Gemenng
in dst Mathematik-ask- Kirlnllv
— Hi —
J. .J. XII-Ole
(P()t·tsat.)
»Men lud os se i Vasrelset,« tilkøjede ban og
ubnede Døren.
»Nun er her Ach-, l’apa," sagde Louise 08
Iøb jgeu ned i stuetx
Begektek kom Halvorson med Brevet. ·
Pmen var jmidlektjd kommen til Kræktetc
, Hn Ilnlvorson lass-ts- Brcsvet Mit, hvorved Pa
mjlim blev nugct bemliczcst, men alligevel meget
fortan-set over Blum-· Borste-Fa
Im Pfui-n hörte, Doms Nin-n blev nmvnet i
Even-L Slog hnn Hindernis samtnen og gav en
Lyd. som sknldes hun fass nok et Aufs-Id· —
Mal-je sprang esse-r Van(1, merk denne Gang mi
det ikkcs nødvendigt.
»Nu! saa er Plnglen flii»jet, ——- ——— — ja, jeg
bar rigtijknolc en dejlig Höre ak bende. —- —— Hvad
shal jeg nu skrive lijem til liendes Puder-, eom be
troede mig sin dykebare sket,« euklcede Ernen.
,,I)et et- slet iklke Sae karligt,« svarede Ar
Ealvoteon. Hun et- bedke stillet i Rittepring end her
i Sommerdal; thi liun er temmelig religest anlegt,
og den Slage befindet- sig eiltelden vel undtagen
iblendt der-es Meningskteller. l ltutspring Skal
Danslcerne vix-re en Del religiøee ak eig, link jeg
heft, medene de, sein bot liek i Sommerdal er
ak Naturen met-e anlegt kot- den glade Kristendom."
,,«Ja,« akbkød Knien, ,,men den Dora — linl
—Jeg kanikke ndstae at tusnlie pea liende — den
ne Skinbellige og dømlnesyge Paris-per —- — Haks
de lmn endda kreperet den Nat, kørend lmn rejete
her kra B)-en, da hun laa deroppe paa Værelset og
hielte-. — —- Ja, jeg vil nok eige, at den Klasse
Volk, bvortil lmn bei-ek, er mindre behagelige at
omgaaa llnn tager intet Ilensyn og er aldeles blot
tet kot- Dannelse — —- — Tienk hat-ei —- nn skal
Blne kontroleres af en sasdan sjask —- —
.,Holdt nn Matntnal Jeg eyntes Lor Renten, at
Dei-a vat- nok sea smnk en Pige og ordentlig i eine
Klasder," indvendte Halvoreon
»Ja, saaden et- det altid," mumlede Pkuen mut.
»Natu- jesx talet om en Sag 08 bar den aandelige
side for Øje. Sea optager dn det altid paa keidelig
Vis. Jeg menek selvkelgelig, at Dora intet Regt-eh
bar om Dannelse og tot-staat- Sig ikke en smnle
paa det alt-inne og Edle i Menneskelivet. Det vilde
t. Eli-. iklte nytte en smule nt tele med liende om
Volke-enden —- — ·
Nn sltal natukligvia alt det, Sotn vi saa nie-j
sonnnelig liak bygiket op, nden Hensyn nedbkydes
— lnn —- jeg gidek iklke tænke paa det.«
»Nej, vi vil heller ikke tasnke paa det mete, men
heller-e Lea til Evile," bema1rlcede HalvotSOn pas
es tät- og likegyldig Kande.
.,·Js, livetn det- er i stand til at tage alting
saa ovekkledisk, sotn du set-, kan sagte-is komme
igennem Ver-den, svakede Prnen og konvandt gen
nem Deren til Sovelkaanneket
Hele Familien gaak til Ro.
