Aborgengry.
tr- atst dgvskssmorücsmks Kirlkst
—- gk .
.J. J. KILDSIG.
(P0rtsat.)
»Det er Tkn-0t,« svdkcsdts bun.
..N11 hat- vj her disse to —- Tro OF Gerninger.
Den enc- ssr en Fragt ak doa malen. llvjlkpn «f(1jsse
to «- saa Tropf-L og hvilktsn » Pkugtonf" spukgte
Pastor Brun.
Elna lintitznktts uig litit. knurvstesr lnm suusisdcu
lesnfsn mais vssl Mist-« "l’m-s«t.«
De- csr alt-Hm seh- ·-n M(,«lsnst.ning til l)(-1-s-s cis-et
snnu ssfttsrsnm Dis vil hun- Usmingprnts sorgt-. Htst
Ver-s j Jakobs Hist-L sum Do nusvntm vodkounnisr
Slet jkkis (lcsn sug. vi take-r unt. Des umlutmiler Frngzi
«tekt»« »t« Time-ti- l.iv. mulssns vj tultsr um Trucsns Ist
hol(l(,slss-. Ist Mssunssskcs its-m ist«-ist«ig:gm«iss. sur-ju
den Ost kam hcslligxgnirsssz Mi-« Is’tii·jsnsr-1stt(«- Inst-diva
thjsi Hissligzgcsnslsss sm- Lsnniss Adam. Uti de Imn ikkts
nimm-s nt tax-« Liwt »i· slcst gnmlss Meint-Eke
Wiv ist Auch-: Bin-n til-In, sum komm-st- Umsan
got-r uf This-It lmsz(-ft«(n·." tilscijssde lässest-sen
..JI(-n. hvmslksdos Akt-r ils-Hm spukt-te Mun
..l Umriss-n g-j(p1-(Ip(htti Dom til sit, Bim« Mist
hatt gcsnfmltss I)pm ng sorlud DHn alle Dei-m stu
dm’. Des fik ullss hist-es melists furlxnlt hast-Is- Cis-u
medfmltts Slcyld Inn vol sum sk- chulptx Ue Its-wri
hxus hie-Miit sig Histingplsisnns vms l(’(-rk«kx(slson »k
Tkmstk Zion Mist Us- hxns sonst i Viskdcsu —-- ikkss for
sagist stock-n »k- ikkcs 11·-ngin-tI)--m til Gurt i Til
de sszz Hon. hats Do« teilst Froste-« ji«-n (1·-n lcuu gis-«
optcsttcss. Insis lu- Lum- til JWW nnssl Den-s Sympt
og Imkssndpr ils-m sur ham.I’
lan Pause- indtrimdttn Insillccsn Dom nfhrod usil
at 1··«»j.qcs sij iclcst hnn snkxilm ,,Vi mim guc- Mem.
Kl«)in·sn ist« sinnst ti."
.Yi le lmslss sammt-n. fnrjmlm Yi slclllsss,"
sngclis Pastur lknnL
ll-- litt-I«ls-(lss tllsmnmostk »k: Frau-stell lind for clism
sllk tut-n des-.- sskprlikz fut- l·Jltm. at lin« Inn-Mo finde
Evjlss i Trupn ji«-I stnslsstsucss l«"»rl-I·ls-lses Vce(l Ist-ists
Block
llssm kllc ist JlMlis her-nimmt til tlcsn tin-sti« Uns-H
Bftermiddny Kl. t.(s. limrcsfttsts l'ii.«-n»- Lug Afskoscl
og gjk Man
Paa Yejssn thn sag-th- lmm til lclniL
»Hu-ds- du folgs- mssd Pisa-stritt i lmns l’(ll:ssg«elsts
If Js· stunk use dylie sacssllmklek, han l«k--ml».)l(lt nm
Fusskonmkkssn Hm wl sum lmnss l«’r(«msillj«,t.- M Fus
skellen jmellcsm Tm og (ls«rnlng? Jog ist« bange- fur.
