..panskeren"( (
s Wie Medi- sq vom-«
Wblqd for det danske Zoll
s Amerika,
Inn-et as
DANI SH LUTII. PUBL. HOUSIL
B1M, Rest
»Du-Merm« ndgcat bvet Tirsdag ogFtedag
Iris pr. Aargaug.
De Fotenede Stank 01.50. Udtanbet AND
Blsdet Amtes i For-stud.
sefkillikw Vetaling, Adressefomnbring og
andet anqaaende Moder Chr-dieses
DAXHH 1«!"l’lk. PUBL. ROHR-L
Mem-, Kehr.
Redaktsn A. M. Andeksm
Alle Widraq «! .,Ta:1skeren«s Jndhold:
Ishqudlingek, »aus-wanderten og Artile
tf enbver An, bedeg adresserett
ss!. M. Andemn, Man, Nem.
E..tks1e(s sit 151 jr H» s-« ci- as second
vlassmstwr
Advertjsme Haus-s made known upon
svplj--ation.
J Tilfælde of llkegelmæsssgbevet ved
Epdtoakjsen der-es man kluge m det ftedttge
Bestraft-» Ins-for des im bmlpe, bedes
man brave-Te ng tu » T etc I ketc n «e
senkt-n
Nam- kæsexue henvendet fig til Falt, der
overtecektBladet,enken vo- m kpbe hob dem
eller for at faa cplnsninq am der avmmdh
pedes Te amd nannte, at Te saa Not-russe
mtntet I dem Mai-. Der ps! væte til gen
stdig Mitte.
Mart-!
Vusmr Aiijoller bar anmodct os
on: at drfendtgøke, at Jcrieskolen
bcgnndcr nasstc Fredag Formiddag
Ki. CI i TEestsZtolen Alle danske
Forældre bedes om at Lende deres
Vorn.
—--M——s—
Fta Juvilæet i Guar.
Jubilæumsmsødet holdtes i det
stote Forsamlingstelt Tet begyndte
om Fowniddagen Kl. 10,30 med Af
fyngelsen af Salmen 280, »Aand
over Rinden kom ned fra det Hjjec
hvorefter Past. J. Th. Lund bad
ansbsnnm Estet at videre
Soll-neu »H!)Cgelig relig, Gud, et
din Bvlig« var jungen, messede
Pest· P. L. T. Daner Fovfagelien
og Tem, og Forfamlinqen sang
Mowwionsfalmen »Der Gud han
et saa fast en Borg« ftaaende.
Fonnanden oplæste Davidsfalmen
126 oq bad fætlig am, at Herren
vilsde vise os og lære os at glæde
es over nogle as de ftore Ting, fom
san hat gjott imod os, og saa fort
fatte han med at holde den egentlii
ge thtale Han begyndte med at
minde om, at for 40 a 60 Aar siden,
« da Jndianerne fcerdedes paa disse
Egne, da undtedes de over denne
Plat, hvor vi et samlet i Dag, der
etiligesom en Stol, et Sæde, med
Batkerne bagved som Stolryg og de
rissensde Bande i Floden foran. Saa
bade Judianerne om dette Sied:
»Und mon der skal blive paa dette
Sted?« Og, ikke sandt? der blev
en Stol as det, et Læresædez thi LE
terstolen blev oprettet her. Min
Diemmelsmand for Billedet er af
dsde P. C. T. Mund hvem det var»
fortalt as en gammel Amerikaner,;
der selv havde hørt det af en Jndi-"
anst
Videte sag-de Formandem J
t. Bette List-bist takdek til Bot-J
Samfunsd, Menigheder, Præfter, ja
bver enkelt; thi der er ingen af os,
uden vi maa betende som Nehemias:1
Vi et Syndere.
2. Dei kalder til Tro. Er det, der
mindes i Dag, lom evige uwklelige
Taarne for Guds Menighed.
s. Det katdek tir Tak. i
4. Dei maner til Von.
Z. Til Arbejde i Herrens Bin
gaard. l
6. Til Haaly et stort og lebende
Lin-band til vor Gad.
