Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 12, 1911)
Det, der bestand Bot Gut-s Otd bestaak evinvelig, l Ass. 4, Sp. ’ Forligte —- bliver fokligte! End-, fom i Kristus forlkgtc Verden med sig selv . .. og gav os Forligelscsns Tjeneste . . . . Bi bede i Fdrifti Sied: Blrovr forligte med Rud. L. Kor· 5, 18 — LU. Der var Fjendskab mellem Gud og Berdm mellcm Stabcren og Skalmingen i hans Wurde Dette Fjenhflab var ikkc fm Gub, og det Var haurdt imod hans Villie, at det sfuldc sorsættcå Fjendfkabet var kommen ind intel lem Gud og Verden ved, at Guds Fjende havde for-fort Mennesket til Ulydighed imod Gud. Men hvordan fkulde det oprinde lige Kcerlighedsforhold mellem Gud og Mennesker bliver genoprettet2 Spatet gives af Paulus i Slut ninq af 2. Kor. det ö, Kapitel: Gud fotliste i Kristus Vetden med sig selv. Jkke fig selv med Vordem det be høvedes Elte, thi Gud clfkede Werden og fra hans Side var der intet ondt eller urigtigt gjokt. Der er mange Mennesset, fom fvreftillet Tig, at Gud er vred, at hatt er uforsonlig i Forhold til Synderen. Men intet lcm vwre mere forkert: det fes faa klart of dette Stein thi havde han Met ufokfonlig, saa hat-de han ikke gjort Sktidt til For ligelsr. Gud forligte Verden med sjg sen-, —- altfaa er Verden forligt med Gub, ikke sandt? Jo, det staat her. Men vi skal merkte os, at dest var i Kristus, Gud forligte Verden med sig felv. Der staat videre, at »Gut-) ikte tilregnede dem deres Overtrcedelser.« Jdet Kriftus blev vor Stedfot— trædety tilregnede Gud ham vore Overttædelser i Siedet for os felv. Og sauledes maatte han lide for Verdiens, for alle Syndetes Oper itcedelser. Sksnt Gud aldrig holdt op med at elske den faldne Slægt, saa tunde han dog ikke forncegte Iig selv og tkæs » de i Samfund med denneElægt, uden Synden maatte væk, AdskillelsensI ,Mellenwæg maatte nedbrydes. 1 Det er netop, hvad Gud gjorde4 i Krifms, og som her kaldes, at Cud fotligte Verden, forligte os, « med sig selts. i Metmeskets Syndefkyld ftaar ikte længete i Veer mellem Gud og Mennesket og forhindrek dem i at komme samtnen Men er de to forltgte2 Ja, og uej, — dog itte fom om Guds Ord var baade ja og nei. Gud hat forligt Ver-den med sig felv, og dermed er vor Synd ryds det af Vejen, saa der er fri Abgang til Gud for enbner Syndere. j Og Gud hat gjort mere end det; sen hat tilligo oprettet Forligelscnz Ord og Forligelsens Tjenefte i Og ved dette Ord qennem denn-e Tjeneste forkyndes for Bei-dem hvad Cu d bar gjort for at faa Kærligsj heb-s-Forholdet genoprettet. , i Forutzen faadan ForkyndelseJ cvangelietö Fortyndelfc, lydet der; Itnnem ForligelsensTjeneste en Op-? fordking til Syndete: Bliver for-J c liqte med Gudl « Dei er, hvad der staat tilbage, ej » Der at Gud bar forligr Verden med« sig felv, — Werden, enhoer Syndeks for sig fkal blive forligt med Gud.! Og bvor træffende et det dogZ ikke sagt af den store Apostels Vi ser det jo, at de mange Men nesker trot slet ikke, at Gud hat for Iigt dem med ifgz og de gaar frem-« del-H og er fjendfkfindede imod hom. Dei hjrer altiaa med, for at For Mieh Ketllgbedsforholdeh tun