Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 6, 1911)
-.Yanfheren". I Wes-Mo Ruhest- og Oplyss Mast-lud for det danske Fall i A m e r ik a Idsipet as DANIEH l-l"kll. PUBL. UOUSIL blas-, Rest-. ZDaasieren« udgssk hvet Tikgdag og erdag f Brit pk Ausgang De Wmnede States Il. HO. Udlandet QUJO Blavet tust-les i Forstukx sestilling, Betaling, Adressesotandring og endet Ingaaende Vladet Wasser-L DAleH 1«l"1’ll. PUBL. HOUSE. Blan, Nebr. Rede-treu A. M. Andetfem Alle Bist-g «1 ,,Tansteten«s Inhle sfhaudliugek, »..)rrefpondancer og Amste sf enhver In, bedes adreäsmL Ti. M. Andersen, Blau, sicht. Euere-u at !:l-i1·1«0muiticts as Second class matten Advektjsjng Ratt-s made known upon valtcation. K Tilfklde af Uregelniasssighedei ved Not-machen bedeg man kluge til det siedlige Voftvstjec.. Skulde oet ikke bjætve, bedes maa heuvende s««g en »Tansseten«s Kontor. Naak Læfeme heuoenvet ftg :11Folt, der avetteretiBlabet,-nce11 vor at tsbe bot dem sllet sot at faa Dplysning om der avettetede, pedes Te alt-d omtale, at Te san Avemsfn mentet I dette Bud- Tet vix være til gen sihsq Rom. Past. Llj. Rjrard giver i »Ist. Tgbl.« en Redegørelse for Den Sag,i som Vi fidft berettede am, at han erI bleven dømt for. Harz skrioer bl. a.: Boden hat en Krebs as ældke Medborgere vist misz den Honnsk at betale, og det er mig nok, der svm denne Redegørelse kan gøre det indlysende for uhildede og Mitkn kende Folk, at jeg hat baaket mig vel ad baade fom en kamvjttigheds suld og bensynsfuld Mand. Omtting den 20. Mai meddeltes det i flete Blade derhjemme, at der var ttufiet Afgsrelse i Sagen an qaaende Past. Arboe Rasmussen i Gebftea og at det kunde betragtes iom give-L at han rilde blive af skediget Men Iaa meddelte »Vib. St. Folkebl.«, fta bedste Kilde, at dette var uriqtigt. Sagen befandt sig endnu paa Undetspgelfeknes Sta dium, og en Afslutning var ikke Umidelbatt fotestaaende. J .,Lutheraneren« striver ».«B am Distriktsindeling af »Den for enede norske Kirke«. Hatt vil have Kitken inddelt i 9 Distrikter. Det er egentlig det selv samme, der er op pe iDen forenede norste Kirke som i Samfund, og der bruges saa at fi qe de ielv samme Axgumenm for Kredsdelegater fom hos os. Men B. argumenteret desuden for sit-ke 1ige Navne — Distrskterne vil han have kaldt Stiftsr, og baade Samfundets Formand og Krebs sormcendene henstiller han at kalde Biskopper. erdag den LU. Max, i Forbms delse mde dcn festlige Afslutning as Afgangseksamen ved det teologiste Seminor j Zt Anthoan Pakt ved Minneapolis, Minn» fejrede Tr. Schmidt 50 Aars Zubilæum Tom Leuen En ftor Forsamling over-ch rede Festlighedey. Kirkens Formand, Dr. T· H. Dahi, talte paa Kirkens Beque, Dr. Bjekman paa Semina riets Vegne og Præsident Kildahl for St. Olaf College paa Tr. Cehmidts Elevees Begne Dr. Beck mcm overrakte Jubilanten en Bank anvisning paa 81,800 fra Venner i Samfundet. Dr. Sehmidt qav en Oveesigt over sine 54 Aaks Virt· fomhed i Kirkens Tjenefte — 2 Aar Mt for en tny