It du iklse kigtjzx konstml liamz thi th gil( Rom-ni
Tlcler sag th ug txilt(- stm furumlerljg lusnl um dis
se Tinkg l Aftcsn. hvjlket ltnn ellers ikke plejer At
Ums-. Jesg lmr km- hsirt lmm tale med szsgende Men
Ieplkek, men pua en meßet met-e simpel ojk entbl
dig Munde-. Forstod du bsml"
..-J», Dota! Jeg kokstod ham soc-get godt, og der
gilt et start Lys op for mig i Akten. Herren Skal
luve Tuk kot- dette bis-de Jeg slml sldkig glemme
det. men endnn lmr jog llcke Fredi mit Useer
Nun-de Blns og sukkede·
.,·ls, Sau man Pastor Bnm jo have korstaaet,
at du hin-de lksstlnsxclsek for at limme dmge den
Mde Nyttcs ak hans Tale. og del-over glnsdek gis-g
mig«, svsrede Dota.
Ds Pigerne var kommen op pas dekes Vaskelse,
sog Blau sit Ny Testamente og begyndte at blude i
det»
»Ja. lsd os liege et stykke," ssgde Dort-, idet
hnn tog tin Bibel.
Dom las-te kørst Mit, og Blau folgte med i Bo
gen. Men Blau Mute-, det gilt kot- sent og tilbød at
Ist-se Dort-. Pan den Munde genvemlæste de klere
Kapitlek at Rommekbrevet og Gslstekbrevet samt
ev Del ak Idee-by Brig-. 08 da do benad Midnat var
kækdlke til at gna til Ro, had Dom med og for Bl
ps og var hcsnde i det hole taget til wegen
Mat· an kik ogssa Lov at sin Prne at gn- med
Blau lieu til Pkæstea den kølgende Dag.
s. Ttoons Prod.
Pagtms Brnn malt-is Eins og Dom pas sin
Mdmnligkz lmsrllge Mag-de og spurgtn Blum
.,Vil De Mo i Dag frolncss ak Nasid-«- ul(3ne·l«
»Ja. jekz w-(l. at jeg er on sit-or Sy1s(ler, ok- »so-»
hsr tilliqss S(«t. at je- or u(lnelig til ql god Ost-Hing
Iog lustiges ssftek ist-Aus Jeg lustiges eeftssrs at blive
holst. Men clcsr » est spzsrggmaah sum jisg gerne wil
de gøre," ssgdo Blut.
»Und er detf" gpukgte Pastor Brun.
»Am-»F kun."
»Es-»dekl» Alml jeg las IVer rat-d Gmlf Jeg
vll san got-m- vtprss et Guds Bam, man jeg køler
sodt, at jksg ilcke hat- Is’red."
»Du knsrlig Konge regen-de i et Stokt Eige.
Esn var selv Lovgiwr ozz Dommeln Men i det sam
mo Rige var der en stuk Mitgliedes-, sum kzivede oik
plyvdkade —- Intlbyggertm til stot· shale Kougckn
hsvdo dømt heim til Dø(len. Miso tla Oprørereu saa
Iig i Knibe og iklko længeke kunde redde sig, gil
hsn til Kot-sen og bsd am Nitsch og der blev Pred
hellem do to. Evens tkor Do nu, Blin, der erklin
redo lIkedi Den dødsdjimto Porbkycler eller den
Lust-like Range-I« spurgto Proz-ten
»Jog trat-, at Predsorlklcokingen mutto komme
tks den hakt-like Kovgez tbi Potbkydoroa var gan
Iko udo It stand til at wiss nagst-. Ren Lande ilklke
scrhsndls, wen law use imod Konson- Nach«
Ismclo Blau.