Store Tiss hat Gsdsjprt
Timelige Gabel-. Saadans
ne bydet Sud i dette forunderlige
send, sont der ille findet Wage til
paa Juden
Sau dette Lands fkie Jusnttioner.
Heilige Anledningey lom der ikke
W Wage til l Baden. quqng
is alle Zwinger lelv for de fut
Ilasdelise Its-det. End
los Met, W, Dem-ZW
ssk M- ode-, W. Des
M W- w w «- w sk;
j
F
ingen, hverken Papst eller Profes
lor eller nagen af os, der hat for
staaet eller kan begribe Hjjdeth
Lcengden, Dybden og Bredden akf
denne vor Aw, vor lille-Kateki.smus.
Og saa vor store Bibel. Ei
eoigt Ord, et ret Ord; vi heb-ver
ikke at stu
ikke at studete, om det er rel, hvad
der staat deri. Saadan Jpørgen er
dickvelfk. Vi ved, at den er Gudsl
JOrd
« Da jeg kom hemmen fendte jeg
kun to troende Mennesker. Der var
Thverken danske Kirkeh Menigheder,1
Stoler eller Forlagsshuse. Men det
Iille Sennepskorn er bleven til et
stort Tra-. Alt Dort Falk bot ilke
Ii dets Skygge, nei, men Trceet staat
»der. Og saadan er det alle Vegne
med Undtagelse maaske af enkelte
Esteder langt ude i Besten. 184
’s"lirker, 114 Præster. Der er Grund
til Glæde. Jeg udsteder iskke Tros
atteftcr, komme-r aldrig til det; men
jeg Ded, order er flerc end to nu.
(
Vi blkv glade
kan iktc disse store Ting stolze Was
de2 Jeg vil for mit Vedlommende
siege-, at det bar 5kctbt Glæde i mit
Oferte
Den Glæde er Kriftugglces
den over Syndernes Forlade15e,
Glieden over Aandens Vidnesbvrd.
Den er tillige Kitteglcede
Hvad er det, Guds sande Kikke vaa
Jord bar at glcede lig over fremfvr
alt vaa Jord? Jo, det er Navnet
Jesus, der ftraaler over alt Nnvn.
Lyket i Ordet er Kirleglæden. Jesus
er Qrdet, og Ordet er Lys.
Der er tillige Stoleglceden.
Lad vs trenle von den Stute af
Mænd, der er gaaet ud km denne
Skale, og Tom vott Festskrift minder
ent. Lad vs toenke vaa, hvordan det
vilde have set ud, vm vi ike havde
Kirketz Menigbeder, Præstesldlev
etc? i
Og endelig er der Missionssz
gut-den« Gloeden over Missionenr
blandt vort Folt, blandt Cherokees
Jndianetne, Missionen i Utah og
ii Japan. En Sjæl er vækd at ar
bejde for, om det san var i 30 Ast-.
Og nu et der ier blot een men fle
sre frekste Sie-le baade af Jadianere
)og as vote Laanænd i Utah, og
endnu flere Japanete.
Sluttelig lsd der et Opraab tkl
at dtive kraftig Mission —- blandt
de 400,000 a 500,000 Landsde
;i Amerika og blandt de 11 Hund-ke
sde Millioner Hedninger paa Jot
den.
; Formgnden ovlyfte. at der var
Kindlsbet et Brev med en Anvisning
vaa 8100 fta en of Trin. Seins
»tidligere Studenten der nu erPrwit,
sen Tal Tor, lwad ban bar saaet
jved Stolen
—--—
Fra Eftetmiddagsmedet agter vi
yet meddele vaa Steht-g Pladsen er
optaget, og Tiden er omme for i
Dag.
———-’ws—
Fta dct 15. Umstande
(Forts"a1 fra Zide U
Pan Forslag af nom. Nr. Z uos
talte Aarsmødet Lin Glasde user det
Unssende Elcnantal ved Stolen, det«
gode Arbejde. der var gjort det fidstes
Aar, og den gode Kand, der hande·
randet blandt Lækerne indbyrdes sau»
vel sum blansdt disse og Eleverne.;
Dei henstilledeö til Læretne ved
Skalen og Samfnndets Præfter at
arbejde for ydetligere at fortge!
