!Idorgengr1xz.l
IN IOKTZLLMC
in ckst Amt-amerikanis- Zirkellv
— If —
I. J. KlstlG.
(l«’0rtsat.)
llsm ndtrykto sig umtnsnt sank-Jos
..l)s-r man rast-« en slmkp Grumsolinss mollem
Guds Mmithl ne Vssr(ls-n. llvor denn-« Uns-meis
ljnjis lklw finde-S. kan l wsrp for-wisset »m, at Mo
njghulpn lmr taljt siu Kraft l)c«r(-1- Mcsssiiglwlor
og det- er Prasstpr i vors-s Dis-zi- ililantlt vokt Polk
i (l(—ttcs Land, (lcsr vil Lap- AM langt ins-il V(·1«sl(sn,
som det er muligt. lks kommt-or Dunst-n, slp for
svtirssr Teatnt og do kommt-or Kortspll Ieg slml
helle-r jlklm fonlømmck et Mennisskss, Rom tager l)el
i cljsse Tingz thi jeg hal- intsst Bud dsssangamsucle
km llksnseu Men jeg lim- csn Erkaring km- l«ivet. Ug
elende Erim-ins Meer-, at («n dank-Sude Meniglied el
lcsr en kortspillssnde Mmigliecl eller en teurer-gas
emlks Neuiglnscl er uden llelligamths Kraft og
aldplcss uduelig okx uskikkvt til at driw isn du«-Isla
irelsi-ncle Mission. Og pag sann-te Manle for-holder
det sig med den enkelte Person. Isln aunslgfylilt
Herren-z Ven, Mund eller Kvinde. liskg eller let-Ul,
søgesr ilkke sin Gliede i Dazu-Sack psm Tmtoret eller
ved Kot-tells Leg ved noli, at liine fursvarer Dun
seu mesd Guds Ord ug lnsnvlstkr til David for-an
Arke-u og Jesu Betst-thing om den lwtahte Søns
Hjssmkomst Men slpt ssr jlsikks nyt. l)(e uomvenclte
og uli(-ku-ste(le, de verdsligsin(l(s(le. de ukyndtge
konvnclisr altid skrikten til der-es egen«Pur(lii-r
vol-e.
Se, un III-. Pastorl De er ganske i sttsidl med
den Pisa-st. Hvem Skal jeg san tm?"
»so-z vil ogsaa gøre Dem et Spørgsmaal."
Isgde Priester-:
»Hvem bør et Meniglsedsmedlem trol sin egeu
sjwlpnørger eller en kremmedl"
Blau svarede ilcke pas Spørgsmaalet
Pia-tot Psursltov Sud en stund med Øjneue
lulickpde —- Pluclselig reiste lum sig og sagde til
ElU8;
.,I-ad os bekende Troen.«
Mem deune ming »Ne·jl —— Jejz vil jagen Hydr
ler wiss-S. Jeik link ikke Troen ug vjl ikke lyvo kot
Gnd. bad de hellige bekende Troen; thi knn i del-es
Mund er Beskesndelsen Sundhed."
»Hu-El wem-r De missl dot, at kun do hollige
Ikuldc bekendo Troen," spuricte Pastor Patsrsk0v.
»den baabpr da ilcke sit Indremissiomfolkene bar
But-rot pas Trons)rslet."
»die-; menek simpelt liest-, III-. Pastet, at dist
er et tomt Mund-ve·jr, nam- vtmtko Mennesker, der
vsudrer pas den bkede Vej til Portubelae, stam
krem og oprsmsek Trosordet.; thi de viser i deren
Liv, at Bekendelsev er en Ldgn,« svarede Elmr.
»ng Arke-, Blnal Men huslc paa, at selv i der
dylusst sunknes Mist-ideales) m- (l(-t· Imgpt tillmgik at·
Gudsbilledet«, Svmsede Præsten i m temmcslig
slzarp og irpttesassttevde Tone.
