-.Yanfheren".
I Wes-Mo Ruhest- og Oplyss
Mast-lud for det danske Fall
i A m e r ik a
Idsipet as
DANIEH l-l"kll. PUBL. UOUSIL
blas-, Rest-.
ZDaasieren« udgssk hvet Tikgdag og erdag
f Brit pk Ausgang
De Wmnede States Il. HO. Udlandet QUJO
Blavet tust-les i Forstukx
sestilling, Betaling, Adressesotandring og
endet Ingaaende Vladet Wasser-L
DAleH 1«l"1’ll. PUBL. HOUSE.
Blan, Nebr.
Rede-treu A. M. Andetfem
Alle Bist-g «1 ,,Tansteten«s Inhle
sfhaudliugek, »..)rrefpondancer og Amste
sf enhver In, bedes adreäsmL
Ti. M. Andersen, Blau, sicht.
Euere-u at !:l-i1·1«0muiticts as Second
class matten
Advektjsjng Ratt-s made known upon
valtcation.
K Tilfklde af Uregelniasssighedei ved
Not-machen bedeg man kluge til det siedlige
Voftvstjec.. Skulde oet ikke bjætve, bedes
maa heuvende s««g en »Tansseten«s
Kontor.
Naak Læfeme heuoenvet ftg :11Folt, der
avetteretiBlabet,-nce11 vor at tsbe bot dem
sllet sot at faa Dplysning om der avettetede,
pedes Te alt-d omtale, at Te san Avemsfn
mentet I dette Bud- Tet vix være til gen
sihsq Rom.
Past. Llj. Rjrard giver i »Ist.
Tgbl.« en Redegørelse for Den Sag,i
som Vi fidft berettede am, at han erI
bleven dømt for. Harz skrioer bl.
a.: Boden hat en Krebs as ældke
Medborgere vist misz den Honnsk
at betale, og det er mig nok, der
svm denne Redegørelse kan gøre det
indlysende for uhildede og Mitkn
kende Folk, at jeg hat baaket mig
vel ad baade fom en kamvjttigheds
suld og bensynsfuld Mand.
Omtting den 20. Mai meddeltes
det i flete Blade derhjemme, at der
var ttufiet Afgsrelse i Sagen an
qaaende Past. Arboe Rasmussen i
Gebftea og at det kunde betragtes
iom give-L at han rilde blive af
skediget Men Iaa meddelte »Vib.
St. Folkebl.«, fta bedste Kilde, at
dette var uriqtigt. Sagen befandt
sig endnu paa Undetspgelfeknes Sta
dium, og en Afslutning var ikke
Umidelbatt fotestaaende.
J .,Lutheraneren« striver ».«B
am Distriktsindeling af »Den for
enede norske Kirke«. Hatt vil have
Kitken inddelt i 9 Distrikter. Det er
egentlig det selv samme, der er op
pe iDen forenede norste Kirke som i
Samfund, og der bruges saa at fi
qe de ielv samme Axgumenm for
Kredsdelegater fom hos os. Men
B. argumenteret desuden for sit-ke
1ige Navne — Distrskterne vil han
have kaldt Stiftsr, og baade
Samfundets Formand og Krebs
sormcendene henstiller han at kalde
Biskopper.
erdag den LU. Max, i Forbms
delse mde dcn festlige Afslutning as
Afgangseksamen ved det teologiste
Seminor j Zt Anthoan Pakt ved
Minneapolis, Minn» fejrede Tr.
Schmidt 50 Aars Zubilæum Tom
Leuen En ftor Forsamling over-ch
rede Festlighedey. Kirkens Formand,
Dr. T· H. Dahi, talte paa Kirkens
Beque, Dr. Bjekman paa Semina
riets Vegne og Præsident Kildahl
for St. Olaf College paa Tr.
