..Yanskeren«. T
sl Wes-ins Ruh-dg- pg optyks
singst-lud for det danske Falk X
i U m e r ik a,
usgivet as
ruhn-In III-Tit Erst-: muss !
Visit, Nest. l
l
«Dcusketen« udgast bott Tirsbag og Ftedag
Iris pr. Karg-Ing.
De Form-de States sl.50. Udlandet IDUI
Blut-et vqtzles i Fotstud.
Destilling, Betaling, Avtesiesoraadting og
andet angaaende Moder abressetes:
DAleH l.l«1’". PUBL. HOUSE·
Bunt, Rebs. !
Reduktion Jl. M Anders-tm
Alle Bistag «1 ,.T’ansseren"s Jndhold:
Ifhandliugek, ,.Jkrelvondancet og Aktikles
if enhver An, bebee absetzieteh «
Il. TIT. Klub-Eisen, Klaus NebL
E zresresd M Etl« Er losmwa as second
Glas-I matt-in
Advertjsjng »Um-H mem- knovm upon 1
svpljrsatioxx l
M .
«-»-«;»
J Tilsclde of Uregelmasssigbeder ved
Naht-gelten bedes man llage til det tjedlkqe
MEDIUM-. Skulbe der tlke hjælve, bedes
maa henvende sig 111,,Tax:x!eren«5
xvncpr.
staat Lesetne dem-endet ssg til Fon, der
svertekekiBladet,mten tot at lot-e bog den-—
eller vor at faa Vplysning om det avemrede,
Indes Te altib senkt-le at Te lau Amt-We
mentet i dem Blan. Tet m! være nl gen
sidiq Nym.
I
Past. M. N. Andreasen, Oakland,
Calif., mcsddeler os, at Past. Skor
gaarstdtchen hat maattct opsætte
fin Reise til Yokohama, Japan, og
verfor først vil komme til Amerika
den 23. Juni i Siedet for den St.
Juni, 5Om oprindelig bestemt
En højtstaaende portugisisl Geist
lig bar til en »Unser-« Korrespon
dent i LTfsfalmn udtctst om Looen
angaaende Adslillelse af Etat og
Kitte, at denne er niqfort beflei
lig fra den franske og bratilianske
Lov om samme Sag. Den fætter
den portugififke Gefstlighed i en yd
mygende og foragtelig Situation,
idet den praktist talt giver Staten
Konttol over Adminiftrationen If
de kanonifle Rettighedey der alene
burde tilfalde Kiefern
J de engelsken Koloniet et der en
Berwgelse oppe for at samle ind til
en« Gave til Kong Geotge i An
lesning af den foreftaaende Kroning.
Der er fat een Grænse —- os klsn
sen —- for, hvem der maa yde, og
Stænsen er, at Yderen skal hedde
George Man maa bidrage lidt
elker meget, fom man 1hat: Evne vg
Lyst til. Betingekfen vil san lebe til,
at man faar at vide, hvot mange
Mehr-du Geotge den Fante hat
s fine Bellt-delikt
———— l
Hoad er vi alligevel? Et presby-«
terianil Bytteblad fortæller om en
,,Ældste« og hans lille Ssn paa
Vejen fra Kirkem hoor Præsten neg
le af de foregaaendc Esndsge bar
de prcediket Politik Ter foreswd
Balg. Ten lille var ifke rigtig i
Stand til at forstaa Stillingm
Hon gik ved sin Fadens Zide i dy
be Tanker og udbrød lnci til fidit:
»Sig, Fa’r, hoad er vi alltgeve1?
Presbytcrianere eller klievszblilanes
re?«
Læfer, tal Gub, at din Kirke lxnr
den Orden, at der er Kolleltesn
Epistler og Evangelist for lmer Scr
.tens Tag genuem fiele Hirkeoarel.«
Eiter .,The Young Lutheran «
Fslgende Henstillinger til Ind
fettdere er forecommet i »Der Lu
theraner« og oversat og optoget i
»Er-. luth. Kirsetidende«:
l. Striv tydelig, læfelig, isæt
Navne paa Person« oq Ste
der.
