.,Yanskeren«,
I Marthe Nyhedss vg Oplyss
usugsblad for det danske Fall
i A m e r i k a,
ndslpee If
DANISH LUle· PUBL· EOUSE.
Ihn-, Nebr
«Dansteten« udgcmr hver Tit-bog og Ftedag
Brit pr· Vorgang
DeIotenede States Il.50. Ublandet I2.00
Vladot means i Forstud.
Malt-O Betqling, Adressefotandting og
unt-et Ingaaende Blalm stumm-:
DAlell Ll"l’H. PUBL. HOU8E,
Bleir, Nebr
Redaktsn A. M. Anpeksem
Ille Bidrqg Osl ,,Tansteken«s Judholkn
Ishandlingek, Unmaskwondcmcet og Anme
Is enhver Urt, bedes medioker
SL M· Andern-U Blan, steil.
Eines-ed at Blnir l'ostottjce as second
clm matten
Advent-ins Kate- made known upon
svpljcatioa.
J Tilfclde as Urezelmæssigbebet ved
Mittag-lieu heb-s man kluge til bot steblige
Gewei» Skulde del ikle hielt-« bedes
Ima hmende sig til ,,Dansketen«s
konser.
Naar Reserve heut-endet sig til Falt, ver
crenererlBlabet,-nten m at kjbe has dem
etlu for at M Dplysuing om bet com-rede,
bede- De altid omtale, at Te iaa Otto-russe
snutet i dette Mad. Der vtl væke til gen
Mk Nym.
- J
Under ZU. April meldes fra KI
benhavn, at femme Tag nedtoges
Forslaget um Menighedstaad (det
vil fige det specielle Udvalqs Flet
tals JndstillinkU i Folketin
get med 58 Stemmer mod 17,
wen fotkastedes i Landstins
get med 29 mod 29 Stemmer.
Zøiidagssksolefeft i Japan. J det
store Ambeteater i Tokio hat der
iflg· «.N T.« været iamlet 12,000
Mike Btrn til Sondagsikolefeft
Tet var det stsrste kristelige Mtde,
der endnu hat været holdt i Japan.
Tette mærkeligeMøde aabnedes med:
»Wer priset, Jesus Krist, Guds
-Ssn.«
stlge »Kirkelig Zamlet« lmr
Past. M. Jverfen (af Den danfske
Kitte) Ipsagt sin Gerning 1 Elbo,
Nebr. —- Trinitatis Menighed i
Chikago, ljvor Past Rot-dem (som
. vi tidligere hat meddelt) hat op
sagt sin Gern-rig, hat sendt Kalds
brev til Past. Helmig, West Ten
matl, Wis.
Akademisk Frisvillidevægelsen i
Kinn. J de sidste to Aar hat« over
800 kinefifke Studenter i« de store
W, »Solleges« besluttet sig til
at vælge Præftegerningen blandt
bete-s Land-sinnend som deres Lins
opgave. Ved Nordindisens Studente-r
msde, fom blev holdt i Juni fors
rige Aar, msdtes Repræientanter
fra« Nord- og Midtsxäinas kristelige
Studentetforeninger og forcnede
disse »Frivillege« til en akademisk
FtivilligBevægelfe
Fslgende Ord af Jvlm E. Hon
sen i et Svar til John Lotsen, i
,,Bikuben« af 4. Maj, er okerd at
notere: »De eneer ,,autoriserede«
Strifter, fom Motmontirken hak,
et: I. Bibelen, L. Mormons Bog
s. Postens Bog og 4. Den
kostelige Perle. J disfe site
indholdes vor Lære, og dem an
st di for inspirerede og for vor Au
W. Alle andre Btger, Taler
Opfer undetordnet disse« —- Det
te fises natukliqvis for at timede
den If Ot« Lariens Säulen Men
Mut im ists sige rent ad, atMok
-W ille met- kendei yet-, hvad
W Vorma- Orson Pratt og'
andre hat saqtl
Kirke og Stat i Portugal Den
portugisifke Regering hat den 21.
April vedtaget en Beslutning om
Adskillelie af Stat og Kitte. Denne
Besintnings væsentligste Besteimnels
set et: Im den Dag, Loven forkyns
des, er al Religionsbekknddlse fulds
kommen fri,——den kastolske Arke op
hstet med at være Stattkith —
alle Ritter maa fremtidig cprethob
U as Menighederne, —- hvis Fi
Wen doq er underlogt Sta
M sont-ol- — katolike iPresster
m sehst-r for Student Skyld
træde i Præsteembede, man have
Regeringens Tilladelse.
