Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 16, 1911)
Det, der bestand Vor Gubs Otd bestaar evindelig, W. 40, si. Jndvielfeus Fest indtraf —. As E. Takte-. (»Mm.’—:s Sb1.)« Jesus var i Templet pau en Fest. Jsderne omringede ham med et SpørgsmnaL og Herren gav dem et Hart Spar. (Jol). lu, 22—30.) Naar vi er i Kirsc, er vi i Tem plet, og Menighedens Gudstjeneste dljoer os en Fest, hois vi med Tro, Tat og Lovsang kan Være med at ..omringe« hum, der opstod af Gra ven og fo’k til Himmels-, og som er hos os, naar vi samles i hans Norm Kendcr du disse festlige Timer om Jesus, ,,nanr under Sang med det vingede Ord, Sjælen af By over Stjetnekne fo’r?« Men »Festen« i Gudstjeneftcn beror paa, om vi hos Jesus hat faaet Svar paa vore dybefte Spørgss maul. Et gammelt Bibleord (Jet. Begr. Z, 25) siger, at »Herr-en er god mod den SjæL fom fpsrger ef ter ham«. Der can være mange Spørgsmaal i et Menneske, mange Gander i Vordem som vi gerne vil have Lys over-, og i sit Ord giver Gud os, ikke en Sol, der fuldt oplyser alle Tilvætelsens dunkle Krage, men ..en Lngte for vor Foc« med san meget Lys, fom vi bebe-ver for at komme godt gennem Liset. Der meft brwndende Spørgsmaal er vel dene: .,«stor er der et Hvilested for min ukolige SjæL crngstet, Tom den er. af Snnd og Død og mangen Elsas Frygt, hoor er min Hviles Sted?« J Ap. Gern. T, 19, hvor dette Spøkgsmaal lasse-T er det et Udi tryk for, at »den hsjeste ikke bot i Templer, gjorte med Hemde-sc J et Menneskes Hjette og Mund er det Forudsætmingen for en fand og levende Tro. Og Jesus giver Svaret: J min Nord, i min Menighed er Hviles siedet. Ten, Tom ttor Jefu Ord og Jesu Winger, findet Holle. Jkke blot denne eller hin enkelte, under fulde Gerning, som han svede i sin Faders Raum men hans store zule gerning, at Guds Ssn blev et Men Iieskchatm for at Menneskebsrnene stulde blive Guds Bsrm hans ftoke oaaskegekning, at han, den fors fwitede og opstandne, overvandt Stmd og Djd for os; hans stote Pinsegetning, at han sendte Aans den fta Faderen med Kraften fra det hsje: hans store Daabsgrrning, at han bar døbt os til at ejr al den Velfiqnelfc, fom han vandt til os pg gerne vil bringe alle Jordens Slægter. Hat vi saaledes fundet et Orle sted i Troem som vi døbtes til, da faar vi ogsaa der Svar paa de man qe andre Spørgsmaah der kan brwnde i os. Naak Livets Kam pe, Vanfkeligheder, Lidelser afpreizs set os et »st)vor 1ænge« eller »hvor for«, figet et Guds Baru: Jeg tror paa Gud Fader almcegtigste; jeg er Born i Guds Hirs, men ikle hans Raadgiveu ingen kan rine mig af min Faders Haand; det hat jeg ped ham og fra hom, som siget: .Jeg og Fadeten vi et eet.