Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 19, 1911)
Det, der besinnt Vor Gut-s Leb bist-at evindeljg, Uij 40, 81. »Ist dem som elster Gud.« Men 1-i Vide, at alle ng sam virte til gode sur dem, sum elfke Gut-. Rom. 8, 28. ] Tet er den ftore HedningeaposteF Paulus, der striver sauledess til den kristne Menighed i Rotte Disse Pault Ord er not baatet af baade Tro og Erfaring De udtrykker en salig Viden, som Paulus og de hellige i Rom har. tilfælles. .,Vi vide,« staat ver. » Paulus keudte til Guds Fsreisep med sit Folk, og personlig var han? kendt med Taa oel Modgang sum Medgang, og han havde lagtMcerke til, hvorledes alt snmvirkede. Den kære Gud ktret ille saaledes web stramme thlek, at Mennesker jagen Frihed hak: men hans sw tende Haand faat alle Ting til at lamvirke — heu inwd et vift Maul. Hoor underlist var det dog ikke gaaet med Paulus selvl Fra at væte en Fotfslger af Kri stus og hans Menighed var han dlev en Kristi Efterfølgev Bagefter saa han alle TingsSaxw bitten, under Guds ledendc Haand hen imod hans eget og andrcsBedfte Paulus var kommen til at se, at Gud elskede dam, til at kende Guds Kærlighed Tom den var aabenbart i Kriftus Jesus, oa nu elskede han aq faa Gud. Drtte var ham not Lad komme, hvad der mag, tcenkte han« det skal altfammen samvirke mig til gode for Tid og Evighed. Og Menigheden i Rom, de, der havde taget imod Kristus til Frelse, havde ogfaa erfaret og oplevet ifke san lidt, — Paulus henvifer til den ,,nmværende Tids Ljdelser.« Tier er to Fing, som fvever for Pa111u5' Blit, naar shan fkrivek, at alle Ting fkal Tamvirle til godo for dem, der elske Gub Det me er den »nærvcerende Tids Lidelset,« det andet er, at de er..frel ste i Met.« Der gaas ud fra, at Frellen i Erim-T —- den er fuldkommem men Vesiddelsen af den er ikke endnu full-kommen saubet strækker siq langt nd over Besiddelsen, helt ind i Evigs heben· Og alt skal famvirke til gode for dem, der elfker Gud, saa det, der habes, skal was. Men der er noget, fom ligger for-nd for det at elske Gub, og det er at Gud elsker os. Kmligheden hat fin Kilde og Qprindelse i Gut-, — »Gud er Kerk liqhed«, striver Apostelen Johannes. Allerede da Gud skabte Nenne fket oabenbarede han sin Kætlighed, idet han fkabte Mennesket i sit Bil lede, til Samfund met- sig selv. — -«: Ufan Inn- anrsj Rusthd til N«:!1c!·kc1 san-J m ums-crust sei-ON c: inw-Haku-«Timndlinzet Man san jo Inn-at undan n: lass-, geplawfc til. Kerlede alt msd Um nem Tidemcx dir-r foundh v·c1anirkede hen imon »Tidi-n-T-s Rinde-« Med det for Lje komme-r man til endoq at Tige, at alle Ting Kam-wirket til aode for dem. Gud NUM fvt shele den fyndige Slcegt· Dei er slet ikke at gaa for vidtt Hi —- Jaaledes elfkede Gud Ver den, at han gcw sin Son, den En baakne, at hver den, fom tror paa hom, ikke skal fortabek, men have wigt Liv.« Jo, Sud elfkede Bei-den til stelle, ikke blot nogle enkeltex men det er san under-list at der fkal leg ses til, »Ist bvek den, som ttor paa W« Oh Det er rigtigt not —- Gudi Kak W first, meu Dunst-entschul Ost W hcm oq M man Uhr til sehe for Mennestet. - «Ior dun, jun elfs- Cud.