Det, der besinnt
Bot Gubs de beimar evmdelig,
Off. sw, S-.
»Es-Meint iblandt
mange Produz
Tyt Dem, han forud kendte,
fcrudbcsstemte han ogfna til at
Oliv-e iigedanncde med hans
Evas Wütede for at han Hunde
ockre forstksfødx ibmndt mauge
Breier Noth d, ZU.
Dei er GUD Exka Paulus- stri
vek dette om.
Gab-J Fest-Wunden sml vi We
gau deere mid- paa, -— kun komd
Tckttc Ists-. »Im Un aLHolut Sandin
Hek..er tffc imnizs F so- r u West-em
melse Ich u oxælc uidcre Ied
Tct ex sj c- a D- Uud bc!1:.s.ne Dem
m. sum han forud ten te, o: rji
yenlede mecertsomyeden ;-«:a.
Paulus skrioer, at Gud bestem
te dem til at blisp hassuk «’-«c
med Hans Still-s Wille-Di
Tette Billede Lende-r alle nagen
111:t?e, sum et godt donation-de i de
fire Evmgelien
List Ijgger i Sagcns Na:ur, at
der er Jesz Ktifti menneskeijge St-,
de, her tasnkeszs paa: der er dem
1 Tkulde blise ligedamkcde med.
Og hvad fek oi da? Hviiket Vil
lede af Jesui- som Meaneste viser
de fire Evangelier os? !
igi skdi im- sorsøqe en pkotwftxxk
euer udfmjiq Stildrmg demj men
no; xJ meu ex Var Bemærknrnget
Tet mest Jamxucntrasngk cig fnl
digste Billede i jeer Enaugelierccz
er .1:c«1«·fc soxzxcnde Lrs as Kurs-siegen
Joimnnes: ;
Da Order die-J MI- og tog Galig.
iblcinoc o-: og ui san l)c1nsH-erlia-«
ded, m -s?erli,11)co, som en enden-;
rei: Zøn bar den fra jin Uadcrl
- fUZD af Naade og Sandhed « Den
nne Lisersættelsex
J hvert Fald kan det trygt fjges, i
at Jesus, som han hat vandretz
paa Jord, er den herligste bicmdtl
Mennesker.
Dem bar ikke alene hasvdet singt-.
ligoed til Gud og Mennesker Tom(
en Fordring til Metmesken menj
han bar felv levet i denne Kærlig—
ded.
Lg det er itke alt-ne troende Men-’
nesker. men ogsaa oantro Menne-’
ster, vantro Forffere, der berøms
mer Jesus 5om det fuldkomncsste
Mennefkeideah som det ftsrfte Tros
msnfter.
Dette Billede et vi bestemte til
at lignr.
Hvordan skal og kan det ske?
Paulus nævnet i Forbindelfen
dem-d baade »retfærdiggjorte« og
»he!liggjvrte.«
Der et Mennefket, ja, hele Kir
Mamftmd, eller bvad vi skql kalde
den-, som hol-der streckt paa Jesus
som Forbillede og Dydsmsnstet
Men hmdan fkal vi naa at bli
ve Jän- liqf
Absolut first ved at blive »rei
færdiggjokt«. lade Jesus faa vor
synd vg tage imod hans Reif-kr
dished
Tor Traar ..quedonnkde« — den
ne Tannelfe Lager fin Veqyndebe
med Netfærdiggsrelsen.
Ten foremmr alleredei den hel
liqe Dank-. hoor den treensze Gud
skkaker m THIS Znnksfnrfadelse ng
ttlregnet den, der habes. Jesu Liv
og Fortfmefte
Lad- os tænke fanledes oaa vore
dibte Born, at der er begyndt en
Ligedannelse med GIde Søns Bil
lede i dem.