« Og htænder et ,,«hvorledes« i en Son ders Hinte: hvorledes skal jeg faa Hted i min Samvittighed, som an aner oq dømmer mig, hvorledes Ial ieq komme ud af Syndeng Garn , faa Kraft til at sejte over den oh blive ei fromt og lydigt,; Ielliqt anefke, da fvaret Jesus; usatpegepaasiglelvsomdeu Use-Lede, Optdety der satte sit· Ob til for Saat-ene, den, der har! Umdet as i Naaden, oq paa Jan-! den, der i Kampen gsk den fvaqe stark, at han san Sejt vinde Selv M for Dsdent mskke Gaade hat dvis vi paa denne Maade hat scaet Spuk has Jesus paa vorSjæls ngsmqah da blivet der Fest i Mlet naat vi omtinger vor steifer med Tat da Mfm Os» »Um- W Rfltch san vi san sige:» »Hältst alle sub-us Ist-r din et ene deu, fest Use-: entringer sum ved W MW II for visses om, at han »kender os«, ken des ved os og vil vcere hos os, vaage over os som vor Horde, naor Ulven tmerx ftyrkcs hos ham til at ,,-sølge hom« med et lydigt og glad Hjerte paa de Veja, bvor han selv vcd sin Aand fører an Men vor Ftelser lmr saa ogsaa hver Sindag i Ordet noget at fpørge os om. sOg det gælder for cnbvcr at twnke uøje og alvorligt over Soarct Til saure mange siger ban: Hom- længe holder du min Sle i Forventning, hvor lern ae fkal jeg vente vaa dig, inden du riqtig slutter dig til min Hjord og for Alvor tager imdd den Naade Frcd, Lykke, fom jeg hat til dig fra min Fader2 Eller inden du, som maalke længe hat hsrt til Hforden, men til denne Dag dog mere bar levet for dig felv og dit eget end for mit Mag gsr Alvor as at ville .følae mig fauledes, at dit hele Liv kommst til at vidne om din Tto oq bin KærlighedI F Hver Sondag fkal væte os en j,,Jndvielfes Felt«, en Dag. paa zhvilken vi fornyer vort Forbold til HHekrem inderllgere indvier oö til at leve i Pagten med bam og okrer «i Templet vort Hier-te til vor ov ltandne erlletx Jaa set vi i Vintetcn her med .qlad Forventning frem mod den Feviae Sommer, naar vi i det him mellke Jerusalem lkal omringe vor Fresser der-. vlum- vi altid er l Tem vlet: tbf »Tonle er Herren, Sud den nlmægtige, og Lammet«. De politier Fort-old ichen. Efter O. Høoer. — Ved A. L. « : »Die ng1.« l. zra Aden hat Missionasr Heyer under 20. Makts streut-: et meget iintetessant Vtev om Foryoldene i Yes-nen, det Land, han nu er ved yet drage ind under vor arabiike »Missionærs Our-made Af Pladssp heniyn optageö dog kun Hex-wind "holdet, hvortil ftjes nogle Meddei "le1ser fra et Btev af 6. April. s Order ,,Mahdi« tsAnfereU an vendes særlig om den Person, der efter Jst-ans Læte skal fremftaa i de sidste Tider og samle alle Mu hmmedanere til en afgtkende Kamp mod de vantm Odem det jkal verte, og hvornaar han vil frem staa, vides ikke; derfor hat der gen nem hele Jslams Historie snart her fuart der vceret Personen som bar antaget denne Titel. Te bar samlet fanatiste Tilhcenqere om fkring fig, ptædiket den heilige Kein )og for en kortere eller lrengere Tjd givet europæiske, sterqu engelffe, Treu-per not at bestiUe Den sjdste Mahdi fremstod for nogle faa Aar siden i Somalilandet, lige over for os i Afrika: han cisisxerer end nu; thi det lykkedesti jkke Englasns derne at faa Bugt med hom, men hcm er stille nu, og hans Magt er brudt. Derimod er det urigtigt, naar man betegner Urolighederne i Ye men som en Mahdibevcegelfe Duer hovedet er det ikke en enkelt, men to Modftandere, Tykkerne har. Tet fourek godt not til de urolige For hold i Yemen. Dei er sanfte visi, da de