Menighed, 2 Aar for en engellt Menished og 50 Aar Tretet-. Gan kunde betragte sig felv fom et lebende Bei-is set den bisher fke Kristendoms kosmopolitifke Ka takier. Gan var Tyster af Fsdseh Mde arbejdet baade blandt Tyfkete pg Amerikanetex men langst havde Ist atbejdeti den norske Mete, og det W san sie himme- — Sw W hat W at W Ie til W at give Dr M et M W used M M Firuesteiksssndsætteslfevs ! i erderiksborg Menighed, Neb. » 30. Maj 1911,. Minden, Neb.l J M holdtes her dobbelt Fest blandt vort Folk, idet Gravsmyks ningsdagen tillige blev m kirkelig Festdag ved Jndsættelse af Hjsrnes stenen i Frederiksborgs hauste-lu tbetfke Meniqbeds nye Kirkehus. Zette, bvis Trcefkelet allerede er reist, ltgger smutt og pompøst op pe ved Enden of den brede Jud kørfe15-Alle", og Dil, naar det er fuldført blive en as de største dunst lutyerffe Kirkebygninger. Og til lige en as de smuttest-. Kirken bog ges i Trw med et højt Krypt, Fun dament i rød Mur, den er anlagt bredt i Syn og derigennem som ikke mindft ved ,sit solide og over 80 Fod hoje Taarn msd det-: fire korsprydcde Warnkanapeer over de tkedeite Taarvinduer og det 34 Zod bøje ottckantede, ogsaa korsprydede Spir, oirker dette Kirkehus fmutt ogI imponekende ud over det flade Ne-’ Vraskwsletteland hvis Ensfokn1ig-· bed ellers kun brydes af de flittige Tanskcres peianlagte Zarnthuse og« Haoer. H Fesiligheden,- der iandt Zted i Formiddags, havde iamlet iaa man-1 ge Landsmænd at Antallet blev an slaaet til tæt ov imod sm) Mennesi ster. Ter er aldrig ict iaa mange Mennciker iamlet heruiscu Der taltes over ZW Vogne fcruden mange Autoniobiler. « Jsøitideligheden tog iin Liegmkdcls se med, at Halm-Im »Paa Jeruias« lem det ny« blev iunget, hvorefter Paitor Hakald sen-en fra Salt Lake City. Utah, tal.e over 1 Kor 39, 17 med Grundtanken i dette: at ligeiom vi i Tag indiætter Hist-J neitenen i denne Kirle iom UdtrykI for, at alt Arbejde her ilal bygges« on paa den Grundwld Gnd hak. lagt, Kristus Jesus, faaledes ital vi hver iiær komme til heim den laden-« de Sten og lade den blive indiat iom Grundvold i vott Liv — ind til W mindfte Enteltheder. Eiter at Ksotet hat-de sunget, op læste Menigihedens Præst Pastor H. P. Jenien en tott Overiigt over Menighedens.distorie, hvorefter denne tilliqe med en Foriegnelie om Me nighedens bidragydende Mel-lein met, Ungdomsforeningens Mel-lein mer samt Etsemplarer af vott Sam funds Blade og nogle Einname ter nedlagdesi en Kobberæike til Jndmuring i Hismestenm Post. P. L. C. Haner fka ’ ein den, Nebr» talte bereitet med Til knntnina til tre Ttæl i Patriar ken Jakobs Historie, —- da Jalob paa iin Reise til Meiopotamien hav de iin Betheldrøm da lian vaa lebagereiien fom biexn iuldliændet imod to Herre, og i Mødet med iin gamle Synd læmvede med Gub, og da han med iin Elæat drog oo til Bethel for zsaa Sekten-I Veialitm at opfvlde Tit Ungdomsløfte: at reiie Gud Alteret i Bethel Ethr ct stxsrncstrnm est Brit-Hi END-Hort ksscsd VOLK-erX Iscrssmj km nnlsmnt csaa In Pfad-L stfw Paswr Hamp- Jmssn Ort-et i ji Vot.2.0,1» pg «dmktcs——ti1 m Heim-« morsch-m Jan vmre denne Sinne sten ind50t i Nnonet Pfades-ens- on Sonnen-Z og den Helliaaandå Højtideiigheden Hutte-de med Op læsning af Hebt-. 