»Ih, unledos or det ogsu mod Dom Its-, as
co Putots Brot-. »Da ksn like bringe acco- III-ed
I W Ins M. Uov De ku- kiiro com eisum- Uf
vor-. De Inn neälsgge Dei-es Vasbev og bade om
Naade for Kristi Døds og Blods skyld, og san er
klæker Gud Pted imellem ham og Dem. Ja, llge i
det Damme Øjeblik, som De kommer og necllægger
Vaabnene og beder om Naade, da erklærer lmn
Pred, og da er der Pred.«
»Es-into er da disse Vaabev, jeg skal mail-keg
ge," spurgte Block
s »Det er Deres Syndek," svarede Pkæsteu »He-d
deren synder bar De staaet Gml imod, og han feiger-:
»Der-Zorn vi bekendek vpro R)-ndek, er lum tkokast og
rotfnsrsliz at lmn for-Isidor os synclekne og kensek
os km al Uketkærdighed.«
l Hm- I)-- netllsigt slisssp Vual)en?"
,,.I(-g badet- symlen og akslcycsr (len," var Svai
ret. «
« »Ja, clet er godt Dolc; Ins-n lmr De bkagt den
til Gurt llaks De luskcsmlt Dorod synder km- ·1esns«l«
spurgte Pisa-stell videre.
»Herr-on kender mimk 8yn("lisr, svmseclcs Blau.
, »Hm-wo kender alle Mcsnmiskers sH-Is(lpr, ins-n
ldesrkms or di- iklm forta(lt.." tilsiijede Pisa-sten. »Be
kpxd elssm kuk Jesus: tlii elf-, og lum da. lim- lmn lo
CI
vest at for-lade dem.
Horn-n sigms i sit Onl: ,.l)--11, som slcjnler since
Owsrtrnstlols(w, slml iklics have l«»vl(l(p; mpn den, sum
bolwnclssr ils-m »k- aksmnr km (1(-m, schl sit-i Barm
l1«jt«rtlglI(-(l". Ozx Den-M sit-un »Um- jog vilcle tie,
lustititsrssdos mit-is fis-« undu- min Jimnsen den gansktt
Dass Tlsi clin llimml lsta Dag og Nat tmth pm mig;
min Limlusaft swmslt lmn i sommcsrpns Tot-lied
scsla. s- Josxz hislcrsmltcs miu synsl for Jig ozx skjnlte
jlikcs nsin Ilismsrning Jokx Instit-, jisg vil holasnde
mjncs Ovisrtriis(l(-lscsr for Ilerresnx du fisrlud mig min
symlessliyltl sel8·«
De- sek lief-raf, at David hanlce llfrml i den Ti(l,
da lum gjk og ilcke vilrlo bekende Hin symlz meu da
ltan helccsndte den, opnaaedp lmn Troens Pred —
Fried med Gu( .«
,,·Jeg hat- kaaht til Gud om Namle nden at be
kende syndenz men jeg vil lmkpncle den kot- «Jesus,"
Man-ds- ElmL
»Ja-g gaar necl et Øjel)lik,« sagde Pastok Brun.
