.-slanskeren",
I Wig Whedss og Oplyss
ninqsdlad for det hauste Falk
i Amerika,
udslvet as
DANlSH LUTIL PUBL. llOUsL
Blut, Rede
«Vmssieten« udguat bver Tirsdag og Ftedag
Ptis It. Aal-gang.
bedeute-rede Stank sl.50. Udlandet MO
Bladet malte i Form-L
Iestllling, Bemling, Adreslesomndring og
andet sngaaende Bladet adtessekes:
DANISH Ll"l’ll. PUBL. H0118E,
Blatt, Nebr.
Redalton A M. Anders-m
Alle Adng «·l ,,Tam?eren«s Indbold:
Ishandlingen ....srrelvondancer og Amste
If enbver Ark, dedes edles-sent
:Il. M. !Ilnc«-nien, Blum Stein«
Unsere-u kil l : «.r t««.—i()fk’pcses as see-nnd
slass matt-sk
I
Advektismg Hart-s unme- kuovm upon
svpljcatl0n.
J Tilfeklde as Utegelmcksssgheder ved
Rodtagelsen dedes man kluge til det nedlkge
Post-ein« Skulde det ilke diælpe. dedes
maa henvende sig til »ja-sinken ««3
tonm.
Naar Leser-ne dem-endet sig til Felt, der
avertererisladet,entea for at lebe hos dem
eller for at faa Dplysnlng om det avertekede, l
pedes De altid statute, at Te lau Unwisse- ’
Inntet i dette Blas. Det vil væte til gen
sidtg Nym.
Arbejderne og Kristendommensp
Ved et nylig afholdt Møde af Epi
skopaler, lwor Kirfenö Mission
blandt de arbejdende Klasser drei-l
tedes, udtalte en as Talerne: »New-i
man taler om, at Arbejdsmænd ikke
kommer til Kitte, saa maa man
ogsaa tale om fleke andre Klasse-,
Tom ikke bryder sig om Kirkegang.
Arbeidekne brydet sig om Jesus Kri
« stus, og det er »vor Sag at faa dem
til at se paa Jesus Kriftus og Kir·
ten fom identiske —- med andre
Ord, lade dem se, at Kjtken er det
Medium, gennem hvilket Kristus ta
ler.«
Ester hoad der fertælles i ,,Cl)i
cago Posten«, erklærede den svensz
ske Professor Svante Arkhenius i
et Foredrag, som hatt holdt fortt
ge Ltrdag i Micagm at ,,alt Liv
paa Jorden oprindelkg er overfsrt
til svor Klode fra andre Planeter
ved Lysbslger.« — Hvar mon faax
Livet er kommen fra til vedkommens
de andre Moder? Hvorfor itte hel
lete standse ved Bibelens Skabel
feshistorie2 Der naar man da til en
absolut Begyndelse ved en Alt af
Guds Almagt. Det andet er kun!
en Famlen i Taage. »Da de sagdel
sig at være vise, bleve de Lauter-X
Cid Bidenskaben vilde holde sig til
det, der kan vide3.
J «Lutheraneren« IrisFtoJ i des-.
ne Tid Epørgszmaalct om »Hm
sternes Zelvkonuuunion«. (-.«:: Isid
fendek skriuer til Forfrar for Mitte
bl. a.: »Ist furek0n«:1icr mig, cts
den bidtii Oefulgte Fremgangimooz
de, at Præfter under sionferuker z« ; ·
Eynodemøder nyder Naboeren borte
fra der-es :!7ienigheder og lom of
test fra Teres Familie-U »er i Ztsjd
med Sakramentets eget Væsen U
Kor. 1(), 16——-—17). Naar en Me
nighed sxælden eller aldrjg Haar An
ledning til at se fin Pkceft gaa til
Herrens Bord, hvorledes bljver det
da bevendt med hans Formaning
til ofte at nyde Herrens Legeme
og Mod, og hvor bliver der af
hqns gode Etsempel i saa Dense
end-ek
!
!
J »Der Luth.« fortælles: En gam
mel Fristen lau paa sit Dtdslejr.
W Sjælestrqer kom for at be
ftge da Mc hom- «Jeg bat Fred
sub-« fast-e den syst Men der
et en Geld, som tryser hqardt paa
müM.««Osl-vadetdetfor
aus« spuqu Puglien »Det et miu
M til Mission-III «
Z
F
?
