Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 12, 1911)
sk ..tleanslseren«. U WORK-I thedss vg Oplyd fängst-lob for det danste Fall l A m e r i k q, ndqlvet al DANBH LFTXL PUBL. H0178E. Malt, Nebr. ·Vsnsieren« uogaar hver Tinng og Ftedag Pris pr. Aal-gang VeIokenebe States Il.50. leaavet II.00 Siedet hxxgles i For-stud sestflling, Betaling, Idkeslefokanvring vg ander sagaaende Bladet adkesfekes: DAleH LUTPL PUBL. HOUSU Blum Nebr. Reden-n A. M. Anders-w Alle Bidrag Osl ,,Tansteren«s Irrt-hold Ishandlingeh «.·)mfpondancer og Artikles If enhvet sti, bedes Chr-Elend A. M. Anders-m Blatt, Redl. Eulen-d at Istqu Pontofsice as M elass matten Advettlslns Rates made known upon valjcatioen J Tilfclde as Ungelmæssighebet ved Rotte-sollen pedes man kluge til det sieblige Bosheit-. Ckulde det Mc bjclpe, bedes Inn bindende sig til «Danileken«s tvutpr. Nam- cheme heut-endet sig til Felt, der avottereriVladet,-nten for at ksbe hoc dem kllek for at faa Dplysning om det armde pedes De altib antrat-« It De lau spanisc mtntet I dette Blu. Det vil være til gen stdlq Nym. Past. J. Pederken sendte os spl qende Dødsanmeldelfe til Optage1 se : Tirsdag3, men den modtoges for sent til at faa Plads i deckte Nr. Den optagcs del-for her. »Det meddeles hetved fravstende Slægt og Mutter-, at min Huftru dtde i Aftes efter et langt vg haardt Sygeleje. Atlaniic, Ja» 6. Mai 1911. J. Pederien.« Vi vil benytte Anledningen til at bevidne vor gamle Bett og Em bedsbrvder vor hjertelige Mede Ielfe med ham i Sorgen! Herren vglsigne ham i hans ensomme Stil M. Ester hvad vi erfarer, hat der milig vætet fejtet en lille Fest hos Past. P. M. Petekseng, Most-head, Ja» i Anledning af 25 Aarsdagen for deres Bryllup. »Ist-« Infker til Lykkel Rimeligvig vil vi vide nærmere Besied, naar nieste Nr. udgaar. Cn Kollega striver med Hensyn til Stillingen i Mexico: ,.Praktis·k talt hele Garnifonen og enthr Gendarm oq enhoer »Nurale« er paa Benene eller paa ·Sk-steryg.« Dette synes at tyde paa, at Mexi co er en hel Tel baqeftn IT dean vor fremskredne Tid vilde man natutlig Vente at Erde Halndelen as Garnisonen i Flrssemafkiner on Neffen i Undervandsbaade.« Past. H. M. Hanfem Omaha, fkrioer til oSZ »Mi« Huftru ligchr pag Jmmanuels Hospital her i Omaha og har i Tag Hu. Maj) heldig oocrstaaet en Operation. Hun er meget fyg og svagx det er alt, hvad der kan figes ved denne Tib. Vi hat dog bedste Haab om, at hun sial komme over det, « bog, man tun ikke fige noget nærmete for et Bat Dage endnu. Hun er meget lidende.« — Vor Sympati med den lidende szter og shendes Familie sid des-es Haab man opfyldes. En Pkæft i den forenede notike Mkke skriver stlgende fornuftige Drd i »Ach-« angaaende Fore uMasem ,,Jeg for min Del hat M haft nogen stor Tw paq M soll-biet mellem Koman hu de forstellise Mund. Oste Wer flige med i sdjsie Komiteer. ? Z E z animszw W WWMMIOUOL MOIWUIM IGWWW schwieme ZTMIIIUMIOL j I T Uhu-ist« Cis-lob l—, :l Sagen og jage Beslutninger som ihvad de Insker og vil.