige Halt-del i Triuitatis Mrnigs
hedö Lirke ved Firma-ne fka 26. til
28· Mai·
szgnmdct lan ist nimm smsrlt
Negnoejr mr hm fkm til Etcsdc den
forste Tag. Pol-or ltjlosjg, Etr
detås Brei-in pkædjlede for ni- om
Formiddngcsn Middoa Falles-lus
jpisnjng non Bkorson ·Lmjlelc. Om
Estermiddngcn var cndnn ingcn as
andre Præstcrkoti1ttiet til Steht-Pa
swk sljldfin oplwste as Iowa fjerde
Kapitel og gao en lille Jndledning,
hvorcster Ordcst gaoeg krit, og flere
udtalte sig da om Nødvendigheden
af at dtive Søndagslfole Ved
Aftenmsdcst var Post-»I- Hjortsvang
og Missionasr Tier til Stedex
fstitnævnte talte over Ordi. 23, M:
,,«Ksb Sandhed og fælg den ikkc.«
Don mindede i Særdeleslped om nt
ksbe Sandhed for enhver Priis og
ikke saslge den for nogen Pris. Der
eftek talte Missioncrr Dixcn om
Studagsskolens For-hold til Mis
sion-m Gan beweget-h hvor sttnt
og godt det et, at Bfrnene er mel
tll at dklve Mission, og fremkom
med flere Eksempler paa, hvad
Birn- lmaa Gavet hat udrettet,
delg ded, at de lelv hat ltnnet Mis
llonærer. ja bygget Silbe, lom gik
l Heu-eng Dienele Ost-bog Formidi
das var Regnen enduu ille
Wirt Du liger mai-M det« var
da With tun lau vere; her hit
m bog lngen Klage over det. Pa
ftor Oft-Wo cebebe i stu, CI
un var PM. sc. s. Land kommen
Wiss-)
til Stede og indlededc Emnet:
Sandagsskolm Det et Hertcns Bil
lie, at Ordet skal gaa i Aw; dem
vil, at vi skal opdtages for den him
melske Aw. Her tkceder Sind-ass
ikolcn til »Hier-la J Danmakl under
viiesJ i Religion i Bstneflolekne,
san er det ikle her. Læteren maa
vcvre et troende Mennesle. Dog tun
de Forholdest være sau, at den, iom
illes var fuldtud klar over sit Gudss
jin-hold, maatte lustiges: men heller
ilfe alle twcnde er skillet til at un
dorviic. Der maa findes noget fom
dem-: Mildhed, Kcerlighed, Beste-ni
lwd og at kunde vfke fig. Men frem
fok alt et bodende Mennelkr. Bsrs
umc- cr ilabt for Evighedem i Das
lsrn blcsn des Planter i Herrens Vin
zmnrd. do ilnlde lau volfe til Guds
Crlrndcslicx Lwreren maa tage Hen
Tnn til Hienimeh hvorfra Bat-net
csr lommrt, Vornets Fatteevne, dets
Illdcr og ellers. lworlcdcs ban el
lcr lnm bedit lan komme bot til
Hjasltr Tiden for Eøndngstsilolcn
nma ika overifridr on Time-. Men
msjs van at benyttr Tidrn M. Tot
er on stor Vrliignelich at :«-i bar
Valslevs Lwrebng og Vibelbiilorie.
Tog er vi udsat for at bruge lewlm
sur 1idt. Lasg messen Vkmt vaa
Zang. Lasrmn man orer for-be
rcdt ma lwad lmn kllcr him vil si
Eacs i Eøndngsilolm Han sen eller
to Tiim llnrt og beitrmt at mcddelc
Romena og om du illc kmr dcrcs
:Lmnwrliomhcd, da im Elnldcn bos
Zdiq solt-. «
Lidcst Nov tin girrt til Nimm-.