Elevmwallet ved Stolen.
Videre besuIttedeö, at Stoledirets
tionen ital staa i femme For-hold
til Luther Tolleqe fom til Dann
Folco-se vq Trinitatis Seminarium,
og at Direktionen samtnen med de
respektive Fakultetet bestemmer Be-«
talingen for Fretventeringen of dis
fe Stolers forikellige Wus.
Der foretogeö flere Pola sammt
Hiermit-dag
RMKomitæn besluttedes fort
M ·
Som Medlem of Ungdomsudvals
get genvalgtes Past. L. Pedetim —
Medlem of StudctgzskolekomWenl
Past. L. Sanesen
PWMM —- Pasp P
P. Ast-d geweht Past. J. R
dcmfen W til at W Musen
estek Psft Vol-M, fm time
Miene-L
Wo
legehliuk.
(As x.)
J Walter Scotts Dagbog hedder
det under 18. Mai 1826 (et Par
Dage efter hans Hustrus Did) sau
ledes: ,
En ny Dog, en klar Dag i Ver
den derude, aabnes atter for os.
Luften er mild, Blomfterne smilek,
og Bladenc Minnen Tet opliver
ikke hende, hvem jmukt Vejr var en
namng Glcrde. Hylstre af Bly og
Tkæ omjlntter hcnde allerede. Smrt
skal hun overgioes til den kolde
Jord. Men det er ikke min Char
lotte, det er ikke min Ungdomsbkud,
mincs Vorns Moder-, der skal lægges
ned blandt Trvburghs Rainer, hvor
vi Taa ofte oandrede samtnen i Fkyd
og Glæde. Nei. nei! H n n fernem
mcsr on sonder mine Følelfer paa
een eller nndcn Monde. Hvor —
det oed Vi ikke. Hvordan — det
kon vi ikke fing Og dog vilde jeq
ifke i dette Lieblik Hippe det«my
sie-risse men bog sitt-e Haut-, at jeg
ffal v’e hende i en bedke Verden, for
alt. hvad denno Verdcn kan gfve
min. Nødrendiqbeden og Taaltnodigs
hoben vier nun Trost Jeg gennems
zwar ikto de Eoqukampe, som man
nc andre got ved qunende Lejlighed.
Jeg can tage mig samtnen oq tale
endon belt ovmunttende til de stat
kels Piger. Men er jeg ene, eller
dem-get noget mig: ftkakg denne
kzscvlende Fornemmelse. Jeg hat væs
kcl E DUIUOS BUTle -— lngen Olcms
me- der, Simon Baume-Ue Qistens
Trnk par synlisstt ma Zeugen, man
kmvde fimtet den ander Eteds heu.
Mk var net, Tom knm holdt af at
have det, men alt var stille, stille
fom Toben. Jeg mindedes sidst, jeg
saa henden Hnn reiste fig i Zeugen
og mocde at dreje Linene efter
min. idet btm fagde: »J set alle faa
femmodige ud!« Tet var de fidste
Ord, ieg harte hende udtale. Jeg
fjeknede mig, fordi hun syntes at
tale i Vildelse Og da jeg lige fst
Aftefsen snemlig til-ERNqu hvot
Scott sit Meddelelsen om beides
Dud) attek indiandt mig, laa hun i
dnb Stun. Den et dybete nu.
De er ved at ordne Dsdekamtet —
det, der hat rummet-saa wegen LEC-4
teskabslyksh og ved hvis JudtetuinsH
bun var san glitt-. Te vandter der-J
inde, tnlrigt og hurtigt. Genneml
Ugek kunde man have hsrt det sagte
sus Fied. O, miu Sud! I
. . . !
»O, var jeg blot mindre end mit
Navn.« udbryder Kong Richardt den«
Anden. !