Cehmidts Elevees Begne Dr. Beck
mcm overrakte Jubilanten en Bank
anvisning paa 81,800 fra Venner i
Samfundet. Dr. Sehmidt qav en
Oveesigt over sine 54 Aaks Virt·
fomhed i Kirkens Tjenefte — 2 Aar
Mt for en tny Menighed, 2 Aar
for en engellt Menished og 50 Aar
Tretet-. Gan kunde betragte sig felv
fom et lebende Bei-is set den bisher
fke Kristendoms kosmopolitifke Ka
takier. Gan var Tyster af Fsdseh
Mde arbejdet baade blandt Tyfkete
pg Amerikanetex men langst havde
Ist atbejdeti den norske Mete, og
det W san sie himme- — Sw
W hat W at W
Ie til W at give Dr
M et M W used
M M
Firuesteiksssndsætteslfevs !
i
erderiksborg Menighed, Neb. »
30. Maj 1911,. Minden, Neb.l
J M holdtes her dobbelt Fest
blandt vort Folk, idet Gravsmyks
ningsdagen tillige blev m kirkelig
Festdag ved Jndsættelse af Hjsrnes
stenen i Frederiksborgs hauste-lu
tbetfke Meniqbeds nye Kirkehus.
Zette, bvis Trcefkelet allerede er
reist, ltgger smutt og pompøst op
pe ved Enden of den brede Jud
kørfe15-Alle", og Dil, naar det er
fuldført blive en as de største dunst
lutyerffe Kirkebygninger. Og til
lige en as de smuttest-. Kirken bog
ges i Trw med et højt Krypt, Fun
dament i rød Mur, den er anlagt
bredt i Syn og derigennem som ikke
mindft ved ,sit solide og over 80
Fod hoje Taarn msd det-: fire
korsprydcde Warnkanapeer over de
tkedeite Taarvinduer og det 34 Zod
bøje ottckantede, ogsaa korsprydede
Spir, oirker dette Kirkehus fmutt ogI
imponekende ud over det flade Ne-’
Vraskwsletteland hvis Ensfokn1ig-·
bed ellers kun brydes af de flittige
Tanskcres peianlagte Zarnthuse og«
Haoer. H
Fesiligheden,- der iandt Zted i
Formiddags, havde iamlet iaa man-1
ge Landsmænd at Antallet blev an
slaaet til tæt ov imod sm) Mennesi
ster. Ter er aldrig ict iaa mange
Mennciker iamlet heruiscu Der taltes
over ZW Vogne fcruden mange
Autoniobiler. «
Jsøitideligheden tog iin Liegmkdcls
se med, at Halm-Im »Paa Jeruias«
lem det ny« blev iunget, hvorefter
Paitor Hakald sen-en fra Salt
Lake City. Utah, tal.e over 1 Kor
39, 17 med Grundtanken i dette:
at ligeiom vi i Tag indiætter Hist-J
neitenen i denne Kirle iom UdtrykI
for, at alt Arbejde her ilal bygges«
on paa den Grundwld Gnd hak.
lagt, Kristus Jesus, faaledes ital vi
hver iiær komme til heim den laden-«
de Sten og lade den blive indiat
iom Grundvold i vott Liv — ind
til W mindfte Enteltheder.
Eiter at Ksotet hat-de sunget, op
læste Menigihedens Præst Pastor H.
P. Jenien en tott Overiigt over
Menighedens.distorie, hvorefter denne
tilliqe med en Foriegnelie om Me
nighedens bidragydende Mel-lein
met, Ungdomsforeningens Mel-lein
mer samt Etsemplarer af vott Sam
funds Blade og nogle Einname
ter nedlagdesi en Kobberæike til
Jndmuring i Hismestenm
Post. P. L. C. Haner fka ’ ein
den, Nebr» talte bereitet med Til
knntnina til tre Ttæl i Patriar
ken Jakobs Historie, —- da Jalob
paa iin Reise til Meiopotamien hav
de iin Betheldrøm da lian vaa
lebagereiien fom biexn iuldliændet
imod to Herre, og i Mødet med iin
gamle Synd læmvede med Gub, og
da han med iin Elæat drog oo til
Bethel for zsaa Sekten-I Veialitm at
opfvlde Tit Ungdomsløfte: at reiie
Gud Alteret i Bethel
Ethr ct stxsrncstrnm est Brit-Hi
END-Hort ksscsd VOLK-erX Iscrssmj
km nnlsmnt csaa In Pfad-L stfw
Paswr Hamp- Jmssn Ort-et i ji
Vot.2.0,1» pg «dmktcs——ti1 m Heim-«
morsch-m Jan vmre denne Sinne
sten ind50t i Nnonet Pfades-ens- on
Sonnen-Z og den Helliaaandå
Højtideiigheden Hutte-de med Op
læsning af Hebt-. 12, 22——-21, Fo-«
der-vor og Velsignelfm hvorefterl
Forfamlingen affona Salmen »O
stwrke Kristi.«
J Kitkens rummelige Ktypt set-.