Om »Negrenes Doonskab« bei-et
tes fra Afrika, at den nu fnart er en
Saga blos. Rundt omkrmg fra
Egne, hoor Missionærerne har faaet
ordnet Forholdene sauledes, at det
lønner fig for Negrene at arbeidkn
meldes der om zremgang i Akt-gre
nes Arbejdsydclse. Saaledes mel
des fra Guldkyften i Vesiafrika, at
Kakuoudfsrfelen i 1908 belsb sjg
til 141,-2 Mill. Kilogmm, men i
1909 var den steget til 22 Mill.
Og det er Negrene, for Størstedelen
kristne Neste-, der dvrker Planke
gerne.
1Vms Tit-s Qui-er
og —- Rangler.
Ler lau nof med Rette Pegesz
vna qodss sog skenne Zider ocd Li
net i Amerika: men det bar ogiaa
sonst-s Efnzmestden
Te: er godt til en uis Grad at
rom- omimiscifk, faa man set de
gode Sider. mei: tske i en saudan
Grad, at man over-er de Onder, der
truer Lwet.
For den kommende Blei-alk- Op
deagere gælder det om at have aas
jbent Øje for de Jndflydeijer, den
’opook5ende Slægt er under.
Vi hat i den senkte Täd langt
Man-se til, at der er Amerikanere,
som kan baade observexse og bedømi
me, bvad de ser.
Zorleden traf vi en fremragende
Borget L en lille By, —- det rat en
Sendag Morgen.
Ved en Anledning, som Sancta
den gan, gjorde han opmætksom
paa, hoilket Onde Boldspil (bc.jc
ball) om Sendagen var.
Tette Epil drager de nnge bcrt
fra Kirten og afkkistner, jo demo
raliferer dem.
Det komme hat i den Grad ras
ret iagttaget, at der bar vasket Im
slag fremme i Legislaturen imod
,,5unday baseball«.
For evrigt har vi truffet et Pak
lldtalelsek, som vi menek er vcerd
at meddele.
»The Luth·« fortæller, at en as
de farnemste Talere ved en »Me«
and Religion« Banket i Vhilade1
Phia sagde:
»Tenne Nation er nden streile
dette er, hvad der er i Besen. For
nylig svukgte jeg en Flok Menne
sker i Chicago om det ac:1ecifai!7k(
Ideal, og lynfnart fit jeg to Evas
Det ene var ,,Penge« fMonenL det
endet var ,,Mor5kab« sinnt En
Flok Mennejker i Bofton Ware-de
blot ,,Penge'«. Naar man set Zager
lige i Anjigtet —— er det ifke i Birke
ligheden de to Enden Amerikanere
tilbeder? Penge « Marskab
l
—- disse to. Paa Paaskedag var »Aus
Board Walt« i Atlantic City fnldt
med lystige Tilbedere, noale of dem
Kirkemedlemmer. Diet var Morskatn
de tilbad « ikke den onstandne Frel
ser. Nu, da Paasken er forbi, og
Foraaret staat for Teren, oil Tn
sinder og atter Tusinder af·8tirke
bænke ftaa tomme, cq Excurtions
Baade og Tog vil ocere fyldte ofi
Tilbedere ———Morfkabs- Tilbedere. Ogl ·
Penge er den anden Gud Tet er
den Ganger. Marstaben tider Paa ;
Hvad er Penge til? Hat vi dem ikke
for at mode Legemets, Aandens vg
Sjælens Beipon Unge Amerikanere
iultet og sælqer Lege-met samt-merk
og forgifter Landen (the mind), for-.l
fsmmer og fordern-net deres Sjæle
for at faa Mptskab. Den enestwtum
de var for Benge, er den Motfkab,
de can faa for dem. En tyst Moder
qjorde nnljg en meqet Uns Brmærbs
nim, ide: hun Hemde- »Ovre i Tosk
1and lagde Forældrene Byrder paai
deres Børtu her i Amerika toger
Forældkc dem af og lægger dem
paa dercs egne Skuldre·« Arn-ri
kanlke Forældre Unster. at dekes
Børn skal have Morskab. BmeAag
i dete- Ungdomf Nei. Morikab er
Lsfenet Men naar saa Morfcaben
dar hsrt ap med at være morfom
faa kommer Byrder væltende ned
over dem kam en Fled, og neb, nedz
Haar det« l
Den auden Udtalelfe er fra Chi-·
man, fta en Mite, som hat været
sat til at anders-ge den marscka
TM i denn- Stett-v
Resultat-i of Kontinent Und-kit
qelser er en san met-tells Newport
Chufacrdeskemsestry betend-«
II wr, at Beweises er M i
IGulds Billede, til at studie. Den for
ltasller, at 5000 unge Piget, der fli
dcsr for Lpholdet scerlig fælges til
et Liv i Elaoeri. der er tufindfold
tnwrre vend det Zlaveri. for hvisAf
litaiiclse iaa megetVlod blev udgydt
for 50 Aar fide-n —- at en Jesuite
dcsl ai dem dar aarlig, oa Iaa me
get Mennefkekød kastes til Hunde i
iMcnnefkcskikkclic,—— at 815»000,000
er den Zum, Tom disie nmcnneikes
«1igr Grille (mtltures) er villige
·ti1 at betach om Aatet for at til
Ifrcsdsstilie den-s fordærvede Appetit.