Med denne Forudsætning er dkt
rigtiqt at strcebe efter at ligne Je
fus stede mete, at lade Liqedanneb
sen skride fremad igennem Helliw
stelle
Og endelig peges der paa Herligi
III-elfen
Derhjemme bot Herren, friede
im Kldets Verbots og Djasoelens
stistelley fkal Ligebmmelfen vake
suchend og full-komm
Sei-unentw- Panll Dtd et an
sst Sied: »Von W, W Lkv
Mus- da stulle com J aas
sendet-s med ham i Rüssel-A
Ol. s, 4).
· III Wld nu end-cis Noahs
for alle suds sten- Lisedqnnels
It- md Ind- stus stach-.
VI I- dct audetx »st- at tm
Ists-s
Vor Feder i Himlene Inst-r fis
mange Binn: naar Jesus er blevet
Mennefke, san er det for at vinde
mange Ssskenda
Begge Dele er overotdentlig stim
ne — baade Ligedannelseu med
Guds Søns Billede og Brot-ersta
bet.
Hvis du ønskek at naa dette Maul,
saa behøver du siet ikke at speku·
Iere over Guds Forudkenden og
Forudbcftentntelfc, mien blot glade
dig der-over og fknnd fremad inmd
Maalet.
Her staat jo intet onl, at nogen»
er bestemt til Fordømmelse, og
»Und vil, at alle Mennefkek skulze
blive faliae og komme til Sandheds
Erkendelie.«
Vil du saa det Hamme, sum Gud
:sii, saa sker det; ingen er da j
Stand til at fordindre det.
Tæitk blot: »Am-dannen mcd
Guds Søns Billede« »Manch Bu
Drc JEAN-»du omkring Jesus Tom
den førfus."
I
(
l
Mormonismen i Oplysning.
En flimct Forfvmssmcthodr.
For »Tan««kcsren« —- of
JohctLar7e11.
Tot er altsaa kommst disk-til. ot
Essensmnkirfcm for It risdde Sinn-(
tiscinm man gis-re den Maan Ordi
ti! Løan, sum i over Ps« Am- var»
den-J engste axtssrfendte Leder-. UT
Jan-J er Var Use-: on endislig Ils
zwreåsis i alle Ting bxmdc tinhsli,.;!«
og u.mdeliqt, Iskirrnwnkirkcjst Nrks «
rerench For der par netoa Brim«
kmm Wunqu Ettl!ixxg. Pan b o n
Anbefalinq oq Vidnessbnrd om, at
Pnlngamict km- en eIig Las-, du«
fkulde adlvdes under Straf of csvig
Fortabelxe bengari die Indisge Mot
moner Tiq til Person«-riet Nu skal
denne Monds Vidnesbnkd angaaende
Flerkonericts guddommelige Sprin
MTO der-veg- drn bidtii äu two
ftridte Autoritet fokdi dette er den
eneste Munde-, hoorpae den Kirke
hoisz Leder m Stnrfe han vor, kcm
forsvare sig imod de absolut fanden
men ffrwkkelige Vefknldninqen fom
vor Tid retter imod den. Nu fkal
Brigham Youngs Leere am Vlodfor—
soningen stemvles som et Jndsald
af en Mund uden Autoritet, og det
efter at de tolv Mormonapoftlen
med Wirkens Autorite:, lod Lwrm
forkynde gennem Utahs Iettlemeni
ter, —- ia, beugte den til prakti5k"
Anvendelsfe blandt Utahs Befolkning.