manqe Jeder samt den anndi fuld Kristnh der sindes der, er uden al politift Jndflydelfe, en fuldstæns dig muhanunedcmsk Provins. Men der er over 150 muhammedanste Sekter. Oq Forholdset mellem de state Oeveafdelingeh Sunniterne de Schiitmm er et student, at en Schiit ikke vil dtikke det Band fom en SunnitsVandbæter brin Is. Sksnt Sunnitetne er de Lustig ste og danner den mest kompakte Masse, idet der er forholdsvis liden Forfkel mellem deres Seher der benytter hinandens Maske-eh ja holder Fellesbøm bvorimod de sschiitifke Jsmaellter og Zaiditet ;staar starpt over for hinanden, hat zsaiditerne bog gennem lange Ti ldet været de mwgtigste. De er da Fogfaa meaet krieerskr. Dei betrag ;tes sanledes fom en Gram for en Hvokfeu Mand, hvis han« AMI le feil-r et W- W s 150 Iods ssstand fr- hanr. J over 1100 Ist hat de berstet over en Del of Yemens Viergland vg. til«Tider,4 sanledes for godt 100 Aar sit-en ogsaa over Lavlandet Tihama, Syd arabien Vcd Aden og Hadtamaut med Søstæderne Matalla og Schuhu Sædvanlig bar Jana vætet deres Hovedftad. Tore-s Overhoved, der lnedftammer fra Muhammeds Dat trr Fatmah, kolder sig da ogsaa Jmam (Anførerd, hvilket Ord, der yet megct forskelligt fm Jman (Tro), «anvendrs kundt om i den mushamei "dans·kc Verden om Mubammed eller enkeltc Persona- i Jslams fsrfte Tider cller om Forbedeke ved en .Fccllcsbøn, og bog Schiitisrne betegs Ener dcts Jndokmver Tom det, Sim «initc-rne kaldek ..Fia1if« Gralif vils de ver-te en bedre dansk Omffrivs ?ningp, d. v. s. »de troendes An ffsrerk Man forsmor. bvok fort-i ’ttet Jmamen blen. da Tykketne i s1872 endogscm tnftedc ind i Sane, zsaa Oovedstaden maatte flyttes mod Nord til Enden Han hat da ogsaa Iattor og otter reist Folket til Kamp himd zudem sidsk soc 7 Iqu sich. zTen Joer. bookmod Schiiterne soo .Iedes stkider mod de fremmede Tyr kcr, bar vqfaa Tkaffet dem Ztøtte sfm Walyimbitrme, den most fanatiske TSekt blandt Mulmmmedanctne. As Zdem finde-k- dcsk mange i dgt nordlige Deinem I Ved dennc Lcsjlighed er dog den Sen-ftp Mndsmnd mod ankcrne nd «gaact fm anden Eide, fm de re ;ligie7c Vrodrrfamfund Darwischen Enadannc Zamfund ovswd alletede «i Ucubmnmeds Tid pg for-gebes zsmdicp men aldrig i en Taadan «Grad, fom eftcsr at Curopcrerne ek »Hu-nat from i de munammedanske JLimdc on Muhammrdonetnes poli Ztiske Jndflydesie er gaaet tilde-ge :J vor Tid has vi saaxedcss den -mærkeli,ae Sanufibevæqech met-Ho sved7ckde i Nordafrika. J Slægt med denne er den Veowge17e, fom Mu bamtned Ali bin Michammed bin Jdris (i daglig Tale kaldet Jdtisd bar fremtaldt i Yemm Hans Bed stefader indvandrede fta Afrika og bosatte sig i den lille By Sobjm 6—7 dankte Mil Nord for Hodeidcr. i Rast-heben as Abu Atifch, tidligete Nesidensstad for kasten over Ti bame Han betragtedes som en Hef gen, og allerede us den Grund viste Folket altid Jdriii Ærbsdighed, i Tesuden hat han væket adskilli-« ge Aar i til-Away et Mnhammes dansk Universitet i Hain-, og bar gjort Reise-r i Afrika, i Sudan si ges dek, og utviolsomt befugt Le der-en