VII. W OC IM.
Des-a blev meget glad, da hnn modteg Blnas
Bkev. Hnn meddelte ein Pkne det- Indliold o
spnkjkte bende til Rande med Henayn til Plads km
slna Pkn Hart-is, der selv vat- en ivkik Kristen
ok Lusrerinde i sendageelkolem koreted Inst-t, at
her ver en Mission at vEis-e. Bktek nagen Betænkning
sagde linn til Dorn
.,Naar De i Akten geat- paa Stationen ekter
denn-« Mike-. kan De godt tage hende med Dem
het- lijem Hnn knaa gerne be her-, indtil linn kan
Lan sie-et at gere. Jeg gkal pnive paa at skoffe lu-«
de en Plads bei- i Nazkbeden."
Dom tnklisislo Prnm f»r ’l’ilhuds-t og ventcsdcs
mod Lustigspl Elmis Ankmngt. Men lnm krygte(lo,
It Plane-n slmldp blind »Als-got og Flug-ten stand
Ielz thj lnm l((-nrlt0 SMre vol Elnns Olngivplmsr ug
vidstsz sit disp·vjl(lp liljws xxjkprt alt mnligt for at
hold-.- henele borte km troemle Menncssketc
Klolklten 7,30 var Dom pas Nation-du« ng fem
iev Minuttek sesnere kom Blau med Pola-L
Dort-, der get-no vildo gstko sog-It int- sin Prol
Ier. hinde- hek kostet ån pas-endet Mission at nd
iøka Med en Søsteks Kitsrliglked modtug lum Bl
au og kørte hpnde med lijem til ls’1·u Rat-ris,
der hilsede pas Blau og bød hende magst ltwrlig
vollkommen isit Hug. Fian og Dom slmlclo dole
Vækelse sammeln mea de sov iklce market den Mk
sie Nut. Bluts var dybt bedkyvet i Ast-den over
tin Syvcl Dorn bad mecl bot-do og søgto It rette
bot-des lud-se Øje mod den konkæstede Kristur.
Uev Blns blov stetige vecl at kluge over-, St hat
hsvcle lovet i syndon mod betlre Vidende.
Den kslgonde Das undokrettedo Pru Ihn-is
Pigokne 0m, at lum hin-de kaaet en velløcmet
Plstls til Blau hos Bat-etwa Haares-, som boeelo
ps- don hocken sidc It Sud-a Man Plsdson blov
first ledig ektok ou llkos Pol-Mk
»Don hist-o Fiel-et- Ilksl rot have Tslh tot-di
Inn ordnet sltlog m vol. Dot ni- sollt, du tlk
Mäs, og der er sit-int, It da· like slul loqgere
bot-t, medaxt dot bodsto It alt ok dog dem-, It der et
on hel Use til, du sit-l Zu l Plsdr. laden den Tid
list-bar jeg, du bar tust dot kodt meä dln Ful—
setz« ugdo Don ok trykkoöo st Ky- pss Blu
Uml.
»Ist vilcle rot-no kalc mscl Pistoj- Bknv," us
ds Bla- lnn pas Pomiddakou »Vll ein III msd
mi- ästlmssp spat-te lum Der-.
Meget get-vol as nam- vi skyndek os, kan vi
let blive kækdige med Arbejdet Kl. t0,« var sm
ret.
»Er Pastor Brun iklce noget satt-eng i sin Op
tmsdevl« spurgte Elmh
»Es-n er hast-d mod Parismerne,« svarede Dom,
»men mild og kærlig over for Toldere og Syndere."
0m Bktermiddagen kulgtes de to Piger ad lieu
til Print-ten Pru Brun bad dem vente til her-des
Mund kom lijem. Ilan vat- gaaet nd for at talo
med en gammel Broder i Herren, som lau kot- Diej
den. Imidlertid talte l’1-u--t.e-l·kuen med dem om Li
vet i Gud, men lnm spurgte Slet ikke Eins om, lwor
dsn lnm liavde det med Jesus, hvilket Dorn meget
forundrede sig over.
Omsider kom Pritssten hjem, ng Pigeme kik
l«ejliglied til at tale med dam.
Dom hin-de komd tænlct, det vilde viere en
let sag at lede Eins til Fred med Gnd, nasr lum
kørst lcom ned til Rat-spring. hvor der kandtes
et helligt Samkund og en tkoende Ptæst, mev hun
erfakede sankt, at Blau hgvde mange Hindringek
at overvindo.