12, 22——-21, Fo-« der-vor og Velsignelfm hvorefterl Forfamlingen affona Salmen »O stwrke Kristi.« J Kitkens rummelige Ktypt set-. oerede Kvinderne Fkokoft til alle de tilstedeværende og Reften qf Da-. gen tilbragtes med Samtale ude il Kittelundew Den energifke Uns-I domsfqrening, der hat subskkibereiI de fsrfte 1000 Dollats til den nyel Kiste, giorde stot Fortetning med Salg af Forstiskninget i Libet ai hele Estermiddagen —- Belsbet at met-des til m Akte-koste — ogf Kvmdeforeningen famlede ogsaa eni fmut Smu ved en lille Auttim Z Fredekikibsorg Wenig-heb hat --? sum dei Im- histokisee Uns-it vsste —· W kæmpe fis from qennem mange Midigheder. NR vil den« ved Gut-s Rande smct efe et of de» MEDIUM WILL M M« »den for W. ; M m dem- up- sikts us M Wt ds- Modus-W der gennem det sidfte Aars Tid hastl de arbejdet for denö Gennemfttelse.« Af de 87000 —- 8000, som Kirken vil komme« til at koste-. subskkibetede Ungdsomsforeningen det fttstc Tu finde. Sau tilbragte man for svrigt Tagen samtnen, og sprft eftet at Kvindekne havde sekoetet Aftensmad skiltes den ftor Stark Gud velfigne Tagen for Frcderiksbotg Lskenighed Oarald Jensen. Lippendir. statt Udtog af Ftedekikcbotg dan fke ev.-luth. Menigheds Dis storie i Kranich Co. Nebraska. Der sen-ins LIlenighedsmøde, sont er iisrt til Wegs-, bleu afhvldt 20 Juli 1879. Ved dette Mode blev des bestemt at lobe 40 Acri-s Land samt at bygge en Vræitebolig 18X24, R Fod hef; med en Kaslder 12 X U. »Es-us og Vrønd ifulde verre særdig tii 1. Okt. 1879. staldsbkev bleo ndiiedt til »Hast-It E. Linken, som blev faldet for eet Aar Modet vedkendte iig Bibelen lom Wind-Z Ord on eneste Regel og Net tcinor for Tro, Leere on Liv. Ton apostoliike Trosbclendelke, Ten angsburgife Trosbekendelse 5amt Luthers lille Hatekismus Den l. Oktober IARO valgtesj Pastor M. C. Hausen Rohe til Pisa-il for Meniahedssn Dei bestem-l Les, at Kirkegaarden ikulde verte· l Arres- stor. l Tot beitemtes ogiaa at have 31 Modestedcr. J Veft hos Hans Hans iensz i Nord Jckppe Ismen-l iens Skriehus og i Zyd hos Salo monv Jomenfen Dei vedtoges at bygge en Staldi 14 X16 og tckkke den med »Es-rn ftalks« og »sod« (Græst-rv). Paa et Msde i 1882 vakgtes en( Konnte sont skulde akbejde hen til at faa en Kirke bygget paa Wenig-. heben-Z Land. Senete bestemtes det at bygge paa Vestsiben af Kikkegaak den. 5. Febr. 1883 blev et echten Menicshedsmsde oftmde fordj neg le havde til Hensigt at sank-ständ set Avfskeckien as den nye LMkkr. 