Det, der besinnt
wvvvvvvvsvsvvssvssvvp
Bot Nuds er destaac eoindelig,
((Es. TO, 8;.
-,Opvokse til ham.«
Jundnodcn tro i xikrrlighed,
skuiix :«i i nttclscaador upookse
til hanc, ! m er Horn-det, Kri
skUI. OR I. LI.
Mistcucssm znut Im k, et Liv,
mcd Baska i ·.«« Us. Ins-d- er fu«-emp
det er ixxzust m Inkr« men ogsaa
det euch-. oc: duck. z
Zanin Das quij iiriftcudony 094
saadant gar Hex-:- Qinz men saadmp
-«ct· Ofen dkzs HrTTxistDcInL lmri je
f
s-«7I:L- l
« «
Tw I-..::.;-.,— kund-c Tisch um de
and-w Sisscsstzsss Istkandeise oa »Es-:
dcsxsok bestaux Den .siirfe, de grunds
de, ugst endnu.
Mem tcrnk Im blot one-: Dkss ne
Kristcresksm med Uiv «i et Er med
Væfss T Hx et Lin Nod et Jst-ei
Tot Or Sandbedin, der ligaer i
m forkyndeö iqcnnem det» ans-me
Guts-Sord.
Tor figeQ at vi skulle s»:1 He,« og
Vaskst forudswiter Lin og iiriftus
er næzmt Tom Jomlet, Tom Dom-det,
Vi Tral Jukfe ou til.
Juden for vor luthcrfke Kirke ta
1es der inmet om Forsoning og Net
færdjqaørechs, oq det er ret on qodt
san Innqt set Haar, det imr Pauli
MEDIUM-X
-·.
Wirk- Xri um«-(- LTm:.kI:-. Tom
fixier Tau Use-Ist Im ’ietf(1«i«di,mo
re150, hnn qlcsmmer ikfc Liuet 031
Vasssisn oq Manlet.
Vi bit-oder Genfisdeslse i Dauben
og xi sit-r Nr, fn1«di"«sudk Crd gar
dort mssn Reschsl drin-der Lin, — « ja
dette er netop Fødselcns ftore Be
tydning.
LWis ikke Ncnfødfelen i Tauben
følmss af tilfnnrendcs Lin oq Vaska
san or der nvaet gaaot as Linn-.
Aldrig kan vi komme bort fm
det. at virkelig Kristendom er Lin
ou Baska og hvor disfe Ting mang
ler er der ingen virkeslig Kriftendom
Vi forudfætter altsaa Lin hos
dsbtb Cenfsdte Mennesker. og hos
Menneskey der hat været aundelig
bade men atter er blwen vakt til
Ave af Guds Rand.
Men Væksten, —- hvor er den?
Liv og Vækst og Udvikling maa og
vil altid ftlges ad.
»Sandheden tro i Kerlighed Kul
le Vi i alle Maader opvokse til how-«
Sandheden tto i Kærlighed, —
lIi skal ikke flaa af paa Sandheden
og da allermindst paaLivssandhedem
Jesus er set-v Sandheden, han er
det fande Menneske; det er han baade
II Lowpfylderen og som Sied
fvrtrædeten, der soner for vor Synd.
Den Sand-heb man der paa in
qen Wander, i ingen Henfeender
M Em« den maa vi væke tro
imod —- overfor Bei-dem
Men t «Kærlighed.« Vi er as
Naturen saa saure tilbøfclige til,
war vi sprst er naaet fcku langt, at
vi vil være tko imod Sandheden, da
at væte det sauledes, at Kækligheden
Me- mærkes.