,.Velkommen til Rutspring!" sting Pastok Brun,
da Dorn kremstillede Eins for ham « Jeg hunder,
at Dei-es Opbold her i Byen mag blive Dem til
VelsignelseV
,,’I’Al(, Ili-. I’astoi·!« smrede Ican og tilkfijei
de blin, »·jeg vilcle gerne tale metl Dem om —— ——"
,,0m Jesus man-ekel« køjede Prassten til
»Ja, Hin Pastor," svarede Blut-«
»Det er mig altid en Glnsde,« sagde Pastet
Brun, »nt tale med Menneslcer. som længes tilbage
til Padeisliuset. Men km- nt voi- Ramtale kan bljve
»ti! Velsignelse, vil vi bøje vor-e Knie og bede, at
Jvor bimmelske Puder for Kristi Skyld vil give os
ein gode Heilig-send til Vejleder.«
» Pestok Bknn bad en hiertelig Bein, hvorelter
lien lienvendte sig til Elna og sagde:
»De Enges alt-san ekter del-aus«
»Je, det gør jeg."
»der-us lasnges endnu were ekter Dem, sagde
Pastor Brun; «tl1i lian et kommen til Verden for
at gøre syndeke selige. Dei-for ruabek lien nlle
Vegne: »Kommet- liid til mig alle, Som akbejde og
eke besvnsredel og jeg vil give eder Hvile.«
Elfter en lille Passe spnrgte Einen
»Es-ed for-stauen ved Betegnelsen
1. synd nwd selljgesnden«l«
»Hu-opfre link De dette Udtkych spurgte Prak
sten.
»Ja, det linslcer jeg iklce san nøje; men jeg
lim- liørt det fleke Gange i den Tid, jeg gilt i skole.
Og det korelmmmer mig, Degnen sngde, at den
synd ikke lmnde korlades liverken idenne Ver
den eller i den tillkommende."
« »Er De bange, at De lim- begnuet den Syndl"
spukgte Pisa-isten videre.
».Jeg krygtek —- -— — —
bit-re filc hun ilkke sagt; tlii stemmen with
de hende.
»Deine Udtisylt, «et synde mod den Reuigen-M
findt-s slet ildce i Bibelen,« svskede Punkten ,,Det
er et galt lldtrylk, der kan kjre til gele Kote-til
lingek, og det M let blive Skæbnesvangekt for
vnkte Menneakek, der ilklce endnu et- lkominen til
klvile i Troen Nei, den synd, som De tænlcer paa,
wilde-: ,,Bespottelse mod Hellignaln—
den". Og vi vil holde os til eriktens egne Udi
trylk, mei- i en Sag som denno, lwor nlklmse sann-its
tigbedev okte liwnger sig fast i det most added-de
lice.
Bt Mennmlm sont ei- opfødt i et helligt Wein,
lun were kommet botst lku sacuknnd med Gnd uden
dog et have hegnnet den lryqtsslige synd til Dolden.