af Sanusiderwischem thi da han for nogle san Aar siden kom tilbage til Sabja, begyndte han at resormerc paa samme Maade som de. Han var en strengt tettroende Muszlim og blev ftrafs betragtet sont en Proer der var i Stand til at sue Undeke vg var i Befiddelse of andre overnotutlige Gar-et Han· bød Eine Tilhængere at bede paa· en as bam foreskreoet Monde, men «ban forlangte tillige as dem. at de Winde pmmc Ty »j, Eins rj uk IEmmrr k»!u;;«i1minc skulbc is is Ret Natiqu oq Barmkyscrrqfscsd J um«-sc- kort Tid tritt-de san-J End-. Isindc’· « bctndeligt J kmns nmids sdcs cslbare Nasrhed vor der doa m «)kor-Vrk)o:dina aliVnni. der trodsps jdv kmm Tot hjalu jtke at kluge til Ide tnrkifkk Exnbedsu:cvnd, fom risl ibar tmft den-s Udbyttr of Rose-kirr ne on Diit oqsna bar nasret Miss tanke til Jdrifi. fksnt han tilftmei ladende ffod i godt Fothold til Tur kerne. Hans Tilhænnere angreb der for alsVuni, uden at Jdrisi søate lat holde dem tilbage, og da Tyr Ekerne ftsttede nliVuni. afbwd tmn al Fokbindelfe med dem, ncevncdev den affatte Abdul quids Naon i FtedagöiBannen i Siedet for den mwækende Sultans og hat nu i flete Maoneder kndefluttet Suleis man Busche-, Guvetnsren i Astr distrikteh med bang faa Troppet i Ma, hans Residensstad. Dog hat han- Tilhængere ikle vætet tilftrwks selig heldige i Krisen, Forgyldnins gen et for en Del gaaet as hom, og Jan et draget op til Uemens Bjeme for at være sillet Farligeke blev det dekimod for Busens da ogsaa Jmamen reiste fis imod dem. Dei kunde synes unsf beseligt at bitte stete, da alsBuni.j der var bleven Immens Jen, vg Yaa en Tid bcev W as Wissen-. Doc, de stiftete Stilling over for M, IM W Ali PafchoU ensUW- Ufstretssksidets blos W s M oq We Ptil Hensigt at bringe det nye System i Virksomhed, fik aliBuni til Sana for at ftaa til Ansvar for sine Handlinger og holdt ham tilbage som Junge. Da tilmed Ungtyrkers ne, om end vist sprst efter nogle sForhandlingen akaste Jmamens kLsnske om at blive anerkendt sap Negent i Yemens Biergland, rejfte hcm en vatand mod Tyrkerne, det( Ite Falt, som flet ikke hat-er shjems «me i Arabien. F Tet var tmm heller ikke soært at fcette et Oprøt i Gang, da den Un derstettelse. som Tyrtekne, i Ligs bed med Englrendernes Fremgangss maade, bar-de ydet visse Stummen for at de itke skulde gøre fcelles Sag med Jvmmem blev inddtaget af den nye Guveknsr, fom fandt det urimeligt, naar det rige Yemen paa den Munde blev et meget kostbart Land for Tyttiet Han maatte fin de sig i at blive belejket i Sana Jmamen havde overhovedet stært Fremgang en Tid Dog, dette er ifle andet, end hvad der sker ved et hoert Oprør mod Tot-ferne, der kun plejer at have en forholdsvis lille Ztyrke i de undektvungne Lande. Fovholdet hat ganske fomndret fig, da Tyrterne fik sum-let en sterke Hast. Tet gik ikke som under Op ftanden for ca. 7 Aar siden. To deserterede Tropperne fta Syrien og Polestina i ftore Mcengder og vcegi rede siq ved at fægte mod Arabekne, deres Blodfrcendet: de fik da heller «ikke Penge, Klasderne hang i Lafer