12 snikede at standse 16 It fort iættr. " Ei elstra Msde afholdtes 24. Nov. 1885, hvor det blev vedtaget at oplsie Menigheden ca feel-sc Sien dommen, med Undtagelfe af Kirer og Kikkegaatdenx men 3 Uger se neke —- 14. Dec. 1885 — blev der attei- afholdt et ekstm Menighedss mode, hvor det iaa bestemtes ikke m ovløie Menigheden — idet 16 as 19 siemtc derfor.. Sondag 18. Juli 1886 blevKir fen bortrevet of en Stokm medenc Gudstjeneften holdtes. Bygningen leite-des of Grunden og brsdes itu i Luften medens Mennesser og Vmgftumtser Toredtes over Marien Mrtk Munk —— en gammel Kone --— blen dcæbt, ellerss lom ingen alvorlig til Stude. Te ovfamlede Stumpcr of Kirken iulqtes sor8100.« LIE. Febr. 1887 vedtoges det ate incotporere Menigheden Den l. Mai 1888 faldtes Postot J. Tanielsen til Præ51. Den 9. Juli 1889 ialdtes Paftor S. Johnsen. u ZU, Flug. lUdd Wer Oel VESIC qet at byggc en ny Mkkr i Frpderils« borq i Stedet for ten nedbiæfte. Tet verstoges faa at byaqcs den; 24 X 38 med et Stole-kam « X 16.i J 1890 blev Passe-r L Hause-II kaldet til at være MenmhedensPtæst. 7. September 1891 betluttedes det at indfamle til en dansk ev.-· lutherlk Kirce i Winden By, Nebt.’ Tll Jndsamling of Bidrag valgs tes en Komite, iom bestod af Mam de: Chr. Peterlenx P. C. Engaard; Regnar Aal-el: Chr Rasmugsenz Mels Tæfte, og C. Z. Borggaard. Vidtagene lfulde være indbetalte til 1. Dec; 1891. · s. April 1892 blec det mitein mig vedtaqet at bygqe en Kitke i Rinden as starrelle 26X42, 14 Fod M med et Taarn 65 Fad, det hele tll et Kostende af 81200 Pyg gelomite blev Th. Jenseit, Jæppe Ingenieu, P. T. Engequ og Reg— nat Nabel Www—s187s—vataf W P- Ollesh Ist-Mk tust-muss blu- W M ei Nil-e Wldt 22. Juni 1892. Dei paalagdeg Me nighedens Veftyrelse sammen med Vyggetomiteen at sorge for Kirkeng Opførelfe Bestytelsens Medlemmer var: Ehr-. Nasmussen For-nd. Johan P. Oder gaord watformand, Laut-its Kjes rulff, Eck» Jsrgen Bevor Ross, Til lidsmænd: C· S. Borgaqakcy A. M Erickfon og Negnar AabeL Kirken bleo indviet 15. Jan. 1893. Tidlig ma Aaret 1893 taldtes Kandidat H P. Jenfen af Chirong Jll» til Præst. 19. Nov. 1894 kaldte Mah. Post. C. Falk. Den 15. Juni 1896 kaidteg Pastor Carl Vilhelmsen til Presse J. Mai 1897 vedtog Mensgheden bat Tlutte fig til »Den for. danfte sev.-1utberfte Kikte i Nmerika«. 2(T. Jan. 1901 blev det vedtaget »a: btmge en Ptæftebclig 28X 28, 312 Fod hsf. Summe Aar blev en Etald 16 X 28 thRet TM Bl. Aug. 1905 caldtes Post. H. V. Jenseit as Cedar Falls, Ja» til Præst. Ved et ipecielt Msde 27. Mai 1908 vedtog FrederiksborgMe niabed at ilænke Kirer i Windeln loit og frit, til den tsvdannede »Be tbania danile ers-link Menighed i Mindem Nebk.« Paa et Mode 1. Dec. 1908 blev fslaknde Udtalelie fattet: »Menigheden ler sig ilke for nasrwerende i Stand til at foreftaa Oviørelien af en Kiile i Upland, Nebr, men anbeialer Vennerne der fteds selv at ordne alt, haad der vedrorer den Sag, est-Dr der-es bedite Elen« Lied et Mode P- Maf 1910 vedto ges folgende-: ,.Menigbeden udtaler Ein Werde ever, at Ungdomssoreniw gen arbcjder ben imod det Maal at faa byqaet en ny Kiklr i Rede-ils borg. Nebr..