Og et Guds Born kan fulle i synd udcsn dog dei
ved at lieapotte Heilige-indem
Der et- Memieslcer, soin lam- ndtalt guteng Be
spottelser imod Und, men de bespottede ilkke Hel
liganndem tlii de kendte liam ikke ej heller bang
Vtwlc
«
· FIn tmloeisk Rtndssnt rette-k- on Gang det sam
7m·- Rpømgmaal til sin l’r0k.-ss()r og fik folgende
swa
s ,,Rsssp0ttcslao mod Honigmaan bekam-m imm
Yet Motive-ske, dek- har nmagt Guds Godbed, det
vil giess, ek- ovorgangen tm Døden til I«ivet, km
sMøkltet til lxyseh km Satans Mast til Cud — Ins-d
Vidfmdo ok- V511i(1. misd fnldt Ovssrlnsg 02 krit Por
snst balder Sud Djnsvel oq Djnsvelen Gad, Gutls
Cervia-er iok Djmvelens Gernsnger og DIE-volens
Gemüt-get- kor Gnds Gomit-gez balder liys kot
Mpikko og Meika kot- liys. Dekved spottet- et Meutre
sltc Gnd og for-Stets Naadens Asdd.’·
, sig mig, Blut-, hsk De but-et Dem smaledos
«I(U"
i »Noj, stell-ist« svskede hau," wen sog bat- dog
«syndot mod desto Vidondo· Jog hat- gjokt Ist-dan
»ue Tini-, som sog godt vidstc vsk Syvd. Og dot
smlev Das læsto sog at Vers i Rebmetbkevct,
bvok der stock »Als syndo vi med Villio after at ha·
vo san-must sandbedens Erster-dalie, or dot- ikks
Okkor more tilbsgo tot- synden, met- en krygtolig
Donat-Mag It Dowmou og on brovdeado Mde
hoC Iom sksl tot-tagte do Statistik-U
»Habt-worden« or skkcvet til Kristno at jet
disk Rod, og dot er jo let korstasoligt, at der-sum
nagen gilt tilbsgo til Jsdodommoo kot- st muss-Ia
Port-lgelsov kot- lcklsti Mkle du husgdo haa
cis dorvcd Krista- 08 Ist-alten i hsm kor Tid og
Eviskbod," nsrodc Pisa-sten«
»Trot- De, Er Faktor-. It det- ok Inn-ge i den
sitt-St, som an lesen-, dot- bsr hegt-et den syvd,
som duldet-« Bespottolso at llellikuuäonsp spat-—
te Dort-.
»Ou! dot st- ku aller muss Ist-öst- iklts jeg
Iaen det, sota set tot- os alle Isidor ma, ok, It vi
korakbejder ver egen saliggørelse mecl Prygt ogl
Busven. — Dei-um lian vi tsle en enden Gang. Men
i Deg, da der gielder om at føre en segende sjrul
til Jesus, vjl vi ilcke befmte os med disse dunkle
og svxkre Spros, men hellere hol-le os til de letkor
stauelige og klare steder i Guds Ord som til lsllcs.
dem-: »Gud vil, et alle Illonneskcsr skulle blin
selige og komme til sandbeds Brken(lelse.« Og Je
sus eigen »Den, Som kommer til mig, vjl jeg ingen
lunde kaste hen ud.«
Dersom De havde begaaet den synd, som er
til Døden Elna, de havde De ikke weiser her j Dag
kor at spørge efter Jesus-, thi den Slegs Falk har
jagen Beclrøvelse ekter Guel. De ksm viere bin-e
iimod Gud i deres I(’0rhazrdelse, men de sxiger heim
iikke kor- at erholde Porladelse for Syndeu Men
LDeres Tilgt-nd, Blna, er jo en hel enden. De er be
kymret, fordi De er kommen bot-r fra sumkund
»med Deres Gud og Eli-eben 08 Dei-es Aend er um
lig, indtil den igen findet- Hvile i Tiser paa Kri
.Stus·«
»Ja, «jeg litsnges-indcrlig efter min Preisen«
Svnrechs lclna og tilkøjede efter en lille Pause:
»Da jeg var lijemme hos min Moder, elslcede jeg
min Prelser at· mit ganske Hjerte og talte fortro
lig mecl lmm om alle ’l’ing. Han hol-te mine Bønner
og glnsdede mit Iljekte. Men jeg liar vasret 11tis0,
og hat« t·(-rla(lt hem. Min sjasl søgeis efter imm,
Men ka« ikke finde dam· Han link skjnlt Sig kor
mig· Gid jeg- (log kunde kende og finde linm og
komme i Samkund med liam.«
Det bankede pas Døren. Et Ildbud fra den
gamle lzrocler, det- laa sys, bad Præsten om uopi
holdelig at komme over til hom; thi hsn forventede
i Aftenens Løb at gaa lijem til Herren, og der xar
»en Sag, som lian ønskede at tale med Præsten om.
Han kulgte meci ans-lis
,,Vi vil komme igen i Akten,« sagde Dorn til
M Brun.
»Ja, kom, jeg haabek, min Mund kan blive
lijemme,« svarede hun.