Dei man i Sandhed knibe med
at redde det fnart synkefærdigeVram
naar Mormonkikkens egen anwei
sekede Presse wingeg til at stille
den Mund i Etwas fom gennem
et Slægtled of Kirer blev betragtet
fom en Gad, —- den Mand, hois
Ord ille en enefte Monat-m nennem
30 Aar-s ubeftridt og absolut time
lsg og aandelig Herredsmme tur
de betvivle ellek modsige: den Mand,
om hvem Mormonkirtens Grund
Itsgser. Joseph Smith, fein havde
sagt, at han skulde blive Kirkens
Leder. Mormonkikken Vil gsre en
liver Beskyldning til Sign, hvvr
den iske konfeonteres med Ver-Her
ne. Frankommer der direkte Beni
sey da nægtet den disses Autoritet
og Gnldtghetx
Men lad vsJ blind klar orn Bria-!
ham Yonngs Stilliim, fom Wirken-J
nandoliaks Leder J Folge Morsj
moniirkens eqkn ,.autoriierede';i
Zkrifter hlev hmi koldet ved Anben ,
barinq til at værePræiikAent over de«
tolv :!Iiormonapoitlers sivokumi
Der er Kaldeliens Okdlyd: i
»Jeg give-r dia, min Tiener Bria
ham Young, til at oære Præiident
over de Tolo, tessende Rand. Disfel
Tolv holder Nøglerne til at aabne1
mit Riges Autoritet paa Jordenåii
fire Hist-neu og bereitet til at sende!
mit Ord til hvet eneste Stabning.«i
—- Aabenbating givet til Joseph
Smith i Nanvoo, Hancock County,
Illinois, 19. Januar, 1841 (Doc-«
txine of Grimm-, Section 124,i
Par. 127 — 128.
At Beschaut Young selv derei
ter udgav iig for«og blev antaget
iom Wabenbau-, fremgaak je tobe
kist af Section 136 femme Umk
Selvsslgellst er hatt ,,inspiteret« oq
toter used IM: det kan Mot
mntitten aldriq komm dort ita,
ists ein das m Mo- tvnnsen til
at Mk not ins Am sicer. Qll
den ause- ior ists-this i Its-Intent,
.
san maa den ikke fort-ge at wkke
Briqbam Younqs Antoritet; for det
kasn »den ikke has dem, der sendet
denne Monds Stillinq i og For
hold til Mormonkikken.
Altfaa, Brigham Young er Au
toritet; hans »Aabenbakinger« sin
des i Lærdommens og Postens
Bog. Hans Ord om Polygamiei
er Mormoninspirationens Ord.
Moment-ladet glemte for Reiten at
gengch mit Citat fra hans Tale i
Trovo, Utah, den 14 Juli,1855
Det lyder sauledes:
»Hvis nogen af Eder oil be
nægte Flerkoneriet og oedblive der
med, san vil jeg love, at saadanne
skal blive fordømte.« — »Im-mal
of Dis sicour ses", 3 Aarg. Side 266.
Det er en Anbenbakers Ord, —
csn Monds Ord, der er kaldt sont
den Forste ni Apoitlerne, kaldt Ued
,,«Jlabrnbaring« gennem Joseph
Zmitb, Zinkens Grundlcrgger. Dei
er Ord of en Mand, der har holdt
zlsiormonkirkens og Mormonfoltets
Ekckbnc i Ein sann-N fra midt i
Fyrrcrne til hart-is Tod i 1877.
Tot er sorfaskdelige Ord: men Mor
montirken blinkt- nel nodt til at
ticxxdks msd dem.
Tet vor sum en c- dse tot-J Amse
jc under den Inmitqu Leider Brig
tsam Young osi mco :!’I.’nrniom.1ms
susdksmmets lzøjeste :«s.1wtiict, at J.
M- Gram i en Tale c Tabernakipz
Zaltsgitaden i Rö« udtaitc sig
Tom Sei-Her om Vlodiorionjngm
»Im Wen at der er Max-nd os-.
Q:«inder her til Stem- hvilkp W
oil made til øjcbliktelig at gaa
til Kisten-:- Brasjident og bkde ham
it udnskvne en Komite til at be
imndie Dei-es Zag: lad dernæst ei
Sted blive beste-int, og lad Komi
teen udxmde der-es Viod.« —- »Jam
nal of Tiscourses«, 4. Aarg., St
de 51.