« O, Osternoqettmberliqtsttntsts , U M for os. Kæklighed til os, saa var der intei at fættc Lid til Men Guds Kæklighed til Meutre sket forudiættes — absolut. Men vor Kærlighed til Gud er dog en Betingelse for, at vi kanj nyde godt af hans Kærlighed til os.j Og dct er egentlig det, der fkal iiges os i det ovekfor anførte Ord,. at naar vi elfker Gild, saa kan vi saa trngt overgive os helt til hans Forelle Lad viere, at den fulde Frelse fra Synd, fka dens Straf, dens Ftlgek: Sygdom, Ded, Tom, Fortabelie, Fristelie, syndig Lyst og Alb-Mig hed, — kun ejes i Tro og Heini-, alt ikal iamvirke hen imod Maalet: Fuld Frelfe, fuld Salighed. »Frygt ikke, du lillp Hierd, det er eders Fader behageligt at give eder Riget.« Tet afaørende Spørgsmaal er saolodes ikke, om Gud eliket dig — det er afgiort"—, men om du eliker» Gut-. l At »alle Ting skal iamvire til gode for dem, iom eliker Gud.« Dei ved vi. Ved du iaa, at du eliker Guts? Saa er din Fremtid betwggot for Tid oq Eviahed --W— — Besen, Sandhedeu og Livet. (Jndsendt). Jesus figer til Thomas: jeg er Besen, Sandheden oq Livet: der kommer ingen til Faderen uden mig«. Joh. 14, 6. Besen, Sandheden og Livet —. Ja, Veje hat man jo nu nassten alle Vegne. endogfaa der, bvok der for saa Aar siden var kun vilde Prairier —. Men Sandhsdem — ja, den er ofte ,,ilde hat« —. Li vet der imod — ja —- dcst vil de fleste gerne bjerge faalænqe Tom muligt. Log erbeten ulmodliqelig Sandhed, at »,.Tl)e shorteft life is long enouglx if it leads to a bet· ter, but the longest life is too Wort if it does not.« Hiemme i Danmark var der i gamle Tage et Mundheld, Tom jag de: »Mange Beje gaar til Rom, men kun een Vej gaak til H im m e le n.« Hvilken Vef der all til Himmeleni det lasrte vi jo i vor«V-rnelærdom«.’ og dog — lærte vi del nn ogsac17 Nogle leerte det vel s— Gud lle LoVI — andre lcksrte det vist — desvasmk — illr. » Jmidlettid fo :- e l om m es r dct mig, at jeg i min Barndoms- pllisr tidligste Ungdomsdagsss i en de diken km Prædikeftolcn hatte drt jagt, at ,,for at funne tilgivesu maatte Synden fsrft e r le n d e s oq dernæst bekendes. —— Da min Eiusl allow-N Nr- War-I chrrt As« II ix m :1«,·-L s » - dcsf fri:::«cjs«-.Tn·drfs "t: jm Mer (-:1T’n-:1 nk Hut-—- «« fwrcs rmmsis »Es-TI! UT «lk:«a«s«ifs.«"::.s-’T! i dpkk fix-r- .1.";:«"«-" »..:".«-:«- THHX UN ’-·c-’r mer« m 511 r Jst-c Inst-Te fes-. ikfo mini· » immme fcsmrx TDlYtepPthTct Ia Tor der min sordfwfcpfe Frchr Tcst Aar -«rjs"r nk m Ziff-J .’«c.7-«1:-f.s sum-(A cr- kmm Der barst euer Eli-· nmmcku Ist gjvrde mit unqe »Bist te Jokt at Te demn. Jeg bavde sun det og lsjet ved at nckqte msn Svnbr oq naar Jesus er »Vejen, Sandheden og Livet« og »chwelpn er Lsgneren og Signenö Indien« kommer man vift nckvve til Hirn-s melen ad Lsgnens Bei-. O, hvor Mde jeg -nfke, at jeg kunde rauhe det ud kver den hele vide Verden, til hvert eneste Born og ungt Menneske — ja, til decldremed for Reiten —: »Im spnlig Vksde vid diq fri, thi tungest Byrde nogen ded, fdet et en on d Sumittighed«t — Ja, rqabe det ud, faa del kunde stre noget gebt. ? ·ne M ::«(»r »"—«.:s. lfkamme sig aldrig saa meget ved at aabenbake Sandheden og mau fke tillige ,,tra-de andre paa Tæerne« oq fynes utaknemmelig mod sine egne, som man maafke ,.ovsen i KI— xbet fkylder ali, man er og hat (men neskclig talt), 50m»B s l g e b l in k« isigen Kan man ikke komme til Him »melen ad Eandbedens og Ærlighes ;dcns Vef, --— ad Løgncnss og Uter Jligbedens ch kommst man der san