»Mein tmr Pastmsm da iklc(-. rit- l)·j:ssw-lesn link-« r
de umtm —-— tmds Gudsl)illss(list. (l·---.-;««I il·- il(«
ke ums-ender Sigl" spnrgte Eltm nun-.
»Im-ten link sat- mig til Dommek E den Sag,
svskedcs Pan-isten usvegrgcsnde. »Men," tilføjede
hun, »der var alt-int, at De ikkc kilc Rede pag disse
Time, da De var nede i Rat-spring. Tlsi Mission-skle
kene ()g der-es Privat-Er ved nøje Besked med, hvem
Djuswslcsu tagen-, og lnsem det- kommek til Him
mels-ji« De kencler lnm tu standpnnlcter i l«ivet. 08
der-kut- deler de sltid deren Tilhøreke i to Plokkck —
de frelste og de fi)rtal)te. I)et er den Munde, de
holde hvad de kalder Vusklmlsmpmsdiken paa. Disk
er den-, som meidet-, ds- mler snsrlig vscskkvnch og
misd All-»r, mpn clet er more en ssmling platte
Udtrylc can Als-or ng V-pkl(c«slms. D.st » ikko altiCL
Buldcsr virlcer most. ctsdpls Hammssr Wer i Regt-·
len tin-unstet met-e silckssrt udcu det. Men jexe for
mjn Dol bade-r al Dømmsktx Tlii Selv l det most
ltstikfnldo Mcsnneske ku« dist- szsre Snklce i lljers
set, sum jagen anden (-nd-’Vc)rl1erre i Himmplm
Lands-n Des-sum Missinnspnpstisrtw vildis ps-.s«(lsl(c
Guds Oksd »k: Imlsolde deren llmnmon for sig seh-,
du kund-«- dekes Arbede blivc til Velsignelso, og
vi lmnde vjrlce i llcrmimiz men som der un er,
m øvor do on splittelsens Garding, dot- lcun Its-u
blive til Pordwrvolso for vort- Polk.«
VI
. »Prwsterne, Som jeg lmrte i Rutgpking ved
Missinnsmødet, sagde sundheden rent nd bade
om Gud og Djxtkvelen De skildkede den trunge saa
vol sum den brede Vej. De kordøtnte ingen, men
Guds 0kd i der-es Mund dømte mig, san jeg blev
overbevist ow, at den VeI, jeg vnndkek pas, køker
til Verdienst-C — —
Jeg ksn ikke tot-stan, bvorledes et sandsnt
Arbede Inn blive til Pordnsrvelse kot· Fell-et De
txt-de lklte til Pol-ler, men nnkørte som Bevis
cuds Okd sk Bibelen. 0din, Thor- og Baldets bot-te
sog Ilet ikhe nsvnt.«
E »Huld« Nu er djn Tcle lang nolt,« gibt-d
- Nahm-san »Da gem- jo sldeles its sit-nun
«« s- , send-n vom da tsger pas Vej. Vi vil dit Bed
, wen da et- jo like til It tale med. Du trot
, , st da dewedei Kutspring hos disse Mis—
onspkæstek llge pas en Gang er bleveu scsl lilog,«l
. da list-« bedke Rede pss Bibelen og hele selig-i
" - sangen end vor Priest..1eg man ket slvoklig ad
- dig tot- at tuenke pas den ss8."
. »Je-; vil txenlte ps- den Sag, Taute, syste
"-Dlns.. wies vil ud at Synden, ud tm dette verda-(
’ og tomtne Us. —- —- I
O, min syvch mln syndl Gid jek vsk blovenx
Ist-alter tko o- ilcke hsvde korladt mln Dssbssl
M
pegt — Meu nu er jeg tot-tobt Jeg hat- levet i
synden og vidst beede«
Den sidste sætning blev udtalt i en send-m
Tone, at Psstor Paurslkov saa sig om ekter Dy
ren.
Ian Pavse indtraadte .