?
HEFT
det da have ftaaet til ved min Dsdss
seng? Jeg hister og nyder af Mis
sionens Frugter og hat næften in
genting gjort for at støtte og frem
me Missionen.«
Tet foktælles, at en vis Profes
sor i Teologi prsvede paa at over
beoise Kejfer Wilhelm em, at Kri
stuss ikte var Gud. Kejseren spukgte
Professoren, om hatt nogen Binde
htwde sagt til sine Studenten »Im
er Vintræet, J ere Grenene.« Eva
ret lod: »Nej!« «Tror De,« fort
satte Kexicrem »at nogen Professor
før Dem nogen Sinde sagde vsem
dant noget?« ,.Nef,«· Toarede Pro
fessoren. »Eller nogen Eindc oil si
ge det?« Tpurgtc Kejsercn oidera
Säften ifke,« sparedcs Professoren
..Vel Taa«, sagde sicjscrexk »3idcn
singen menneftelig Lærer kon eller
Hoil tale, som Kristus tote-da Tau
xxscr jg at Kristus var ikke bxot
:’.Icen:1-:"":e. men tilligc Tons Gud.«
Vokt Samfundsmøde.
»Danskeken«s Red. bar i Nr. zzz
af Bladet benstillet nogle Tankcr
til Leserocjclse med Henssjn til den
Sag, der ved kommende Aarsmødc
man trckffcs Ilgørelse c — as den
cne eller anden Art nemlig
Samfundets anklige Mode. Eli-th
maalet, som var fromme sidfte Aar-,
og hvorover der foretoges en Prove
afstemning —- nemlig Rauch-For
slaget —, er ikte fyldestgstende i
iin Form til at det kan afgskes med
et »Ja« aller ,,Nej«. Ja, det tun
jo afgstes, men ikke tilfredsstilleus
de. Thi efter den Fokhandling, det
allerede hat svæket fsrt over Syst-gö-i
maalet, og de Bemætknimæ iom
ogiaa fccsmkom vcd Proveofftemnins
gen, fremgaak det, at en ovewejens
de Del er inde for Forandiing af
Samfundsmsdet, men ct ier inde
for Ordningen, som nu er aælden·
de, ielv om det forandredes til tun
at afholdes hvert 3. Aar. Dei vilde
vist ogsaa blive meget uheldiqh Jeg
trot, de fleite et inde for, at der
qfholdes Samfundsmsde hvert Aar
—- jeg er for min Del —- iualedes»
som antydet af Pastor Anderiem
hvot de fotskellige Kredse sendet
deres Repræfentanter i Forhold til
Medlemmernes Antal i Lighed med
»Auguftana-Synoden.« Vi havde jo
Lov til at forandre Forholdsantal
let. Om vi satte det til en Prasit
og en Lægmand for hvert IUW
Kommunikanter. da knnde vi saa
en Repræfentation af 22 Medlenk
mer. Lad mig nævne nogle as For«
delene ved denne Ordning.
I. En saadan Reprejentmiom der
forudfæitcs at bestaa of Zamiundets
dygtigfte Mir-id, vilde liedre fun
ne forhandle dets viqtige Sagen
end Tilfældet er med den onna-ren
de erning, Iwor der ofte ocd Val
gex ai Telegatek tagt-H utilbsrlige
U
Den-Ins
2. El Innfmtt Eamixx.:;«-:-;1:r’(k
knan ":";-.«.:-:- ns.s.«..’s.-;« « · "
Je ctte VIII-. ng sinkst-H ZMII .
Illi- Emniksiidulsks .I·Ik’c-".iqi-Wir In imc
1:; .i u ««: et cxjhe za-: c i r
l
fomntxs .I 11 or fkorc :!’Ziniq-k«r ers d:
Nu cl L. Ycki Lcl CI ich Jcmmiluö
msdet klnledningen Milde alliie JI
ima nam: or en.)ver, dci vilde,
til at overoære Mode-L tun at Sam ,
fundets Præiter, iosn overvwrede
Moder blev optaget sum raadgivenss
de Medlemmer og betalte deres egne
Reiseudgtster. I
3 Ved denne Ordsiing vilde alle
Menigheder væte repræienterede i
det eller de Medlemmer, der wel
ges af Krebsen ved det delegerede
Rausij og Udgifteme vilde fal
de ligeligt paa alle, nam- Repres
Ientantetnes Udgistrr betaltes af
Mel-sent Kasse.