Dct beendet stundont at naar en
Mand, disk i sin egen Krebs staat
som en Leder og Laster-, kommer til!
st fjernt Sied, shoor von er ukendt,«
kwor ingen aner hans Jndflydelse«
til det gode for sine ngivelfer.j
ban da ovekmandes af ,,the call oh
the Wild«, give-: eftet for Driftehs
som -ellets til daglig holdes under-s
ttykte. Under en Taadan Nasen et
ban mindre end sitNavn, sit«
Jst-im som Leder og Laster.
Du KriftenkjasL som kender den
indre Vished om Batncforhold til,
Faderen histoppe, sendet du mon«
noaet til bette? «
Der var en anden Qonqe migong.·
Gan reiste sig en Aftcn fm sit Leie.
oq sagte Sonling pas Hufen Tag-.
Men unde denne ensommts Von
dring derovpe faa han noget, fom
ingen Svaling bragte — tværtimodsp
Og da gjorde hon en Gerninp, fom
var ond for Herrens Øjne Da
gjorde han fig mindre end sit
N avn — det skønne Navn: "
Tet et saa uhyggesig let for en;
Menneskenes Leder og Laster at
gøre sig mindre end sit Nonn.
I . i .
Med de milde Binde begyndet«
atter vort Lands periodifke Omstrejs
fere at vise deres milde Ansigter.
Disfe Gentlemen spger bestandig ef-»
tek anget, nemlig Arbejde. Men li
gefom hin Bise, der ftgte eint-Sand
hedety og for hvem Livets Lykke
ikke beste-at i at finde denne, men
netop i fortsatssgem fault-M set note
Landstrygere deres Opgave ikke at
finde Befkæftigelfe, men bestandig
at spge derefter. Verfor er det en
aldeles tarakteriftist South der la
det to faadanne Bandtingsmænd
mtdes i et Skur ved Aftenstid,
hvor de san spiegelt til hinandens
Velgaaende —- den ene Jagd-, at han
havde hast en Mesdaw idet dem
sit-tells var kleben M Arbeit-e
Ei det »u, ket besei, kkistengI
Godgsrenhed at fodre disfe store
dovne Dkoner2 Er det Almisfe at
befordre dem i deres Haandtering
ved at give dem ÆdeP l
Den, der ikke vil arbede bsrj
eksheller have Fiden Læg Mærke
til dcst Ord. Apostels-n vidfte selbs»
fslgelig not, at Dagdriveken alli-"
gevcl faar sin Inde, men med
Rct burde han ikke have den. —
Hvor er det fomgteligt, at et
sundt, stærkt, arbejdsdygtiqt Mennes
fke fauledes soomper sit Underhold
nd of ftittige Folks Godgørenhed.
C I I
Naar man høror Navnet Løvei
hinte- tcrnker man ftraks, at det
bar bin getle onstogsmand faaet
tildelt for Tit nbctvinaelige Mods
Ek1)1d,fit»Løvemod-«
« Maasse — on maafke Me.
Tor gik i bvett Fald en andrn
Tradition i det engelskc Folt Jfølge
denne Var Kotigen cngang som yns
gre med ncm en Jagd hvor han blev
nklar med en nng Nidder, Søn af
Iftrigs Hering, og gao ver-kommen
de en under Erei. Dei-over blev Her
tngen saa fornærmet, at han hidses
de en ste pack vor unge Plantage
not, Tom imidlertid benyttede Lei
1inbeden til med fin stunk-lng fern
bcbandskede Haft-e at flaa Dyret en
san eftcrtrykkelig Säulen at det vcisl
todt-, bvorma bon rcv det Hjertet ud
af Liset.
Tot Artus Vinder i Alster-Isc- ved
Eftisrlimxina. Tot and-: derimod ta
bcsr denn-R napnlia i anftcn « hat«
en sagt.
Tot er vist en Zandbed, der gri
bisr ind i mangcs Livcts Forhold og
fortlarer manat og meget, fom elleks
kund-c- vcrrc dunkelt nok at forstaa.
s . I
Zaadan i Almindcsliahed kan man
nok Tige, bvad Falk som fleft jo da«
ogfaa got-, at der bar ikke rippes ops
i gamle Sagep
Dog, det kommst nu alligevel an
paa, bvad der ligger fokud. Thi det
kan aaa med andre Ting, fom det
kan med Saat. Saat kan heles paa
toMaadet: natukligt og kunftiqt. Os»
et et Saat helet kunstigt, er det str
ste, der maa sites, netop at tippe
pp i det og se at fjetne de hemme
de Substansek, der Mr htter hiern
me i Legemeh og som ask, at natur
lig Lægning fonhindteä
. . .