Vi nævnte Linssnndbeden N tænks
te deroed oqfaa paa den Zondhed,
at Fmor Kristus er tilegnet i Tro.
der maa nasse Liv, osx lwor der er
Liv, der man vwre Ver-M
Der er ingen Sand-heb 5 at rose
fig of Kriftisndom book der Ikke er
Liv, eller of Liv, book der ikke er
Verka
»F alle Maadek opvokse til ham.«
Een af disse Max-der er iittert
bet allerede Meean —- ,,Sandhe—
den tro i Amlighed.«
’ Dette gælder baade indenfor Guds
Menighed,i Forhold til denc for
stellige Neuem-ten baadc ftærke
og fkksbclige, og udadttL
Der er det meerkelige hos hom,
som er vort Ideal, vort Forbillede,
—- hvor var han dog altid fand
oq dette altid uden at tabe Uter
lig h e d e n.
" W paa baut For-hold til sine
disciple og Donner, —- paa Peter
sekendelsc »Du er Kriwa den
de Guds Sin» siger han til
ex »Du er M Gle
iud- oa pss dem-e Klippe wette)
II M Mr min Umsqhedf
. M ess- da sehr reader W
- km »in Mist-» user w
Ists-a MM M M W! du
": , ist-M Mind- W ste
hvad Guds er, men thdMenneskets
er.«
Og da Brødrene Jakob og Johan-«
nes beder onx Hæöerspladser. hvor
tagcr Mefteren dog sandt og ker
ligt paa dem. «
Ligcsaa paa alle Diskiplene, da de
V antro ikke troede dem, som sagde,
at han wsr opstanden fra de døde.
Og tænk endelig paa Jesu For—
hold til Søstreneck Bethanim Mar
tha og Marie, vcd forskellige Lei
Iigheder —— altik Sandheden tro i
Kærlighed. E
Ter er nogrt at Jokse op til at
strwbe isten og sandt Kristenliv vil
vokse i den Retning
Vj san ifke her sowie i nogcsn
Udstræktzing ved dette, i alle Maa
deri
Men vi vil endnu minde om,
XII-ad Paulus Hast-nist- i LIMI- Ka
pitel: ,,Vandter . . . med al Minim
bef og Zagtmodigbed med Lang
modigtwd saa J bwre over med
hvemndre i skærliqbed.«
Der er reget paa andre Mandel-,
andre Naniwa-, hvori en Kristen
fkol sank-XX on i alle die-se Netninacr
bar It Qriftus som Jdeal eller
FOrbillcdii
—-—--—.0.0-.-—--—
En Suaktuk til Canadm
Bethauia-skoloaicu.
I Ut: Januar-, Ja zwl For W
ijdt man can faldc ZU Tage- en
E:s.cu·tur. Mcsn kund Etaå nmn im
—-- af L« Tage medguar 1·s Tags
til Muse-: —— blot For en Zur up
til Oel »To«lrjgc zsllitcrtw « tun
I3,600 Mil. Men manqc Pa:"·kr ——
Rausch-regen Epomssmnal uxx 11d—
Iraakx Vcnxetich Eoiüstjder og sw
rcsxure pr. Voqn indtil ZU a 22 Mil.
Alt drtxe Lager Tis, nasften merk
TM end un Formand kan afse i en
Mai Moaned urnjdeibnrt foran et
Mars-mode
Men et Loer nma indfrieg. »Be
tal Herren dine LIfter.« wftet Var
omttent otte Aar gammelt. Dei blev
givet paa et Tidspunkt, da der kun
var ringe Udfigter til, at det nagen
Scnde skulde blive muligt at indfri
det. Der maatte for Alvor tages
fat paa at omkalfatre det davætende
Bildnis eller Ødemark, om det sittl
de lykkes at opdyrke og opbygge en
god Koloni. hvor vott Folt kunde
leve vel baade timeligt og nandeliqt.
Dette krævede et næftcsn uforfærdet
Mod. Man maatthtage fat med dkt
Syn paa Sagen: ,,Vanftelighcsdcr er
kun til, for at de skal overvindes«·
Wen smdan tog Bethania—KolorIic-115
fttstr Pioneret fat paa Tingene.