Som det gaar, san det ikke blive
ved at gan. Der bliver for mange
Reiseudgifter for Menighederne at
bestride, og disse Udgister lommet
ikksSamfundetMission til Gede. Vi
hat i Minnefota Krebs i Aar for
uden Muts deleqerede Aar-wide
— haft et delegetet Midas-state
msde og Unter ogfaa at afholde et
W Unsdomskwdsmtdr. Tit
M Ist-, der afholdes i sehe
giesse-, iw de »ein Osme
see Ist It sum-e wette-me at sen
de Wat, men hvot W as Me
nsch-being der iyues i Moden
essen at hinn- Me W til
W Mit-, et et
lSpøkgsmaaL der paa Forhaand er
.afgjort — om det skal blive ved
lden gamIeOrdning. Der gaar egents
ilig for meget as Missionsofrene ved
Kredsmøderne til Dcekning af PM
iternes Reisen men om den fores
hlaaede nye Ordning bletk vedtageh
zkunde Ligningssystemet benytteö of
stssterne ved Kredsmøderne, selv
sum Meniabederne betalte det halve
Tot ojide gcwne Missinnskasfen og
Ajuga-ist ikke ver-re den Udgift for
slsrwikemc iom dct nu er ved Aarss
.1noderne: og Afholdelfe af flere M-—
sder i iimicsn wilde bringe mere
Velfignelse til en starre Del af voct
Folk vg ogsaa bringe more i Mis
isionskasicsin end Dort Samfunds
Rats-mode iormaar at gøre
s Link· Wiss-» Im M. Mai 1911.
L. K : o g h.
Fra Kirteindviclfen i
Haktland, Wis.
stx Perle Tføn csg Vclsignet Tag
par det. Naturen slraalade i al jin
Roraarösriikhed og Wans, og under.
iigc xeisjgnede Naaoestrømme Iod
Herren udoaeide biandt us i sit Hut-.
Saat-an var Jndtrykkct, sum Leg
nede sig i min Sjæl og i deres, jeg
kalte med. Lad faa vom, at noget
saadant bliver sagt ag skteoet saa
tidt, naar blot det er sandt —- as
hoorfor stulde det ikke væte det —
saa er dct jo shvek Gang et not Be—
vis paa Guds Trosajthed og Raade
mod os. Hvorfar skulde vi saa ikke
glasde os- derover og iftemme med
den samle Jstaels Sausen »Her
ren er god, og hans Misstundhed
vaket windelig« :
Men terms-d er ja saa ikke sagt,
at nu hat Paradis holdt sit Jud
tog i Hartland eller andet Steds ·
Vcl er faadamie Feststunder en For
smag paa Patadis. og noqet paradisz
sisk er der altsaa ved det, men det
fuldkomne Paradis, ved vi ja not,
kommer first 5idcn. Pauan siaed
at »vi Telo som have Aandens Ist
stearsde, ogsaa vi satte ved oc ich-»
idet vi fowende en StuneudkaateH
Te. Dort Legemes Fortssning.« Vi(
hat altsaa en Jst-ingrde det er
alt, og dexfor fukker M efter mete.
Mut vaa den anden Side er Fir
stegrsden jo et Pant paa den fulde
Mr og Am Zaadan mener jeg, at
sksnne Festftunder her paa Jokd er
Fiskstcsgrøde og Pant paa den evigell
Wasde i Gudss Rige, og derfor kan
og ver :«: viere glade ved dem, fele
om Entket fort-indes fig dermed.
Hernedc bar vi jo meft as Kamp og
Euk ja til Tidcsk Gkaad, og disie
er der mest af i Hartland, faa del
som andre Sieben men faa hat vi
ist-X kgsaa Los-) til at Være glade og
nimm-nexng naar vi man-Ich at
:«lrb(-jdet og Kampem Sustet ag«
Graaden, Korfet og Bævelfen for
Escrisixppr ikfc ndm FUng Imer de
:k:::s.k-m.-.·sk-5 i Irr-, th: wirkt cr
zusdpiendjaL for m Firma-n kon For-ej
.--. der Maine Isid- mna til. Br
.:1 En.i-j«.«-t—:-f1:«ijc:: tmt dijsc sm: me-.