oerede Kvinderne Fkokoft til alle
de tilstedeværende og Reften qf Da-.
gen tilbragtes med Samtale ude il
Kittelundew Den energifke Uns-I
domsfqrening, der hat subskkibereiI
de fsrfte 1000 Dollats til den nyel
Kiste, giorde stot Fortetning med
Salg af Forstiskninget i Libet ai
hele Estermiddagen —- Belsbet at
met-des til m Akte-koste — ogf
Kvmdeforeningen famlede ogsaa eni
fmut Smu ved en lille Auttim Z
Fredekikibsorg Wenig-heb hat --?
sum dei Im- histokisee Uns-it vsste —·
W kæmpe fis from qennem
mange Midigheder. NR vil den«
ved Gut-s Rande smct efe et of de»
MEDIUM WILL M M«
»den for W. ;
M m dem- up- sikts us
M Wt ds- Modus-W
der gennem det sidfte Aars Tid hastl
de arbejdet for denö Gennemfttelse.«
Af de 87000 —- 8000, som Kirken
vil komme« til at koste-. subskkibetede
Ungdsomsforeningen det fttstc Tu
finde.
Sau tilbragte man for svrigt
Tagen samtnen, og sprft eftet at
Kvindekne havde sekoetet Aftensmad
skiltes den ftor Stark Gud velfigne
Tagen for Frcderiksbotg Lskenighed
Oarald Jensen.
Lippendir.
statt Udtog af Ftedekikcbotg dan
fke ev.-luth. Menigheds Dis
storie i Kranich Co.
Nebraska.
Der sen-ins LIlenighedsmøde, sont
er iisrt til Wegs-, bleu afhvldt 20
Juli 1879. Ved dette Mode blev des
bestemt at lobe 40 Acri-s Land samt
at bygge en Vræitebolig 18X24,
R Fod hef; med en Kaslder 12 X U.
»Es-us og Vrønd ifulde verre særdig
tii 1. Okt. 1879. staldsbkev bleo
ndiiedt til »Hast-It E. Linken, som
blev faldet for eet Aar
Modet vedkendte iig Bibelen lom
Wind-Z Ord on eneste Regel og Net
tcinor for Tro, Leere on Liv.
Ton apostoliike Trosbclendelke,
Ten angsburgife Trosbekendelse
5amt Luthers lille Hatekismus
Den l. Oktober IARO valgtesj
Pastor M. C. Hausen Rohe til
Pisa-il for Meniahedssn Dei bestem-l
Les, at Kirkegaarden ikulde verte·
l Arres- stor. l
Tot beitemtes ogiaa at have 31
Modestedcr. J Veft hos Hans Hans
iensz i Nord Jckppe Ismen-l
iens Skriehus og i Zyd hos Salo
monv Jomenfen
Dei vedtoges at bygge en Staldi
14 X16 og tckkke den med »Es-rn
ftalks« og »sod« (Græst-rv).
Paa et Msde i 1882 vakgtes en(
Konnte sont skulde akbejde hen til
at faa en Kirke bygget paa Wenig-.
heben-Z Land. Senete bestemtes det
at bygge paa Vestsiben af Kikkegaak
den. 5. Febr. 1883 blev et echten
Menicshedsmsde oftmde fordj neg
le havde til Hensigt at sank-ständ
set Avfskeckien as den nye LMkkr.
12 snikede at standse 16 It fort
iættr. "
Ei elstra Msde afholdtes 24.
Nov. 1885, hvor det blev vedtaget
at oplsie Menigheden ca feel-sc Sien
dommen, med Undtagelfe af Kirer
og Kikkegaatdenx men 3 Uger se
neke —- 14. Dec. 1885 — blev der
attei- afholdt et ekstm Menighedss
mode, hvor det iaa bestemtes ikke
m ovløie Menigheden — idet 16
as 19 siemtc derfor..