Ter Var not ai den Stegs Taler
til at etablere Btodjorfoningslærm
ud over hele Landet, havde Marmo
nerne haft Magt, Tom de havde Bil
lie. Det var jo ogsaa i 1856, at
CFortsekttes poa Side 4.)
En Betigtigelfeks
»
J note-bound- Zmr jeg sonst tii
Tend: Æm Foltfelind Nr. 51, 52
sxsq J::. Im Hunde oaa en Reise
til Im set rt Wimt nf det ene af
bis-fis Binden vq en Ven, der its-«
Imr knirt miq udtnlo min Zukun
drinn over bist-is Jndbold, bar do
Tendt mig de T? Nr» hoori Or. Pass«
nur L. Henningfen fortnsllet omz
vdin Tannmrkszsresie Hans Attiklek,
tnjnznsr mig til at flrive, thi han!
Wnor den ene Uketfærdighed efter
den enden mod det aandelige List
ma DER-; det jeg tut shar kendt
nenne-m byppige Pest-g on nahm«
Forbindelfe i 13———14 Aar. Hansi
Artikler kunde passende have Overs’
Miste-u ,,Ær- set gennem forvede
Vriller.« Sandheden er denn-I: derj
er i Marsfal og Rise Zoqne og til
1igc i Ærssksbing et velfignet nan
dcsligt Lio og dette giver Tiq lldslag,
ikke i tomme Kjrker vg fyldte Mis
fionshuse, men i fyldte Ritter og
fyldte Missionshuse Rom til Max-i
stal en Sindag til Hsjmesse og se
en Menighed paa 7—-800 Mennes
ster, og hoem der er Iidt kendt vil
hurtig cunne forvisse sig om, at
Missionsvenneme er blandt de tw
fasteste Kikkegængete. Er maasfe i
Rife Gudstjenesten knap faa ftærkt
bei-at, san er det i al Fald itsez
Missionsvennerne der mangler, og
da der paa det despunkt, da Post
d. var Miennne ikke var flete
Missioåmsesm end Pkovsi Thsae
og Pastor DIC- fds tillader fes
mis Imkt at trivle om Dr. H's.
Udlatelle am, It fecv Mssionsptæs
stet llasede over, at Mkkerne tilsis
desatteQ Jeg trot ikke, det er sandt.
cr. H. fortst- at opqive Himmels
mmtd «
Bad Siden as des kige KiktstivJ
der ogfaa kendetegms ved meget
ftærk Brug af Herrenz Nat-um er
der et tigt Samfundsltv, der ver
fentlig famler sig om Missionshw
«) Denne Artikel er os tilsendt
af Or. E. P. Christensem Atlmk
tie, Ja» med Begæting om thas
gelie. M optaget den paa Grund
as dens interessante Meddelelser
ska Ost-, altsaa uden Henfyn til
M. sonntags-us Vedtmmelfe as
Umonst-h Ost-« Red.
seu- — sein« sum-ge sciewswdekT
holdes i sitt-me men bew- Lin
ledes af Pkæsterne ie1v, de staat
midi i Its-km Saat-an er du spudt
l
og godt, og saadan glædek vi Lægs
solt os over det.
Hvad angaar Bsrnenes Syngen
Ealmer i Processiom da indstrcens
kek den sig væsentlig til, at de
paa en Søndagssfolestovtur har
sit-met en Salme eller aandclig
12cmg, mens de spadferede mod
Illdflugtens Maul. Jeg synes nu
Edet er et Wut Billede af »Gott vi
ftil Pamdis med Sang«. Havde
spat-neues gaaet i anden Procession
Zog sunget »Den Gang jeg drog,«
Tun tvivles om, at Hr. H. havde
haft nogct at indvende. Hans Anke
csr altTaa dikteret of misjokstaaet
krjstcäiq Vlufærdiqhed.