2. Iotkort intet uden det, iom
m ogsaa vil have forkortet l
Zuschu- Skriv f. Ets. ikke Mah.
s W for Weilst-ed
I.Ikkivikkefotsmmä,menhelsl
H
serv fsxgcude Sm: »Den Tone-, at«
Prceften alene skal dtage Falk til
Kitke og holde dem der, er fordærs
velig. Den hat sdelagt mange Me
nigheder. Ptceften kan ikke fyl«deKir
ten. Menigheden maa sorge for, at
den blivcr fyldt. Dette kan sie ved,
at Medlemmerne selv er til Stedei
ved enhver Gudstjeneste, ved at de;
indlmder andre til at komme, vedl
at vcere opmærlsomme imod demJ
fom kommer, saa de kan faa Lust
til at komme igen, og ved at bede
og virke for de uomvendtes erlfe s
Tet er as langt større Betodningj
at have en Menighed, der kcm samle«
Foltet, end at have isn Pia-ft, deri
kcm gøre det· ’ 1
— W
Stromglimt -
(As x.)
Allemieflenaturen ersikke mater
IjkiseTelikk ti! at same sig Telo be
lenkt
J qori Land-Es offentljge Liv hø·
rer Bist nu iffe more til SjældenbedJ ,
at en Wand i en bettoet Stillinsz
anfkages for og Overbemseszi Om atl
have melet sin egen Kam-. Meni
qennemgaaende er det Tilfesldeh at«
nasar Anklage-n fskst fremfcettcs, tret-;
der saadanne Mænd fiimodiqt frean
med den mest Taldsmndige Nægtelss
se as Sky1d: de tende- irre der ji«-·
nefte til de pacwiste Ulewligheder,F
de bar rene Ehr-endet Illdeles Haar-n-i
de hat foknylig en Tegner fremftilH
let dette Ved at afbjlke en vix-· Ze-,
nater i Zfitfclse Tom en as tRafoelis
smaa Cugie i det betendte Llcademmk
makcri i Dresden -— xned net Hin-,
usknxdinc , tankefuldtsynnrmLxssniite
Blik nq De iman Engie:«—i:s,u"i·. OgI
neben under ftoar der Tan: »Jenaer
N. N» «as painted bn l)i11m5e1s«.s
Ideen mnnner läge midt i Snsz
gen-s Kerne. Z
Lin anden Fenster sxilleded for:
san Nur fiden user forBeskyldningian
em udscrakte Bedragerier. tworvedk
han nor bleoen en baseder Mand.
Of course, han udtalte den meft abe
tingede chgtelfe Men Zagen fer
tes frem paa rette Sted ——— ——— og
imidlertid dsde den gamle Sqnder
pludseligt, formodenlig flaact ned
af en nnd Samvittiqhed.
J Sage-es Aftstykker forefnndtks
da ogsaa fældende Bei-Her mod ham
—- — nu, da inms Sag var ind
ladt for en hsjere Ret.
Uskyldighedsskinnet sage-r Menne
stet at bemre san længe Tom mulict
Man tænter som Tau. at ganke vis
er der et dunkelt Kapitel i Ins Lev
nedsløin men naar det can holdes
fkjuli, er det vel ikfe san farligt
Og bliver det aabenboket, bar
man ftrals sine Undsknldninger ster
dige og rede, Vor optütdeligeStam
jeder-, Adam, shar vist os alle Me
toden med sit: »stinden, fom du
th mig ...« —- Og nu Lan man
nok tænte: ja, han var en rigtiq
Usselryg. Men Spsrgsmaalet bli
ver, om vi nogen Sinde formaar at
gsre Btug as en plausibelllndskyld
ning, naar vi øjner en fanden.
Im hur ask on: en Videnknls:
nimm, Johaner «cr1nqer, Most-:
Tor ;«pd llniucsrssrstct i I’1rt-:i um
Tom i ITLOL udqacs m Brig m Hishi-I
fHer.
fu«-U so: Wes et Alntal oirkcliqcs
Fodsilcr Isrrftmcde Inte- cllisr’121c1n-’
telenningerJ bestreune oq illustrcrct
de. Men demæft fnlgte de meftd
mmkvætdige Former, Efterlignini
aer of Jok, Manne hebraiske »Bqu
Moor- etc., alle illustrerede og be-i
ssrer-ne of den lækde Vering Tom fan
de Fos"77iler. F
Sagen var, at haus Studenters
havde tabt Troen paa Fosjilernesk
Tilfældighed, eller Selvfremi
bringelfc, og havde kobrikeret·
de vidunderligste Ting, fom de da
hemmeligt anbragte paa Stedser,
hvok de under deres agentlige Van
dringer ftrte Professoren hen —- og
saa felvfslgelig ,,fandt«, til hans ju
blendse Forundring og Henrykkelle.