»’1’ante," sugcle Blna knsrligt, ,,«jeg gaar op
pfui mit Værelse Jeg er tktkt og vil get-ne viere
eile-ne et Øjeblik·«
»Ja, gan, min lkære Pige, og hvil dig lidt,«
svaredes Pru Halvorson behagelig overrasket
Mziisin liavde tmvlt med at diplcke Bokdet;
tlii Klokken var stkaks tolv. Pasor Paurskov og
Prn Ilalmrsmi forblev i stnen, indtil Mi(idags
minlpn var feel-dis
,,Nu, livad er sue Deres Mening om Elua,"
skmrgte Pruen.
»Ja, det ei- korunderligt, som disse Nie-Zions
pknsstek sing i en Pakt ksm for-vere et Menneslie,
san klet ikke er til at genkende Elna er helt kor
virret Hun lim- ved dette Missionsmøde faaet
Gift noli i sig til at smitte ev liel Meniglied, og
lnm er jo skslv ilcke til at tale med paa en for
nuftig Maade."
»Trot- De, Hin Pastoty at der er Pan-. kot
vor Meniglie(l,« spurgte Pruen snappemle efter
vejket.
Pasturm bemnsrkksde iklce Spørgsmaalsst Hast
fmsblev Müder-de med Øjnene lukkesle og fientuldt
j dybe Tsnkek — —
Da Elna Icom op paa sit Vnsrelse, linuslmle lnm
og lpad til Gml under mange ’l’aake1«, at hcm wilde
forbarnns sig over hende og sende et helligt Men
ueske til Hjiklp i Nødetx
Pludselig fil( liun en Tanlce
llun laasede Die-ten og satte sig ned og skrev
følgcnde Brev:
»sommcrdsl den 5. Febr. 19’
KuIre Dorsl
Jeg kom ikke lieu at besøge dig3 thi lille
Hurry ((ien mindste ak Dements) kik Feder-, san
vi øjebliklcelig maatte kejse lijem. Jeg er ganske
ulylckelig 08 ved ikke, livad Ende det Skal tage.
Her et- ingeu, som for-stam- mig. Min Tante kons i
Gast km- at tale med mig og kik mig hjem til
eig. Meu lum er liel clød for mmdelige Ting. I
Das et- Pastor Fausskov her for at trxiste mig.
Mem jeg Iiikngtes eftek at blive liam kvit.
Jeg hat- lige nu besluttet at komme ned til
dis, kecke Dom. Vil du skakke mig en Pladsi Jeg
kejSer her-km iMorgen Akten Kl. 7. le du tsge
imod mig pag stationen. Jeg kommer Kl. 7.45.
Jeg længes inderlig ektets dis, kmke Don-,
Din egen Blut-»
NR Du man iklie aktive til mig; thi jeg stink
ler mig bort.«
Iclnn iukkede Brevet gik ned i Stuen og Sngde
til sin Tante: ».1e8 geer en lille ’l’ur.«
»Ja, gea, ktpre Bern. Du man gere, eldeles
som du vii,« sverede Pru Halvorson og vedkøjede,
da Eine var ges-et- »Ieg has-ber, at min Rast-lis
hed til sidst sknl overvinde bendes Griller." —
3. Kedets snsre
Degen ei"ter indknndt Pru Erjksen sig for at
øve sin Indklydelse pas Eint-. wies tror bestemt,
det. ekai lykkes mig at bringe lsigevusgt tilbnge i
sindet," sngde nun til Pru Unlvorson »Ein-is
Tankegnng er ved en overlegen Aends IndklydeL
se bleven 'rettet indnd pas Eiertet og pas den
iboende synd, som naturligvis er korladt i Den
ben, men det glemmer Missionspriesterne sagte-ne
et betone stnsrlct nok. Derkor, efterdi bun bestan
dig Stirrer i en og sum-ne Ketning, biiver hun en
Sidig. Ilun man ogsnn se ndad og betragte det gu
de, som finden non bende. Hun man got-es onna-kli
som pas-, at Livet er Glis-de og ikke sorg; — —
ikke mørlc l’ietisme. Vi mna prøve pas et vakkke
hendes Interesse for det nkønne il-ivet, og vi man
se nt fnn nende til nt nyde det. 1)0g, det er lette
re sagt end g«jort. Thi nner et Menneske er kom
met Sen langt, som Eins er, sen skal der nmsten et
.Iordsku.slv til for et dreje Tsnken og føre den
ind i et alsidigt spor. Der man en Overraskelge
til. Der man bydes hende noget nyt,noget helt
nventet — noget, der gnnske knn optnge og sys
selsætte sindet·
Pm Peberpetient mee have en Medicin, der