Jeg tillader mig her at auf-re
en Sang, karakteristifk for Bethaniw
folket, fotfattet af en Mund der op
pe fra.
Sausen lyder fauledes:
Kam Landsmænd og hør min For
tællings Sang
Om Landet Alberti-, hin omtalte
Bang.
Vi gerne bekender, hvad daglig os
beendet
Her ude vedBjetgene Rockies, det er,
Hvad Hsjdetne Ialdes, fom stander
di her.
N
xs ,,«·1mno Alberta«, du findet os nn
Er Sagen og Emnet, hvad tænker
) mon du?
iVi er Medlemmer af mange Natio
L . »s- —
izorfamlede her at hverve vort Brsd
jPaa ærlige Mauder, sont Herren oS
b-d·
Ved JnnesfaiL Alta»·en danft Ko
loni
Besinder sig baade beriget og fri.
Vi hat en Bestilling nied Hierte og
Stillinq,
At fremme en gensideö Lykke og No
—- Det Mes, om blot vi er Sand
JL heben tro.
l
PDet gceldet for alle at røre sig Iidt,
Da ingen vil give oD Midleme krit.
lDei kostet lidt Soeben i Regn og i
Geden
Men deriil ja Herren bestemte en
’ hvtt
Tat Sud, vi km- qkhejde, mus- vi· er
VIIIIDCOIMUMWII
stiet
versuchtequ
iw VIII
Om alle Stags »cranke« var bunden"
- i Starke
Oct have sin Straf et Aar eller to —
Saa kunde vi andre da have lidt Nio.
TDa skulde vi plane og synge og le,
jkEn Himmel paa Jord vi jkulde faa
se
IVed indbyrdes Kærlighed set viGuds
! Herl ghed —
INærmer vi Ncaalet i Glasde ngFred,
IDer Frelseren reiste at berede os
Stad.
Paa blomstklædte Bakke vi jætter
vort Bo,
Omkinget af Grannm, jom Herren
lod gro.
Med Øksen iHaändrn ni iler til
»Fr0nten'«l .
Og fælder de »Popler«, som er i
! . vor Vej
J lykkelig Etræbsombcd endcr vor
I Leg.
!
EVort Land der er baadcs beooksct
med Trw
-Dg Grwsgang i Mænade for Heste
og Kur-.
Vore Agrc og Hader vijastter i Lavc,
Og Gud da os sonder luadc Sol
sfin og Regu,
Til Frugtbarhed ptnder den yndigc
Can.
Ved Morgen og Aftcsn bmsr tager
Ein Evand
Og malker saa fis-erne, det bedste
F vi kan,
"Og »Cream-Separators« ved Paul
og Peter
Jku dundrende stiller fta Mcrlken en
I « Strsm
·Af denne vof rige og deflige
s »Ja-um«
l « ,. . . .
; »M, mr mnr tm mcd andanl
IMOD og Lmnj, Tom ncvvnu Entg;
kaander ai, slal not foruandle en øde
Ullorl til en frngtbar Hat-u Zette»
eri det stykkevise, hvad Vetdaniafob
let bar giort
Kolonien er endnu ikke votjet sig
stor, 5om saa mange andre Steder
c det femme Tit-Sturm men den hat
vofset en rolig og solid Vælft.
Folket i Bethania—Kolonie11 hat
del-es gode Udkomme, hat dews dag
lige Prod, og merk bar Herren jo
ikfe lovet nogen af os.
Kolonien omfatter for nærværem
de ca. 40 Familien et Antal as un
ge og ældre omlting 200 i alt.