.Mødeme i Ugens st heddek ikfr
»HuLiggørelfcsnmder«. Kammer der
en Pkirdibant reifend-; foa holdes
der Timzsrithen ,,Misiipnstnøde«',og
ellers holdes et tegelmcesigt Samm
Ieuwde, bisor Venner samles for
at ijkrlpe hinanden til med Klar
bed over Guds Ord, at Linet kcm
blive et bestandig bedre Vidness
bykd onl, at det er Sandhed med
Onk- Krisicndoitt. Tektil kan der for
et candesligt Menncfke dog ikke Ver
te noget at indvende.
Eu Gang om Aaret holdes der
en Naskkc Mødek paa forfkcllige
Siedet i Landet,«der bcrrcr Nan
nct Oelliggøkelfestnødky en Flugs
udsvidet Samtalemsde, hvortil der
kommer Venner fka de foxskelligb
Egne i Dort Land. Et Taadzmt hol-(
dek- Ukaa en Gang i :1.1?a1-ftch,41
maafke det er det, Hr. H. hat faaet
ondt af. Vetcgnelsen »Vcrkkelfesms—
det« bkuges ogfaa kun om nogcts
scrrskilt, en Række Winden sædvmch
lig gennem en hel Ugc, hvor der«
Ecrriig tages Sigth paa at vwkkc
alle de dode·Vanckriftne, at de man
kunne sma op fm de Dabe, at Kri
stnsks kcm Zofe for dem, ligeiom bisc
cr Fr- O. antko galt nudcsrrettet
l
l
chmoeszs m. so. —«-mmen, nor-et
kmcx set-must m man bar stukketI
Enkmeboaen til Zide og brugt den1
rnctodistisse ,.Hjemlandstonek,« der-(
bar lagst sinc- bl. a af VrokfonåT
Jahres l
Fuldstændig bagvendti Salxneboy
gen brngeiz san godt Tom altid nn
der Moderne. — Jeg hat holdt
en Ilsængde Moder paa Ærø, mesh
nltid blev Salmebogen bkugt, for-(
di ingen nogen Sinde havde tænktd
pag endet Bagefter sang vi
ofte en Sang af »Hjemlandsto
net«, der er alt andet end meta
distist, hvad bl. a. Paftok Aschen
seldt Hansens Navn sotn Medudi
qivetz er en Burgen for. Denn-z
Sangbog indeboldet netop fleke af
Brotjons Sange, end vor Satmebogi
og ved Siden af mange dunste,
bl. af Paulli og Wilh. Gregersem
saa en Del, der eftekhaanden er
bleven kendt og kære rundt i Lenz
det. Tenne Von er for svriqt c.u
afltft af en ny, da den var vel
stor og niman
Hit. Hs Udtuielfc cm »··-Iiør sich
sum-g iike'·, er heller isfc iwdm tlsi
der er langt mindre derai nn end
blandt di- aamle. Hans Bxitrinelsc
of »·5)iituricr« i Fnrfnndelie » ogs
iaa iest nennt-m ,.iar:-pt« Wass, tbi
det er en Zag, der san uitcs breites-,
at For ikfe bar druqu andct end
Trask fm dct virkeiigc Lip, oa
im csr osksrbcviit om. at det i alt
vasientligt ouerlioldess « oq iaa
amerikanske er vi da beidigvis äffe«
at vi bar »unan til bestandig at
lave ny«. Men dct iyneg io nassusm
der kundi- blive on helf god Historie
fabtilant of His. H. Endnu to Tixmi
man jeg omtale. Forit Hin Hng
Klage over, at Missionsfnlfeno ikkeI
Lager Tel i det offentlige Lis. Hin-end
bar dog bundet ham den paa Ast
met? Med en lille Smule Ulri-,
lich-ed kunde han dog have faaet
opcyst, at baade i Marsqu pg Wiss-J
ksbing hat Mission-renne: taget
livlig Del i Vatgene oq er repres
ienterede i Byraadet, sidstnctvnte
Stet- endda med hele 2 Reism
iwimtter. Og pudstqt et det net-!