ken bryde sygdommen. Eine her etmrk sendelig
Feder IIun er kommen langt nd over den norma
le Tilstand Vi man ikke sky noget Middel eile-r
spare nogen 0pokrelse, som formt-er et bringe Ro
i bendes opporte sind.«
»Da her et Middel,« ekbred Pru Ruhm-son,
»Ist-ten et godt MiddeL Jeg uner, et Hjælpen
sksl komme tre- Dem. sig mig, hved her De beg
htt
»I«Ju anden Satz« svnrede Pisa Dritt-en og
gik op til Blau pua heudeg Værelse
»Goddag, min list-re Bln8," ssgde Pru Risik
son, da bun ubnede Døreu ,,«Jeg synes De pakker
frøj.ls
»Go(1(Fga Pru Briksen," svcwdo Blo- lidd
over-ruht »Ja, jeg ver ved at ordne lidt ved Meij
ot. Det kommst san let i Vorder-, mun- mnn er
pu- Reise-.
»Ja, jeg ved noli, st De bar 0rdenssans, og
jeg header Deres Omlm kot- Tøjet Mit Hus hat
aldrig vier-et i bedre Stand, end i den Tid De var
bos mig, hvorkms jeg ogsau stedig ønsker Dem til
bage. De vjl musske jkke komme tot- at tjevo mig,
meu how og besøg os. l Akten slml vi igeu have
nogle kremmede Albert kylder, som De ved, sit
attende Aar. Heu bad mig- ,om et wdbyde Dem.
Leg bcabety De vil komme ok Flut-de os med Deko
I— -
Nasrvlkreslse. Den blau stue vil bljve overlcdt de
nnge til deres Lege-, og jeg er forvjsset om, at vi
slml fua en god Akten. De kommer naturligvi8."
»Jeg hats danset for sidste Gang Jeg har- dan
set miu Jesus hort. Mjg maa De ikke vente. Elle-m
nun-ge Tak for Indbydelsen." svakede Elim.
»Ja-Uhu maa De jlcke s(- paa sagen,« indven(l
te Pru Eriksen ,,Artlnn- vjl blive megcst bedrøvet,
hvis De ikkcs kotnmpr."
,,Artlnu· kan maaske nok have Aarsag til at
vix-re besät-Weh men den Sag but-de han ikke tage
sjg alt for· nun-. Det vil næppe lønne Sig for ham,«
Svarecle Blatt
,,I·’rul«11·jl(sen tabte lidt at· Modet, men eftek
Som lmn havde det bedste Middel i Bagllaanden
forsøgte lnm sjn Lykke nok en Gang; idet lnm
greh Dlnas Ilaand og sagde:
»He ved —— — ja, jeg vjlde get-ne, at vj to
kund-s ver-re ret kortrolige — —- tnaa jeg sige du
til Dem; thi san er Afstanden ikke sag stor imel
letn Hjokterne.«
,,llle(l Pornjijelse," svarede Blut-, idet hun
trylclcule clen fremrakte Haut-C
Du visd, min kmre Pige ’ fortgatte Pru Ekilk
sen, »in jeg (.lsl(er dsg, som om du var mit eget
Born - -- ja. ikkce »j(Ig alene, men vi alle savner
dis. Vi folcsr r(-t. som om et Medletn ak Familien
lim- korladt os. Grunden dektil, Siger min Mand,
er, at vi ingen Døtre selv bar-; men jeg nzd bedre
—- —— »j(kg vfscl, det er din Kmrlighed, din 01)0t·relse,
din venlige og behagelige Omgang, der liar Heng
slpt wiss- Hjertksr og banden os til dig. Vl finster
allc at sc- slig indlemmet i Familien«
,,IsI(l(-.rs Kinrljghed er mig vel en ’l’r;sist, nien
Iden kan iklce tage Byrden bort km min sjæl Du
man ilclce gøre dig nogcst Heab om at faa mig til
bage. Paa den ene Side mindes jeg Oplsoldet jeder-s
Hub med Glitsde, og jeg u- dig, Pru Eriksen, kne
get talmemmelig for djn Omhn kor mig, men pag
den anden side betragter jeg den Tid med dyb
BedrsiwslSH tlü netop da solgte jeg min sjæl for
en us·-l Rnsdrik af syndens Bæger,« Svarede Blau
»Hvorledes da, min syide Skat,« spurgte Frn
Erilcsen, »du bar altid vxoret eksemplakislc i äst
Liv og i din 0pkø1ssel.«
Enkeltliederne i mit syndige Liv et- det ikke
til nogen Nytte at fort-»He dig; det bliver en sag
imellem min Gud og mig Jeg er en synder, umn
i mig selv. Det er der ingen, der ved bedre end
jeg nat-at Gu(1," svarede Blut-.