paa Qroppem Faden maatte de skaffe fig, fom de kuude bede, og Ugevis maatte de f. Ets. ligge i Port-Seid før der kunde blive Midler til at betale Sejladsen gennem Sueztanas Zeus Tet varede drrfor 21-«2 Aar, for Treppe-r jra den balkanske Hale dcrmpede Orssmndesp Nu har man Penge not, scer om de er lacmt: der sent-es kun Tropper fra det europæs jsfe Tyrki: Soldaterne er vel udrus stehe og saar den-s reaelmcrssige Lon. Arabkrne, der, hvad Yomens Historie tilftrækkelig viser, over-ho Vedet foretraskker Suigmord, Jn triqer o, lign. fremfor mere helle modig Færd, vover sig da heller ikke i aaben Kamp mod dem. Sana er bleven undsat (5. April); der er kun en starre By imod Syd, Tas, fom endnu er i Jmanens Hemden Al-Buni, der i sin Tid flygtede sra Sona, bar henvendt sig til Tyrkerne for at san vide, hvilke Betingelfer man stiller Kam for at unberkaste fig. Dei kan tyde paa, at han unser Jmameng Sag for tobt. Og fnart kommst ogsaa Turen til Jdrisis Tilbængem Dog vil der gaa Maa neder ben, inden der igen er helf rolng For-hold i Yemen. Fm Sondagsflolemødet afholdt for North Dakota Krebs-« tstlige Halt-del i Triuitatis Mrnigs hedö Lirke ved Firma-ne fka 26. til 28· Mai· szgnmdct lan ist nimm smsrlt Negnoejr mr hm fkm til Etcsdc den forste Tag. Pol-or ltjlosjg, Etr detås Brei-in pkædjlede for ni- om Formiddngcsn Middoa Falles-lus jpisnjng non Bkorson ·Lmjlelc. Om Estermiddngcn var cndnn ingcn as andre Præstcrkoti1ttiet til Steht-Pa swk sljldfin oplwste as Iowa fjerde Kapitel og gao en lille Jndledning, hvorcster Ordcst gaoeg krit, og flere udtalte sig da om Nødvendigheden af at dtive Søndagslfole Ved Aftenmsdcst var Post-»I- Hjortsvang og Missionasr Tier til Stedex fstitnævnte talte over Ordi. 23, M: ,,«Ksb Sandhed og fælg den ikkc.« Don mindede i Særdeleslped om nt ksbe Sandhed for enhver Priis og ikke saslge den for nogen Pris. Der eftek talte Missioncrr Dixcn om Studagsskolens For-hold til Mis sion-m Gan beweget-h hvor sttnt og godt det et, at Bfrnene er mel tll at dklve Mission, og fremkom med flere Eksempler paa, hvad Birn- lmaa Gavet hat udrettet, delg ded, at de lelv hat ltnnet Mis llonærer. ja bygget Silbe, lom gik l Heu-eng Dienele Ost-bog Formidi das var Regnen enduu ille Wirt Du liger mai-M det« var da With tun lau vere; her hit m bog lngen Klage over det. Pa ftor Oft-Wo cebebe i stu, CI un var PM. sc. s. Land kommen Wiss-) til Stede og indlededc Emnet: Sandagsskolm Det et Hertcns Bil lie, at Ordet skal gaa i Aw; dem vil, at vi skal opdtages for den him melske Aw. Her tkceder Sind-ass ikolcn til »Hier-la J Danmakl under viiesJ i Religion i Bstneflolekne, san er det ikle her. Læteren maa vcvre et troende Mennesle. Dog tun de Forholdest være sau, at den, iom illes var fuldtud klar over sit Gudss jin-hold, maatte lustiges: men heller ilfe alle twcnde er skillet til at un dorviic. Der maa findes noget fom dem-: Mildhed, Kcerlighed, Beste-ni lwd og at kunde vfke fig. Men frem fok alt et bodende Mennelkr. Bsrs umc- cr ilabt for Evighedem i Das lsrn blcsn des