J en af sine mange tanketunge
Bsger figet Bulwet Lyttom at det
letteste i Bei-den at lære et Baru, et
det, der forekommet den hsfere Spe
kulations Mcend det sværefte as alt:
Trer paa en evig Gud.
O, den, der ikke vil modtage Tro
en sont Warnen ubetinget, fortrsfts
ningssuld, tillidshvilende, ban faar
den jo aldriq i Efe.
Fatiadets Bibel.
LTe tusind Hje111«.,)
Jeg hat en gmnmei Bibel, som
hat tiilmrt min Farsndexz og hour
han paa et traf-Jst Blau bog i Bogen
hat optegnet alle sine 15 Born-J
Nonne oq Fødselsdage Tot asldfte
Born er født 25 Maus ISUL
Ja, den Vog er over lus- Aar
gammcl og hat nasret meget beugt.
Forgyldningen —- thi den har Vasret
meget jin fra først af, med Guld
snit —- et der tun ivaqe Spok af.
Men Bindet holder, og der er ingen
lsfe Binde Det var godt og solidt
Arbejde, der blev leveret af hin Tidsi
Bogbindete og andre Haandoærtertz
De havde leert at gsre Tingene san-i
ledes, at de tunde sorsvare det for,
Gud og Mennesket. For onctrent»
15 Aar siden ksbte jeg en ny Bibel,
der stulde se ud, fom om den var,
i Lædekbind Den er gaaet fra hin
anden og kan ikke bruges længere. »
Men det var nu itte særlig fee
Jndbindingens Styld, jeg Infkede at
prcesentere den gamle Bibel for Nu
tiW Mennester. Wen naar knan
bladet i den« findet man, at der hist
os her er lot en Bcækstteg, ja, un
derttden to, under et Striststed i
san set man io eiter. Thi der hat«
man den gamle Præftemand selv..
Der im man ligespm en lille Hil
iey km ham i hau- Ansammde
mer, me han hat staaet sin Bibel
vpsvratisaesvs satt-stifva
eeoq angstfulde Unten fand-am
sum der Messer mcmge as under
et W Sie-hellv- Me Inkndst W
man er aniliefader med en stor(
Bskneflok
Naak han da hat taget Pennen
og mækket sig et lcest Sted for at
kunne finde det igem saa hat det
ja von-et, fordi det Otd et faldet
oed hom, og vel sagt-eng ydet ham
noget af den begærede Tisst
Og han har da ved senete Antig
gender slaaet det famme kendte og
fast-e Sted ev igen. Der-for hat Bo
gen endnu en gummel Tilbsjelighed
til at gaa ov paa bestemte Siedet
Som for Eksempeb Jeg flog nu
Bogen op og traf — fom faa ofte
for midt i Joh. Der læser man
(4- 5): »Men un det kommer til
dig, da fedes du bewedz det W
kammet paa dis, og du et for
fcerdetxs Her hat han fat Streq un
der Ordene »og du et forfækdet.
Men mn den nnden Side, lige over
for, hat lmn attet fat Streg under
folgende Ord If 193: »Don Tal fes
dig i 5eks Anaeften Da i den snvende
5fal intet endt røre djq."
Ja. Sande-me Mel-riet og Ette
qer vil man hmne finde i san mmme
gamle Bilder Da ncmr de anmle
fromme Bibellassere fntte dissfejltmrs
ker, fcm betetd det je: Tetke Leb er
snldet eed mig, og det vii jea be
holde
Ja de vilde ifo die-: Ist-To og km
rc-, men de vilde OATAa bvdvlde
La Dem-n figer je, at den gide
Erden-fix det er dem, der Zweck
Lxsdet on bebolder det.