Sondag 18. Juli 1886 blevKir
fen bortrevet of en Stokm medenc
Gudstjeneften holdtes. Bygningen
leite-des of Grunden og brsdes itu
i Luften medens Mennesser og
Vmgftumtser Toredtes over Marien
Mrtk Munk —— en gammel Kone
--— blen dcæbt, ellerss lom ingen
alvorlig til Stude. Te ovfamlede
Stumpcr of Kirken iulqtes sor8100.«
LIE. Febr. 1887 vedtoges det ate
incotporere Menigheden
Den l. Mai 1888 faldtes Postot
J. Tanielsen til Præ51.
Den 9. Juli 1889 ialdtes Paftor
S. Johnsen. u
ZU, Flug. lUdd Wer Oel VESIC
qet at byggc en ny Mkkr i Frpderils«
borq i Stedet for ten nedbiæfte.
Tet verstoges faa at byaqcs den;
24 X 38 med et Stole-kam « X 16.i
J 1890 blev Passe-r L Hause-II
kaldet til at være MenmhedensPtæst.
7. September 1891 betluttedes
det at indfamle til en dansk ev.-·
lutherlk Kirce i Winden By, Nebt.’
Tll Jndsamling of Bidrag valgs
tes en Komite, iom bestod af Mam
de: Chr. Peterlenx P. C. Engaard;
Regnar Aal-el: Chr Rasmugsenz
Mels Tæfte, og C. Z. Borggaard.
Vidtagene lfulde være indbetalte til
1. Dec; 1891. ·
s. April 1892 blec det mitein
mig vedtaqet at bygqe en Kitke i
Rinden as starrelle 26X42, 14
Fod M med et Taarn 65 Fad, det
hele tll et Kostende af 81200 Pyg
gelomite blev Th. Jenseit, Jæppe
Ingenieu, P. T. Engequ og Reg—
nat Nabel
Www—s187s—vataf
W P- Ollesh Ist-Mk tust-muss
blu- W M ei Nil-e Wldt
22. Juni 1892. Dei paalagdeg Me
nighedens Veftyrelse sammen med
Vyggetomiteen at sorge for Kirkeng
Opførelfe
Bestytelsens Medlemmer var: Ehr-.
Nasmussen For-nd. Johan P. Oder
gaord watformand, Laut-its Kjes
rulff, Eck» Jsrgen Bevor Ross, Til
lidsmænd: C· S. Borgaqakcy A. M
Erickfon og Negnar AabeL Kirken
bleo indviet 15. Jan. 1893. Tidlig
ma Aaret 1893 taldtes Kandidat
H P. Jenfen af Chirong Jll» til
Præst. 19. Nov. 1894 kaldte Mah.
Post. C. Falk. Den 15. Juni 1896
kaidteg Pastor Carl Vilhelmsen til
Presse
J. Mai 1897 vedtog Mensgheden
bat Tlutte fig til »Den for. danfte
sev.-1utberfte Kikte i Nmerika«.
2(T. Jan. 1901 blev det vedtaget
»a: btmge en Ptæftebclig 28X 28,
312 Fod hsf. Summe Aar blev en
Etald 16 X 28 thRet
TM Bl. Aug. 1905 caldtes Post.
H. V. Jenseit as Cedar Falls, Ja»
til Præst. Ved et ipecielt Msde 27.
Mai 1908 vedtog FrederiksborgMe
niabed at ilænke Kirer i Windeln
loit og frit, til den tsvdannede »Be
tbania danile ers-link Menighed i
Mindem Nebk.« Paa et Mode 1.