,,liigemeget hvordan clu er, vi kendek dig be
dro, encl du selv gør i disse Dage. Jeg slmlde blot
ilnske at have dig tilbage i Haset Som min egen
Datter." bemiprkecle Fru Briksen
».I(sg kommer ikke tilbage," svarede Blut-.
Pru Erilcseu klyttede Stolen, hun sacl paa,
nackt-more lien imod Blna; hun gned sig i Øjnene,
pudsmle Niissen og greb Elnxis Himml; tle nu
kneb det lidt. Blna kund-s ellek vilcle iklce forstaa
en halvlcvnsdet Vise, og Fruen Syntes iklie um at
tale rent ucl af Posen. IIun vidste nok, at Blna kor
hen ltavde Hist-et en overlegen skælm, der rot til
Gavns fokstod at kremkalde en hattersalve ved en
lille Drejning sk den enkoldiges Ord. Men sagen
vat- jo alvorlig, og hendes Mission maatte udkøkes.
Midlet kunde nmuligt slaa fejl. Hun tog Mod til
Sig og begynclte:
»Du ved, Blna, at Aktlmr hats begyndt en
F()rrrstning km- sig seh-. Han tjener godt ug gam
kremad paa alle Minder Ilan er jo ogsaa ak Natu
ren smklig anlegt kor Handelenz thi der et- ikke
mal-ge Som limi, der saaledes kan drage b’olket til
eig· Butikken er nassten altid fuld ak Kunden-, og
Artlnns er Isigtig glad wcl sin stilling. Dog mangltsr
der «j0 noget en(lnu. En Mond med egen Port-et
niug langes altid ektek eget Hjem —- —. Du kor
Stnar mig nok —————
Arthms bor bjemme hos os en(lnu; men det
erwget sorlkmgt km hun- iit gan. H«111l)ur(lehave
sig selv et lljem i Niorlteden af sin Butik. Det vilde
mit-e taugt bedro. Og lmn gis-er, at han kendek in
gen, der saalecles Som du kan gøke et Hjem hyg
gcsligt. — — Des-kot- —- «- ja, nu lieb-Frei- jeg ikke
sit sikze met-e —— —
Leg kan se pas dit Ansigt, at du lim- kurstaaet
mtg —- -— —- —
Nu kan du tusnlce over sugem Jeg ve(l, at l’(i
fulilest vil blive os all(1 til Chr-He og Velsiguelse.«
,.·Jeg lim- endnu iklce fylut mit Syttelide Aar
og agtor ilcke at imllailss mixx paa den sag nu,"
sinkst-de Eins hnlv kommt-met
»Ganslce vist er dussmgy men det gør intet til
sagen; tlii du er forstmidig noli til at Styre dit
eget Has. But-very som iklce kender dis, vil zutage,
at du er omkkiug tyve Aar Sammel. Der er iklke
det mindste i Vejen kot-, at Sagen lesu gennemkøres
lstkaksz tbi 1 kan bo lijemme hos os i Vinter. Til
Poranret vil vi san bygge et Hus kor jer ved siden
«uk Artlimss Butik," tilkøjede Pru Brit-Sen
,,.Jeg et- ulykkelig, III-u Briksev, jeg er en kor
ztslit Syvdek. Den Sag man ordnen kørst Jeg vil
iikke give dit For-lag Rum i mit Hier-te og iltlce
okre det en Punkt-, Enden jeg luus kuoden Fred med
Gu(l, livillkea jeg lsenges san inderligen etten Jeg
Its-n iklce bljve lylkkelig ved at gifte mig. 08
tilmed et- jeg lnm et Bot-n i Aldor og Bist-ring. —
Ne·j, kuu Jesus lnm gøre mig lyltlkelig,« svurede
Blon.