« Dr. D. K. Pearfon i Ehicago fei rede fin 91. Fødselsdag Langfre— dag bl. a. ved at give 8300,000’ hort. Hau gqv stoaooo til Hed-! ninge-Missionen og 8200,000 del te han mellem et halt Dufin smaa z»Colleges« i Landet. Som on Ven Daf disse hat han allen-de alt i alt skænket 85,000,000 til forfkelligc saadannc Skolet Past. M. F. Blichfeld, jom i nogs le Aar arbejdede i »Den danske Kir ke« her i Amerika, og som for et Par Aar siden rejfte tilbage til Daumen-L komme-r nu iflg »Kr. Sml.« atter tilbage ber til Lan det og vil maaske ntter optage en Virksomhed i »Den danfke Kirke.« Ort-r eller.Nevolution. w Da Lpftandecc beqyndte i Mai-H xco sjdfte Efteraat, var man tilbøjes liq til at kalde den OPML nu ta-j les der ftadig om Revolution. ; Francisco Madero betragtedes i Beqyndelfen som en Oprørsledet:’ nu har man alt længe regnet medl ham ssom en betydelig Størrelse Allerede nagen Tid har der Das-. tet plejet Fredsupderhandlinger mellem Madero og Reqerjngen i Mexico City. ! Og Madero hat uden videre dik tieret Mexicos Prcesident HovedY betingelien for Fred « " Rigtignok hat Madero ecklætet sig villig til at trcekke fig tilbage jetc., etc., men kun, hviö — — han ihar saa alliaeoel diktetet. . Og da dette skrives, er Juas Erez falden i Maderos og hans IFællers Hemden saa dereg Jud Iflydelse ikke er aftaget — tvcerts imod I Mode-ro staat i Tag i Verdens lBetragtning som en ftor Mand, og «det vil han blive oed med. dersom Revolutionen genuemføreii, eller Freden fluttes efter hans Diktat. , Og de fidste faa Tages Begivew zhedek viser, at shan er en Its-Helfe «det man regneg med —- det ende «1ige Udfald blive, hvad det maa. I Men sæt nu, at Mexico-Z Rege Iring havde været i Stand til at Iknuie Opstanden — hvad faa? I Jo, saa var Madero blenen reg ,net for en Optiker og Landstr Irædec og shan tilligemed flere af· iOpstandens Leder-e var rimeligxsigi Eilet-en studt ned sum Hunde. I Dei er Forfkellen mellem Oorør «og Revolution —- den førfte kuer og knufer man, den anden respek« tere man og bsjer sig for. i Fsrerne i den førfte bliver be «ttagtet som Oprørem blioer staf Ffet af Vejen, og dekes Navne gaar Tover i Historie-n med Bannen-. I Fsrerne i den sidfte herømmer jVekden sum nogle as Mennesketm .dens stkate Velgsrere, og deres Navne omgives i Historien med JGlorie. Ner L:-"-.«x:!1ik:.:l«: zuwei- Er; ei: as Eisen- Landx Verkn- lT.1trE.«s!.x rixx nnd kiitte Met: Tra läz «-"-al nd for m nan n-: sc: UT :-«nic!l im den muss-«- Tits » lceses der ftadia væk Om Ilnsesm · rinnen Ocsrrrcttolspr os! Rot-distin aer til Zjberjcn af politjsle For-T brydeæ qunendc fm Spanien J Tyrkiet og Portugal lntkedes, Statsomvæltninqen, og de, der gif! i Spidfen for den, æres Tom Hex-; te. z Saadan er Verm-us Gang. ,.Maat et Ret« — Weiten fiddec i Spyd .stagen« —- den, der gaar af med .Sejk, htstet Pris. ? Nu ve1, der san væte Grund for den paapegede For-steh men den fkau vglaa være nat-under « Um en spinnt-, et erspg paa Iwmweuuing, wire-, km w dcs da ikke sjæcdent den« almins delige Stttte fta Folkets Side. sowietscmv harRettilat qtre Fotdrinqer til de styrendr. Diise bit sme med soweit Bel for Øie og ille estet eqet For godtbeiindeude elle- ttl eer For del De W ital da viere Lan-l M oq soM Diener-, oq um· Sieb bliver en Vyrdr.l l ( « T L q-—.--...--...-.-.