« Ten CL. Tec. 1910 blev det be itemt at bygge en ny Kiefe, naak 85,000 var tegnet. En Jndfamlingss Komite valates: Martin Poulfem J. C Jensen Hovmatk og Paul Stessenfen Ved Msdet blev der Leg net 82085 Msdet fortsatteö 6. Jan. 1911 hvor Reiten af de 85000 blev segnet Ovenneevnte Komite hlev laa gjott til Byggekomite og for-get med to Mand: Hans Wien og Jeden Thristenfen Leb Medets Fortle se s. Febr. 1911 blev Christ Jst geniens Bud paa Opfttelie af en ny Riese «,790. winket Kircen fkulde være fætdig til Maling 1. Juli 1911. Naar vi nu i Tanken fkuet til bage over den ivundne Tib, et det med ydmyg Tal til Gud for hans naaderige Biitaniy at han hat ladet det lykkeö laa vidt. Naak vi i Dag, so. Mai 1911, indiætter Hføtneiten i vor nyeKirke, set vi Fremtiden i Msde nted Haab og Bin til vor barmhjertige Gud og Fee-liest at ban vil bnage med, saa det begyndte Vastk maa iuldendes til hans Navns Ære Naar Menigbeden da i Fremtiden iorsamles i dette Gus — med alle dem, irnn vil lade fig indiamle til Herren —- saa vil du —- laste Gub! hske vor Bøn og vor ndtnnge Be gcetina fra Dimmelen af og fkænle Sjælene Fted ved Trer vaa vor Heere Jesus Ninus Pan Menighedens Beant H.P Jenlen — M— Neenah-Fotflaget og Pastok A. S. Nielfeuö Æudriugsfptslag· Mon alle nu er klar over, m diskc to er faa gnmdfotfkelligr. fom dcs er? Ændkingssorllaget gaak ud pcm at fkatage Menigbedeme Reiten ti! at sve direkte Jndflydelie i alle Samfundssagek, medens Nemah Fokilaget dog levner Menighedetne denne Ret. Jeg ct enig med Pastor Nielsem idet han sigetz at vi kan ikke undvtk re et Samfundsmtds hvert Aar: men jeg er ogfaa einig med Nemah Menigheden, fom i sit Forslag gam ud fra, at Menighederne bsr be holde bei-es gamle Ret. « Qg naar ieq hole-des Lager det UND d Um Um»,sim bmma jegattetttl det Refultatatvihelst nmablluswdddtwmk P. P. thust-M · Lad Gut-s Okd do tigclig iblandt eder. Om dette Emne hat der vasret skrevet et Par Gange ude fta Best kystcn; sidfte Gang auf-riec- en Kir kelærer, som ikke stumme-z og som lckgger Vægten scrrligt paa den ene Side af Sagen. Og da kon1·jcg til at tamäe paa, hvad vor Kittelærer Luther siger om den Sag. Don nd ltrgger Ordet faaledcs, som det tm her fkal ans-res. »Bei-te flutter fig fortkæffeligt til det, som han hat sagt ovcnfor om Taknemntclighed» Tot er, fom om han vilde sägt-: Ser til,. at J holde edeks Lækew og Ptasdjfantxsr MEcm such taknemmeligc imod dem, for at ide tan blipe varagtige i Okdet og riarl iI niscle dct til edel-. Thi jeg itror at Et. Paulus her ei taler com Gudsz Ord, faaledes ioni det Inahenbareiti fra Himmelem vSei staat .cj til os at heute det derfra men Gud maa give os det iaaledes, at sdet kan lm ilIlandt us. Og det hat han gjort og gør hoc-. end-m, iaa goftc lmn ladet- Evangelium met-di lle: da udøver han det tigeligcn ina «ledrs«, at ban ej fortier noget. iom er os nødvendigt at vide. Men naar zhan nu saaledes hargioet os det, fsaa ilixlde vi osgian vasre tatnemmeli— ne vwre flittige til at let-Te det: horc M cg ooerneje det; Jsi ifulde iynge og talc derom Tag oq Nat, oa lave dist iaa, at in lunde baue warme-Las rere, der rigeligen og nden Afladel Je tnnde minde osz usrmn Ee p .lan det figes, at Guss- Ord bcr ki qcligen iblandt os. i Men de utatnernmelige og doone Aander bliver inart trastte detai ide ladet Lasterne gaa, iom de bedft ’kan.