,,F’orunderlige umedgøtslige Pigebam, mum
lede Pm Brit-sen, idet hun gilt aed ad Trupp-m
»Na-, hvordao gik det Saa," spukgte Mut-je
psa en Masse, det- korelcom Pru Briksen lidt be
tivnkelis.
»Ah — det gilt — ja, kot- sas vidt —- jo, det
gil( aok san goät, —- men —- ju, lud miß tm se —
hvad var det no jeg vilde sige — —- jo, jeg was
slkyväe mig hieni. Det er streit- Uiddsg," sure
äo M W.
99
W
,,De skal spise til Middsg hos os, link qums
sagt, og jeg hat- dkplcket Bord med det kot- Øje.
Og san link De jo Lejliglied til nok en Gang at
tale Ins-d Elnn,« svarede Mai-ie.
»Ne»j, Tak! jeg gaar lijeni nu Its-alka; thj jeq
er jkke ganslce vol-«
,,-l(-g haalusr da licht-, at Elna lim- smittet
l)etn," sagde Max-je smilende. Men vent lidt,
Mamma komme-r Snakt lijem Eun er blot gaaet over
til sagfører Bljss’ Hus for at Se til Louise Elnc
kommer nok til at tage Pladsen igen en of de korsto
Dage; thi min søster længes ettek Ejemmet. Det
er- jo heller ilcke Meningen, at vi skal tjene, men
Papa og Mamma m(ente, det var bedst at tage
Blna hjem en Uges Tjd, og san- Slmlde vi jo gerne
holde Pladsen kot- hende.«
,,.leg kan ikke vente, jeg man gea, Pakvell
Hils Dei-es Moder kra mig," sagde Prn Eriksen,
da nun gik nd ak Døren
»Dein-eh Pru Ekiksen! maa jekx san sige til
Man111m, at Dei-es Medicine bar lijulpet Blna og
taget Neben-n bort«, spurgte Mai-it- aiter paa on
for M 1-s. lckiksen mystisk Mande.
»Man skulde da tro, nt en Pjge som Makie bar
san Ins-gen Agtelse for sig seh-, at lmn ikke vjlde
lyttts ved l)ørene. — Dog, man ved nxisppe, lide
man sknl tusnkis otn Dannclsen nu til Dags", brum
mede Fkn Erjksen ved sixx Selv, da hun gik niem,
dybt ydmyget og bedrøvet
lädt før Akten den samme Des koni Louise hjem
for at følges med de andre til Gilde-t. Alle var
enige om, at Blna den Bitermiddag liavde vieret
en Del bedre saa lfnun godt kor en Stand kunde
»vor-laden til sjg selv.