Ja. ifke blot i OukommeNem men
ogfaa i »et smukt og godt Werte«
Zehn-d kommer jisg Im til at tasns
te No en lille Ting. der modte mig
i Gaar. Jeg var kommen hie-m sra
Hovedftadem medbeinqende en lille
engelsk Dol)ngqelfeå-boa, sen havde
kabt i en AntfkvarboghandeL
Tenne Bog Var just ikfe hundeede,
men bog over halohundrede Aar
gamme1. Og Tom jcg nu tog den
skem og dladede i den, saldt noget
ud af den ned i mit Sied· Dei vae
en lille presset Blomst, nydelig, med
Strenge-l og Mode Jeg tendte ikke
dens Art. Min Hain-u heller iste.
Tot er mulig en engelsk Blomst, og
den Lan have ligget mellem den
engelske Bogs Blade i maanoldige
coe.
Heller ikke det et ualmindeligt i
gmnle Bidcee og Andagtsbsgen at
en from og taknemmelig Leser, el-!
lee maaske Leeserinde, hat plukket
en smuk Blomst og tagt den ind»
iom Mærke og tillige Tom et lille
Takkeoffee for modtaget Hjettensis
fest !
Og der et Grund til at tro, at det
Ord, man paa denne udtryksfulde
Maade hat tagt Mærke Ded, det ee
blevet gemt i et «smukt og godt
Hier-te« i
(
l
—
l
- - i
En matt-klug og nyttig Vog.;
-————— 1
Ta Jiationalismcsn bkød Ekem i
Tancnakt i den sidite Dalvdel as det
18de Aarl)nndrede, var der. itriver
Pastor Chr. Ludniigs i »Am-has
Stiftstidcsnde«, to Bogen de nymosl
den-J Trocnde iiwr rettcde deres
Styx-h imod Ton ene Var naturlig-«
viZ Bibl-len. Den anden var Zahne-Z
boan Tcr var gansle visi fleu
Elagci Salmebøgcr i Brug, men da
dcst i det helc taget var de gamle«
tiernesalmek man vilde til Livs, faal
kan jeg not under eet fixie: Sal-·
webt-gen i
Den gamle Bifkop Balle tog med
stor Jver Kampen op mod Angresi
bene paa Bibelen Der var næiteni
ikte et Angreb saa lavtliggende, at
ban jo imødegik det i tit lille Bind
»Bibelen forsvarer sig ielv.« Og da«
det ivigttgste og oirkningsfuldeste
Vaabcn mod Angreb paa Bibelen
er at udbrcsde Kenditab til Bibelcn
Tolo, toq den nrbejdiomcne og flittis
Je Biilon iokiat fat paa trods Spot
on Haan at holde Vibellæsninqet.
Derimod mente han not, at han«
tunde give eftek med Hentyn til
Salmebogen Og det kan nu qodt
verre, at en Hovedgrund her-til var
den, at han need sine andre tot-trin
lige Egenskabek tkke totbandt nagen
poetifk Sans. J alt Fald et det op
lytt, at han aldrig i itne Preditens
optkrifter bruger Salmevers. Men
dovedgrunden var das not den, at
han mente, at Lampen otn Zahne
bogen var mindre mientlig.
Saadanqtkdettkl,atvtsik·dm
wanqeliilskristeltge Salmehoq, tom
der er fast mange has-de Qrd ons,
Winnenforhaarsdr.sllebloten
fSalmcboY Tom i poeiilk Heilsam
Lde staat umaadelig lavt — det sik
endda vere— , men fom bar tkaadt
jde samle Kernefalmer flade oq ad
ivandet dem, san man nceppe sendet
dem igen.
; Da denne Salmeboq blev indfsrt,
»de flefte Siedet eller i alt Fald man
ge Stedet med List og Svig, vakte
den overalt, hvok der var kristeligt
Liv, en vældiq Modstand, som wann
adfkillige Ptæster til at give eftek og
Jbeholde Kingos Salmebog, der fotn
Filge of denne Strid endnu den
jDag i Dag btuges i et Sogn i Jyls
Iland Og hvot det ikke lykkedes at
jfaa Lov at deholde de gamle Sal
jmebsger i Kiesen, der blev de bkugt
U Himmene ved gudelige Forsams
Finger-.