Planter i Herrens Vin zmnrd. do ilnlde lau volfe til Guds Crlrndcslicx Lwreren maa tage Hen Tnn til Hienimeh hvorfra Bat-net csr lommrt, Vornets Fatteevne, dets Illdcr og ellers. lworlcdcs ban el lcr lnm bedit lan komme bot til Hjasltr Tiden for Eøndngstsilolcn nma ika overifridr on Time-. Men msjs van at benyttr Tidrn M. Tot er on stor Vrliignelich at :«-i bar Valslevs Lwrebng og Vibelbiilorie. Tog er vi udsat for at bruge lewlm sur 1idt. Lasg messen Vkmt vaa Zang. Lasrmn man orer for-be rcdt ma lwad lmn kllcr him vil si Eacs i Eøndngsilolm Han sen eller to Tiim llnrt og beitrmt at mcddelc Romena og om du illc kmr dcrcs :Lmnwrliomhcd, da im Elnldcn bos Zdiq solt-. « Lidcst Nov tin girrt til Nimm-. :«i1?.s Linmtth Ilnjisdnitncii Der bit-:- ndmit nt Ltørnknv nmmtc ba ivcs Tillid til dcrris Last-et m vi Linn nmaske nasaa mer nozirt for Vorm-ne «in er os ketroet i Sem sdnassstoloin iqmnem Ugm Om Ef itcsrmiddnqen fortfattiss Tit-steifem IHU »Tai jca ikke folge- den i Enkeli hodpr« Month hava Ordcst, og me -’(«1("t as· Interessfc for Zondngszstolcn «·Oii? ibid-I poatolt Mksn her tun et Pat« iPunktetr Zkal der tales Omvendels ise til Verm-ne? Tot bit-v frmrhasveh ’nt Vorn i en megct tidiiq Alder Ekmi gaa boct fm Tausbspaqtem og dct maa fact blive Tom-n, iom ital lyde: Kristi Mlighed at al Synd maa engres og fortrydes, Wo et der ogsaa Tilgivelse hos Hek "ren. Desuden taltes om, at Bals levs Bibekhistorie ikte er fyldestgts tende for sttkte Birn; men tie maq Bibelen tages med. Men jeg fer, at Referatet et «ved at blive langt, og da jeq ikke ielv er en Sin der of fligt, saa tun lidt im Son dagen. Pastok Land ptæditede om »Fotmiddagen over Vagens Epistel «og lagde det færlig hen til voke Vierter at give Gud Wiss-m itTe »Wie vor egm Gud man ask-es ved ins. »Det at leve er mig Kriftiis, at d- en Vinding.« H Om Eftetmiddagen hade oi ftm Bsrnegudstjeneste, Ungdomtzmsde sog Zlutningsinsde Tit-en ovlyste, »a: den iørite Søndageitolc biev stiftet i England 1780. Nu er der omtring fein og tyve Tukinde med lTris- og tobt- Miliioner Vorn oq to IMiilioner Dirner J South-d et stort Frcniitridt Tor lsd til de un ge: Hnad fis i ud af Zondaasftos im? Jst-gen maatte tunne fVor-. lmdrc paa det Spsrgsmnal end de fein Til Gile Falk lsd det: Sau den gode Sirt-, flaa Ring om de sma· Sau fluttede dette jeg tror at kunde sige paa Foksamlins gens Vegne -—— indholdstige Mitte Det er jo i Særdeleshed henlagt til Lægfolket at arbejde i den Sag, og det tun i Almindelighed itte venteg, at Priester-ne san tage ret megen Del deri, for manqe as dem vrcedicer to, ja, tke Gange om Sin dagen. Om der faa er lige iaa man ae Sindagsfkoler Tom Kittel-, vil dvkes Tid og Ktæfter vist ikte tæks to til. Men, Venner nd over Sam fundet, hvor der ikke hat von-et af TJoldt lisnende Mtdey prsv paa at faa et, det et en Mission of stor Betydning oq sandanne Msdet er jbaade til Vetledning, Muntting sog stor Belfignelsr. Lar- Petetien I De faudt hinanden. CFortælling af —f. —n.) i 1 De havde jævnlig mtdt hinauf-en en Sommer og en Binter —- itke længere —- og bog var det hom, Tom om de havde kendt bittenden Makes clean Kiwhens You mn mala- ynur Idan Luth Zhlllk Wink (l(’c"lnllnl’88» Blsh lchs löbltk aml in lass time Man it laksss In Jisan it mlh sit-m soap poerr m other c!