Dec. 1908 blev fslaknde Udtalelie
fattet: »Menigheden ler sig ilke for
nasrwerende i Stand til at foreftaa
Oviørelien af en Kiile i Upland,
Nebr, men anbeialer Vennerne der
fteds selv at ordne alt, haad der
vedrorer den Sag, est-Dr der-es bedite
Elen«
Lied et Mode P- Maf 1910 vedto
ges folgende-: ,.Menigbeden udtaler
Ein Werde ever, at Ungdomssoreniw
gen arbcjder ben imod det Maal at
faa byqaet en ny Kiklr i Rede-ils
borg. Nebr..«
Ten CL. Tec. 1910 blev det be
itemt at bygge en ny Kiefe, naak
85,000 var tegnet. En Jndfamlingss
Komite valates: Martin Poulfem
J. C Jensen Hovmatk og Paul
Stessenfen Ved Msdet blev der Leg
net 82085 Msdet fortsatteö 6. Jan.
1911 hvor Reiten af de 85000 blev
segnet
Ovenneevnte Komite hlev laa gjott
til Byggekomite og for-get med to
Mand: Hans Wien og Jeden
Thristenfen Leb Medets Fortle
se s. Febr. 1911 blev Christ Jst
geniens Bud paa Opfttelie af en
ny Riese «,790. winket Kircen
fkulde være fætdig til Maling 1.
Juli 1911.
Naar vi nu i Tanken fkuet til
bage over den ivundne Tib, et det
med ydmyg Tal til Gud for hans
naaderige Biitaniy at han hat ladet
det lykkeö laa vidt.
Naak vi i Dag, so. Mai 1911,
indiætter Hføtneiten i vor nyeKirke,
set vi Fremtiden i Msde nted Haab
og Bin til vor barmhjertige Gud og
Fee-liest at ban vil bnage med, saa
det begyndte Vastk maa iuldendes
til hans Navns Ære
Naar Menigbeden da i Fremtiden
iorsamles i dette Gus — med alle
dem, irnn vil lade fig indiamle til
Herren —- saa vil du —- laste Gub!
hske vor Bøn og vor ndtnnge Be
gcetina fra Dimmelen af og fkænle
Sjælene Fted ved Trer vaa vor
Heere Jesus Ninus
Pan Menighedens Beant
H.P Jenlen
— M—
Neenah-Fotflaget
og Pastok A. S. Nielfeuö
Æudriugsfptslag·
Mon alle nu er klar over, m diskc
to er faa gnmdfotfkelligr. fom dcs
er?
Ændkingssorllaget gaak ud pcm
at fkatage Menigbedeme Reiten ti!
at sve direkte Jndflydelie i alle
Samfundssagek, medens Nemah
Fokilaget dog levner Menighedetne
denne Ret.
Jeg ct enig med Pastor Nielsem
idet han sigetz at vi kan ikke undvtk
re et Samfundsmtds hvert Aar:
men jeg er ogfaa einig med Nemah
Menigheden, fom i sit Forslag gam
ud fra, at Menighederne bsr be
holde bei-es gamle Ret.
« Qg naar ieq hole-des Lager det
UND d Um Um»,sim bmma
jegattetttl det Refultatatvihelst
nmablluswdddtwmk
P. P. thust-M ·
Lad Gut-s Okd do tigclig
iblandt eder.
Om dette Emne hat der vasret
skrevet et Par Gange ude fta Best
kystcn; sidfte Gang auf-riec- en Kir
kelærer, som ikke stumme-z og som
lckgger Vægten scrrligt paa den ene
Side af Sagen. Og da kon1·jcg til
at tamäe paa, hvad vor Kittelærer
Luther siger om den Sag. Don nd
ltrgger Ordet faaledcs, som det tm
her fkal ans-res.
»Bei-te flutter fig fortkæffeligt til
det, som han hat sagt ovcnfor om
Taknemntclighed» Tot er, fom om
han vilde sägt-: Ser til,. at J holde
edeks Lækew og Ptasdjfantxsr MEcm
such taknemmeligc imod dem, for at
ide tan blipe varagtige i Okdet og
riarl iI niscle dct til edel-. Thi jeg
itror at Et. Paulus her ei taler
com Gudsz Ord, faaledes ioni det
Inahenbareiti fra Himmelem vSei staat
.cj til os at heute det derfra men
Gud maa give os det iaaledes, at
sdet kan lm ilIlandt us. Og det hat
han gjort og gør hoc-. end-m, iaa
goftc lmn ladet- Evangelium met-di
lle: da udøver han det tigeligcn ina
«ledrs«, at ban ej fortier noget. iom
er os nødvendigt at vide. Men naar
zhan nu saaledes hargioet os det,
fsaa ilixlde vi osgian vasre tatnemmeli—
ne vwre flittige til at let-Te det: horc
M cg ooerneje det; Jsi ifulde iynge
og talc derom Tag oq Nat, oa lave
dist iaa, at in lunde baue warme-Las
rere, der rigeligen og nden Afladel
Je tnnde minde osz usrmn Ee p
.lan det figes, at Guss- Ord bcr ki
qcligen iblandt os.