ldeliq meget mindre. F Det gceldcr vist bvor som helft og inaak Tom helft«at: ’«Jeg gaar i Fore, bvor jeg gaar, «Min Sjæl skal altid twnke, At Fjenden alle Vesan staat J Vean med 5in Lamm Hans fkjulte Afarundsbrand Mig let fokvilde kan, Naak ej jeg naa min Skanfe staat-; Jeg gaar i Farr, lwor ieg gaar. Jeg gaak i TrasngsrL bvor jcg quat Mod Synden skal jeq Wide Om Gud med Korsests Tugt mig staat-, « Tet fkal iea taalia lidpx Tidt innen Vej fea ser, Hvor jeg kan oandre met-, Naar Madaanas Tanne om mig staat; Jeg gaar i TrwngseL bvor ieg gaat IN kmm til Tod« str XI Anat-, QI cscd «r:i.1 asdria Tisfem Im fod H Im c7 Tismri want Mir Wid kwr7m nrix DER-U Et lidct Rand-»Um Kein esme II :1ss7:: L-3:n.:, Sau seg i Eviqkwdmk smars Jeg gcmr til Tskm Zwr sog Innr. J Jofs Er 11 -:« Imm- Wem-R .,Te-nk1i· Inder-J Psan kommkr oq Imr Eli-: Mist - :I:i-«1« Tot Tor vor Dem-s Jesn Grier er til I·ine Ti ftipsc —— Irrt- :«:id-s im msife til Nut. kern- U:T«"c-rk m disk maatte hændes dia m mia oa alle note kaste, et ncmr dmkxp Vorder-s For s!e« kmxrmsr tkj »wir-. Emn da »Hei intet man bade i 1s-—:i.«« Tot qfve Gud i Noadk chr Un pekåmnrtrr Zeus Irr Sich JOHN »Wan valPL scrubbing Floors We Dlltcll 1 Cleanser s saves Time 1 FLabor H Bmuse the line. pokus particlu CI the Cleanset get ring down into every crack and ckevictz take up all dirs and leave the ( Uook clean and spoilm ! ! WWW » MMMM ’ MMMIOI sTAIIIIIEN » Und-e Talese1 hell-rules Iuldstazadlkt i okt TM. Vor . etbocie bvilek ps- w Asc vldevshsbelxs Studium » pruni-It Brig-I rinslsehsa ins If Tote eil bis-de i Eu-; kopa o Amerika. Anbet- et as Lin-»F Stole- utoriteteiz Pktestek ou Bunds-ede ss bellnetlede Sie-ves-, Sirt-les o- Ii em bis-le for Bin- os Von-ne- llenvend ern ! M otpekstmllg euer strittmkt sok sit Up. lysnlasehlks loc. m. m. ! TheDukeschool totststnmereks Adresse W.1I.DUlkl-, PrincipsL MM AVZ. S» UlNNZAPUleL UlNNF «---.---.. , Distmn og Disku. Indseudt If Past. P. P. Thoreby. D i g t e r e n· Der kommt-r mig faa underligt for . Hat jeg dramt —- jeg tror dog ikke — . Det stcmmek for Brostet en Smule . . . Lad se, Hvor er jeg? . . · J SengenP . . . Mon hjemmeF . . . . Maasse, Jesg Vater jo Urene likkc, Baade det gamle indc i Stuem Og saa det andet, jeg fik af Frucn, Ovad hed hun nu« den yppige, unge . . — Hvor doq de Ure kan tange! — Tet er frygteligt, saa man glemmer . Og hvor det dog traktek og klemmer. Jeg kan knap faa Vejrct — jeg tror jeq maa striqe Hoch er Stine henne . . . Uh! den Pigel Hat jeg Los? Jo dag; den fprutter endnu, Lampen, hun Muth føk shun forlod mig, Jeg var altsaa syg — hun hat tkoet, jeg ftod mig. Nu hufker jeg det, jcg blev daatlig, « Det komme-r saadan een Gang aaklig, Men nu er det ovte, mons ital Jeg maa fkam op og ta’ fat paa Nomanen, Gøre Enden Begyndelfen vætdig, Forblsffende ublufcetdig, Dvælende, malende, Kundfkab ydende, Spec-wende hidfcnde, Sanferne frydende, Sving over Stilen, men No over Planen — Kunstnerisk gute paa Sjælene Bald. Hidfe de andre, mens selv man er kolb; Tage perfonlig Revanche siden — Herligt at være Fotfattet for Tiden! — Jeg vil op, hvor er Tsjet, jeg vil op« —- — Jeg kan ikke kste min Krop! Benene Lunge som Stene — Det er rædsomt at væte alene — Aa StineI Ztinekk ; Haale Hat J fiddet «her allesammen2 Hat J vaeret