Eiter en otte Aaks Foklsb oprandt
endelig for BethaniaiKolvnien en
stor Højtidsdag, den Dag, da den
skuldes faa sin nye, pæne Kitke ind
viet. Den-I Mai og folgende tte
Tage vil sent eller aldiig glemmeQ
· foiqhedsmindcr knytter fig till
disfe naaderige Dage; thi ikle alene»
blev Menighedens Kirschus indviet:«
men san vidt som vi lunde se og bei
dømme Situationen, blev ogfaoMen-I
nefkehjerter indviet til den levendej
Guds Templec, til Guds Boliget il
Aanden
Den ganfke Forsomiing var stasrkti
rørt og greben af Herrens Aand vgl
Ord, men ikke mindft de unqe Men-;
neffer der i Menigheden, og Makel
bekendte: Vi hat saaet erd med
Gud ved Troen paa Ninus Ja,
der var Graad, Raub, Belendelfe og
Lovfang og Jubel i Hjektekne til
Oertens Pris oq Wirt
Kun dette Ønfke for edek, VennekI
i Dickson, Alta.: »Holt) fast oed det,3
J har, at ingen ital tage eders Kro !
Ins-« Lad Helligaanden fremde-les
Ifaa Lov at gsre det gode Bart i
edeks Hierir. ;
l Kircens Stsrrelse Stil-et er 26l
X36, Koret 10X14 og Tanrnpt
10X10. Den hat et dejlth Alter-»
parti, Prædikestol og Dabesont, et
godt Orgel, og Menigheden synger
faa det tunger i Stovene (
Gud velsigneVennerne i BethaninU
Koloniem Minder-ne fra eder vil jeg
beugte for stedse. Tat for Velfignels
sen, vi nsd oppe hos eder i Kisten
ogiHjemmenr.
Mo mindst takker vi Presse-To
milien for Bedekkvæqelsen, vi nsd i
edets hngelige Hiern, og for den
Erim Bellugt,« fom vi meet-fede
J Ipteder nd andt baade gamle
oq imge End befæste eder i al god
Gewins.
Wssluiew
Den 11 Mai bar det saa afSted
isen nedad via Talgaty til Gleichen
ind s den uye Kolmä
R mutt- ooernattr. i Talgaty
til enden Das m Eiter-awng
Kl. 14.20 (Kl. 2.20). Om Aftenen
tog svi en »Runde« i Byen pr. Spor
vogn. -
To jeg for ottc Aar siden var i
Calgary, fagde man, var· der kun
10,c)00 a 12,000 Jndbyggere, nu
hin Byen et Jndbygqerantal af ca.
55,(,)00. Den ene mægtige Bygning
springe-r op eftet den andeu. Cal
gam er en meget skjn By. Men alt
basror Viducsbyrd om, at vi er iI
xioim Werg-Z Land. Aanden i det
hole er nristokratifk —- langtfra de-·
mofmtisk. Det vil viftnok vake et
godt Stoffe Tib, spread «Miss Ca
nada« trofover fig med »OntelSam«.
Innernka kmad epStaterneP —
Lilloputteri Ja, ssaadan omtrent set
Cmmdn ma os. Men »al! right«,
vor qode Nabo fluger os næppc ad
een Mundfuld. Men not bekom.
W. sin- er vi i Gleichen Her fik
vi xsikräedning at hilfe paa noglc as
son- gamlc Forfædre: Jndiancsrnc.
Eiter en fort Forberedelje afgaak
der ist Ustratog «med os. Dei gast
Fcr m: L« Mil pr. Vogn, eller um
kri·ng 1 stioe Amen san er vi inde
EmndarX det betyder egentligt
alt cr, jom det skal verre, fom det
Tis. Mr oa bor. Her moa vi dog
fastte et Spørgsmaalstcgn fort-lo
HA«
»Aqu faa standser vi ndcnfor
Elk Horn Menigheds mangecmrige
Sckretcvrs Palads Vi er som hie-n
mcs midt i Familiekredsen Zpisrr
til THme En god kratz Hvile. OP
mcd frisk Mod. Ud at bese Koloniem
Simon Art-es Land Ncgn det mer
of Tau-n: men det hetød Nile for«
stotmricn Vi spiste til Middag hos
Familien Mykthu og bessgte Fami
lierne Jensen og Th. Andersem minc
tidlichrcs Zognebøtn Hjem til Hof-,
le, en m) Tag — Herrens egen»
Tag Zondag den M. Maj. Atterl
en Mærkcdag i Cum-da i Summde
Kolonien. !