Ilive M Virteliqhed fra begqe Si dsk, —- at sauberen iotliged med Ind. Iotliqte oq des ufotligtel —- M et des et ists-list Its-hold. « M sidm M hat sotliqt Herden — sss fav- ved I W at nd Ne Uns Spuk-MU- da er der Ist W UWVUM kot- It It M M og er Wiss med. Ind . sonwdckogiochdew dik« It M M M, kom« amti- m oq være uforligt med Gub: Bliv forligt med haml Hvad er det dog shos Gud, du ikke kan forliges med? Er det Lovens Krav til dig? De er hellige, og de gaar kun nd paa at ansporc dig til alt godt og værge dig imod alt ondt. De er din Natur imod; men saa kommer det jo an paa, om ilke din Natur er dig imod! Looen er god, og selv om dens Krav langt overstiger dine Erwer, derfor bar du ikke have imod den eller imod Lovgiveren. Men særlig siden Lovenö Krav «er opfyldt i K"1-istns, og han har lädt for dine Ovettrwdelser, da er der flet ingen Grund til, at dn flal gaa og være nforligt med Gnd. Kære Venl Gud hat i Kristus forligt dig med siq selv, bliv san du ogscm forligt med hom, jo før des bedro. Min Daub- og Natioet-Anfknelse. s Ton Var «- Forudscktninget l) At Tauben fokudfastter Troen L) At Laubs-Damens Ord, vi døber paa. er Guds Dro, ligefom Nadvetens Jndstiftelfes-Ord er Guds Ord, — at det fom faadant er mægtig til at tilføre baade Voksne og Born, hvad det lyder paa. Z) At man i Tauben skelner mellem Tilføkfel ved Pagtens Ord og Fsdsel efter Her rens Befalingsord og i Nadveren mellem Tilsprfel ved Jndftifteliens Ord og Modtagelsen, san lon for et troende Mennesle Forstaaezsen fal de tydelig og let, ligefrem og liq til. For den, jom intet Hensyn kan tage til disse Forudlcktninger, oil min Auskuelse se nd fom Vildfareb fe, og den hat jo Lov til at tænle om det, hvad den vil fokdi det er en ny Ansknelsex som faadan maa den fotstaas og behandles. Minillnfkuelfe blev nl pao den-Maa det For mange Aar siden dsbte jeg en of mine dgende Born, Vel not rigtigt nok efter vokt DaabsrituaL men paa afkortetTrosbekendelfe ch vidfte jo, at lubh. Præster dybte med Nsddaab fault-des, ligefom de vg saa meddelte Nod-deren til jyge udm at beuge Jndstiftelsens Ord. Jea tænkte den Gang, at Bskn aftvæt tedes i Dauben ved at Zinnisnii Nenn fammenføjedes med Bandw det, og at Helligaanden oqfaa til fsrtes Barnet i Nat-net To dcst gik op for mig, at det i Ztedrt for er Guds Ord i Pagten, som tilfo rer og aftvætter, saa blev det min Bsm Kære Stellen du vil forbar » me dig over mit Born oq ask-IF godt, hvad jeg i Uforitand hat gjorti ilde. O, det er godt for os, at vi! kan ty til baut, naar vi bar qjort noget ilde. l 1 Tauben forudsætusr Trocn bog-i et vokfcsnt Mekmefken 5om hat Troeng « Jndhold tilført for Tauben og etl paavirket as Helligaanden Anderlcs des has Barnet: der tilføres den hele Troens Jndhold hele Evange-! liets Fylde, indesluttet i Pagtenss Ord, faa Varnet er Iigesaa rigt, lyk- I celigt og faligt fom en voksen, da! IIng Bat-net faak tilfsrt Dauben-ZU Forudsætning ved Troens Ord. Dauben Meyer ikke et1"troende Dass her eller perfonlig trode Foreler Dei er Guds Ord, sum djbeh ille Fotældtes Tro. Den kræver tun et! Jn ma Barnets Beque: men dem-I