i Men de utatnernmelige og doone
Aander bliver inart trastte detai
ide ladet Lasterne gaa, iom de bedft
’kan.«
Ei andet Sted iiger Luther om
iden famme Sag og om de samtne
«utalnemmelige Rande-U ,,Te sover
og jnorker og tasnker. at det itle
:l)ar nagen Nsd De et uforstandige,
sog vil ikke se Guds Villie; del-for
maa de erfatr. hvad de nu ej vil
tro, at de nemlig efter faa Aars
iFoklsb vil nsdes til at fige Lækete
uden at finde dem, og at de maa ht
Ite gkove og ulætde Falt, sorn ej
«ved eller fokstaar noqet Øudö Ord
·.. .Men bjælper til at for—
l
jage Læterne eller i det mindite til
at plage dem med Hunger-, Atmod
iellet ogfaa hemmelige Nænker for
at blwe dem kvit. Men for denne
iSagsStyld heb-ver man ej at gste
isig saa wegen Umage; man vil
snart blive dem wit, og i der-es
"Sted faa Foristete nol. Men jeg
vvilde meget hellete brwnde med
ijrræderen Judas i Helvede end
bære Styld for, at en Menighed
var uden Horde, eller at en Forst
srer haode faaet fti Adgang til den-«
ILuther siget ogsaa: »Alle-der man
saadanne Svadsete at pkædiie, iaa
Ler det ude med Kittem og Haben
)blivet ligeiom dens Lætere«.
Maatte Gud hjcklpe os, saa vi
agtet hans Tjencre, fosn Gud befa
sler os i sit Ord.
T Martin Fabricius
W
Dunste i Amerika.
Pastvt Benedikt Nordeatoft
i K. F. U. MU
l.
»Nationen«.
Man tun tun hsjft uegentligt ta
le om »den amerikanfke Nation.«
Nationalt er Menneskevetdenen dcrs
ovre et stort Birnen-. 1902 reiste
alene en Million derovet fra Eer
pa, en Femtedel of denne Ruhms-»
delg Fsdselsovetfkud. J en By var»
der 511,0«» siemmebekettigedö, dekaf
var over 273,0()0 fsdte uden for
Amerifas Gut-vier Deriil kommer
jo, at Vorm-ne i førffe Slægtled
ofte er mere Udlændinge end Ame
rikanere. .
For 10 og 20 Aar siden com des
fleste Jndvandtere fra Nord- oq»
Besteevropa, oplyste Folk med Saus
for Lov og Orden. Nu qaar Oft-Ins j
men fta Oft· oq Sydevtopa, en Ind
vandring, man ille er nær san godt
’) Fslgende Foredraq, der et re(
fernet i » Kristeligt Dagblad« et
Mo uden Interesfe for voke Leim,
selv om vi ists tunf tilstemme alt,
bund Paftor Notdeutoft deri siqek
om Amerika og Danskerne her. s
Red.
I
tjent med. Og jo lavere staaende
Jndvandrerne er, des mere ifoleret
holder de sig betonte J en lille By
i Californien traf Taler-en faule
3des Reserve, Japans-Ins Kineserne,
Jtalienerne, Jtderne, Russerne,
Standinaverne ofv. boende hver i
Hin BydeL og lige iaadan Lan man
"paa Landet trwffe paa fskst et polit,
faa et norsk, svenfb tny daan »sei
tlement«.