sten at Ost-e dr. H. llaqe over, at
den Rckning tun vil leere of sig
fett-, men- man fra enden Side
kluger wer, at vore Beim-r bar
for Itox Villighed til at Use ved
Im as Hutte- W WW
fra oq fta W. Rei sagen er- i
athvorsder san merk-Osts
qalderdetcemaswsu
pq hans Wes Franks-tag, der vil
man finde vore Beinen-, men hvot
Livetö Toner ikke rigtig kommer i
ENde der findet man at Tiden can
zbenyttes bedre; der ,er sandelig
Opgaver not, der kalder ad os, haa
de i Knbenhavm hjemme og Hed
ningeverdcncn, vi maa ligeftem
begrænsss os for dog at ovekkommc
noqet til Gavkts.
Nent farbløffet blev jeg da ved
at lasse Hr. OE- Udtalelse om, at
det cr beteguende for den indre
Missions Sitwverl)ed, at der ikte
csn warm var nogem der gau Mode
da hau kalte om Amerika under
Mødc i Ollekup. Jeg ved da for
Reste-I of 2 af vors Wonnen der
var mcd til Kursus Pan Ollcrup s—
mon at Vi fknlde thte ojs 1 Bei-as
gelfcy fordi Dr. Paftor Hesmingscn
holder Furcdmg om Amerika! Dei
er nu cgcntlig ikke noget ntcget bei
ffedcnt Kran. Mcn nok betont Til
Slut dems: Tet hat baade harmct
og brdtcvet mig, at on Prwft Im
Amerika. der komme-r hiom paa et
fort Bei-dg, Vil og san bctmttc Lei
ligthsdisn tii at give et foa i Bund
og Wude misvisende Villede of
Forboldcnc i band Schmstavn —»
og nu iyldcss jo Danskerne i Anw
rika anbenbart med de Tamnic Urig«
tighcsdvc
Mm Im bedsus Fiasko mnd for-»
Dedo Mille der er at such-Z med
.Ln-lli.·1.ws.denz Lictsialpxn Zaa lasten
mmk at sc rot og kmnmer til at elfkisj
dct Lin, der ikke er For-n, men«
straft, soln om des mcmfkc kae bett!
er damsct fanden, Tom man helstj
vilde lsqve det. !
Jeg taler of Erfaringz ogiaa jcgl
hat faket viden om. men Livet i;
Gud det maatte jeg elskc oq titles
vol om. siden jeg Telv fit det i Efe,
1 Jo«l). Z, 14 gasldek endmy band-Z
paa denne og hin Side Atlantm
Zamandshsjfkolesn Soendborg,
den !7. Maus-. :
Wilh. Ra sch, Forstwier
Atlnutsp Iowa
J desx sidstc Tib, san YIi Mart
sigcy at dct Im Dass-et Sonnncr, dct
bar vastcst mecht sonnt her for
Aarstiden. Vi kundc jo fnart tro
ot vi var midt i Juni Maaned i
Siedet for Maj. Sommer er det ocl
ikke bleven endnu, men Sammet
er ogfao Inan den fmust-esse Tid
af Aar-et, nam- efter Vintcrrns
Vortgang der begynder at komme
Lin i alting, naar Naturen begon
der at udsolde al sin Sksnhed, alting
staat faa grsnt Regn hat vi vg
san haft en Del af. Der er Ub
figt til, at der i Aar-« vil blive en
Del Fragt her paa Egnen. J de
fidste Aar hat vi ikfe haft meget«
da Froste-n tog det weite. Træerne
hat ftaact i et helt Blomsterflonf
vel havde vi ogsaa iAak for en»
Tid fiden en Rats temmelig hqatds
Frost: men det see ikke ud til, denl
gjorde wegen Stude. (
EHIIdng den Il. Mai var en’
ngtidsdaq iox iiekinighedem ja enl
Hoftidsdaa pna to Monden Dei er
nemliq vist fsrfte Gang i Menig—
beben-J Historie, at der her hat ver-«
ret afholdt Konfikmatiom i bot
mindstc or dct mange Aar fide-nd
Tor Jnr 3 unge: Oening Olof
chntmqspm Anina C. Entensens
oq Tom Mille-Noth fom den Tagl
aslagte den godc Bekendelfcs for en
ifkis lille Forfmnlin(1, noget sokul
elleks hører til Sjældenheden ier
om Formiddagm Effek Konfikmas
tioncsn talte Paftor Lauter ud fra
John Aal-. Z, 11: »Holt) fast veds
det, du har, at inaen fkal Lage
din Strom-! Mnatte Herren lau faul
Lov til at holde sin Haand over
I:-.-m, faa at de aldkiq man fvrglems
me dort-J ?"«clctjdels"e ellck de Ord,
der blco talt til dem.