»Trot- du da, Einsi, at du bar hegt-net den Hyg
telige Bilds-Unka spurgte Dota, medens de gik
pas Vejen hjem
»Ne·j, nu tror jeg det ikke mere, men jeg skal
ikke nasgte, at jeg bar net-et asngstelig for den
Sag. I Bftekmiddag en en tung Sten bleven rullet
dort km mit Biene; men der er endnu Here, Som
tyngein Det et- mig vel en Trost, lide jeg i Dag
list Mist, men mit Hierte ,e1- endnu tomt og kor
lsclt ak Gad. sJeg er ked ak, at samtalen skulde
lige lilive akbrudt pag dette Punkt, livor en Lys
sttanle begyndte at trxknge ind i min sjueL og äog
længes jeg meget ekter at være ene en stund,"
svakecle Blum
»Der skal nok nltsnmmen blive godt," sagde
Dom, ,,tlii den list-re Prelser korstaar at Styx-e alt
til det liedste. Nu knn du gen op pag mit Værelse,
livor du kein viere ene, medens jeg gør mit Arbei
de. Siden vil vi igen san lien til Præsten.·’
,,’I’nk, Dort-, kor din Godhed og din Opokrelsel
Leg et- aldeles nvxsrdig ti! al den Kterliglied, som
udvises im0(l mig; thi jeg hat- korvoldet dig Mod
gang for Kristi skyld," Sagde Elna med tust-efle
te Øjne.
,,Ilvor lasnge vil du dog blive wd at tale om
des-. sagt Herren tillod det for at føise baade dig
og mig bort km Dødens Sted lien til hans Herberge.
de belliges SamfunC lnsor sankene kan blive over
g)«(lt med Olie og Vin, og bvor Liveti Gncl kan
kaa Nil-ring
Om Aktenen kortsattes samtalen igen og kom
kørst til at dreje sig om
2. solvhjælp.
Don Sau-le Mantl hin-do lukkot Sino- Ojnes j
Prokl. »Ja. Josusl nu lmmmor jeg,« vak— ltans sidstii
Oril pag dotmo Juni. Ilnn hnvdo sjjlt en indre
Trich-g til at gin« Pripstssn on Opnnmtring, indem hun
zgik but-t. Hans Ord til lmm var ikkcs mange, men
l fyndigm
: »Tog Dem i Ast, Bruder i l(1-istns, for at bo
has-se Vsntroon hvodonten dot saa m hos Lassgkolk
Iosllus Prasstor De mode-r den. Vat- ikko bange for
sclin at ikks Ilckrou skal ems( Dem bange for
sdmn Men dorsom Do otodse xil akslme syn(lon,
stprtdilko Omvondolse og syndemes Forli-deine og
html tago dot d) robaro nd fra dot slotte, saa skol
Do vtkro Som Guds Mund. Hort-en volsigne Dem,
min Bmäor. Bau give Dom at blivis ot Redsknb til
inmngos Prelso." —————
»Jo- list ovdnu ot SpjikgsmaoL Ur. Paototz
sum jog øvsltok ot Sorte-« sogdo Ell-C «
,,Sig trom." svokodo Post-or Brun
»llvu1 skal m symlor got-c- kok ot blive krolstl"
,,0psivo sit selvarbojcjo og tro pas den Hor
Iko Josns Kristus, som krelsor syncloro of Nat-do al
·ouo uckou doros egno Gemängor," lød Svoret
»Es-ad tot-states vod solvorbojclot,« opurgto
Blns vidoko.
! »Ei. Motive-like man blive sldolos for-tobt i sjg
Qsolv « vat- sum-L
; »Iok or tot-tobt, dot vod jeg, wen las-d skol
Sjog got-o tot- st blivo holst-. XIV-d skol jog gøko kor
Est komme i Somkuud mod Gudl Dot- moo vol do
were nosot jeg sksl got-o, soo Gnds Vroclo mod
Hals Its-v okvondotr. Jog lkou vol do iklko soodon ndon
It gib-o uosot Iom holst blivo ot Guds Bart-W
.,«Jos sots vol-, hvcd Do sictor til," ovorode
IPrtksto21. »Do ot- i Poet-Cl mod ot villo stsætto Kri
stu- ok bllvo Dom solv on hol-on Uov den Got
hing Ins-o l Vviqhod opgivos.’1’hi dor or ilklto Ptol
Iso i uogou sadon oncl Josu- Kristusz tbi dot- ek jklko
znogot Indot Nun undok Eimmolou glvot iblsndt
Monnoskopo, vod hvillkot vj sknllo vor-do krolsto."