Llcsment". Den fammc Mangfoldig
bod er der med Hensyn til
Roligionen.
i Samfund ved Zamfnnd, Kirke ved
Kirke Monden kan here ti! eet
Samfund, Konen eller Verm-ne til
et ander Tonne Qnisthdighed kan
sbrjnqe aandelig Paauirkning og
zfremme Tolerance, men kan ogfaa
dirke splittende on hindre dnbere
Ferftaaelse Det san ogsaa virke ko
misc sont da Monden havde bedt
Un Prasst med hjem til Middag ef
ter Gudstjenesten, ogKonen kam med
sin. Bordbønnen, sont er Prasftens
Sag var derfor —- fordi innen vo
»vede at begynde —- nær ikke bleer
«bedt, da en 8 Aar-s Pige tog Af·
sitt-re med en — Børneramfet
J Midt i alt denne Splittelse er der
sdog det fantlende, at de Ieder i det
Lamme Land, under komme Lade
·
Zamfundet·
i Dei hat haft den største Gestad
jning for Etaterne, at de Mcend,
Horn grundlagde Forfatningem var
Jalpdrlige Lssi1sn), dnbt religiøse og
imed Jan-J for volitifk Frihed Dei
Innritansktx »Im-g Lende-s paa mange
Maader den Tag 1 Tsaq szandagss
hvilen).
l Der er intet Jodearistokrati der
oore, praler de af, met-. der er det,
fom ek umkre: et Pengearistofrati.
Fødte Aristokratek kan dog være for
pligtede as store Minder fra For
tiden; men Pengeariftokratiet er
hensynölsst. Forestillingen om ame
rikansi Frihed overdrives ofte: Sta
ten grider ind paa alle Omraader,
hvor det var utcenkeligt herhjernme,
—- som naar det i Jowa er forbudt
at spille Kort om Penge. Men eet
er sder mere af end i den garnle
Baden: Lighed over for Ave-see
mentx Abgangen er mere nahen: en
hvee ung Wand ded, at Beten staat
aaden for dam, fom for enhver an
den, om det ital være: til at blive
Brei-Nenn de gaar alle med Mar
skalstaven i Zornistren Roofwelts
Sen Artie fvarede en Dame, fern
fpurgte, om det ikke generede ham
at gaa i Stole med alle Slags
Birn: »Fa’r Tiger, at han sendet
tun store og smaa Drenge« lydige
dq ulydige Drenae, men anden For
skel kender han itte paa Menge-"
Denne Linhed i Fordindelfe med
»Landets rige lldoikljngsmttligheder
gar det til en vis Grad lettere at
ikomrne frem derovrr.
Naar der bereite-s om Furbrndels
Ter ng DoldTommc vainqcr fom
»,,nmc-rikan5k«. man det Tini-I, at det
»(-r most det unde, "on1 tplmmfcres
Werden rundt Irr er nmch flere
Forbrncher end herhjisnnne, og
man lenkt Ton Landet for ulaafet
Tor, fredcligere end i Tanmart
stsitdommcsliat er dest, at Quin
dcn niseis der et næfthn overdkcsvent
Wnsnn Longinnjngen begnnftiger
paa alle Punkte-r Kvinder og Bann
Naar en indoandret Italiens-r korn
mek skkidende gennetn Geden, fulgt
of iin Rom-, sosn bæker en tung Pyr
de, can det hænde, at Politiet beder
ham hurtigft muligt befri hende for
Bykdem han er kommen til et Land,
book den Stegs ikke gaar an!
Den ossentlige Omgangstone et
genuemgaqende bedre og tenete end
bedient-ne De unge, som des-get
det garnle Land, kluger over, at de
herhjemme last-te Okd og Eder. sotn
de aldria havde hskt under dere
vaætst i Amerika Sn Smudspkek
fe og en Smudslittekatuy sont vor
hieniliqe, et utænkeliq dekovre. Re
geringen taaler itte den StagsTing,
ufædelige Bsger fokfendes ikke nwd
Posten
Det der aiver den opvokfende
Slæqt dens Frellespræg er
Stolen.
J femme Stole gaar dunste, ty
fke, polfce og andre Nationen Ist-n
med Regt-re oq Amerikanew de ht
rer og dcs Iduger det fanunr. Stolen
staat lanqt under vor fom Kund
skabsskolr. In fast Mit-nd give
ikke M Landes i W Fume