Ja medføter det Aanar, at Varnct,j naar det vokfer op, Iærer at Lende Tandan Jkaadeche og Wes i at III-« de Jefu Befalinger Teksom faa al- · ligeoel Bat-net opdroges i vantro Omgivetsek, og Gudshinedet hosf Bat-net itke er fqa fordre-net at Sandhedstrang er tobt, iaa vilGudl baue Vej for dets Frelse igekmems andre Alle-messen Dei-sum der ved Danben ltasvedes Pstfonsiq Tro, vibk de dck auid htive i Bilde-ed- over,I hvilke Bsrn man tntde djbr. Der imod er det en stor Belsignelse for et Vorn at blive fjkt til Dauben of wende, fordi det bar Muts-heb for itiblig at læoe oq keude Don-l beut Rande-m oq muliqt undqaa Ct selbe i SM- va Frist-lieh ivm andre ssm er udsat for, oq its faa im W Vanstelighedet ved at »in-M sitt sei reif tidliq blive sptt under Cubt Ord« Wind L. It LIMme er Ouds Ord, lisemeget hvem den- soc-sat ier er enten Herren selv ved mundt cis Montag til W ellen sen enden ved Hextigaandens Vikt Ining, —- den var Apostlenes For kyndelse og indeholdek i alle Led hele Evangeliets Fylde· Naar Nod soerens Jndstiftelsesord sammenfsjes med Ber og Vin, tilfares os der .ved Jeiu Legeme vg Blod uden meskabelse eller Forvandling paa «samme Maade, som Varnet tilfjres -det evigc Liv ved Dunst-from Saa :ledes giver Lyset over Dauan Klar hed over Nadveren. Den Vantro faar oafaa i Nadveren Jer Kød og .Blod, men om det blivet ham til IFortabelse eller Ftelse det afhænger af bans Forhold til Guds Ord. Naar syge meddeles Nadveren uden "paa Jndstiftelsens Ord, frygier ieg Hfor-, de tun faar Vrad og Vin, for Idi det ikke er Trom. fom tilfsker. Hmen Muds Ord. ; Z. At man i Taaben ffelnet mel lem Tilfsksel og FsdseL Ved For jfagelsens Ord tilfsres Bat-net Guds sBeskærmclJQ chevelen bliver dets ,Fjende: Ved Trer paa Gnd Fa Idek — hans Fadetlighed ved de Efølgende Led Guds Saus Mennefke Fliv med Selohengivelfem hans Dødö «og Opstandelses Kraft, ved Troen paa Nud Helliqaand Helliqaandem ved Syndernes Fokladelie, Ast-vert te17r11: tbi Ordet Eyndernes For lodelse er Kriin Blods Kraft Naar saa Troens Ord sammenfsies med zVandbadet i den treenige Guds Rai-n fodes Bat-net ind i Guds Ni gr. Wldfri m ren Zelve Daabenl forstaar jegl igeiom Fødsel i Menne · skelivet, hvor Barnet bar alle dets IEvner og Miilighed, faar dem til Hsrt fsr FedicL Saale-des faar· Gudsbarnet alle Muligheder tilFreL se tilfstt ved Daabsstroem derfor er· den fammensøfet med Ta·aben.« ,Naar et Barn bebe-J nden paal Troesibekendelsm er der intet has-v Barnet, Daaben kan hefte ved, for di Gudsbilledet bos qnomet et urent fta Snnfaldet i Adam og maa af-i tvasttes, sammenfsfet med Jesus, fis Fødfcsl dlioer mulig. Jntei urent jikal se Guts-S :siige: drt gælder os« :,alle Born og Voksne Hat vi iske ester Taaben holdt vor Vej ren, faa Imaa vi falde vor Ftelser til Fode nie-d Von am Fort-aktuelle og vi beder ikke for-gewes, han oil ingen Zyndcrs Tod. : I Tet er almindelig Opfattclie, at· »vi dsbes paa Forældres Tro som« strudfwtning, fouledeifs dsbet vg-: lsaa Zamfund og Sekten Maasse: »fnr5:mrli1 oq rot not efter Herrens Bcssalicms ord Noqle bruger dog Taube-n list-Tom Foreninger