--.«-::«.tsks. I you use 1 ugh callsck Exer Hin-L J Jus is spuka astJ Uny »unan Imm «»·—i«.. wiss-j n sxk f.tl-S. nirle Ruck u11.-j-IW.S. Hut-il Lust umkmg insJ JJxry hitnnEssHsn III-· luthn zis·s- n Juner ««IJ Ini- YIlrcnsJ I» III-d win Ji1I.J Its-If LMI I-) I«s-It·.i-»«u-«.. Alsxssluhst Irre Iron- aIl quniul Jst 11:s(.ils. Mam- otäer »sa- ans M Dijksctmm o« Käse Elfter-W lm — sTAMMEN « lichte- Tslisskl della-»des- iuldssmndisf links TM. Vtir . Hin-Ie- Insslfsr Ums As Auss Hdesnnsslusli studiumn pruni-It litt-— rins l Ist-Ism- hng If Tut- Hi Istm1·-18u mpu » Amt-kuns. Anheishst si Liegt-. sholedxutnritesteh Papste-r n« Ihm-»Hier If belbkedetje Biere-- sitt-« n« them fis-de im Zøm »F Vom-ne »Hu-einst liem tiloipeksrmlist kne- Hiriktluct soc »Hu lysnmset.lk-Is1ris. m. m. TbeDukescbool kot- stammereks Adresse W. M. l)l’1clc. keinem-L II) skd AYZ.8.. MIXNZAPUL18. MlNN EN GOD FARIVL svls In- stinkt-s sit Ist-e en end Furt-I ds De senkte eitec mirs Print-Et- tlek des-five ovet 's! Godttph sf skpdykseele Its-me i riet hoc-te Mc- ekL os Ksrioflrnnsulkn Inseln-Ihm et stets-ce- slsntslnavlske Internet-I sAmenb . n-- ved steiler like-. ocles III-I e-. 061 VII-»I. Ists Jocdlsu . »- Ist-I weil lss spec. E. AUERSOM UNDSTKONL MINN. i monge Aar, sao incget, som de havde haft stimmen i den Tib. Lidt efter lidt var M gaoet op for hom at han clfkcsdc benda og bun blev ham merk fast, ior hver Gang de ist-dies Han syntes nwiton, at hun havdc Dei i alle de dybcsste Tanken hon bavde tasnft, i alt M bebst-, der rat-te Tici inderii i han«-«- Ziel. Mcd inqcsn and-m Zierde imn kunnet talcs Tom nie-d bendc om allt- de Js lcslicr oa Junker Tism kais iwsic Bo i et Mcnncfkebth Jan baodr inslet Ton Tikcrt vag, at bun soritod hom. at oasaa hun maatte føle Tom band at det, der var dem imellem var noaet endet oq merk end Vendfkab. — Og nu — nu laa alle bang inkkeliae Fremtidss dtsmme knuft for bang Fad. Hun var fo blevckn foklovet med en unben, med en im beut-es Hiemegn —- en Bardomsven var des nok —- een, der bovde kendt hende lænqe for ham . . . . . Gan støttede Hovedet i Hann den, og fad og stikkede fkem for fis. Minde paa Minde dtog forbi han Siæl lige fra fttfie Gang. de mid tes, og til nu . .. J Witwqu var hqn kommen den Bei, hvor de iaq oste hat-de gaaet samtnen Sitte om Side. Det var iaa fvært for ham at komme der nu: hvert Tre, iwer Vufk ved Bissen mindede kam jo om heute —- — ...·Dan havdc taqet Pen og Pa vik; han span han mantte skkive et Pak Ord til hende nu, fksnt det vllde falde ham faa vanskelist Længe sad ban med Wonnen i Gaun den, medens Tonkekne kredfede om bende. Da Tankekne blev til Vers tre sama Bets, fom han strev ned paa Papst-et Tag disse Vers fta en, som hat bis km, fom Unster- dig al Ave-is Fred og M