Familiernc var dct dobbelt Hsjtid
da der tikligc var Vaknedaab, en·
Stifter til Henning Olnf HenningJ
sen og en Zoftersøn til Tom Mit
tels-m som selv holdt Var-set over
Dauben, blev dsbt
Den 11. d M» afholdt Wenig
heden et »Bo: SWIe«, lom ef- l
ter Dtnstændighedeme man betrug-I
M lom lærdeles gebt. Miit Belti
fta Ell Vorn Cis-stach lom kom
med Pastok Dunkle-D lang oq lpilsl
lebe nagte sonst pag Guttat fort
os. Der-sitt holdt Mor Laut-fein
Fand-as over Oel-et Iris-ed oq
des Mdninw M W, It
W lom W fis felv at me
sti- Fclk, er Clavek of der
. EII Maus eller en
.- n es sziIIde i cnhvkt
By oq Bygd til at
repræfcntere vS oII vjrte Iqu AgIIII for
SIIIIIII og IldvI·IdIIIcII af IIIIIc IIIIpok
terede IIoIIIIs TIIIIIIIcisIIm IIIIIIIIIII IIotfk
og ISIIIIIdIc chfitd, LIIIclIovIH cI:.: Fi
IIeIte GIIIIWIIIIIIIIIL zinst, The oII III-nd
de1·ier: ZpecInIIIIIcr IIIIIIIIIII IIIIIII Brin
IIebæI-safc, TIIIIIIIIIIIIIIIU TIIIIIIIITIIIIlIei
IIII IIIIIII LIIIIdiIIsJ CIIIIdIWIIsIchI E: echter
siII.III As eII ::;') CeIIIZ FIIIIIH III III
IIIIeI HIIL moder me ct MI IIIII IeI III
lIIche 5 GIIllIIIIIsI peI·lIIIde, IIIII.- IIIIIIde
IEIIclIærdrItfe, VcIdIIIH II-· IIIIIIE
FIIIIIIIIIIIIIL VIII TIIIQJ Musc. - ! II IIIId
DIII III IIIITIII TIIII IsII FIIIIIO cL.-; send
81.0(III10«JII)I:I"II·I· Flastcr EIIILIIIzsI:«IIp.
Nordiif LUNDIUS
I Carl-Irr
TIIkkr.
Engelss
Himm
lumpersdc
W 25 Asc
km WIII III-tu Sumnosk
« Maximuqu DIE-«
s - - .
W EIIclIIcrdIItte,
deI IsIIIJIIc man-, er alkolIoIIcI-.. IIIeIe
vclIIIIaIIIsIIEe end Rout- cller Lager
bI-I-r, veroIIIIIIcIZ of nIeIIIII:Ike og
kIrkcIIge AIIIlIoI-Itctcr. AIIIIIIUJ kcIII
begIIIIdc IIchI Pcnqe oa steif-: sig
Inst-e ?IIdIa·IIIi-·I· vsd SalqcI I:· Kon
dI IIIIIIst ti(s. ZaIIIrIIp IIII Iso · IsIIIsIIIc
IIIIIIIIIII MIIAIJIIIAICL EIIII III- TI
rcs XVIII-II Oz; Adresse-. VI III-» IIrIIx
stortc TeIII I dIIIIIe Forrctn « IIII.