Vi havde Heimesfequdstjenefte oms
Formjddagcn —— Altekgang og Me-·
nighcdisorganifation om Ema-mid
dagen. Ogsaa dette var en under
»1ig Tag, en Tag, hvot vi mærtede
Idexliaaandens Vingeflag om Hier
tcrne — hans ftcerke Bauten wa
Hieriedørena Luk op, luk op! Efter
Antagelfe af et Udkast til Konstitu
tion og Navnet »Nazaketh« reiste
Forsamlingen fig, ftore og fmaa, og
bekendte »Foqugelsen« og »Troen«.
Det var et bona-get ØjebliL Gid det
-aldrig man glemmes.
Past. J. J Kildfig sluttede endnu
med at lasgge et Hjcrteotd hen til
Vennerne og dermed ftiltes vi saa
med den Grundsplelse i vore Hier-ten
Det var en of Herren-Z Dage.
Eiter Opfokdring af Vennerne
maatte vi holde Msde ogsaa Man
dag Fokmiddag, hvad vi natnrligvis
gjorde med Glæde
Sau vidt vi kein staune, hat ogsaa
denne Koloni en Fremtid for sig og
i Særdeleshed, om Bennerne dekfteds
vil have Herren til at bo i deres
Hierter og Hjem
Landet set godt ud. Dets Konti
tet tan vi Præster nakurligvis ikte
bedtmmr. Det maa Farmerne fe1v’
mite. «
Jembanem sagde man, vil blive
fkkkdiq tige ind i now-Heu midt i;
Juli Maaned Tet er jo et stort
Gode for Settlementpt »
J »Sie-Ward ciolonieM er alt
aabent Land, i »Vethania-Kolonien«7
er alt mer eller mindre Flaumer
Vi siger hiertcslig Tat til Vennekj
ne i Standard for Samværet noch
hos eder oq til-User edek Guds Vet-»
fignelse baade i timelig og annde«!
lig Henker-ade. ’
J en Fort er vi igen ude as Ko-!
lonien, og of Sted bærer det mod
vort store, heilige Land: De Forme
de Stater. via Portel —- Porten til
Mem-. Ja vist er det Portent thi
alt hvad der er sljult i Most-ich man
her frem l Lyset. Jnlpektøren kalter
Øjnene paa alt, ielv den mindste
Ting —- selv Aredzformandens lille
Præstetrave-Kasse muri esterset.
Hvad er det? das ,,all tight«. can
slap med Skmstlm
Ja, her ved Portel (Porten) munt
te feg mindkg et noget komlsk Ord
sprog eller Otdspih at ,,Jsder, Kar
tofler. Graafpuwe og Dunste findet
man alle Beque.« Thl oglaa her er
en respektabel danlk Eint-edide
saht sum Inst-disk Gans Rat-n et
Abel. Bi hat-de en bri, kniete-W
Samtole med M. Jmidlerttd Far
vel til Port-l vs l C Ølcklik et vi
mldt lade l
North Daiotaskolonkem
Jndbydelfer for-las fka qlleEms
bedsbrødre i Kolonten om at bei-ge
dem og tale ved Moden Villien var
ged, men Tiden tillod det ikte. Kun·
en Dag kunde jeg atse i denne Ko
loni. Vi kom til Kemnare Kl. 3 om
Morgenen. Jkke desto mindre var
Kenmare-Kmsten lysvaagem »Par
stefruen havde Kassebordet i fuldDrs
den. Det tan man vel talde ankomm
ne Priestefolt Til Hvile en tre a
fire Timer og iaa i fltygende Furt
nd at vreedike i Trinitntis Wenig
hed, omkring fire Mil fra Kenmare
By. Sksnt en meget travl Tid var
Folket doa vel fremmedt til Me
det. Laien ved dette Mede merkte-de
vi Herrens Fodtrin iblandt os til
Ekel-e til lekelskcy Last-dem on
Trost. Eiter Misdet Taniledess en Tel
Vemter j Prasiteqnordem bvor vi
riet-Illde- Ord ein ,.k«zammclt ou
nut«. f
Om Lliten var der der Mode i
Voen Komme et velbeiogt Møde
as linade gamle oq »mus.