««7(: Jun- TL"k-::. ZU TrangEI Wes-je«
J x-.::!:c, Tom Guid-I 1!cc:1i-.«1Lwd Hon
ktmnjcspx Mr zum Jkrd tr To af
Herren selv beim-out need der under
lige Navn »Veer«, mere tydcsligt
,-Røds"eicsoeer." Ei merk beteqnmde
Udtkyk funde heller ikke finde-J Dei
Deger sanfte- tydeligt Daa n Ting:.
U Smertens nuvcrrende Styrfe og
2) den uendelige Zettel-e osg jublens
de Glasdh som fslger efter. Dei
kommer derfor blot an paa ved
Guds Naade at holde ud. Herren
hat jo selv for-met det fauledes, som
kun hqn tun det, i det korte men
saa indholdirige Ord, der lsd fra
hans Lebet, da han talte om de
sidfte ftore Beet-, »Den den fom
holder nd W Enden, han skal
fkeIfes.«
Ja, faadmme Lenker opstod i mit
Sind ved den nistelte Begkvenhed,
MMMLovtilatoverværeJeg
fyutet fan, at Benyerm i Haktland
oq udover i vore Nmigheder oqsm
inmit- ümde brqu noqu nyttiq
Las-dont beruf, verfei- kom de i
»Danskeren«. Barth-nd Meniqhed er
en sammt Menschelz hvor sammel,
ved leg Use W, wen ieg ded
at den im net-same gamle We
var ca. 40 Aar Weh og san et
MMW W enduu Ell-it
Deus W er heller me en im
da wlic Mitm- thk den hat oft-.
M W ei providin- Det er
I W W, at weitsten-n
de Jndtryk og Tanker opkom i min
Sjæk Altiaa, man hat i Haktland
oaleivet mange Bkydninger og Kam—
pe, met-. Sud bar bog bedaret sin
Menighed gennem det alt samtnen
og vi lieh-ver ikke at wivle am, at
nogle Sjæle jo er frelst ved Virt
fomheden der, hvor mange maa vi
lade ham om, thi oi bliver kun
jammerlige Fuskere ved at blande
os i hans Regnfkaber. Den, som
zuvor Gud sit Ojerte og søger hans
Viilie, modnes og renses i Vrydnins
Lan-, man den, fom sogar sin egen
;Vi11ie, bliver haard, Iold og and.
Det kunde man have godt af at
flasgac Fig Uaa Werte ogsaa andre
Sie-der end i Hat-Hand. Nu hat«
Gud gioet denne Meaighed en dei
«1ix1 m) Kirfeejendom Gast-di i Pen
acs FAMde Gwld ra. 81,5(s0). Kik
1km er dugaet af »reine-at bloot-3«,
Inn-n smaafuld og i Wie Iutbcrsk
LEtil lveit igpnncsnt Med«1uthersk
Immer Lea her Eangfkibet. END-s
kbuter ca Korfet Paa Spät-et Det«
«c-r den Stags sdirkebygningcr. sont
seier out, at Emag og praktifk
Sans- lader sig for-ene. Jeg Ucd ikke,
Ehvem der mest bessrer Æren del-form
Fmen jeg bar en Anelse am, at Paft.
IOlsen tilkommek sin Del af den.