For Fru Erilcsen var Pødselsdagsaktenen en
fpinlig stund. Vol anstrengte linn sig til det yderste
for at skjule sine Pillelser og niøde sine Gæster med
et smilende, glad Ansigt, men det var ingen let
sag lige owan det knusende Nederlag om For
middagpn Hjertot blødtc endnu ak det dobbelto
sank-. du- liavde bragt Pokvirring i Tankerne,
lusssrved den ellers sag overlegne og majestætiske
Iselvfcilelse ligekrem havde lislt skibsbruck Planeu
var Isøgot i lmkten, og Maries Pil havde sauret
Hjertet Der var stokm for Alvon Rot-et var tabt
og Vmgzsst drev nu ved Aftens Tid omkking blandt
Klipper og skarpe skæk. Aldrig bavde Pru Ist-sk
sen dog køk været i en saadan Tilgt-and Hun kølte,
Som om alle Ansigter, hun møclte, vjlde kamst-ge
Nu hvordan gik detl — —- — Man Tiden læger
alles gar-, siger et verdsljgt Ordsprogz og ekter nos
le Timcsr Porløb havde Knien genvunden Sin
Veltalenhed.
4. klagten.
Da Elna var bleven ene, satte lum sig og skrev
følgende Brav
»S()mm(1rdal den S. Febr. J9’.
Kante Onkel »g- Taute!
Titng mig, at jeg uden eders Tilladelse kor
ladek Byeu Jeg rejser i Akten til Rat-spring. Ved
Jlissjonsmødet traf jeg Dora og kik heudes Adres
lse Hun vil møde mjg paa Stationen og skakke mis
en Plads. Vil I saa under-rette Pru Bliss om min
!Afrejse, san hun kan tage Sig en anden Pisa Jes
kommt-r ikke tilbage til Sommer-dgl for at blivo
der-. Nam- jeg er kommen til Rolighed demede i
Rutsjnjug, skal jeg nol( aktive til oder og op
Hzivi min Adresse. bad det ikke bekymre weder-, at
Hek- or rpjstz thi jeg er ilcke Sindssvag, som I trotz
men jssg » Laait l-.«·nt lm min lssk1sils
clog mxmtte finde bsm igetx
I Pan-el,
Eders Elna."
Da Brevet vat- fwis(ligt. drog Elne en Rnok
igonncsm det og hængte det paa Haandteget pas
Diiren til sit Vusrselse lltm tog Im det neidvendigste
lTøj med feig-, gil( til Nationen Og reist-s til Rut
i spring.
Klulilccsn 2 om Nntt(«ti lmm Familien Helmf
Son lijem. og da de alle var mpgest trusttsx Hkxndte
enlivcr sig til llxsilu Mem da Mnrie ok- lmnise lmm
op til dort-s Vstsrelse pen nnden Sal. kandt de Bre
YN linsnmsndp pfui Unsinn-Vet
,.llvn(l m· (l(-t, smn lmsngek der-Z Hin-de Merie
»i; pogmlp pkm Brei-et mcsdens liun Stod et stykke
bot-ts- pan Gang-Irr
»Hu! —- der er noget galt tat. Jssg Mr ilcke
gen incl i V:t-r0l8(st." «sver(sde Louism »jng er linnske
km- at —- -— Blut-« —- - —
»Aa, kam med Lampen og led os se, livad det.
ek," Segcle Marie.
Men Louise Styktede ned ed Treppen og
raubte:
,,Pepe., Papa! Dei- hænger noget pee Deren
til vort Vers-law
Hnn holdt Lampen i den ene III-send og lklyn
gede sig til sin Feder- med den enden·
Mai-je fnlgte beg est-etc klun vilde ikke viere
elene tilbege i Mørlæt
III-. Ilelvorson, som miskokstod lionise og syn
tes, at linn Segde ,,nogen« i Stedet kor »ne
g e t", Sknbbede hende til side og ilede on ed Trep
pen med Lampen i den ene Haend og en Kniv i
den enden.
Prn Belvorson, som esse-e Miste teil, beni
niede
Merie bregte Vend til sin Moden bonI-o blos
steigende som neglet til Solvet.
»Es-or hænger hnnl wehte Uslvonon tmps
pe pee enden sel; medens »den ko’t kr- dsu en- Bu
de sk Gnngen til den enden.
Lonise kein lidt til cis selv es gilt op til tin
Feder-.
»Der pe- Dørsn beenge- det, Psps,"
»A-! lnm det kenn-X dran-mode ben, idet
lian slksk sum-en over-.
f
worden«-J