« Ei andet Sted iiger Luther om iden famme Sag og om de samtne «utalnemmelige Rande-U ,,Te sover og jnorker og tasnker. at det itle :l)ar nagen Nsd De et uforstandige, sog vil ikke se Guds Villie; del-for maa de erfatr. hvad de nu ej vil tro, at de nemlig efter faa Aars iFoklsb vil nsdes til at fige Lækete uden at finde dem, og at de maa ht Ite gkove og ulætde Falt, sorn ej «ved eller fokstaar noqet Øudö Ord ·.. .Men bjælper til at for— l jage Læterne eller i det mindite til at plage dem med Hunger-, Atmod iellet ogfaa hemmelige Nænker for at blwe dem kvit. Men for denne iSagsStyld heb-ver man ej at gste isig saa wegen Umage; man vil snart blive dem wit, og i der-es "Sted faa Foristete nol. Men jeg vvilde meget hellete brwnde med ijrræderen Judas i Helvede end bære Styld for, at en Menighed var uden Horde, eller at en Forst srer haode faaet fti Adgang til den-« ILuther siget ogsaa: »Alle-der man saadanne Svadsete at pkædiie, iaa Ler det ude med Kittem og Haben )blivet ligeiom dens Lætere«. Maatte Gud hjcklpe os, saa vi agtet hans Tjencre, fosn Gud befa sler os i sit Ord. T Martin Fabricius W Dunste i Amerika. Pastvt Benedikt Nordeatoft i K. F. U. MU l. »Nationen«. Man tun tun hsjft uegentligt ta le om »den amerikanfke Nation.« Nationalt er Menneskevetdenen dcrs ovre et stort Birnen-. 1902 reiste alene en Million derovet fra Eer pa, en Femtedel of denne Ruhms-» delg Fsdselsovetfkud. J en By var» der 511,0«» siemmebekettigedö, dekaf var over 273,0()0 fsdte uden for Amerifas Gut-vier Deriil kommer jo, at Vorm-ne i førffe Slægtled ofte er mere Udlændinge end Ame rikanere. . For 10 og 20 Aar siden com des fleste Jndvandtere fra Nord- oq» Besteevropa, oplyste Folk med Saus for Lov og Orden. Nu qaar Oft-Ins j men fta Oft· oq Sydevtopa, en Ind vandring, man ille er nær san godt ’) Fslgende Foredraq, der et re( fernet i » Kristeligt Dagblad« et Mo uden Interesfe for voke Leim, selv om vi ists tunf tilstemme alt, bund Paftor Notdeutoft deri siqek om Amerika og Danskerne her. s Red. I tjent med. Og jo lavere staaende Jndvandrerne er, des mere ifoleret holder de sig betonte J en lille By i Californien traf Taler-en faule 3des Reserve, Japans-Ins Kineserne, Jtalienerne, Jtderne, Russerne, Standinaverne ofv. boende hver i Hin BydeL og lige iaadan Lan man "paa Landet trwffe paa fskst et polit, faa et norsk, svenfb tny daan »sei tlement«. Llcsment". Den fammc Mangfoldig bod er der med Hensyn til Roligionen. i Samfund ved Zamfnnd, Kirke ved Kirke Monden kan here ti! eet Samfund, Konen eller Verm-ne til et ander Tonne Qnisthdighed kan sbrjnqe aandelig Paauirkning og zfremme Tolerance, men kan ogfaa dirke splittende on hindre dnbere Ferftaaelse Det san ogsaa virke ko misc sont da