Men som enhvet Spig kan drives
ifot W, W stete bei her De
fonds en sttn Das en Staat-usua
der havde form-i siq til Profes
soren- eget Redn. Da gis
deräsyiapsordmlærdedetrr.
Heu km Im Cova ca Wie
at spkjbe alle Mem-latet
!
E
l
L
Z
Z
s·
S
T
Z
?
ger (Lügensteine, som de til-l
deles trcrfende kaldes) kan enbmt
fes i Samlingek i Vyrtsburg, Bam
berg, München, o. fl. St.
Vermng antog, at Fossiletne
var dannet af «en hemmelig Ur
kraft, koldct »vis formativa«, og
mente, a: den stod som et Stegs
Zidestykke til den Naturw der dan
ncr Sue, Js og Mineraliet i Form
af de skønmsste Stierncfigurer, Tre
angler, Sekskantek, o.s.v.
Allrwde fleres Hundredk Aar fsr
Beringer var der Forskere, som hav
de udtalt, at alle slcge Forstwirt
ger nødvendigvis maatte hidrste fra
sordums lebende Tyr og PlantetS
Mcn den Gang var dct saa godt
fom Selvmotd offentligt at
hævde en 1Brach Vaastand
s . .
J England er man for verwir
rcnde i Faer med at ophæve Proglk
straffm Flere crldre Mckzsiy fom
vol sagtcns i deress Ilngdom hoc
haft Lejlighkd til at ftifte Bag
Tidestckendtskab mcd Stoffen, pro
testerer heftigt into-d, at Drengene
Fkal Elippe mcd saa billigt Ast-.
Her Ins-J os hat det som betetde
i længcre Tid oæret hals-offenlig
Ilnstuclsez at drt er barbarisk og
brutnzt at straffe Vorn med Spansk—
kør eller Pist. Der Etat appelleres
til Vametii Zelvdømmc oc Jud
iigt i Etsch hcsdder det. —- Dette
er pe; Blei-sagen til, at Den ameri
Tcnrslxs llngdom Hoch saadan over
en Zwan og i Zammenligning
nie-d lln,1domme11 f. Els. i Don-«
marts iaxszcr en sinwelthen steno
mennl llimoisklied og llopdragenhed
Ue Tagen —- Tette er nu langt
fra sagt Tom gasldmde ogfaa Vsm
of danfle somier slønt ogfaa i
faa Senior-Ade kan Fristelsen ligge
ncek til en for tidliq Amorikaniseij
ring. «
Vismok finde-S der Bam, fom in
ker Eint-c liebe-ver »Tcr’jk«, og som
Islde fernasrresz ved merorlig Rev
felfkn Men mmmen ern, der læser
dem, lau still-en med den Ersten-;
delfcy Aarene hat bibragt, bevid·"
ne,« at et qodt Lag ,,Tw«fk« gjorde
ham mere virkeligt godt, end lange
Straffetaler og Appeller til hans
Jndsigt ljavde formaaet. Redistri
veren heraf lender i del mindste ens,
der udeu Vetasnlning kunde skrive
under hekpaa. »
J en Lejekaserne var der engeka
to jcwnaldrende Trenge, der fandl
paa at more fig med at rutche ned ad
Gelænderpwrlet, helf oppe fka fiel-de
Sal. Den-s respektive Msdre sit det
at se og gaö lwer sin Kommentar«
dertil Ton ene sagde: »Dir nu her-.