Gede bufkem idrt de tun døber til der-es mnr Samfund· Guds Rige hat de andre Beje til. Jeg vil sige det anderledes. Vi dsber egentllg paa Bergen for, at Bat-net faar bande; boad det dobes paa oq til. Jesus; sagt-c- ikke, at Bsmene tilhsret Guds Rige, men: Leder de smaa Born« komme til mig: Gitds Rige hsrer: dem til. Men ham flres Bat-neue til ved Guds Okdet i Dauben l Et Mennefkes Auskucslse er innctH isovcdsaq. Guds Rige rief-O bin-ex oq opholdes hos os i Trom, ikke i Forftaaelsem men m dar Lov til; at vindc al den Forstaaelse vi sank i Stykkcvis: anderledes kcm det ikfe blive her i Jotdlivet. Vi hat og saa Lov til at vinde ol den For-staa elfe vi Lan over Guds Styrelfe med os: ban hat ikke budt os at vente dem-ed til eite- Dsdeu. « « l O s i Da min Anfkuelse er en nn vili jeq ille five-s med Kirkcfalk km Mist Niqticched, fokdi den enes Nej kans synes at væke lige faa gyldia som· den andens Ja, og faagede ModfiJ Helfer preller alle as mod Glckden Peter Terkelsem 2429 N. Mozart Str., Chicaqo, Jll Skal der viies Albett Lande TillM El Othste vielle- Jahre-Wiss situ- ledeube Nest J »Den Jud-te Mkssions Tidende« findet fslgende Jndlæg, sont ogfaa nat san paarehne nagen Interesse het. I. Albert Lande er ja nu ret godt kendt i Damnarkl Navnlig i Ast-en havn hat han ptædiket megei oa i den ieueke Ab ogsaa focskellige Siedet ude i Landst. Vidnesbytdes ne ladet omtrcnt mitemmig, at han H Iprædikek aloorligt og klart og shat vasret til Velsignelje for meinst-Men nester. Eelv bar jeg ikte hart hom, men jeg hat lasit mange af hans Prasdikeney dels af dem, yan hat holdt i Kristiania, dels dem, der dar staaet i »Krifteligt Tagblad«, on jcg famftemmer i, at Prasdilerne itont itle helt bibeltro, da de al drig taler om Sakramenterne, er Igode og indholdsriae « Man Illbert Lande er Baptist, «og det, der synes mig Hovedsagem knaak Talen er on1, hvor vtdt Vi lan vise ham Tillid, er Sporn-J maalet, am det et Synd eller ej at sladc sig omdsbe. Albett Lunde felv "er onerbevist am, at det er Guds Aand, der hat drevet ham til det Ite Etridt Hat dan Nest deri, er det faltfaa ille Synd Men hat han Utcst, forftaak jeg ikke, at de, der mener dette, lan shave Tillid til hom: thi det Vil jo fsge det santme Tom at anerkende ham sont en til« forladelig aandelig Vejledek for Studs Bat-n og for dem, der søaer den enefte fande Frelfesvej. Kun under den Fotudswtning, at han —- uden lelv at vide dct —- al drig hat vækct dabt som Warn, eller "maaske døbt af en rationaliftist Priest, for Eksempel i Guds og Dydens Navne eller noget lignen de, kan man forstaa, at Gab-s Aand tunde drive ham til at lade sig ds be med den rette Daub, der jo i Faa Tilfælde ikle var nagen Omdaab. Tette er doq vift hsjst usandfynligt Men er han døbt sont Born i den treenige Guds Nat-m da er det en sanfte meningslss, for ikke at lige formaftelia Tante, at Guds Aand fknlde have tilslyndet ham til at lade Tia døbe sen Gang til. Et Mennelle lan have tilslyndet dam, og hans egen Aand lan shave gjokt det. men Guds Aand aldrig. Oper for skulde Gnds Aand drive netov ham der-til og ille ogsaa alle