- —-.. « « -—. og tetfærdig Sag, men der er sk ke Kraft nok til at sætte Sagen igetmenr. Den cller de der saa kæmper for en god Sag og segnet underKam pen, de er lige saa stor Akte værd, som de, der føret en Sag igcns nem til Sejr,. Og maaske strrre —- thi ofte var det netop dem., der tæmpede for en rctfærdig Sag og Team-de der mskkcsdc Folkets Sans for det, fom saa fide-n fattes igennem J hve rt Fald —-- Opftanden i Mexico bar fikkcrt sin berettiaede Grund i bcrrttiaet Kkav sra Fol kets Side om Forandring i de bestancsndc For-hold. Maa Jniurgenterne saa blot vi fc iiq at vcvrc i Besiddelic af Ev ne til ikte alene at gennemfsre en Statsonwæltnina, men ogiaa til at indføre en bedre Stntsfotvaltning. Simpel Strahl-ed W J. U. J.) Velbesendt er det gamle Mund bcld: Fremmed Mad smager altid bebst. Naar en Europa-er taacr en lille Spiutur nennt-m Te Zorenede Sta ter. nor han Inaafte selv at kunne danne sig et kigtigt og fandt Be ansb om de berikende iociale, fede lige, ellcr tirkelige Tilftande. Men der er sitkekt ikke mange amerikanske Vorgerc, iom vil indrømme bette. Man kan stundom j amerikanske Blade læsc oplnfende Artikler f. Ets. Im DamnarL En Avismand, ellck Eventyrer, hat med Jætnbane gen nemfaret entelte Strækninger as Landet, bar været i det kongelige Leuten »gennemqaoet"11nioerfitetet, moaiio endqu vcerrt i en as de flat teste Kirker. Og faa hat han felvi føiaelig fonferetet med de lebende Avismasnd om den politifke Sitten tion, om Landboernes skonamiske Knar, Hm Forbruget af Øl og Bramdreim etc. « og fe! nu san han strive belætende Artikler om Zentner-J det danske Falk, og paa väe bvor langt dette Falk er fokud for bans egen Nation i mange Ting. Nu forftaar han det dele. Og saadan et det gaaet meke end sen Tanfkctz der kom en lille Tut shetover for at »milden-« Land og Falk. En Tinq fon meddeles faadam at den bærer Sandhedens og Sand synlighedens Prag — og dog være en nrundfalft Fremstillina af det Emne, Meddeleten foregiver at stil dre og belyse » For at jlustrere -— En danske Apis-stund komme-r bekover. Jkke« for at blive her, ikte for at fsge en .,job«. Han hat derfor iravlt msd at se sig om — saa travlt, at han Lan kun faa et ganfke flygtiot Ind tryk af Lioets Yderfide og Tingenes Ovekfladr. Han kommer f. Ets· til vor Efønne Hovedfmd begioer iig ben i de lovgivendifkorsamlingers state Sale og fer, hvorledes Tagcns I’!P1«IZ1!1—7, YOU-TO E INIOX UZI NOT-IV Tcntnntknciz nachsc- mxA ·«"-.I:- III-»I! t.:.-:f.:· T-«.«I: et gcnnprnsristmst ;-.1-xd, nt Iplfstk Erden-NO EIN-Tu- Jchirxk ««nu wiss merkt-mer )i(stt-.1iv-trpstk Fette tmscr Tiq godt nd vaa Povir Wen til Fküdsstasndiggørclse mantte det dnn filføjcss, at tilfnnelndcsnkse inqcsn of de sanfte fou, der er til Ztcde under Bannen, bekmmn sig drt al lerrinchste om Andach men er travlt optaqne med at blade i dkrcg Papirer, tale lodelig sammt-m o.s.o., under den behende Jndledning. Jkke destomindre: der beqyndes meb Bsnl Den Ting et ubestridelig. Hvad imidlertid Gud den Almægtige mener om den Sag, spiller sont bis kngen Rolle. Bibere bei-get vor Journalsst flete of be stote Untversiteter. Gan lcegger Mække til, at de unge Mænd fix-er hsvist Tale, og at der ikte servan stække Dritter ved det fælles Wort-. Hvad Staat Saat de me siden ftteh og hvad Stag Dtik de nydey iderei