Jens, hvis jeg træffer dig not en·
Gang i Lag med at rutche net-, dck
vil der Dante en Omgang af Messer
Erik —- forftaar du detl« —- Den
enden dekimod appelletede til sin
Drengs For-stand og Jndsigt, hvot
farlig en Sag det i Virteligheden
var med den Rutchen, hva let han
kunde saa Overbalance, falde neb:
og blive ffamferet for Mystik-. I
Sau langt, saa godtl I
(
Ichfte Tun tilbgd der Im Im csns
nimudstaaeljcx Anlehnng til en tm
CMMUL Vegge Knafgtc falle medJ
glædestraalende Anfigtrr ncdud, nde
nd. s· Te blev tmet Don fersl
Gemüll-L Jens fik sjne gode »Tæ"kl«»
og forfjkrede lmftidelm at det illel
jluldc passe-re merk-. Harry fik fin
sædrmnlige Forelcrisninq Um, hvssr
resilabclt det var, og at forsmndjge
Børn ilke oilde gøre faadan nagel
naar de var bleven skjort Anna-kl
Tom pack Futen dewed o.l.fr.
Summe Tag hen mod .»lsten«
nmatte liegge Mødre ud i Bycn nt
befstge nogle Ærinder -— og en
gylden Lejlighed var atter for
Haanden Zacry benyttede sig as
den og opmuntrede Jens til at gste
ligefaa. Men Jens tkoede endnu at
kunne file Efterveerne af sine Kl
og holdt mandhaftigt Stand. Saa
iuste da Hatt-U af Sted alene.
Dei var en Spiraltrappe, saa man
kunde ltaa foroven og le holt ned
M fltste Stege
Midtoejs sit Hart-h Overbalance
og faldt ned paa de ubakmäjerttge
Milch for aldtig at teile slg mere
til munter Leg og Sang."Ru tun-»
de W stakkell forwivlede Moder
W not sauste om Appel til Bar—
Judsigt De fleste man nsdvendig—
vis have Bank en Gang imellem.
Men denne Procedur hob-ver
hoerkcn at være brutal — eller
brutaliferende.
-——00.o.-—
SquundgmsdesForflag. I
Som Substitule for Forflaget
om« at holde Enmfundsmøde kun
harrt trcdie Aar fromm-mirs fel
gmde Forjlag:
1. »Den forenede d. e. l. Kirke«
holder fremdeles Zamfundsmøde
lwcrt Aar dog med den Fornndring
at der blivcr Kredsreprassenlation i
Siedet soc-Menighedsrevkassentation
s L. Egorandringer i ,.Kirkefokfc:l
nin blwcr som folget-:
, Knp «’ §3 Enhver af »Den
Jus d. e. l. Flirles« Kredfe maa la
de Fig rkprwfcntete paa Aarsmsdet
on muligc clstra Kirkemøder ocd
ecu Præst on een Lægdelcgat Hur
en imst 1,5()(«)Kommunikantek, hat
den kliet til at lade sig rennt-sente
re Icsd to Prasflcr oq to Lægdeles
natu- og soa fremde-les med et Til
lus-g as een Prwft og ocn Lckgdeles
nat for hvekt 1,00« Komenunikaw
ter.
§4. Samfundets Fokmand er
desmrer vcd Anrsnwdet.
§5 Kredsreprckscntamer og»-Ten
Ente-» silrle«s Fiirkcsmadsmedlenp
mer udqør zllcødctss stemmebercttiges
de Medlemmer.
§U. Randszzwnde Medlemmcr or
Taadnnne sum Mode-l gib-er den Net
tighed.
Li. Endojdores jndifmrsz i »New-r
for sitesömjszisioncw §3, at Krcd
Im rasisgcr er)rcl-s·cxitatttcr til-Fam
snndctizs jsxorsmoda oa bver Krebs
Lusmicr sinc- :)iom-crs«csnmntck5 Udlcrg
Esrbundcsz mcd Aaantodet.