de an dre, deksiom det et tet og Gud vol betmgeligth Ton hellige Rand hand ler ikke oilkaarligt og viin ikkr det ene Menneike en anden Vej tilSani fund med Gud en det endet All inadnn Tale mu, hoad Aanden deiner til udenfor GudsQrdsGruntk lag, bar til alle Tidisr mcd Rette været hetegnet sont Sværmcri. Ai Gud san alligevel kan bruge ham til at net-M andre Mermesier og paa maugePunkter fare dem ind i Strif—’ ten-: Sandheder. viscr ikce andet,l end at Gud kan hære over med nie-( net, nam det get-es uvitterligt Men 1eg nie-net rigtignot·, at alle iom er overbcoijte om, at Albert Lunde befindet iig i en singt-liq Bildfarelse med Henäyn til Dauben at ban hat gjort Synd i at lade sig omdøbch maa forlcmge, at han bekender og tilbagekalder denne sin Vildfarelse, fsrend vi kan msde ham med Tillid fom aandelig Form-. Synd er Synd, og jeg foritaar site det Standpunkt der vil undtage den Synd at have ringeagtet iin Vorne daab og ladet iig dølse om. For mig! er der ingen Tvivl om, at hij Ubert Lande ikle blot Mel-, men ogfaa bliver modtaget meo Tillid iom en Mand, der faar Lcn til at l 1 l fasms Tit Prw zma Troslwk iscrs hjemme, san nil det for cslkisr Nisus bonde hu- oq Nr end-c- i de: Innr mcsri. fOm Gcndkmd CZM fmscr »Ich fig. OA det bin-wer ikke at sm at han ingen opfordrisk dortil: thi det gsr hon olligeveL om ikkc Vcd sine Ort-. Taa ved sit Eise-Wust Mig personlig er det nmulth at stænke ham Tillid, saa lænae han fastholder den i mine Lken tent nd« forsætchige Tale, at det er Gudgl Kand, der hat dkevet ham til den Synd at ringeaqte Tin Vnrncdaab og lade fig døbe igen. Jeg komme-r herved i Modftrid· med mia gamle VenProvstZeitthe-1,J men jeg tun ikke lade vaske ut siqe titk alle Guds Bern: Hvis J vi! here Ubert Bunde, faa her hom, og gem alt, hvad der vitkelig er Guds Ord Sandhedx men alliqevel indtll vides re: Sag sjek i thl »Hu liden Gut deig W hele Deiqent « c. Mee. ll. M Zithelm Beet havde let-et havde han vistnok udiqlt sig em teent Tom Mee. Jeg set bog lädt an— der-lebet paa sagen. We vkst er bei en Farbe-anei fe of de tte hellige Name, i hvllse vi som Bsrn er del-te at lade fis paid-be Guid- eget Viert i Varus daaben ringeagtes, og Fellesskabel med os, der bvilet i Barnedaabens Rande, brydes. idet vor Daab be tragtes jom ugyldig, og vi altfaa sftilles udenfor det Samfund, der lmr ,,cen Herre, cen Tro, cenDaaM Esel- 4- 5). Det er en lot-selig Vildfarclch, som SIllbert Lande be finde scg i, naar kmn mein-r, at drt » stds Rand, der drcv bam Jil at lade sig rund-bin Mrn til lmnsllndslnldning time-r, at lmn lmr bandlcstillvidcnhcd og in qenlunde bar villet fsorhaane Gub, men tvasrtimod vife ham en?yrlelfc. Don bar ikle lendt Barucdaabcus Velfigncllcs og hat del-for unent, at lmn moottc lade sigc døbe om igcn for at san Tcl i denne Vellignclfc. Tcrfor lan M vrd Muds Naadr blives til stort Gan m lmm sclv, at lmn er kommen i Forbindcsllcs med sde Hellicus i Danmark, der maalke smms end do Kristne i andre Lande sfkønner pao Vornedaabcns Velsig nelle. Om Apollos lusdder dcst (Ap. G. Is, 21 —- 25), at han var en del talende Mond og