Komiteen appellerer til Mcendeues
Nidderlighed for at beskytte Krän
den. Den holder Mænd animali
ge for dettc frogtclige Onde —
Masnd, der aaar otniring som Djass
velens Sekundanten itsgcsnde hvem
de tan ovfluge. Mcn Kommissionen
medaioet, at det at stole paa Love
·og Forordninger og Politifokholds
kregch ikkc or stort bedre end at
items iig til ct tnæktet Nil-»Den
rammer Sagen i folgende Zwing:
H».Jndtil Mennefteks Wetter spran
drc-5, tan vi ittc haabe paa en ab
« iolut Udryddelse af det sokiale Onde.
zdlieligion og Opdragelfe kan alene
Fafhjcrlpe den støkfte Zorbandelse,
Isom i Tag hviler over Menneskes
heben. Der er en vældig Opgave for
Netfasrdigheds Jnstutioner og Fore
lninaer i vort Land.« Jntet uden
»Gut-s Naade kan gute et Menneste
nd af et Tyr, Fædre og Msdre, —
J, som sendet edets Tttke til »de
pattmem Stores«. Fabkitkek og an
dre Steder, hvor de ital tjene en
spatsom Lsn —- vaaaek nkz beder
J for dem, at de ikte stal salde
i FristelserP Tat iocialc Onde er
itte indsktænket til Chicago, eller
ikke til ildeberyatede Hafe«
Det "ar diese to ng, vi Vom
til at iammenliane s— det over
haandto,7c11dc Lnde og saa de to
Endo-, man tilbedcn Morskab og
Vengcx
Lq bvad er vol det sociale Dude
Ehicago-Komiteen paapeger, andet
end en kulminetet MorfkaM
Ekal det vaavmede Onde Einiges
med faa mange andre Onder af
bjcklves, niodokbejdes, saa maa der
tagt-s Tilslugt til den gamle Gub,
den Gut-, der hader og straffek det
JQnde og tilbyder Stjndeten Frelfe
Luni-: ninq Da swdeliq Kraft ’
Lsi hat aldeles intot imod mennes
fix-läg m qlad Krisis-nimm waer
imod Men naar Morfkob bliver
Lidenfkab, faa er den i Modsætnmg
til Kristendom.
La War denms ellcsr Pengc til-!
bebt-:- cuer indtager et Mennesfesi
cdkcrte aa cr dette Menneske blevet
m Asgudsdyrker.
Ei Mindeptd.’
l
Tot tom saa brat det Lunge
Budskab: Mr5. Chr. TamgaardJ
Ciyicagso er ded; M var ganske«
sccrrt at gore sig fortrolig dernied·!
Aa, hvor ,,D-den hat et hastigt
Bud.« i
Mrs Tamgaard var i 5in kraftisj
ge Judex-, og ingen taspnkte paa, at
hun gik og bar paa en Dsdsfygdonhs
skønt hun maaske anede ket selv
Men san blgv hun pludfelig meget
syg og blev indlagt paa St Annac
Hospital i Thicago, hvor bun blev
opcreret Lskdag d. 8. April, og den
fslgende Tag Palmefsndag·
site-c me hau. l
Jordfætden fandt Sted LInsdan
d. 12. April fkq Hjemmu Fsksti
talte Past. J. Simoner fra North-«
Held, Minn., over Joh. l, 21, der
efter talte Past L. Pederfm Chiro
go over Filp.1, 21 rg Past. Axel
Christianfen, Chicago. over 2. Tim.