Zum ylscgrundclse irr oviknfmacns
de fkal jeg blot tilføje, at for dct
Ort-sie er vi cndnu ikkc surrte not til
jun at baue Zamfundsmodc iwert
trisdie Anr. Vi isr ikke stasrkt not
organiservdc Tcrfor maa cis have
Aar-Impde Tcrkræst hat det vist Fig,
at sei Man-g pcm Gnan maa heu
isise Sage-r til Kredfenes Dksftelscy
uden at disse dog kan have nagen
afgørcnde Myndiqhed. Bote Rats
møder. som de nu er sammt-used er
ikke Samfundsmsder.. Kredsene er
Mc ligeligt reprwsenferede, der-for
staat vi samlendis, naar det gaslder
om at Lage Beslutninger. der kra
ver hele Samfundets Stjtte Vi kan
beslutte noget i Aar, iom saa blivek
dadlet cller sanfte kuldkaitet nckste
Aar, fokdi vi hat Lofalkeptæfentas
tion og ikke Kredsreprwsentation —
ille Samfundsmide Taiot mqa vi
have Kredsrepræfentatiow
For svrigt tun feg i alt væsentligt
flutte mig til, hvad Past. Krogh
stkiver i »Danskeren« as 16. Mai
beste Nar.
A. S. Nielfen.
W—
En tkistelig Traktat
hat oer vwrct til Vcslsign.-1ic. Foc
ot Pnr Aar stden besondre Paitcsr
.sarald'.’·.cns"rn UND-Mut as Trot
tatblctch ,,Vliu Tod« TiedksligL at
destte gnde Foremznsdc Tom san
mange- andre iklspc ltlco fort-Mk
·»Vli:) Lus« mr mlaxp " oches, ot
den cnkeltc Mcnighm cller »Um-st,
der snfkede Traktatcsm kunde benut
te fjerdc Side til Bekendmørclscr
om Gudstjencstck og Moder, samt et
Par Avcsrtissementer fra Fort-et
ninqsmænd, iom diss( naturligvjs
maatte Male for. Pan den Munde
can Udgisterne afholdcs.
VI sandt, at den Qrdning var
god: vi kmode nogkc lldgnver af
»Bliv Los« her i Grecnvillih oq di
gjotde uden Toivl Nym-.
Det fvrekommor ncsmlig nqu, nt
en faadan maanedlia Traktat san
gsre god Tfenesse f. Ets- ved Hins
beisg, især hos den ukikkclige Dcl
af Folket. Syneg not, det gaar an
at komme en Gang eller to Gange
til Falk for at lebe betes Junker
den m Herren oq iaa med det
kunnte indbyde dem til Guds Hut,
men war M lau Tlliyneladende slu
ist vix-ket, saa syn- det mig, at
Gewaler bliver stedfe vansteligk
re(det er maafke min Fell) Der
bnod, san man hver Gang baute
mmedennyttaktch davilden
i de steste stille-the anbne Osten oq
tale den Sag, mai- qerne Mc
W M M Cis-Mundes but
se og vil udqive en Jst-den Trak
ists M bei komme s M un fes
-—.
Aarsmsdet af. For Ivriqt bar vel
Direktionen af »Donisl) Luth. Publ.
Hause Myndighed til at fcette Fore
tagendet i Gang.
Hvor der er lidt at en By, vil det
næppe være vanfkcligt med lädt
god Villie og Arbejde at faa Uds
gifterne i den lokalc Menighed dast
tet ved Avertissomenter fm en og
andcn as de bandlende i Vorn.
W.C. Niclsen.
.X . .
Tanten om Udgivelje af et Trak
tatblad hat vi her i Forlagshufet
alt længe syslet med, og om den vin.
der Samfundets Vifald, trok vi, den
kan realiseres Tau vel med Fordel
fok Hufet som til Gavn for det
firkcli.xc Arbvfdc iblcmdt Dort FolL
NO Stov Nielsen.
.·-—- —M ——.
fOplysning for
dunste Lands-gete.
Om der er Dunste, iom tasnter
at lob Wird, saa er der en Del
lgisodt Land til Ealg her i Redwood
,Co., Minn. Landkt her er cndnu
jmeqct billigt, sælgcss jra 60 til 80
Dollats pr. Acri-. Her har vi cn
sdansl lntl). Meninbrd med egen Kir
tc, fam brtjenickti of Pastor H. W.
Vorm fra Zlescpn Ehe, og pi vilde
muss Hände soc-d um vi tunde san m
Tcl Landsmænd ind her.
L
i
i
l
fu«-- neu-inm- Lvinsnxnger heu
«.n«ndcs man Ein til xflizbnmnd Niels
sen-m cllor Jcnix C. Sankem elim
,c-ITnn tiå sinken-:- Foknmnd J. T.