Hvorfor tejste nu disse ulærde
Bender en iaa stærk Kamp, hvor
den lærde Bist-w hat-de givet efterf
Inn-Si de n!a-rfed(s, at de mifwde
wirst Antwort og vasrdifuldh Zwis
N miwa de aamle ernesnlmer.
Tet cr nomliq Temme of Snlnusboi
zzcn er mnnge chafolks VibcL cllek
dercs Vibvlfnrklarina, on dot qxaldt
ikkc minds: den Manch do Vilwlomsrs
Tasttvchsn mr endmt mindre gjort
ma msnnt on EnttPliat Tmssk endm(,
LIsse ulærde XII-Inder, der lese-de
nmfking HAde vidste altfaa nnget
mn. bvilkcrr nntti.a Von en Zahne
bcsa er Im nnd :«ide, bvor nddnsdt
nenne Viden »arm«-; er nn i Nat-et
WH?
Jn, man Wider nntnrlintsiis en
anmebon i Ein-fon. on Inn fcmr
man isn nn zsed Qonfirmatisnen
Hannden pan Sie-riet, min Lasset:
din sumEirnmtimkssTnlmeboq «- book
er den? Hof-IT den ikke findes mete,
er det Ton Eprdi den er sorputtet,
kennst bort cllkr gioet Hort —- ellek
er den slidt ov? Og hvis den findes,
faa er det vel ikke fordi den ifke et
bleven brugt siden?
En Salmebog kon man i alt Fold
fna fnt paa. Qg nn vil jeg gerne
sige, at det er en masrkelig og en
nyttig Bog.
Den er en mækfeliq Bog. Chr.
Richardt fktiver et Sted om Dan
mark:
Maalt med Berden er det lille,
Verfok ingen Plet at spildet« —
Mon du hat Lenkt pas, at de
danfke Schnee-, Kinqu Brorfoni
og Grundwiqs Salmet et den stin
neste og rigeste Salmeitat, noget
Fell ejet·s Martin-vie er des kakt
med det danste Sma, fom hat et
godt Navn paa Verdensmarkedet,
oq det danfke Landdrng, og de dan
ske Stoler, og det dunste Pokcelcent
Men det et ogsaa gansie mærkeligt
at sidde med Faadan en lille Bog i
sin Haand, som indeholdet Prsvee
paa en dankt Tsigtning, som man
Ver-den over man lede om Magen
til.
Og foa er Satmedogen en nyttig
Vog. Det er de henfarne Slasgteks
Vidnesbyrd, sont tonek i den. Men
den Lan ogfna i Sorg og Glæde
.,jfænke os Toner, sont lette can vokt
Bryst.« Se at finde frem dine Kon
fiknmtionsfalmer, og kallupssals
men, og den Zahne, J fang, da J
havde tniftet en as jercss trete, og
som gjotde faa godt den Ganq! Dei
er nyttigt at mede sine »Minder«
naat man fidder-og bladek i sin
Salmebog. Og det er nyttigt, naae
man et rigtig for-kund at finde en
Sol-ne frem af degamleftærke med
Hand og Tillid Men ikke mindst et
det en god Bog at faa fee-n i Hiern
met. Fern-Idee vil io gerne have, at
det ital gqa deres Bsrn vel i Ver
Blatt, Nebr.
Jeg hat til Salz mange stsrre
og mindre Ejendomme i og omlring
Blair til rimelige Weiser Laster
De et Mem iblandt Dunste nett
Samfundetg Stole da henvend Dem
til Paul Peterlen
Det llal glæde miq at anvile alle
Landsmænd der tænlkk paa at bo
iætte lig ieller nask Vlaik hvilse
Eiendomme her er til Salg paq de
most rimelige Betinaeliet Det
lofter ikke noget at beie Ejendomme
ne. Reel oq flink Vetjening. Sktiv
til
Paul Print-m
Blatt-, sein-.
PS. Jeg handlet oqlaa med Sien
domme andre stehet-. Vil de ktbr.
folge eller W, da striv til mis.