mere private Mal-er og Summenwmster. fortæller de fornsodentlig site til en kkemmed. Um nu oq da bringet vore thde csslsriugetz du tydet paa, at Mæll og Band ille W npgen frem trodende Rolle ved füge Lejlighedet Neu W for vor Land-wand u, at han kan nedtegmh at der ikke spre- Banden eller Gemenheder ved me Rennesteri Sammenkomster. As det tue-alle items Iidt anderledei 1 til med det ovekvejende store Flet tal af smrt Lands Unngm, beste-f tiger ikke ham Alt, hvad han faa og hørtsx var O. K. Fremdeles kan hatt ovlylc, at ch ften to Trediedele af Staterne er befriet fra Spiritusudslænkning — ved Lovt l Terunder aner han vcl itke, at en saadan Meddvlelle or af saa irr-alko «miik Hat-alten som Messen tasnles I kan. « - Gib det var faa nemt gir—rt! Mid dct var den simpel Sandhssdl Og dag. det er ja sand. Men hvad btyder Distillatsrcr og Wl)ifkymsn net sig am Forbud mod U d s læn k ning, saa længe de uforhindret i Jmuq tan fælge. købe og drikle faa meget de lyster. Alle, der bot i Prohibitionftalcr. hat« vift lagt Mærs ke til, at Vejlanterne i Byeknes Nærhed er deloreret mvd en egen Elags flade Flusses Og der behøves ingen Sherlacl Holmes for at udkegne Sammenhængen med disfe Flailetz dort-s Facon og decm Sied. Jeg hat ille Statistik-n ved Haandem men jeg ved, at den offi cielle Redegsrelle for, hvor start et Kvantum Whisky der Carligtforbnk ges herovtc prJndivid stiller nasvnte Meddelelse i dct rette Los. Hvor .meget der da ligek i en laadan »Ve friclie«, kan enlwer selv sige fig. At en Stat i lin Grundlov hat Fokbud mod Udskænkning og al mindelig Handel med Alkoholdriks ke, er gansle hen i Vejret. Thi; ji mange Vyer er Flertallet inde forj -offentlig Slasnkestcder, og Flvrtals Ylets Villie er vel den egentlige Lov joveralt Mindretallet kan stundom «til en Tid ved Hjælp af mild iom Agitation (der desvckte ofte be tjenek iig af ufkønne Midlct) fætte Ein Villic igenncm Men fokandre Menneskers Natur kan det ikke. Saa længe der distilleres, vil Zoll vide at faa fat paa ,,de ægte Dkaaber«. Diderot havde i fin Tid et aansle tadilalt Middel til Op— bjwlpnina af sit Folkt »den sidlte Prcests Tanne snøret om Halftsn paa den sidfte K«onge««. — Naak forst vi naak til det ganlke radikale Middel Forbud mod Tilvirkning og Jndfsrsel af bekuiende Dritte lan der blive Tale om ,,Vefrielie« fka Drikkeondet. Perlonlig jnslerl jeg, dette lunde fle, men er samtii dig overbcvist onl, at det aldrig v il fle. Atter tror Avismanden at imme! sonst-were at den offentlige Moral her i Landet befindet sig paa et hsjsl cske Etade end i Danntark, og at en! Mand, der spter et usædeligt Liv, vanskeligt kan opnaa et offentligt Embede. Deri kan da vel ikke liq ge, at det samme et let for en sau dan Figur i Danmarkck Hvor hsjt vi hekovre fortdkigt staat over vort Fædtelqnds BefolH ning i den Henseendxx er uift itke saa lige til at ais-re. Thi det ydke Skin er ikke paalideligt. the tw res der bitte Klagek i vore dygtige udbredte Tidsskrifter netov over Moralens funlne Tilfmnd. Der klages over Elendiqhed i vorc Hsjistoler blandt. de store Bern. Men de tilsynshavende erklæter sig at jtaa fuldstændig hjælpelsse over for det, der i Smug bedriveö blank-its de unge. l Og