Lsntssrm :Uc’omnn, III-jun
Vj Inder folgende private lldtas
lcläs as LIketiighrdcns Formand til
Reduktionen ntedfølqet
Vi tre Masnd blev valgt af Me
niqlnsdm for at vi oni mungt knu
fdcs mer nonet for at san Mvnigs
bebe-solt ind her, da dcst mcfte of
Landst, fom blivrr folgt her, blioer
opkøbt as Katolifker. og der Mol
ske Prwst her aør ou Zor at fao
flere ind.
Ja, del gælder jo om, book det
kan lade sig site-, at for-ge Kot-I
«nierne for derigennem at stykke Me
«nighederne. - Red.
)
( -- W
« Stat vi da preve.
; am det lau lade fis Its-tei
l —
; Hostie-« Dem-, at vi innen for
HGuds og Kkifti Menighed iaar en
sammenjluttet Hjælpefokening, hvor
.oi alle, Præftek fom Lægfolk, Lan
lvom Medlemmer. Jeg heb-ver ikke
"ut henvne til, at det er efter Guds
«Ord: thi hvor Grundloven er Kret-»
lighed, folget dette af sig seit-, lom
vi saa i den firste Fotsamling. De
havde alle Tinq Als-kurz selv om
den private Ejendomsret ikke detved
ophævedes·
I Og del oil blioe den billigste For
ening, oi lau icrnie os; tbi vi her
uore Immer on vor Organisation
th vi Mr Mitten eile-r Firypten til
ivort Modested ogiaa di segne- Dage,
Idet iiadrr jo intet.
Mange ai vokt Fall holdes bot-te
Ifra Herren-I Nandcmidler i Byrrxvr.
Moor Wirtin-u for dct dngligc Bxød
ier Wan Paa Lnndet har cset min
kdre at iige uden for note unge, nanr
yde fide-n muligviz lommer til Vorn
iVi behøsjer ille at ionlutere hveklen
med «DanilVrodet-iami.« elle mesd
Dania,lun isgc at draqcsOmsorgikik
vorc egne. 25 Ets. omMaanedem en
«ten dist rr im Mond eller Winde
vil værr iilitrwlleligt til at dirile
iTvangen im denne Side. Huik sau:
idet er tun en Bitinqt men allicjeveb
en ncmcst nødvmdia oq velficznei Vi
liim, iom Dil hjaslpe de »lidet tro
;ende« til at holde bedre samtnen og
·dragc adikilliqe indess for Deren,
hvot cyrden leder os til de ilsnne
lGræsgange og de stille rindendeVans
ode
Dette set Aar-nieder
J. Scott.
W
Dich-Wer spie-.
Guten en ældre Rinde eller en
mindre Familie san san Stadt m
ensatmomkrinqubetiw
sm. J tllfælde det er en Zwi
lie san senden W ins scheide.
Was Leu summte-. Nun bea
veyde Ia til »W«s M.
Damms mod Normen-exze
Ved et Møde i Zlagclse fornylig
holdt danstiameritanfk Prasst Joh.
Thoksens et Forcdrag om Mormoniss
men. som her gengives cfter »Zw
gel feposten « :
Taleren indledede med at fast
slam gt Mormonismen ikke er no
gen kristelig, men fnarere en he
denfk Religion. Mokmonismcu kan
faaledes ifke henregnes til Sektemh
da den intet hat med Kristcudoms
men at gute. Man er tilbojelig
til at undewukdrre Futen ved Mot
1non—Agitationc-n, men Statftikfcn.
godtgør. at denne er en vie-selig
Sanifundsfare. Der finde-s her i
,L«andct 68 Mormnnagenter og 79
J:Vkedarbejdere, og der er sidstc Ach
Afkmädt 2837 offentlige Moden Fore
mzxist ist«-IN Husbcscz med oq Löf
129 »den Jndbydclsc, folgt 11.584
Bis-Her oq uddelt 5118,337 Zfrifter.
J Summe Tidskum er der døbt 313
Proselntter oq affendt HH til Utah.
Det er saaledes en meqet Lewdelig
Viranmshcd. de udfolder, og er, ZEwa
ofter Judre-:Wisk-sicm. den fmrssc ur
kmniscrcscsc Bonn-Helle Eier i Lande-t.