»Don hat fo not agsaa haft jin
xDel af Arbejdet, men elleks for
«stod jeg, at der hat vætet ualmin-«
delig mrgen Kærlighed og Beloillie
tagt for Tagen fra mange af Me
nighedenö Medlemmer. At Uvillic
og StivsinT parket med Gekrigbed’
og Smaalighed, faa ogsaa kan ftikke
Hovedet fkem ved faadanne Lejligss
heben bot ikke undre nagen: des
vandt i hvekt Fald ifke Sejrenf
her. Jeg vilde saa gerne fige til
Vennerne der nebe: Tat Sud for
den dejnge aikke og xkke edek se1v,l
og se nærmest med Medynk paa
dem, der maatte knurrt , s
Om felve Jndvielsen tun detteq
Til Stede var, foruden Prasst meds
Menighed, Prasfterne N. J. Bing,«
A. S. Nielicm H. J. Dohlstrønh
A. P. Honsen og undertcgnede samt
fleke Græster fra Milwaulee og Ra
cine. Past. Tahlftrsm intimekede,«
vor Arg-Niemand Past. BiUCH
holdt Jndvieliestalen og udftrte
selve Jndvielfem tyedens undertegs
nede fungetede iom Kot-begn. Ved
Msderne Eftermiddag og Akten del
tes Akbejdet broderlig mellem os,
sauledes at Stedets fortigc Prcrit
not fil Broderpakten, hoilket sag
tens ftemmer godt med kærlige og
bwderlige Henstm J wkigt veer
Malitet mete end Kraniitet ved en
iaadan sum ved andre Lejligheder.
og vi blcv smult mindet um« at
Sud ladet de qraqhætdede Plantsl
ningek i sit Hus grsnnes og bære
Frggt til sit Nonne Ære og til
Sjæles Frelie. Ja. lunde vi blot
rigtig lckke at tatle Herren for alt
og at paaslsnne shevtandre i Yd·
myghed og Flætlighed soa fik vi
nol flete glade Standes-.
Sau m hiertelig Tal til Menigs
heden og Prasstefamilien i Hartland
fom til kse andre Brøsre og Eøfirc
i« Herren!
J. K. e.«.1"en.
C
W
Sangetfækden.
Reis-ernten for de ferer 2 Uqu
af StudenterSangernes 22 Tages
Amerika-Ophold er nn beste-sit Tet
set fanledes ud:
Ankomst, New York. »J. Maj.
Konkert Perth Amboy 17. Maj,
Leim-et
Konten New York, 18 Mai Car
negie Hall.
Reception Washington, 19. Maj,
Dei Hvide Sus.
Konten Thicago, 21. Mai «
Orchestm Hall.
« Ehikago, 22. Mtj
Orchestra Hall.
" Narinr. 28. Mai Mit«
Wes
« Witwen-setz 24. Mai
s Schlits Team
« " Witwenpens. As, Maj,
Auditorium.
" st. Paul, 26. Maj,
Mithin-n
" Omaha, 28« Maj,
Vol-old Maha, 29. Mai
Mem Sioux Tity, sc. Maj
Dpeva M.
« Seba- Ialls. st. Mai
Opera dont-.
Inkomst Thieagh 1. Juni M
seyn-meist
"Siipoiyaiiska"
i Most-head, Js.
Tirsdag den 9. Mai kunde Pastor
P. M. Peterer og Huftku fejre
Reises Splvsbkyllup, idet det da var
325 Aar sidem at Taftor Peterjen
;og Huftru gav yinanden deres Ja.
I Prcestcfolkenc kunde maaske not
shauc en eller andeik TVag Anelse
om, at der mnligvis vilde fko noget
men at hele Mettighedext o; adskils
ligc udcnforsmacnde havde tænkt
paa at holde rigtig Salvbcyllupss
fest, det biev en Overraskclfe for
baade Prassten og hans Kern-, og
derfbr blev Glceden vel ogsaa saa
meget fkørre
Vod Totjdeu om Eftrrmiddagen
tom den ene Vogn efter den andeu
ad de sorskellige Veje, soxn føker
til Lskuerhmd Dunste Kitte, med
bringende Menigbcdens zolk og deus
Rennen og Mart eftcr Zog Fels
Zæde paa FUrfebænkcnU tlii man
havde ogsaa sorget for Betjening
den Tag, omend det ifke Jar Ste—
dets Werkst
z Adsfillige Tage i Ißorvejen havde
man toget Løfte as Pastor Gektsen
»fra Council Bluffs om at komme
og viere med, og baade Pofwr
.Gertsen og Huftru var der, Desuden
»vor Past. Petetsens Sinnek fra
Stolen i Blair og Studenterne
Chris Nielsen og E. S. Rosenberg
med. —
Eiter at man sag haode taget
Zcrde i Kirken, heutetes Præftefol
zieme ov til Hirten, og man ist«-I
smcdc Jngemans dejlige Salme »Ti!