Tal til Vetmeme i North Dakota
for Velsiqnelse zsi ned tilfmnmen.
Forriqe Aar var et Prøoeliernes
Aar for North Tatotajolket —- et
meaet text Anr: men iAar tegner
alt ziel. Zonen set Moderne faldt
der en vederkvcegende qieqm en Regn
der riiit stsldte maime Hiertcr med
TokiiqelTe
Til Herren-Z Ast-e oq Dvmuntriim -
for rllortIIanotafolket ital det fi
qe—:-, at De Tom kieqel lim- givet
nmdlmmdet til Herren-J Zager
- F
blandt ok. « Aar, lmaber si, om
Vennemc derulme sam- et geht Aar
— mindst Bilds-« a sl,2ml i Jukiisl
lasumsgave til Trinitatis Zentinari-l
Um.
Odium-! Im Gern-« Dul, Inn iliill
Mir ncl veliigne Zumde edler timeli—1
ge oq unndelixie Man-.
Med inderlig Taf ok; »Hu-den for
Ennrtnren til Cnimch on North
Dakota, til Wind oq Vennelz er sen
nu midt i tmvl Virkfomhed for at
blive fasrdiq til Olnrsmødet
Herren give oss et ftort N Demg
net Ilarsnmde og Jubilasumsiest
Med Hilien i Icrbødiabed
G. V. Christiansen.
W
Om Fotholdene blandt
Landsmænd i Australien
lllddtag af Breoe til J. M. Haufen,
Etaplehurf1).
l.
Vi tunde for vi gamles Vcdtom
mende trwnge til en god danil Eike
lehnrdex men her er iffe de bedfte
Udsigter for en fanden. Jndvandtins
gen til denne Egn er ringe, og den
her ovre opvokfede Slægt holder fig
lom Regel for god tillat have med
danik Sprog eller Gudötjenefie at
aste. Nogle sluttek sig til de engels
ike Ritter, men næppe drevne dertil
af Kristi Kasrliqhed Her er en Seit
heranre, jom vil have første Plads
for iig selu som Kriitem snen den
vil ikke taale nagen Leder: thi alle
i den vil vcere Præster.
Jeg hat talt med flcke om at faa
en Præft sendt herover, men ikle
tkusset nogen Trang ellet Mel-hold
for Sagen. Dog vil de fleste, lotn
sendet Jens Tixem gerne have ham
her-over igen.
Ler yar Gang paa Gan-J Vwret
prøvet poa at famle de Dunste her
til kristclig Virksomhed, men liidtil
sama-ves. Præsterne faar Skyldenx
mrn den liggcr vist cgfaa hos an
dre-. Jeg fynes, at for de fleftc Men
nefker gaslder det merc om at lræve
vg» fordre af andre end at hengive
fig felv: Lea, Stadåh Fjas og Sov
mod Wille en Hovedwlle for man
ais.
Mile til at under-holde en danst
sittlicrfk Mission vil her vist ilke
usmiglc Una, om Hiertekne bliver
rmladte.
Qlimaet her er vist det bedstz der
lan findes under Solem her er et
qodt Land med gode Love oq god
Øvkighed: Jorden er frugtbar til
baade Dyrlning og Græsning.
Il.