:«i1?.s Linmtth Ilnjisdnitncii Der
bit-:- ndmit nt Ltørnknv nmmtc ba
ivcs Tillid til dcrris Last-et m vi
Linn nmaske nasaa mer nozirt for
Vorm-ne «in er os ketroet i Sem
sdnassstoloin iqmnem Ugm Om Ef
itcsrmiddnqen fortfattiss Tit-steifem
IHU »Tai jca ikke folge- den i Enkeli
hodpr« Month hava Ordcst, og me
-’(«1("t as· Interessfc for Zondngszstolcn
«·Oii?
ibid-I poatolt Mksn her tun et Pat«
iPunktetr Zkal der tales Omvendels
ise til Verm-ne? Tot bit-v frmrhasveh
’nt Vorn i en megct tidiiq Alder
Ekmi gaa boct fm Tausbspaqtem og
dct maa fact blive Tom-n, iom
ital lyde: Kristi Mlighed at al
Synd maa engres og fortrydes,
Wo et der ogsaa Tilgivelse hos Hek
"ren. Desuden taltes om, at Bals
levs Bibekhistorie ikte er fyldestgts
tende for sttkte Birn; men tie
maq Bibelen tages med. Men jeg
fer, at Referatet et «ved at blive
langt, og da jeq ikke ielv er en Sin
der of fligt, saa tun lidt im Son
dagen. Pastok Land ptæditede om
»Fotmiddagen over Vagens Epistel
«og lagde det færlig hen til voke
Vierter at give Gud Wiss-m itTe
»Wie vor egm Gud man ask-es ved
ins. »Det at leve er mig Kriftiis, at
d- en Vinding.«
H Om Eftetmiddagen hade oi ftm
Bsrnegudstjeneste, Ungdomtzmsde
sog Zlutningsinsde Tit-en ovlyste,
»a: den iørite Søndageitolc biev
stiftet i England 1780. Nu er der
omtring fein og tyve Tukinde med
lTris- og tobt- Miliioner Vorn oq to
IMiilioner Dirner J South-d et
stort Frcniitridt Tor lsd til de un
ge: Hnad fis i ud af Zondaasftos
im? Jst-gen maatte tunne fVor-.
lmdrc paa det Spsrgsmnal end de
fein Til Gile Falk lsd det: Sau
den gode Sirt-, flaa Ring om de
sma· Sau fluttede dette jeg
tror at kunde sige paa Foksamlins
gens Vegne -—— indholdstige Mitte
Det er jo i Særdeleshed henlagt
til Lægfolket at arbejde i den Sag,
og det tun i Almindelighed itte
venteg, at Priester-ne san tage ret
megen Del deri, for manqe as dem
vrcedicer to, ja, tke Gange om Sin
dagen. Om der faa er lige iaa man
ae Sindagsfkoler Tom Kittel-, vil
dvkes Tid og Ktæfter vist ikte tæks
to til. Men, Venner nd over Sam
fundet, hvor der ikke hat von-et af
TJoldt lisnende Mtdey prsv paa at
faa et, det et en Mission of stor
Betydning oq sandanne Msdet er
jbaade til Vetledning, Muntting
sog stor Belfignelsr.
Lar- Petetien
I
De faudt hinanden.
CFortælling af —f. —n.)
i
1
De havde jævnlig mtdt hinauf-en
en Sommer og en Binter —- itke
længere —- og bog var det hom,
Tom om de havde kendt bittenden
Makes
clean Kiwhens
You mn mala- ynur Idan Luth
Zhlllk Wink (l(’c"lnllnl’88» Blsh lchs löbltk
aml in lass time Man it laksss In Jisan
it mlh sit-m soap poerr m other
c!--.«-::«.tsks. I you use
1
ugh
callsck
Exer Hin-L J Jus is spuka astJ
Uny »unan Imm «»·—i«.. wiss-j
n sxk f.tl-S. nirle Ruck u11.-j-IW.S.