Himlene rwlkek din Miskundhed
«Gnd«, hvorcitcr Pastor Genie-n tal-.
te.
I Fsksi udtalte Pastoten blandt an-;
dre perionlige Bemætkningek, at det
si den spundne Tid havde væket baa-’
Ide Paftor Petersens og Huftku84
lGlasdo at arbejde for at ie Sjcrlel
Ifrelstc Til Ezek.47,1—12 knytte ;
de Pastor Gertsen sin Tale, bog vilss
de han ille have sin Tale imstaan
Hom en Udlekgning af det proietiile«
Ord, men inarete fom en Anvendelst
ie. Temaet for hans Tale var, at.
idey hvor Vandet kommer hen der
kbliver der Liv Han mindede om, at
Maaleinotene iithe Guds Okd læg
ges paa —- enten til Undergang el
iler til Velsignelse; der var Ligs
shedzpunkter mellem Profetens og
TPrcestens Jndvielfe til Getningenj
Wei, Herren vil give til stetig-, gi- J
iver han fsrft sin Timer at se Ef-. «
zterhaanden iom Maaleinoren Zagt-esl
jpaa, og de gradviie Trin i Vandets
aabenbarede Vandets Tybde, blevx
det flatt. at det var Vandet, der
«var det bætende. Dekgjaldt am at,
huike, at det var iste, hvok vi kom
hen, men tun der, hvor Vandet kom,z
at Livet sulgte. i
Tc month Zuver- der volle-de
langs Verkken, bleo ligefom et Bil-.
lcsch paü de hellisgesti Entnfmsiszi
mon Wandel-S Lob ftnndfedc jlfe her,
Der lob lsasaa ud til Grasnfelandct,«
lwor alle disse- Grasnfemcnnesfcr
book-, Tom hoerken tør oooc at leoe
i Vordcn cllcsr i Nuds Ni« Qom«
Baslkcn oirlclig derben, san leveke
de on, Wild-Z Menigbed f.)-t1gedes,
og Eamfundet mellem Wodresch
sxnrlcskic«:-.
Ellen Zumpme blen Villede nunv
de Mrnnesteiz der leorde et Zimme
liv, hvor alt var giftng og del-for
blev de hengioet til Ilfruqtbathed
Til Slut mindede Pastcsr Gert
sen om Guds Berns fcugtbtingens
de Liv, sont var notwendig for Li
vet her og hisjet.
Eiter Talen blev der affunget en«
Sang, forfattet i DagensAnlednins,
hvotefter Stud. teol. E. S. Rosen·
berg tqlns kortsvg beugte en person
lig Hüllen og en Tat fkq Beknene
til Fader og Moder for den found
ne Tib. Dereftet lang man endnu
en Sang i Tugend Anledntm;, hvors
ester Menlghedens Fotmand Mels
Wien wankte Silvbrudepatret
en Silvkoffekande fes Menlqheden
samt en Penseqavr.
Past. P. M. Wen sik nu Ot
det Heu Iagde blau-di nieset anbet,
Ahnuidustruoshsnvedskid
das-vord- havde tun med html-exkl
km den sum-m- tids dem kam-«
met i Junker otn nieset, der lkulde
have met anderledw men de hav
de sales W at sta- oemu w
spi. D- wde me demn- Zum-s
lisideuM-fvaomfw"
Stummen fka Alteret —- meet-J
imodz men Ins sie Tat, fordi den
Ine Sirt-u oglaa naaede den til vors
llHier-ter, nu lever vi i denne hellige
Strsm og Forsøget at føre andre
»der-dem Paftor Peterer maatte ved
Idenne Lejlighed mindes Davingrd
«i 2. Sam. T, ts: »Hm er jeg. Her
Ire, Herre! og hvad et mit Has, at
Idu ha- fsit mig hidiudki1.« Dek
Efor vflde han oglaa gerne med Apo
"stelen i Eies. ö, 20 sige: »Siger al
itid Gud og Faderen Tat for alle
ITing i vor Herr-es Jesu Kristi
HNavn;« thi det var writ, Haar Tak
ten kunde komme til at ftige opad
til Gild, at der kunde bliveMening i
Takt-en til Mennesten Nu vilde han
laa paa Huftrus og egne Begne Tige·
Tal til Mcnithden on dvns Ven
ner, til Post. Gerian og Husiru,
til Student "k.«··c:!l«crg og Vor-neue
og Vndclig en Taf til alle fierne og
ncms Ver-mer, fom lmude ræret med
til at alæde dem vaa Arme Tag.