»Mansko Dom hat- l«·vst til at ltjlse pau min IIust1-n,
Sau kein Elna var-re- enss metl sjn Prolscsr en lille
stund.«
D- gik I)eggsk’t.. Mk i sen-zip og Isnna hin-de
en nlvorlig samt-Mk med Jesus. syndcn lylev lagst
frem og nimmt ved sit rette Nmm
»Ju- liar Imkendt tnin Syml sm- Jesus, men
jmg kau sicka tro, at (l(-,n Hs furliult, tlsi jeg knn ikl(«
føle det. -J(-g kan ikkis kkknde i mit lij(krte, at jeg
ltar mine Symber l·’«rl.sulc-lst-," sagdcs l·)ina, da Ham
talcsn optoges igen
»Es Manns-ske- lrcslses ak Naa(ie, naar det trot
Gud paa hans Or(l,« svarule Pastur Brun. »Es-leise
bar intet unt-il den Sag at Wirt-. Jog kan ikke Nile-,
at jag er et Gnds Harn, ellek at jeg hat- mine dyn
(lk-rs lsiorlutleslsez man «j(-g tror dest; tlii jeg tkor Gn(l,
Som siger det til mig i sit Ord. 08 der-over føler
jeq mig gla(l. selvszlgelig kan De ilcke vix-re gladz
thi De- tror ilclce sind og bar ikke mokltaget stock-r
nes Forladelse mecl Troena Haanil Man kan iklce
køle noget,, Sutn man ikke har.’1’r0 Gnd paa hans
0r(l og mokltag den-ad Naaden, saa skal De nok
komme til at fole Dem glacl Glis-den i Kristus »
en Pølge at· Troen Den følger after ’l’r0en, men
kan akdrig gaa forml for Trog-L Det. ek- Dj.1evelen,
dei- susttets clen for-an ’l’r»(-n; thi han vil Stanclse
den søgendo sjitsl i noget totnt Føleri, saa den ilclce
Skal komme til at hvile i Troen paa Orden-· faste
Grund."
»Na Lorstaar jeg Dem, Paator Bran," wars-sie
Elna. ,,’l’1·oen maa man have køkst;tl1i Trer er den
Himml, limrmed man Inmltagek Nat-den Jssg inaa
keimt have Troen og Siden modtago Naacien.«’
,,Nej vist ikke," svarecle Priesters ,,«l’roen og
Modtagelsen kan ildcc a(lskille-s; thi der-Dom De
trok Gud paa hans Ord om Naaden, saa modtager
De den-ed Naaden, og da bevisek De dekved, at de
tror Gad.
l)c-n, dei- ttsor Und, begegnet-, at Und :«r samt
dru: men den der ichce trot- bank, gør Gnd til m
l«øgucsr."
»·leg tr0r, at Gud er SandhAL ug »ja-: tr0r, at
Bilmltsn er sandbed, mesn ds-t, kmm dick lmilrets for
mig nie-l At tm, ek, at mino Syuder er tilgivet. Jcsg
tror godt n()l(. at Herren frelsek symlesre of Namle
ulcsne ng forlmlms llssm alles dort-s Ryinlcsn mon mit
lljokte link end-m ilkkp Hvilis i, at min« symler m
sbokttsgist
»Um- sau meet-h kiom Ue trur, trur ogsaa D·j-1-—
volen,« Sah-de Pisa-steti.
Blau lilev jüngst-wie kin i Ansijztet og Amt spor
gcsncle Zum Pisa-sten.
Pius-isten gav liesmles Bilnslssn »F bad hendo last-(
et Vers, og Elna lass-te
»l)ei·sum vi behende von- Syculor, et- lmn tro
kast og rotkusrdig, at lum forlnder os symlekne og
kam-er os km al Ukutkukkdiglie(-l.«
»So nu Blna,« saglle Postw- lknm, De- sigisr
seh-, ut De bat- bokemlt Don-S Syrider kot- -Jesus og
bedet liam om Naade, og nu sigck Hei-ten her i dest
Ver-, som De læste, at han for-ladet- Syndno, natu
Do hakt-oder den. De bat- nltsna bang Ord tot-, at
Des-es syvdok ot- foklsdtz men livis Do ikke vil tko
dot, san gør De Sud til en Løgnor."