Este-r Morcnonerncs Menan sin
dcsZ der w Hirten Mide Vom-:- wir
ke (:lf?ormoncrnes:·) on Tiasvekcsim
Alle Jlse-2Icor1111!:1er Inst-er til Zitt
Oeimss wirke- oq er-th1itt;1ct·. »Im
smde .ii4rkcs« oprcsttrdes ssrst Hm«
da Joij Emit sit sin IlokscnbarcL
Te. Te bar en Nackte heilige Wes-ask
faafom Mormons Bog, Vagtens Zog
m Ton fosusligc Perlen tin-Tons de
u-.mstnar« at do tror mn Bibclcm
mcsn den«-:- LImg af den minder
Mkrkt on: en Vis III-and Taieren
opjwfus Dismm forkfcsllige Affnft
af :U«·ormonblades, book-If bot klart
from-gib at de- ganike forsaftcr Kri
ftendommcns Grundsasmingek Te
lasrcsr fault-dess, at Vsznnesfencs bar
Iksoet icrnge for do komme-d Wo Jok
dm men dcsvkvrre tun de ikke hu
ske noart fra denne Periode. Der
er ikke con, men mange Gndcr fog
fssudindrrL og Gudeme hat Lkgeme
med »Ur-d oq Ven«. —-— Der findes
I? Nrodcsr as Ealiahed, hooraf den
højcsus Grad er forbeboldt Marmo
nerne i Utah. Saligheden bestadr i
et fotfat asgtefkabeligt Sanktio, bvor
der Todes udødelige Born. Tigie
Læresastninger ffoldes en Wabenba
rimL der bekrwftes of ?- Vidner, der
befiageligois alle sent-re er faldne
fra. ’
Lin Vlodsorsoningen last-er Mor
1nonerne, at der er visfe Sonder,
der kun san forfones drwed, at Stin
dekensBlod Moses-. Brig-hanc Young
sigcr fault-dem »Man stulde vente,
at mange vilde komme til os og bede
os om at udjfe den-s Mod, men naar
det ikkcs ster, bst Nestekasriighedev
trusde til« s!!). De Sonder, der
krkkver Blodforioning, er bl. a. Fra
fald fra Mormonismemsabenbarinq
at Templets Hemmeliqheder og W
struenö Utrofkab ovetfor Monden
(dc·rimod ikke omvendt). Marmo
nerne lærer om Daqu for de Dsdr.
Alle de, der et dsde fsr f830, ka
kun frelses den-ed- at en Mut-man
ladet fig dsbe for dem. En Mond
paa ca. 70 Aar besluttedc at lade fis
dsbe for ka. 100 af sine Forfædrr.
Hans Kmster fcap imidlertid op,oq
bang Sonner maatte ttæde til. En
enden hat endog ladet sig dsbe for
Motten Luther (!).
Versenkt-set florcrer endnu, twds
Mormonernes Benwgtrlse, frodigt i
Utah TM nnoasrende Prcvsident
hat Zool-des 5 Koner og 43 Born, os
Leber-en of MormonsAgitattonen i
Standinnviem Andrew sonst-m dar
maattet vedgaa at have 2 Koner i
fah. Flcrkonetillet efsiskercde ikke
i Vesqyndelfem met-. i 1843 fis Josef
Smit qennem en Lebender-IN
cholinq til at Lage fig en Kone Nr.
2. Nr. i, Einma, satte sig enerqifk
derimod og gav farst efter. da Smit
havde haft 3 ,,Aabenbatinger«,
hvomf den fidfte gis ud paa. at Em
ma stulde »udryddes«, hvis hun
.fkemdeles modiatte fsg Befalkngm
»Den fertige Præsident, Brigham
onnng, havde enbog 21 Konek og ea.
«70 Bim. Mormonerne her-den at
Flerkoneriet vel leeres, men Me
LpraktiiereD men der findet bevisligt
sen Mængde polyqamiste ,Æqtefla
-ber, der er indgaaede i de lenkte
Nat-.
Grad er da Moment-sending
IWMIP Flkst vs stkmmkst at M
Hm manqe fom mulict til at reife til
woh- hvot Nummern-s politier