Inn Taan man midnu m Sang
for dereinst- at lsscgrpe sitt ned til
Prwstcgnarchr, Tor nu lstcp taget i
Vesiddelscc Her var trcwle Hex-»der
i Arbeit-c kncd at beste-de alt til et
Feftmaaltid. og i en Haandevending
var alt færdigt bei-til Men Daa
paa Nnmd as de warme tilftedevæ
rcnde maattc der lrises i 3 Hold
Efter Maaltidet irng nogle unge
Piger nogle Sange, cllers flog man
fig ned 1 Hasen, hvor man passias
rede med Bennek oa Bote-Wie
Vi san lidt paa Governo og te
maskkede blandt de forikelliqe Fing,
Soll-sagst fm Norm-L Botvbells og
Zion, N. Tak» der vaankønskningsi
fort, Fotografien Bkch og Blum
stet: udcn oi Etat forføac en Speci
fikation. Eolobkudeparrcts SM·
Bernhard var i N. Dakota og for
hindret im at være til Siede, men
paa Dagen hade VAn hufket sine
Forældrc med et langt »Wer-, Tom
bragte hons Tonlige Ønsker cg Tan
kec·
Henad Aften maatte Former-ne jo
bjcms men de glade Ankjgter og
venlige lGnandtryk gav noksom til
Lende-, at de — selv værende med
til at skabe Glæden — var bleven
glædede. Men faadan Saat det jo
gerne-, at den, der er mtsd til at
glæde andre, faar sin Pakt med.
Men jeg mag stude, elleks osv.,
oft-. Redli.
W
Gctingen i Kinn.
—
Hunqetsusd oq Pest. —- Nkvolten i
Kanten
Tct tukcsjists Isline Haar en Dan
fkelig Txd j llledcx n.od Nord dar
man i Mandsjurict og Prrivinserne
cheuji og Ehnntung den end-tu Elle
helt udfiuktc «"l.?estu«idcmi «g dens
fjtgelige Folge-r at ilaas med, og
her oiscsr des-Juden den exenturslle
sirig med Rusland sit truende An
figtx og til disse Ulykfck og Ubeya·
geligheder jluttek Iig nu mod Syd
Hungetsnød i Provinscrne. Og un
der alt dette nlmer dylst i Falte-: den
revolutionæke Jld, der huert »Lie
blit« kan ch fal, og Ums alle-rede
er flaaet ud i lys Lue pas et »n
lelt Steh.
Kontinent-iman i de iydlixie Pro
pinscr ital nure fr1)s1:rlig; Ira »Je
nekalguucrnøren over de hjemfa.«4te
Egne hoc Regt-ringen i Pekm mod
taget en Jndbeketning, hvoki Situ
ationen betegnes fom meget alvors
lig. J mange Egne er hole Familier
dsde as Sult, og hvor der ssridnu er
nogle, Tom Døden itle hat heute-D
vandkek de, aftnagtede til Steletter.
fra Sted til Sted og tigger siq en
Smule Jede til. Men Inange Ste·
der træffee man milevldt intetSpoe
af Mennefler. Saa fkygtelig er Si
tuationen paa en Strcekninq, der
er 500 Kilometer lang og halv
lau beed, oq Genemlquveeneten ap—
fordeer lndttængende Regeeingen til
knarest at lende Penqe og andre
dlælpetntdlen i alt mener man, at
der er tee Millionet Mennefker. der
llder Red, oq Stsrftepakten of dein
her end like Tag over Hovedet
Mel-end det l Syden er MMD
der er Ulysseus Anklag, et det l
Norden Peftem der teuer med at
faa llgnendeFthet; under den sing
tellqe Epideml hat Binden-ne itte
Immet Passe betet III-beide Besin
der of Famllieforftrgere er bede,
oq andre Tusinder bar paa stund
us de baaedbændede For-holdem
cele til W Bckmpelse mistet al
beke- Slendom pq er beugt til Us
getftqvem en«Del of dem hat i deres