»Ums- stsar det, at man gøk Sud til en l-øgver,
nur man iklte tror ham," spat-etc Blut-«
»Lie- solv,« sugde Proz-ten ög gsv hende Bi
bslen, og Blau læste højtk
»Rvo, som iltke tror Sud, dar qjort hm til
ou Ost-org tot-di lisn list- ilclko troot pu des Vic
nosbytd, sota Carl Im- viddot on slu sitt-A
Muts lsgde Vibslon ok spat-sto- »Uvilkqt or d
dst Viel-est, com Sud htt- slüust ou si- III-W
DJ
.,Net0p det Ord, som De selv ltkste ker, hvor
der heddek, at han tot-ladet- synden, naar vj beken·
der den. De bar bekendt synden, og llesrren svarser
Dem i sit Ord, at den er korladt. Mei- siia vover De
at erklære, at Guds Ord stam» jlcke til at tro. Der
kor bliver De heller ikke gla(l. thi den tilbudte Ga
ve. syndernes Forladelse, riski- De tilliiige mal l)(
res Vantro. De bekender Deres stmims csg rascka
til Gnd om Naade, og han waren Jeg link ndslptttst
dem, men det tror De ikkez den-ed gøk De Gud
til csn l«k-ignek," sagde Pastor Brun.
»N(-,j, Pastor Brun," Svarede Elim, ,.,j(kg vil ilclie
geil-e Gud til en l«øgne1s; jeg vil tm liisns Onl. -l·-g
tror at han for-ladet- synder at· Naade alone for
Kristi Rkyld. Jeg trok ogsaa, at han le torln(li-1nim«
sv;11(let· men ——— —- —
.- l-1, der er netop Knuden,’· Alls-jede- Pastuls
zBrmL »Dor- er Skellet mellcm Gluk Rigcs ug chr
J(le-u. mellom troende og vantlsu Mmunsskksis. Tit-Hin
-(le1- al· Mennesker — ja ogsan Kjtslosmtsillist-»was — —
;Hu«lt·«ss niutl Purtnhelsen i del-es Vnniru mul disk-«
lgsgmlis l«’»1-lmal«1iugets out Gnd. M liim xsjl fu«-»li
s)"11-l«-«« ng At han nok frelser dem eng-lle — »n!
iklu lot-. san mmr Des Slcal (l(5. Man et Gian Bin-n
derinwl trur at syndksn er fort-Mk l« xi vesd dist;
;t thi xi txt-zu find pas Or(li3t, sum sigol dist, Vj v(-(l
chit su« Mast-mit sit Vi lmn aklxtsggo Ed Zum s1««t., sum
Ost l·nlc-I- i Sl(t-ift(sn: »Pol« mlxz slml Ins-ist Knu« lpojp
sit-. lil migx slml llwr Tunge smsrge Kurs i llssnwk
sixxssis »Hm um mig. or Retkkksts(liglled cisx St,)"1·l-7s-: til
llam slml man komme-, men alle de-. sum vtsmlsss pag
han« eilcnlln l,(sslc:1smmes. lllsskrun Ali-il ul lst·;1·-ls
sælssl 1---tl·it-s·(ligkx;ir(ss og ptsise sig."
Unsl us san(l(lt·n, om endog lnscsrt chkuuissliks
er H- UHLMM Hans Onl trms ri. l)et er us unk.
Tag Hort-en Ida-i 01·(let, Elim, saa lwrsseglisk Ue
den-»l. at- Gnel et- Mochian
»Man-— cslsst i Slcriltnn," spukgte Elnkh .,Hvil
«ket.." gsnnsgte Frost-en
..l)·-f um R(-se;zli11gisti."
...l«. l:i-s si»lv." Jagd-« 1’k·:I-.ksh-«, det hin- Lin
Iclnu Bilds-kn. Ugr Eltij lass-te jxxem
..l)(sn. sum musiusnmsts hin-s Vi(lu(ssl-«Vrd. hisscsg
let-. kst Und er san(l(lru."
» ..l)s-Ht-«1;u· visd Gritsnsssn us Uuds ich-km knsrss
JElni-, nn-« ssndnn ists De nilenfntc Tag Skridtet holt
Md ,-.-nnj-1(1 ad den nahm Poxt Fecl Kristi Blnd l
»Da-kluin blev De genth og kmn ind i fsnds list-(
’D(-r i den helligzo lmah upnsttedss Heu-en en Puck
Inn-Es Uitn ssn exig lagt, sum hatt aldrig hin
.l)ru(lt.: men l)c- hat« bkudt den ved at len- j syml
Log i Vantnk l)0 var urku; men Herren for-Mex- tm.