her længes —- Fa’r ogfaall—-Aa nei, Du aiddet rejse den lange Vej . . . Ja, der blev langt imellem os to . . . — — Nu har feg det bedre...jeg sit lidt Ro; Flyt Lyset en Saale-den skær mig« Flammen. .. Hvem er de Anfigter? Øine ved Øjne . Jeg taaler ikle saa mange om mig. . . Tag mig i Haanden — uf, den er vaad — Du der. se ille saadan paa mig . . . Oa Taster —- hold on med den Graadl Jeg lover jer — ,,lover«, na, lutter Lsgne . . . For bljr im fors· ra3k. det et sikkkrt og visi, chvnder im forfra liaesom lidft. Rent ud sagt: jea fan ilfe la« vasre Og vil heller flie. nei. paa min Ærc, For set J: jeg dar nu ta’et mit Parti E n Gang flal del io vcere for-bis Saa heller ta’ for sig af Lioets Fad. — Og boltres i Syndens lækre Bad, Saa bar man dog leoet—thi«Synden« er Ost-ed Tilvasrelfen er jo dog lun Lotteri, Hvor der er neksten blos Ritter i , El snnderisl Epil —- tet er givetl Og llal jeg fnndes, saa fnydes jeg mindst, Naar iea dog filrer mig forlods Gedian Derfor gir jeg Doktoren, Laden og Drwlen Og brydcr mig Pykkec om al hans Afle — Mit Liv er Garant, at min Kunst er sand, Og jeg helt igennem er M andl — Hvad er det for rungende, brslende Stemmetfi En Klang ubsnhsrlig, brutal, Det gialler, san-man blir gal — Er det Havets Balger. der flaar mod rnin Sena, Mo’r, lvm Leg drsmte da jeg var Treus ——-? —- Aa. Mo«r » Zo- dsd —— lwor man alemrnerl —- Er det Kirkeklolker2 Hat-, værre og vætkel Dei fylder Verdenl . . . . Aa jeg blir lvirnmel — Den niylrer. den mylrer, den vældige Vrtmmel — Og nu —- og nu — de llrlge og lnærre . . . Balunen2 Basunen? Er det Dommedag2 Cvcks «Tornmedag«! Hsr haml Aa ha ha ha . Der fer man, det hjalp, man sit le; Det blev stille med et: J standsede Urene; Naar man ved, det alt gaar naturligt til, Sau let man ad Fantoliens Spit, Det et Anfald blot, del er «Turene«, com Doktoren liger. —- — Nej vil man set Der komme-r minjandttsn Falk paa Visitl En Forefwrgsel fra sidfte Forlæggeu fn Pfui-Den —- 1ut Dsrem det trcekker —; En Deputation fra Zorianekforeningent De tret jeg fkal dø det er not Meningen — Morden jeg hat det? so tat, m skidt — In Jnterviewer fta .,Retningens:-« Blade — Jo tak; strup af, jeg sendet jet. Rade. — Du oqfaaP Friszemandt Nej hvor nydeltg, Du svm blandt Beiwerne mest ,,betydeliq«, For de andre derimod mest »modbydeliq«, M mig med Pen es med Liv Im fkpdeliy It give Moraleu iDanmatt Wis -Dn set, ie- kan time dejliqietwuu— Kom, lud miq cwiste i Stet: Dul Dommedaq et comment Beiden-bahnen oq streut-arm Reget man der nu geses, Vordem man mes, Erwartend fold header-net skriqi os stu- Lendeka Og tun du Binnen Gaa stark en! cller Tig en Blasier-W Art noget met »Gut-« M Fritz! Fritsl Nu er Dommcn Komme-us « Eig en Witz! En Witzl Saal — Bumsl — Hvad er det nu iqu? — Var jeg væk? Er jeg vaagnet? Hvorlænqef Er det mig, der« talerf — Kan ikke bit-»C, Der er som stoppet med Vots i Stet, Tænderne passier- og Tungen Mel-eh Jeg kan ikte rsre engang mine Les-ber Alligevel from sra mtg ielv de trwnge, Ord uden Lyd, uftanselfgt vrimlcnde, Mylrende frem, fowirtende, svimlende Som Kæp i et Hjull men de b1iver dekinde, De hat ingen Udgang, de sprenger jo Kæbernr. . . Jeg vil synke dem — —- Vandll —- Nej, fast fskst Læbernel . . . . —- Saa. Nu sank jeg. « -—Foktmndede Myldet Af Ord, nu ligger