»No-, dot voro lot-It kn- tbi jog vod volk, ot
Jesus er den, som Skcl del-c wiss wen jeg skal vol
fda ogsaa selv hjælpe til,« indvenäte Bin-.
»Dei- Sidder en Paris-Der i Dem, Blnc,« sagde
Pisa-isten ,,Pakisæeren vil altid lijælpe sie selv til
Himmelen ved sine egne Gerningek elleri det wind
ste lijælpe til dermpdz der-for fest fis-: alärig orug
for Jesus, sum kun krelser kortabte syndete ak
Naade alt-ne- Men Toldere«og syndere gaar for-an
ind i Himmelen; thi de link intet godt, ingen gode
Gerningssis at fisemvise, derfols gaar de til Jesus
og blivek freiste at· ufokskyldt Naade.«
..X..«,j. Pastms Bisun jeg er ingen Parisnien Jeg
«l(«g vil fresse-s at« Naacle. Men hvad skiil jeg gøke;
tlii min synd er stor? Og ved Missionsmødet sagde
Des seh-. at den sj:1-l, sum wilder slml ciji —- — —.
III-ad skal jeg gørcs for at nndgaa Døden, den
ewige Dø(l? Min SJsikl er i Angst-» og De gør mig
emlnu met-e frnsskriiskket pag den Munde-. Do taki-.
De tror vist ikke, at jeg mener det alvokligt."
»D» er aldkig lyklcedsss nogkst Menneqkn nzd
egtsn Anstrengelse at naa lrem til Und, Sutn boede
indm For Fokhænget,« svakede Pay-tol- an. »Der
imi III-satte Polket ikke kommt-. chen var spærret
kormedelst dets synder. Der gik den Yppersteprktht
alene ind een Gang om Aar-et, som Guds Ord Sigm-,
ilcko nden Blod, livilket han ofrede kox sig selv og
Polkets symler, hvurved den Helligaand gav til
Rande-, at Vejen til Helligdummen endnu ilcke var
aabnet. Der Runde ingen komme til Gud udeu ved
en Prasst eller Ypperstepræst som Mellemmaudz thi
Loven fordandede og fordmnte Menncdket for syn
dens skyld til. en evig Portabelse i Helvede.
Ogsaa Hedningerne drømmer i del-es Uvidenned
ons. Gu(l, og der-es Digtere bar kilosofeket over Vejen
til Helligdommen og sagt-: »Vi ere jo ak han
slasgt«. Man Vejen til Gud fandt de ikke. De kor
blnv i Taage med deres Tanker og nasse-de ikke from
til samkund med Mid, sotn der-es Aand drørute om
og lipngtes often
Men ,,det, som Mennesket ikke Selv kuude nat-,
og det. Rom var Loven umuligt, eitel-di den var
kraktesløs formedelst Kødet, det gjorde Gnd, du
lmu smdte sin søn i syndigt Køds Lignelse og til
et syndoffcsty og stkakfede saaledes synden pas KL
det.« ,,’l’hj sag bar Gud elsket Verdery at han hat
givet sjn Søn, den enbuarne, at hver den, som trot
paa dam, jkke skal fort-ich, men have engt l«iv."
08, ,,Kristus hats krikøbt os kra Lovens Porbandelse,
der bsg blev en Porbtmdelse kot- osz thi der er Skres
vet, Indet er hver den, Som hængok pas etTræ.«
, alt dette er at· Gud, som korligte os med
sig selv i Jesu Krisusz efterdi Gud i Kristus forligto
Verden med sig selvz idet lum ikke tilregnede dem
der-es 0vertrædelser, og opkettede Porljgelsens Ord
iblanclt os." »Thi den, som ikke vidste ak Synd, hat
han gjokt til stnd kot- os, pag det vi i ham skullo
vor-de retfærdige kok Güd."