Iliuss Presdspakt hlev ikke r()1(ket. Der-for stam- DO
ken til Himmels-n (-ndnn Hohen, ug lndhydelsen IX
(ler: ..Kmnm(.-1s ltjil til mig alle, som avbojdek og en
besvitsredH op: jeg vil give eder ijle »
ng tmn siger et andet sted: ,,-Jeg hxus kamst
l«;)sispc-nge.« »
..«l’ak. Pastok Brun, kot- al Den-s l’le«jlighe(1
med mig. Men der er endnu eet Speirgsmaah jekx
hat- LJSt til at gme — — —- — men —- bliv jklcss
vred pag mig — —«
,,Spøre bare,« svarede Pisa-sten.
»l)e sagde ser for, at jeg havde brudt den
Pagt som Herren i den helljge Daab optettede
med mig. Er det sua nø(1ven(1igt,at jeg døbes Igen
Ifor at Pagten kan blive genoprettet?"
! »«Jeg sagde ogsaa at det er Herren, som Inn
oprettet Pagten med dem og at han aldrjg bar
» bkudt den. De knnde jkke oprette en Pagt med Her
Jren eller erklnsre Fred imellem ham og Dem. Dertil
;ek De magtesløs pag Grund ak Syndeu l Daube
»Dosten er Herren den givende Port ng Mennesket
Jden modtagende Menge Mennesker hau- brudt Psy
ten. men Herren hats ikke brudt den. Mennesket
var utk0, men Herren korblev tro. Menneskets
Otto-lieb hin- ikke gjort Guds Trokasthed til intet,"
svarere Pastor Brun
,,klvor stack det, at Herren ikke her bkudt
Pagten7" spurgte Blon.
»Hei-· stam- det," sting kaesten, jdet han jgen
gav hende Bibe1011.
ug Ums tæste Igen lum
,,Bje1·geve skalle vige, og Højeve rokkes, men
min Miskuvdhed skul ikke viSe km dsg, og min
Fredspsgt Sknl ikke rokkes. siger Herren, din
Pol-bannen · ’ .
» »so nu Elnn," sit-nie Pr-ssst,en. »he1s hat- vi Guds
lklntse Ord, kor. at Pagten km hens side er umk
.nr0kket og nbmdt Nu man De ikke gas. hen og
Hlkaste Vrag pas bang Pngt med Dem: idet De ser
sum-Vet- at optsette en Pagt med hom; hvilken kun
lkan ije Metsueskevnsrk De bar jo komd Ielv
Idrklusreh at den dudsdfimte Pokbrydek ikke knu
’(-rk1nsre Pred med Kotigen-«
.,Nej, Pastms Brim. jeg tusnkek heller iklce pzm
at lade mig much-ihm thi »jeg gyser ved Winken um
Gendaaby men jeg et- alligevssl glad ve(1. at- jpg
spurgte; thi jeg huvde korhen ikke fnld Klarhisci
iden sag." —- —
Ektek en ljlle Pause kortsatte Bluts.
»Der ligger ev Byrde pag min sann-Migle
gom hindrek mijz km ut tro mine syndcsrs Port-Idol
se." . «
,,Jeg man gaa bjem km- at faa Akten-stunden
fil-rdig,« sagde Dom, »Mut- kan jo Hive her, saa
vil jeg komme her hen igen i Akten kot- nt hente
besät-P
Dot- Zik.