for nu her at nasone et entolts Tilfælde fka en Etorbo ——: J Ttdgik striktet »Currcnt Literature« fra. Mai hcdder det, at der autlig ofres1 5,0()() Menneskeliv i Chicago til; Proftitutionens Vedligeholdelie Fem Tufjnde Liv! —- O, ecst eneste Lin hat upndelig Vasrdi i vor Gudö Øjne Oq i denne ene By Ides og spildes saa mange Tufinder l i Uworalt Hvis dette For-hold pas-: Lfett pa de svrige stirre Bver i von :Land, maa man not qyse tilbams ’ved Trinken derom. : Der er al Grund til Glæde og For-moving over det Arbeits-, Kik-! ten tvet blandt os. Wen den sims ple Sandhed er, fom enhvek let fkan overbeviie sig am, at kun et lille,! Ina- Nindketqt Mattigk- siq med( steligkfse Sing, Mutter stq med sit-( keligt Arbejde vq desiitter fis pqq End-»He Mriftendom«. Rinden, Nebr. — V. Mai, 1911· »Damitng frydek, nagt bare det er til bei hehre-" Past. G. B. Ehristianfen hat« i Damm-I- fvt 2. Mai fremqu Ir s=—. ..-— Wollt-IN VERSI sMsMZsANOM ! Hil jet-, l Masern-IS sonnen Hjl jet, I danskcs Studenter! Tit-sinds Øken jer venter Tusjnde Landsmnsnd vjl Mut-; Baandest l indekltgt kvytte, Baandet, der bindtsr os alle-, Tvundet of THE-wes Skjalde, sangen om Damnakk vort Hjem, leemmct med susonde skove, Iljemmet med kurendo Hon Hjssmmet ved niggende Vove. Dunmark. vors-, Hjeml — Syag — san paid Toveknes stkømme Vugges vor sjnsl som i Ort-imme, syng, Sau vort Hjerte man kritiscij Any-L san vort Ujss man vix-dem syng. til det straule hist-inde, Mindest-non skønmsstss Minde, Damms-Oh vor Mo"1-! syvxk us de Range-, dest- tot-ed det under Krjgslarm og Klage-, sxnjk us de Sange, der kkoned Rcsjreus og Rejsningens Dage, Nyn os de bamlige sonst-, Dem, der bar lydt ved vort Leie, syng 08 de heilige sange, Dem, som«v01·t Polk kik i Ejez — s)·ng, Sag vi aldrig man glemme Platten, bvor sangen bar Meme Landet med modcrlig stemme, Pusdrenes Jord. Dur-mark, Vorf- lljrsm og vor Moll-! Iljl jet. I danske studentmx Wir da velkommen iblimdt os! IIil jet, l Musemes sønnety Tak, at omsidekl fandt os! slaa nn de sølveme streng-» Ljflig det kljnge og wogt-. Gommess i Ihm-te ojx 11·j0m! P. II., Dann ColleL ellek bebudet Forslag til Aargmsdet sm Oprettelse af en ,,3lolekasfe-« hvotaf alle Udgifter bestrides baade til Samfunds- og private Stolen Dcime zorandring er claim-lis vis ganste nem for Aarsmødet at tilftemmc. Hidindtil hat det jo været faule des, at ,,Lckteklsn'5tassen« er for Trinitatis Seminarium alenex og vi shar aldrig haft for-nieset — sjcelden not til at bestkide alt vedi rsrende Stolen, Lsm Reifeudgiftet og Reporatiouek. Hvis den paatcknlte Fokandking Mitaqu lau vil der til »Ist-leine ien« itilles et for-get Krav paa omkring veb sä,000. aarlig. Et Mai-, lom ikke kan opfyldes. Dkt er bog en Kendsgerning, at hvis man krævek ellek ioklanger en Hjælp, man ikte kan fau, saa Ide lægger man dcrved den Evne til at yde, som viklelig var til Stehe. Vi oplyses om, at 50c fro hver lon fikmeret Medlem vil bringe 86000 i Stolekassen. Den Sag er lige til, men det hat aldrig oasret gjort; det er vi nødt til at indksmme. Tot er ncwpe det halve Antal of vore Menigheder. der Aar efter Aar bæret ver teolo· gifle Stsole frem. Kunde man end da faa alle Menigheder til at yde et