Jeg ved Me, hwrmange Dunste
der findes i Oueeusland; for nag
le Aar liden var der 1100 i Brit
bane: men der er næppe saa manqe
nu. Der iynes ill- at være immer
lig Indusan fra Maul-inwief
til Australien
If Unqdømmen tun nagte take
der hauste Spros; men Stirstedelen
»Im hverien tale elIer fotslai bei
1
- ugh
Cleanser
scours
Pots FPans
Witwon Bär-l
sei-cy- inz
chussk Hm Iintk partidsss nl the
Urcinsrr jmmchizttcst Inn-k- n-- ..-:»—I
nsnnmss the ImrsIcsk «I)urnt in «
l(»»J-(sru.xls. whjtsli s():1p-I-»s.«-Isrr3
aan hcuurinqslsrirks may Uly
vie-at ull u!tcr1011(«j.hard scruH-«1n·z.
»am- orker use-s
and full Worts on
zargke After-can 20 f
for MICHAEL tlurtigth sog Wage
IMZ DER GAMLE PAALWEULE
UNARD LINE
) EUZLUIU 1840
i ALLE REKORDER sLAAET
even stunk-ten P«
i4 voE io Timsk 41 min.
»Im-n no m sama-unten
Wink vompsimuh sittsame-: oc
nac—so(auca out-singe
Ohms-Ue oq dlsnci 010 Its-sue i Ver-lett
IY cANAVA ZEFORDRING.
Alls mode-no holdes-Mund Dscnoslubo.
Its-Im met III-Els- lilisisf II Unions-sit cis-stu
lcgn for Amte-I ct Tusle Klasse
Psssstotot til mosot lsvs Enge-.
Icllfskllscllksscschch
Iwane söncssc
Adams - eo w— i ius
Ansosu - IM- is Jus
·MW ny (1911) stunl 29 Juli
Lllslllsll, Itllskllsll
knANcoNIA. Ny stgm
cAnnANtA. Omon
cAMPANlA. lVERNIA
LIMIUIL LÅCOIIÅ tunkfek syynmw
Ists com-Mu- Ill Iila Its-stimm- ss fsnu sit-as
h von Ist-Ist Ins. III-laut m both li. Is- kommston
I
I Srzncj after Frost-am ovksr de
s storg Micltkmmmor Ekasqmnef
L THE cUIAllD sTchUSHlP c0.. LIC
s I. I- Ums-u tsltupmln tut Inst-tu Hl Hin « »I( shh
sp---—« ..,-- .,.-».
En Prasst eller IUliszJicsncrr iblandt
les her man absolut kunne prasntke
pao Ctmeljl
« J Queensland et Tanifeme spreds
te over llele Landen nnale bot i
Vyerne men de Elesxe ma Londet
Menge er Zaum-re, m deer War
er temncelm got-e; de Tit-su- Hammer
hat nasret frugtbare
quom der en Pneft Dei-til, sum
vilde siege at vinde Folk set Gude
Nige, da trok jen, at mange jtulde
ftaa ham bi. Her cr nmafke mange,
fom Insler at faa en omrejsende
Missioncer til at arbejde jblandt
Landstnwnd Hvem der maalte kom
me, bar være rede til at reife fka
Sted til Sted oq summte med Folt
i Hufene
Der hat været begnndt paa Mis
sioneu flere Siedet og flere Gaune,
men Arldejdet er ille bleven fortfat,
og mange af Danfkerne er gaaet
ind i andre Somit-nd
Hvad der gsr mig most ondt er,
at her er en Del gamle Mennesker.
spat flinker helt ned i Ligegyldighed;
tbi de fotstaar ttke Engelfl og herer
heller ikte Guds Oed paa Dansk:
blandt iaadanne er der maaike de
bedste Udfigter for Miglie-new Jens
»Dier wr- vi qlade vedx han vilde
Este Fell til Falles-en
III
» Akt riet-nat meid- t satte-M
»Im sont-hist zie- szm Mis
sionsarbejde, der mal-eilst og
l Manier sent-end- maa M
!