TiIIIiII th zwin IX III-» IZL L- JIIIIIIZ
OFNTUD U) :I l« JIZLI I IV, sit I?i"7«
For ZIMEMM Ilurtiuiiul vix fix-use
N- ULN EZAMLF I«AKLlOl-.Lss-L
usw-Ko unt-:
EUWLE HEU 1840
ALLE RTKORDER sLAAcT
ove« »was-den »
4 oAcE m Time-— 41 min.
kons no m skANomAstn
Wcos oosucuunue Inssxncsa m
FMESKAUEN OAIPSKIUE
Huttmzhs ug Man-is sie Inst-s s Hishi-I
NY cANAOA BEFORDRING.
Aus mode-no DobbeLsICkUO Ohms-teilw.
Ochs-M ssmä hat«-i disk-is sc Uns-noch site-get
Kun Iok Äneis-n CI Troste- KIND-es
Psszssotot til most-I lsws Finst
Icsfflkslscllsskcschscl
uunnc sömsztc
Aus-Nu - 20 w-- I Mi
Avsosu - 31«»s is M
Ast-AND ny (19n) L Juni - 29 Juli
Uslllslt. Itllllkllltll
knANcoNIA. Ny ngm
cARMAN-A. cARomA
cAMPANlA. chRNlA
ÄOMTÄIU, LÄCOIIÅ tun-les Sygning)
Ists formt-me Ill Ills III-mutm- ss finu Inn
so tm lsmss sq. Ist-MI- In Inst- ll. hinwinkte-sus
stsnd eftor Frost-am over do
stonz Mtcugommcr Sxkurssonczr
THIS cUNAIkD ITSAISHIP co» Lis
I I- LUIDII IOIOIUUUII 4 U« UAIIOULPI VII-. . kle LIM
egne Lyfter on Vegækjnger Tini
virkeligc Fuhr-d finde-S- tun i Jesus
Kristus. «
Mer Hans Brnn Mu- gamle
Mkd. Brun- A under hrilkkst Neun
bun var bebst fendt as Ema dankt-:
mænd - døde den THI. Ma! eiter
19 Maaneders Zygdotn Tet sur
den ene af det gamle Matt-pay sum
Ilseniahedcn twidt hmldbryllnp ser
den T. Tisc. sidfus Aar, bmd do var
omtalt her i Moder Eiden den TH
blev hnn fiedse daaklimsrks, intjl En
den Tau sont Hnn blcv dem-wes
den 21. Maj. J Oft-mutet talns Pe
stot Mark fka den enqelske »Um-:
»tian« Kirsc, og et enqrisk Junkka
fang nogle Sange En af deres
Vstn tiihøter nemlia nævntr Kir
-ke. Terfra gis Fssgrt til den Danks
luthersie Kitte, hvor Pastor Laur
fen talte paa dankt over Markus
16, IS: »Hm-, som tkor og blnnsrs
dsbt, ikal blive fqlia: men hvo.
fom ikke trot, skal blive fotdønn«
samt Joh. Z, 36 oq Rom. 8, I. J
Un Tale mindede Post Laursen bi.
a. am, hvok glad han havde vceret
ved at samles med de to gamke
hver Sindam han kom herind. Thi.
Tom han spng hun selv met-e end
een Gang hat-de sagte hun ttoede
Me, at Jesus vilde" forstsde heade
han var altid heudes Stillst-. Paftor
Laut-sen sagde. at vi Nenn-stet- but
ja ingen Ret til at Iige noqet W
ken i den ene eller enden Mc
Mitteilungen-somerde
til at senkt-Influ- et Messe
Mht Mr M hast vgfaq set
sind sed It Ich It km Med- W