steck-l i Skrifterne. Don var undervist om Herrens Voj tm brwndende i Aandcsn og last »te grundigt om Jesus slsnt hnn kun Ikendtc Johannes' Dank-. Noget liq «nende kan sich om Lande Liqessom IAvollosJ kender han ikke Vclfignelsen ’as den krismc Daub. Mcn Tllkvilas og Prislilla tog ham til Tig og udlaqde ham Glas Vef nsjmu Dct er M samme, vi Tlol qøre ved Bunde Og faa skal vi book-e og bebe om, at del maa sma med Lande fom med bans Landsmand Skrefsrud, der oafaa hade ladet lig omdsbe, men angrede og fortrsd det. Lundc ek uden vor Foranlednina kommen til Danmakk og hat vundct mange Verm-r her. Gud bar sil lesrt haft lin Tankts dermed. Og mon Gut-s Taufe ikle bar von-et denne dobbcltm dels at Lande Tom Apollos Milde verre- de Trocnde til mcgei Nvtte, og dels at vi lom Af vilas og Prislilla skulde udlcmge Gide Vej nsjere for hom? Hvis dette lidste maattcs lykkes, vilde det ved Guds Naade ikle blot blive hom, men gennem beim ogsaa mange Venner i Rot-ge til Garn. Frederieim den 22. Matts Mit Fredeticl Ze:tthen. Fm Rutideng isdifkk Liv. (Af Past. J. Fauerhaldt i »Es-di dansfcs MagaTnHJ HI. Tot for ud Tom en Zelnfølgclig has, naar der her 51a1 betone-J, at istlstcrt Falk bar fine surrte og sinc fvage Sider. Og dog ital det fiaes i drnnc Zantttnenhcrna Lad verte, at Jadrrncs cr fam skildrat i For rctikhmssljzust Man bist da nasaa er blandt Jst-Dame at man fis-Der am Daseins Grad as llsrlscivliglnde Ja. hcvskslsz Ticm var jeq i den sictning KL- uaicykst tin-d Jede-U mm llnixtagelkeu bekrassxer daq tun Regt-leih oa disnms er, at llsasdcsligs hab » Lricntisns Essai-Tom mcn at Jakwms i M Honiusnde er aaxsite anderledes tespektable Falk end de« andre Orientalera Teram bar der« ikke aære to Meninger — Og hvadl ital man fiae am Fradseki og Dass-« tenskab? De staviske Falk sætter star« Pris paa mange ag kostbare Retter ag ikke mindre paa de stærke Drikkex Tyftcre, sont er amgivne as Slavet, kan illi- madsiaa Stummen: men Jsderne rives ikke med beruf; Ha vedkegelen et, at han lever averats denkllg maadehaldent. Og nu den jadiste Maade at hand !k- paa! Ja, der-am et langt mere at Eige, end hine Risiken-, fam trat at tale i Hæderliahedens Nam, hat Anelse am. Fremfar alt er den et Udtryf fak, at Jtden ved Bestel med Pages Bord-l as iarstaar at amgaat med Me. Dame swkke has bei jtdsske Fall htret ille med til de qunfkahey sam man kun Messer has W Jsder. Bat state Naba mad Syd san take med der m. Dei er maasie tun et Tilfælde — men Tillældet set nd fam en Taufe — at part eqet Mel-lud i Aar-et 1910, da de akonamiste Far hald var fertig tkykkende, lagde States-II Penqekavaltntnq i en J des want-: ellet at den af satt Lands Generaldirekttrer. sam fet Ua sit Vpam at Osa- Bare m R w fk s En Mond cllcr m n e Silsindv i Unhwt » . Lin :-( VII-Fe- :1-. at 1«k·1mrjsnm«c Dis m um sum Vizzxni for E«i«ici W lidnrunlkcn uj von sszimx tust- nmshs Tuitmcsikk suosup noxsk m lsilimfisf .TR.ssj11-«s, Astrtrlswtis c! : FI ncstr (·881m«c1·n««1m«, Muste, Tln okx Hind dk«1"xc1"; Zinskmluchks sann-m must brin Hxiixrxinfh Tnttclmsxinsp Tunslunkriuw Im III-Un Unmut-Z Er miskcndccnhsz sinm As cn ’.’