Nu er Porhiunget draget til Side, og Vejen til
»Gnd esr sahen og fri. Kristus jførte Sig vort Kød ok
I1510d2 »g w« szsndms mev stkakkede pas-. haax
Bau er given hen kot- vore Ovprtrædelser og opkejst
til vor Retksprdiggørelsa Da han havde ndraabt sit
store: ,.D(-t er fuldbrågt" km smertens Kot-S, ds
Kristus kom som en Ypperstepræst kot- det tilkoms
mencle Gede, og da likm var gmisst jnd i Helligdomi
I men, ikke mecl Blod ak Bukke eller Kalvo, men med
sit eget Block da revnede Porhænget fra øverst til
nederst. Og san var Adgangen kki til Naadestolen
for lnspk oneste fattig Syndor Ima .lord(-n, Sonn glim
vet staat-: »Har: indviede os en ny og levende vej
gennem Porhænget, det er bang Kød.«
Dette er Porsoningens store Undetn Ved Kristi
Porsoning pag Golgata lmr euhver synder kaaet
Prilusd til at inclgaa i Helligdommen ved Iesn Block
se nu, Elva, Jesus hat- givet sit Liv km- Dei-es
Liv og betalt for alle Dnres syndek nie-d sit Blod.
Dkst csr fuldlsmgt for- mprss end sitt-en Hund«-de Aar
si(l(«n. Og De lian slet ikke yslk nagen Hjnslp i san
lIc-k.s(«(»t1(le. Vil Do kreist-s. naa maa De frislneds af
Nat-des als-me Vil De ind i Ilimn1el(«n, ind i Holle
dommpn. san man De gkm jnsl wd Jpsn Krigti Blnc
Som en arm ug fortaht Synder. sum en Opmsspr ng
Misdkrstr man De tage mod Pardon af hin-A Hokus-h
thi Horn-n frohe-r en Rynder Af Nimdis nchsn Umsan
Gen-hingen ’ ’
»Als-l vi da gaa Loven helt korlsilsp spurgte
Islna - «
I
..«l«0ven er Such dermm nochn brugor dis« ims
ligt (l. c. brugcsk den som li0v," sxsnredp. Postok
Brim. Guci lmk givtst lioven til at ihjplslmi Manne
slcot okx iklcp til nt frelse; tlii var desi- givest sin fu«-,
som kunde lex-(-ndpe(5re, da erholdtes Retfakrdigs
ils-den virkeligen ved I«0ven. Men txt-holdes Retkmrs
dighed ved Lovev, da er Kristus død korgnkves.
klavde det Emket muligt kor voget Metmeske at ou
krem til Gnd vetl egen Kraft, da has-de Gncl ikke
ladet ein Sim, den elskelige, knuses i Dødev kot- at
redde os km Akgrunden. Mem vi ved, at et Montie
Ske iklce blivek retfmrdiggjort ved Lovens Geks
ningoiy men vesd Jesu Krisi Tro. lioven blev køjot
til kot- Overtrædelsernes skyki Den er vordeu vor
Tugtemester til Kristus. Den lmn vise os symbo,
men ikke bokttage den.
Kristus gjk i Dødon for Dem. Gan til ham mai
Dei-es synd, san tvættor htm Dem sjml ten i sit
Blod, san den blivoko livideke end Sau-«
»O, Pastok Braut Do miskorstasr mig," ssgds
Blut-. Hex vil krelsos at Nat-de ved Halm-; man je
tør ikke end-m erklaeko mig for at vme ev W
thi jeg vil ssa vødig blivs en Ihnen-; wen jss hu
skek godt et skkiftsprog km min Mondes hvor dar
staut-: »Vi- mig dirs Tro at elino Gomivssr." 08 cks
sog jagen Gen-ingen- hsk at bomvisz m man mit- .
Tro jo væte døch solv om jos an orlthkocio, It jos
troocio."
»sig mig, mit-X iuckvencltc Putor Brun, »ja-ils
ket sk Erst til steile M eilst- Puls-tonl«
Meist-J