»Vi vil ogsss ges aed en stund, tbi Akten-Ima
CIOU VII start viere tun-dik, og see kan vi sein-re fort
suette samt-leu," sagde Fries-cea
»st, Pisto- Bran," indvendts Blut-, »jeg øvs
skek It tsle moä Dem slevc ou lille Tidz thi det
Hggvr en Bykde pas min samvittigheck Den seng
Itsk Dis ok Kirch-er mis i It tro Ordet om syndeks
Ie- kotlsdobs —- — -«- ."
l Eiter noglo Witka Taf-heil Ist-le lum
,,Det er ev Syud, jeg hat- begmt,« bvorpaa Inn
brast i heftig Gras-C
,,2Jesu Kristus Guds søns Blod remor os kr
al stnd," svarede Priesters. »Du-g Mække til det
lille Onl »al" -—, tilkøjede han eitel- et Øjeblilks
TavsllAL
Blna nipvnede synden wel, Nsvn og Zank pas
Knip under megen Gnad. «
Pastur Brjm bøjede ogsaa sjne Knæ og bad
med- og for Ema-, og han korsøgte at bevise hendo
nil nf fluds Onl, at hun bavde Porladelse has Her-·
rs-n. om lnm blot vilde tage ham paa Order og tro
det. .
»Ja, nam- det bat-e ikke var for den ens; stud,
sua kumle jeg nok tro mjue synders Forlasielse.«
svaisede Eln8.
»Ja, nam· De bare jkke havde vasret en stor
Syndets. saa kunde De nok tro, at. Herren vilklss fis-l
sc« l)·-m. De trc-1·,at Horn-n nuk lmn krelsp Dom fis-D
smaa synde1-, wen iklie fra de Stmse Men De slcal
x-1·i9««. »f. Kristus (-1- komme-n for at freslse disk-. som
er !«»1-t«l)t. Han døde for de ugudeljge — —, Js,
lim. slssclss for os, sla Vj cum-u Hu- i vol-e Syknlssr -—.
Urwmv l)s-mi lmus Himml. alslples sum De «kr,
san Inmltagrsr lum Dem ug Tons-is Dem fka alle Do
res symlssr l)a;ul:s slsj Ema-I oxz store. Jesn Kristi,
Guds Smis lilod renspr us km al synd.
..-l-1.«’ mlhrchl Elna. .,takx mig da Jesui. som
jpg m-. isn sit-m, Ast-teilst H··.-n-lssr. Its-g Lin-)- måg selv
czviekj ilin llaamL aldssles sum jeg er. Udslet miu
Slczlsl «l« Naacle og tmst mig ren ak alle mine syn
dek. Dit Blod, søde .Jesus, kan jo rense mig. saa jeg
bliwr lnsjiletse end Sile-» slcsg tmrs paa dig, min Prol
qksk. Jeg Inn-, du tagskr jmod mig Im i denne stund.
III-; trin-, du hin- korlet mig alle mine Ovcststrsedeb
set-. Leg tun-, jeg er cljt Bam pag nzx O, min kaer
Frsrslsor, hold mig fastl
0. talc Pacht-! tak. freenjge Glul for nl djn usfgeli
gis inmleL Tuk i Jesm Navnl Amen!"
l’u.»-.t.»1- Bnm ug Elna talte samtnen end-m en
lmrt Stund. hvotsostssts de- Kkmnnpn med Husejs
m rims lkcsliosxre ncid Al«tenmaalti(let.
lln lksxksit kmn tillixsgA mricltts Elmt heudis ved
Umson. »g- det- var stor Glitsde over dem alle, for-di
Eltsn vxns mutet til ijlen Z ’l’1·u(sns Frevl, og der var
blwssn Mcwgengky kot- bei-de.
4. Helligaandens denesber
Nogle Dage senere over-Log Blna Plnslsish l10s
lsjnkesfm llnntmx Ilun bva vel tilkkeds i sit-. nye
lels iizx var mogpt afholclt af den rige lcnkekrues
tlii Fig-sen sm- (l,vz.;t.ig til sit Arliejcle ng meget Ven
lig i sin 0mgmig. Iltm glnsdccle sig storligeu i Aans
du« use-r Pisislspn i Kristus Jesus. Hnn bescsgtss oft-e
Dur-a (ig Dur-a lic-u(lo. 0m sønclagen vat- hun som
Ist-geil altici i Kirke bande om Pormiddagen og om
Allem-tu Pm Ilmiter var selv en nidkær Kristeu
ng tilhmstp snmmo Rilke-, snm Pkn Hat-ris, Hun haf
cle aldisig nogzest selskab om sondagew som kunde
lass-ge- Beslag paa Tjenestepigen og hindre denns
i at komme i Gnds Has. Ilnn holdt meget at« Eins,
ug sag-de fis-re Gange til Pru Hart-is- ,,Jeg hat- med
Ell-a kaaet en lille sol indi mit Hjem."