.«'- Entg- Flaflc Lan in lwr Hugmoder pna et Minm U nls den-de 5 Gnlloncr prrlrnch stun·::"k·11dc Ettcbcrrdrifkc, Vcrdcnizs foxrkcntste FuunlicdriL Web Terriz quskx »Und out at steife Tcm m Flusse Hm smd 81.001iluoforjixc Flajtcr Eurbærjmxp. Wort-ist LUNDINS Mut-irr Trifft-. Cum-like Raun: lunipek-Ms I « 2 50 · VII-XXVII- Unocs wuchs-« LM sein« III-sk Lmius Enebcetdtilte, det eneste ægte, er alkoholfrit, mere velfmagende end Roots eller Lager beer, bekommeg as medicinfke og kirkelige Authoriteter. Agenter tun begynde uden Penge vg staffe sig store Jndtægter ved Salget af Kon denfcret Eneboersirup oq vorc vorige Familie-Præparater. Send os De res Navn og Adresse. Vi ital star starte Dem i denne Forretning frit. Tuskriu Lnndm C Co» UT 11:« North Elizabeth Ein-et, Chmmo, Junius-D at Ernte-: sank de Von-Ich den cknl have ind, er rundet nf sonnnr Nod J ni Feld nil innen knnnc aime LUntms Inderka at de i den um winle Heiniscndc xscsd Tygtjnimd »Da lldnoldisnhcsd bar bmnt det TM »delc-s vidt. : Hmd Tucciclt den ndsfrmnc Brut Hcslmndtst Nimmt nmn nmn hixsfe folgende tmnd der i New-Im glsins wiss-. Rot dcst form-, nt den obs-Leis ,ikkcs er non-et Unscielt j-«dis·k. Ton entsin- Mrnnn mnn bar til nt ist«-erpi lde- swan den, cr, nt dr, der kwr »dek, i kcheslcn ikkp fonnncr i Ian delsiforlnndelse nnId midn- end ins fe. Eiher sknldr nmn nnf Ende sannnts anndjcssnstrnj hast« Ins-spr, «;’1nn(-nicrc-, Amsteer unt Ottad bar for Nicsnsn anjfnsr i Jtainsn ille oplevet of Ontmskfpri. fordi de itke forftod fiq non Bnnnicms Vor fædoanlmcs »kiniliseredcs« Mondes at gørp Forrctnitm non lisndcs i Riese qulnsinsn fnn indenfor est vdcsrft ind skmsnfcst Ommnde af den sinke Ver-— den. Man kan fomuftinviå ikfe be lmssdis Inmer nt de annr from Uns Insn Alma-Xa 50m » den I Erim an unlink Tornwst nmn nmn ones-r sidr Talen osn Jndisrms: Entioerj dis tcknch nt Nn jahiffc skssfsknnnk f Reakan nldeliss Mc- :(-nt» nt san den Vistnlinq, Linn fnr7c1nq.«r. Oksis nmn nnnlndpr nt tinnr tagt-r Js dssrnc Ein indxnsndia en nickt-list Lat trr nf ist« oa fwnker Tom sank »Ja, vil bnn give, hvnd feg foklannch saa sank dcst blive hans Sack-« —- No qcst limitan gælder nnar csn Jøde leverer daarliaete Vater-, end han udgiver dem for at væte lsan qaar nd fra, at det er Kundeni Mir-L at anders-ge i de mindste Enkelthk der, shvad han tæncer vaa at Inbe. Han forudiætter. at en nogenlunde begavet Kunde gqak nd fra, at det er Lsgm noat han ihm-, at den ImqieSofaetny,oqntMmden acene man lage Nukvaret derive om hqn er enfoldig nok til ne lade fig fnyde sen alt dette oq nieset endet bos Jsdekne for-staat nian Me, nam- man Mehkwqmäkentekindnqa M If dem. Personllg kmt fes stot- ui fes en Tit-lang hat W en M Sorg over benne M handel: den tog sia med al sinpiaas ken, Stsfen oq sonnen nd Iom den dacht-feste Egoisme, sont den M MI- Imgekcttiched Den Sorg kunde have W speiset-. sont untalt lasset Jst-en Icnfnqeet fee Cnydeki over m Ins-den« on san man end ille reiste-hingen den Dankes-ang, ee den sdoq M- illa-er ntelsesvis san san-reifend kunnten. sont den Wehe i Wen