Hut-il Lust umkmg insJ JJxry
hitnnEssHsn III-· luthn zis·s- n
Juner ««IJ Ini- YIlrcnsJ I» III-d win
Ji1I.J Its-If LMI I-) I«s-It·.i-»«u-«..
Alsxssluhst Irre Iron- aIl quniul
Jst 11:s(.ils.
Mam- otäer »sa- ans
M Dijksctmm o«
Käse Elfter-W lm
—
sTAMMEN
« lichte- Tslisskl della-»des- iuldssmndisf
links TM. Vtir . Hin-Ie- Insslfsr Ums As Auss
Hdesnnsslusli studiumn pruni-It litt-—
rins l Ist-Ism- hng If Tut- Hi Istm1·-18u
mpu » Amt-kuns. Anheishst si Liegt-.
sholedxutnritesteh Papste-r n« Ihm-»Hier
If belbkedetje Biere-- sitt-« n« them
fis-de im Zøm »F Vom-ne »Hu-einst liem
tiloipeksrmlist kne- Hiriktluct soc »Hu
lysnmset.lk-Is1ris. m. m.
TbeDukescbool kot- stammereks
Adresse W. M. l)l’1clc. keinem-L
II) skd AYZ.8.. MIXNZAPUL18. MlNN
EN GOD FARIVL
svls In- stinkt-s sit Ist-e en end Furt-I ds
De senkte eitec mirs Print-Et- tlek des-five
ovet 's! Godttph sf skpdykseele Its-me i
riet hoc-te Mc- ekL os Ksrioflrnnsulkn
Inseln-Ihm et stets-ce- slsntslnavlske
Internet-I sAmenb . n-- ved steiler
like-. ocles III-I e-. 061 VII-»I. Ists
Jocdlsu . »- Ist-I weil lss spec.
E. AUERSOM UNDSTKONL MINN.
i monge Aar, sao incget, som de
havde haft stimmen i den Tib. Lidt
efter lidt var M gaoet op for hom
at han clfkcsdc benda og bun blev
ham merk fast, ior hver Gang de
ist-dies Han syntes nwiton, at hun
havdc Dei i alle de dybcsste Tanken
hon bavde tasnft, i alt M bebst-,
der rat-te Tici inderii i han«-«- Ziel.
Mcd inqcsn and-m Zierde imn kunnet
talcs Tom nie-d bendc om allt- de Js
lcslicr oa Junker Tism kais iwsic Bo
i et Mcnncfkebth
Jan baodr inslet Ton Tikcrt vag,
at bun soritod hom. at oasaa hun
maatte føle Tom band at det, der
var dem imellem var noaet endet
oq merk end Vendfkab. — Og nu —
nu laa alle bang inkkeliae Fremtidss
dtsmme knuft for bang Fad. Hun
var fo blevckn foklovet med en unben,
med en im beut-es Hiemegn —- en
Bardomsven var des nok —- een, der
bovde kendt hende lænqe for ham . .
. . . Gan støttede Hovedet i Hann
den, og fad og stikkede fkem for fis.
Minde paa Minde dtog forbi han
Siæl lige fra fttfie Gang. de mid
tes, og til nu . .. J Witwqu
var hqn kommen den Bei, hvor de
iaq oste hat-de gaaet samtnen Sitte
om Side. Det var iaa fvært for
ham at komme der nu: hvert Tre,
iwer Vufk ved Bissen mindede kam
jo om heute —- —
...·Dan havdc taqet Pen og Pa
vik; han span han mantte skkive
et Pak Ord til hende nu, fksnt det
vllde falde ham faa vanskelist
Længe sad ban med Wonnen i Gaun
den, medens Tonkekne kredfede om
bende. Da Tankekne blev til Vers
tre sama Bets, fom han strev ned
paa Papst-et
Tag disse Vers fta en, som hat bis
km,
fom Unster- dig al Ave-is Fred og
M