ElmL der snakt efteis blev optaget som Kleds
lem nf Jlenighetlen. blev ogsaa snart godt kendt
mal flssises af Familie-me som ivdbød hende til Be
søg i den-s Ilj(-m. hvilke Indbydelser lnm med Glas-—
de og Tak tng imod og fulgtez thi lnm liavde me
gen Tid til sin Raadighecl.
« Xugxlo ist« ds- førgte, lmn l)esøgth. var Willjmn
Hansens, en kast- troende Familie, hvm Hjem .1itjd
stod gaben for Gnds Polk. Konen var bleven vakt
i en sygdum fur- flerrs Aar siden. okx hnn hat-le nn
der mangss Rcsnmsr og stor Rjitslenngest kkapet
sig igenncsm de dybe Vande til Livet i Gud. vejles
det af Rosinins’ skrifter: tle den Gang vat- .l·31· in
gen trnende Pritsst i Rutspring, og l1rslljge L:1-gkolk
sknlde man lede længe festen Hnn seigte og List-m
pede !xk«ng(s, luden hnn fandt Prde men sla nun
kom igennem blev linn en at« de soljde jhlandt Her
rens Molc. og i Pastor Brnns Menighed, livur hun
og hendes Mund nn var Me(llesnmer, ngtedst liun
Som en nf Grundpillerne iblnndt Kvinderne Hun
var en inderlig kirr- sji1-l, fast og nrokkelig l Tro
en paa Gnds Ord. Men paa Grund af den Munde,
hvokpnn hendes Omvendelse var korcsgaklw Emde
lmn sommo Tider vanskelig vecl at sorgt-« nyonp
vendte Mennesker jsær iblnndt de unge.
Da Blna tog AkslketL kom Pisa klangen tjl at
spørge hender ((Har du den lIelligaands deness
bzsrd i dit Iljerte, at dn er et Gnds Barn7"
Elnn lmvtlo endnn il(k(s titsnkt meget over den
sag. Hnn lmvde levet i Glmden den korte Tid. han
lmvde vix-rot en Krigtem der-for svarede hun und
vigende pag Sp;irgsmaalet.
Prn Hausen fnttede Mistanke og sagdes »Jeg
frykzter. at du er kommen for lot lgennem. Da hsk
vist ilkke været langt nok nede; thi der-Rom den Hel
ligannd ikke vidnek med din Annd nm dine Bømes
kann da lmr dn bedkagct disz selv."
Aldrikz kør havde Elnn gaaet Sau tnng en Gang
som den Akten, da hnn korlod William Hansens Bus. «
Hnn sov ilcke meset den Nat, og Dagen ektek vor
nun til Dels syg baade peo- Legetne og Sij Enn
tun-de givet Nvlen Kam og sluppet den glade Tro.
0m Eftermiddngen gilt hnn hen til Dorn. Donne
kunde se, at Blna havde Landt, og bnn uneds, det
vak noget i Vejen, bvorkok nun pas en kærlig Un— »
de spurgte sin Veninde om Ast-sagen til hande
Bednivelu Elns kottslto sagen, sont den vsr ok;
skjnlte ingenting kot- Don.
»Fort-Ue Pru Hausen dig da iltlko, hvorledoss
den Honigs-and giver Vidnesbyrd," spnkxto Der-.
,,Noj," Ist-rede Blas
GMJ