de ncde og fyldet Og vil ikke dø, men kriblet og kranker Dg hygget sig lunt og fldek og nvlet, De hat det sgu godt, for deres Partl Det er Tankernes Baron-Dom det er ja klett, Som i ynglende Lunhcd dem hyller . . . . Der-for vil jeg scet ikte tcente mer« Sau Mes Ovnem Avlingen stand-seh Tantekne flukkes, Okdene med. Sau kommek der Frev. Jngen Ambringer-, ingen Sanfet . . Jngen Ord flek . . . - Saat-am Nu ligget jeg sanfte stille, Tankerne folder siq samtnen i Ring, Dannek et Nul, et Jngenting. Personligheden er med fjastet samtnen Sokn et vaadt Stilderi, gledet nd as Nammetn Hvok jeg egentlig er, ipiller ingen Stille Farmodentlig er jeg flet ingen Siedet-, Men nydet blot Negationens Glieder-, Jeg ftsnner mit eget JessBerøvelie, En meget mætkelig JesVedsvelse . . . Saadan omtrent maa Toben være, Jeg sttiver en Bog bekom, paa Ære, Saa snakt jeg blir rast. Bloch hat nu Rat Saadan et Baden, oq den er 1et.— Nu vil jeg ligge og lade fom am Bittelig det var Baden, der kom. —- Men hvad hat de gjort med min Stue taten» Bil man se! Alt kyddet nd! Bceggene med, ved Gndt Jeg liggek aldeles luftigt — Ek det nu ogiaa foknuitigt For en Mund med Fcber i hsj Penns. Men sagtens hsret det med til Legen —- Fslelfen er nu for Reste-n en egen — —— Hvad er der at se, naar man jec sig omf Jntet —— faa fandt mm Hietne et Lom Bi das — jeq synes det klarer its lidt — Jeg stimter mig selv paa Sengen smidh Og der, paa Stolen ved Sengetanten Sidder en fremmed Heere minfandtem En pæn lille Mandi jokt Diplomat . . . Halt-j, Te der, hvem et Te, Kammcratf » —- Undstyld det lldtryk, det flsj mig af Munde-h Det var meft for Nimets Stnld i Grunder Jeg et jo Forfatter, det er Kunden, Dem tilgir nIan meaet — —- og Taa besahen Saa hat jeg Feder-; vi leger en Leg . . . D s d e n. . Om Laden. Ja nist. Jeg ved det, jeg. D- i g te r e n. Rigtigt, min Herre. De et et Kapitel J min ny Roman, sont hat ,,Dsden« til Titel. Dsde1:. Jeg maulen-r sisrlok:-, oq spkmr Nomanen en stor Eueres i Aar. T i g te r e n. Jeg tnfker sknldigjt for Konwliwntcn. Au in fanmwnky for at siae Tingcm Her yjemmc csr disk i Kunst Eli-: ingen, Tet jeg ved af, sont holder mig Stangen — Tet er no’et, som er sanfte anerkendt Og hat ftaaet nmngfoldige Gange vaa Prent. Dei eneste ved mig, kwokom de skcknd’ö, Er mit Fokfatterskabö hele »Tendens« Og »Aus-zar« og ,,Pligt« og alt det Stadt-eh Som bringet Begieberne tent i Kludder. Nej set De, man holder fis klar af Moralen Og maaler fig tun med Kunsiens Alenx It ftrive godt i Profa og Digt Te Digteekunltnerent eneste Mist —- — Det er sanfte met, naar man fanden ligqee Og hat bei sum-h oq ligefom klager J lelve Djdens det hule OMCQ Ilt vide, man doq hat gjort sin Pliqt Og det san jeq sitze irit til enhvey At Pligten hat viekelig meet mlq M —- — Fotiwe sta, alttd Wtee »Papier« — Den eW Class, De vol-, »den sont bitt'-, Den et Man Uhmften mit Unalinsstema, Formthquskvetstrlleiskema»» Its in, at in, de qvldne quel Vor man bare will — den flemme Moses — — Mem hat jo levet — De vist for-staat mig —- — Ren a puon der er eet, som staat mig: De er bog vel Me —- —— ic, for min Familie De dar sama-end alle den bedste Muse, Dei ligner dem, sont fes un cquee ket, It sendesud efteeslereiiet — Jec sendet Dem site, bog troe ieq W De kundefe nd til nimve WJ