Monden havde bedt Un Prasst med hjem til Middag ef ter Gudstjenesten, ogKonen kam med sin. Bordbønnen, sont er Prasftens Sag var derfor —- fordi innen vo »vede at begynde —- nær ikke bleer «bedt, da en 8 Aar-s Pige tog Af· sitt-re med en — Børneramfet J Midt i alt denne Splittelse er der sdog det fantlende, at de Ieder i det Lamme Land, under komme Lade · Zamfundet· i Dei hat haft den største Gestad jning for Etaterne, at de Mcend, Horn grundlagde Forfatningem var Jalpdrlige Lssi1sn), dnbt religiøse og imed Jan-J for volitifk Frihed Dei Innritansktx »Im-g Lende-s paa mange Maader den Tag 1 Tsaq szandagss hvilen). l Der er intet Jodearistokrati der oore, praler de af, met-. der er det, fom ek umkre: et Pengearistofrati. Fødte Aristokratek kan dog være for pligtede as store Minder fra For tiden; men Pengeariftokratiet er hensynölsst. Forestillingen om ame rikansi Frihed overdrives ofte: Sta ten grider ind paa alle Omraader, hvor det var utcenkeligt herhjernme, —- som naar det i Jowa er forbudt at spille Kort om Penge. Men eet er sder mere af end i den garnle Baden: Lighed over for Ave-see mentx Abgangen er mere nahen: en hvee ung Wand ded, at Beten staat aaden for dam, fom for enhver an den, om det ital være: til at blive Brei-Nenn de gaar alle med Mar skalstaven i Zornistren Roofwelts Sen Artie fvarede en Dame, fern fpurgte, om det ikke generede ham at gaa i Stole med alle Slags Birn: »Fa’r Tiger, at han sendet tun store og smaa Drenge« lydige dq ulydige Drenae, men anden For skel kender han itte paa Menge-" Denne Linhed i Fordindelfe med »Landets rige lldoikljngsmttligheder gar det til en vis Grad lettere at ikomrne frem derovrr. Naar der bereite-s om Furbrndels Ter ng DoldTommc vainqcr fom »,,nmc-rikan5k«. man det Tini-I, at det »(-r most det unde, "on1 tplmmfcres Werden rundt Irr er nmch flere Forbrncher end herhjisnnne, og man lenkt Ton Landet for ulaafet Tor, fredcligere end i Tanmart stsitdommcsliat er dest, at Quin dcn niseis der et næfthn overdkcsvent Wnsnn Longinnjngen begnnftiger paa alle Punkte-r Kvinder og Bann Naar en indoandret Italiens-r korn mek skkidende gennetn Geden, fulgt of iin Rom-, sosn bæker en tung Pyr de, can det hænde, at Politiet beder ham hurtigft muligt befri hende for Bykdem han er kommen til et Land, book den Stegs ikke gaar an! Den ossentlige Omgangstone et genuemgaqende bedre og tenete end bedient-ne De unge, som des-get det garnle Land, kluger over, at de herhjemme last-te Okd og Eder. sotn de aldria havde hskt under dere vaætst i Amerika Sn Smudspkek fe og en Smudslittekatuy sont vor hieniliqe, et utænkeliq dekovre. Re geringen taaler itte den StagsTing, ufædelige Bsger fokfendes ikke nwd Posten Det der aiver den opvokfende Slæqt dens Frellespræg er Stolen. J femme Stole gaar dunste, ty fke, polfce og andre Nationen Ist-n med Regt-re oq Amerikanew de ht rer og dcs Iduger det fanunr. Stolen staat lanqt under vor fom Kund skabsskolr. In fast Mit-nd give ikke M Landes i W Fume