Vidrcm til vor Stole, faa var me get vundet, selv om de itkc ydede det, de burde. Tet maa jo not Indrmmnc3, at alle konfirmcskede Medletumcr — i det mindste foreløbiat —-er Pfanter i Herreng- Vingaard men de er ikte alle frugtbærende, og de vil ikke blive det alle paa een Gang. Der kommst det umn lige ind, at man vil krceve Fragt af det uftugtbare Figenttæ Lad det bog staa endnu et Aar-, og lud as pleje det med met-e Omhu, faa det komme-r til at elske Menigheden og Ungdomsforeningen fom der staat i nasrmcssns Forbindelse med Lykkes det, soa ital ogsaa not den Dag komme for di- fleftes Vedkommens de, at di- skal træde tienende ti! i Samfundets Tit-new Er de unge blevet elsket hjemme fra i dere! egen Mensghed vg- Ungdomkforei ning, san vil betet Mlighed vg faa beqynde hjemme fra og være den dybe Sammenhæng der i Je sus elsker Livet Ovid det im i denne Forbindelie havde lydt: I. Det paalægges Ast-diene som Nummer eet i Missionens Tjeneste at dkaqe Omforg for, at der nar lig afholdes Msde i enhver aipredi sens Menighedet for at vække Jnters esse for Stolefagen ng for at ind famle Midler til samme. 2. Oper Krebs sites onst-eilig Esok sit Vidkag i Fokhotd til was-ic meredc Medlemmers Antal. Sau kunde jeg have forstaaet det, og saa kuude jeg ogsao bifalde det. H. P. Jeni en. W— StudenteksSangckne iotladet Tentam-. whenhaum den it Maj. . De danske StudenterSonge ires udoalgte Amerika-Flor afrejste ji Tag tic New York De gav i As stcs en stor zkonrert i Kobenhavm »der overnasrcdes as Tusinder anen »nr5kk-r, samt Jsscdlemmer af den ifongcsfige Familie og den ameri jkanfkc Legation. Kronprins Chri jftiam der fom betend-j- har overtas Itnaet Protestoratkt over Taten, In skede Sangetne Held og Lykke pas Reisen. Konkerten fluttede med, at Koret sang »An Stak Spangled IBannek«, medons alle Tilhsrerne Irefste sig og lod sig henrive til lvild Begejftring. ! Ta »Unitcd States« i Tag gled Jud af Hunnen ftod Sange-me pac det sverste Dust og sang den dankte oq den amerikanfke Nationalsang. Tuiindcr of Menneskksr haode wr smnlot fiq paa Kajen for at bnde Sangeruc Form-L og aldrig nogeu Linde bar der verrsst et soadont Liv og Rote ved en Amerika-Dam uers AfgancL I ) i Te daan Sindcntek-Znngcte i sitistiqnim Im .siøbrnl)ann sitiocs ten Isi. April: StudentenZongforeningen vil den 5 Mai give en Brig-ken hedsjfuncert i Kriitiania paa Beten til New York. Tet er endnu ikke bestemt, hvilten norsk Institution Ovetskuddet skal tilfalde. Konter ten findet Sted om Eftermiddagen sil. 2, idet Scandinavian Amerika Linien beredvilliqt bat indvilliqet i at udicetie Afreiien fta Missio nia til M. 4:30 Eiter-nd. Den danike Koniul Here Skram bar artangeket Koncekten i Fonds-lieb se med Brsdrene Dals Muisiforlaq. Den findet Sted i Mino-us Atetshuk state Gymnastikfoh hvot StudentebSangekne fang m Ihr gesturen i 1909 og Iom vistr fis at væee en yppekliq warens-L Sangetne holdt for W en llfisedssoncett i WW Mik nen fjr detes Aftejir. til dsme var alt udiolgt lænqe fsr Don terms deoldelir. Ptfvetne i Anledninq as Ums sei-Turm hat met drevei M - imdan Inn-, at der ika Im Mo lemsmers Side var Minim Forilag om at M fast Ho i Fi - minqens Spaniers for den WI de Tib. ( i)