4, 7. s. Hendes Støsv blev fænket
i Jordcn paa WM Olive« Kitte
gaard. Ved Graden talte Past. J.
Simonsen over Job 19,25
Akt-L qugmnd var fsdt i den
gamle, historist bekendte By Rübe
d. 22. November 1866. Hendeg Pi
senavn var Anna Mark Skjsdtx
heade- Fotældte hovde i fin TM
Vagetforretning i Mbr. De er beg
qe djde for Aar tilbage Mts. Dam
gaard efterlod sin Mond Mr. Chr»
quqaard og deres to voksne Di
tke clam og Petru. J Himmelen
modtoges hun as adsklllige andre af(
deres Ban, der er dsde i en ganskei
uns Alber. «
Mdsde var Medlem af Silvani
Menished, chicqgo siden dens Stif
telle d. IS. Mem IM. Hendes
Mem her W en Heilig, hastig
i
Iog trofost Huftru sog Moder, og
Menigheden hat mästet et Medlem
med et Damit tcoende Eind, et of
« fervilligt Hierse, dyb Jndsigt i Guds
EOrd og mcd inderlig Kærlighed til
Herrens Falk og Sag.
I Midt i Firserne kom Ehr. Dam
,gaard cg hans Huftru og deres
!a-ldste, den Gang enestc, Dauer Cla
ra fra Tanmark til Amerika. Te
reiste til Chicogo, hvor andre Med
lesmmer af den-s Familie allerede
var, iaaledes hans Broder Mathias
Damgaard (død 31. Jan. 1900) og
-l)ans Laster Marie Tamgaard, nu
gift med Past. J. Zimonjen. North
field.
Ten ofdsdc kendtc ikke levende
Firistendom as Erfating, da hun kom
til Amerika. Men ved at vandre
mellem m Flok bellige Mennesker i
Cbicago og ved at komme under
Guds Ords Paavlrkning besøgte Ly
set fra del høje hende; bun gennems
lcwcde en alvorlig og fand Druden
delse til Gut-, og hun blev ved hans
Naade bevoret i Trer til det fid
Ue.
Mts. Tamgaards Liv kalt fes i
Spejl as Herrcns Ligmslfe om Ste
den i Vækst hos Markus 4, 26——
29. J Isrstningen lignede hendes
Troslin mcmfle not »3tmaet«,
»Græsfet«; men der var Vukselrnft
i det, og det sksd fkem og satte
Als og dekeftet fuld Kærnr i Ak
)set«, og «Akset« modnedes lkønt un
Eder Naadcns Regn og Solstin og
Kinder Livet Storme og Prsvelsek,
Idet bøjede sig i Ydmyghed under
Vægtcm til Høstmanden kendte Se
gelen ud: thi Hssten var forhaandcn.
Hoorlcsdes hun modnedes, Insekte
dcss unde Samtale med hende om
de Ting, som hster Gudg Rige
til. Hun var i Besiddelse af ikke li
den Dannelje, en bewdelig Begavels
se, med naturlig Lethed til at uds
trykke fin Tanker og med et smukt,
blsdt og klangfuldt Sprog; og baas
de ved Spskgsmaal og Svar kunde
hun unde Sammlrn lulke op for
et inderligt Trosliv rg dyb og gen
nemlcsvct kristelig Erim-ing. J Sam
talc med hende kom man let til
at, tænke paa Sangens Ord:
Men byd mig et stille Samvær
Med en of Vor Herres imaa,
Se dct er de lifligste Timer,
Vi her paa Jordon ftm faa.
Hoem der oil sage eftek Breit
og Skrsbeligheder, kan vkl nok fin
de saadanne i Mks. D. Lio ogiaa
zlslcn den Frelior. iom bun elftcde
indes-Hat hat dæflet det altfammen
med iin Fiærlighed, og iaa vil oi na
iaa daska- oocr det Og ttodg Synd
og Msaksaler. iaa lod Jesus os i af
dsde Koinde to, hoorlcdes han lan
vinde Ilikkelie i et Mennoflehjerte
ogsslllonneilolm hoor der lnkkes Mor
holdent ol- for dam.
Men nu hvilcr Etooei af Mrs.
Tamgaakd dorude vaa »Mozmt Oli
ves« stille ,,Gnd3ago:«. Ja, nten
tun ,,en lidkn ZtnnTs1 »Den store
Paaslomorgew oil inart sprindcy
-l)vor Opstandelfens Sol ital firaale
med en unnet Wans· Jeg ved,
at afdøde iavncss dvbt i sit Hjem af
iine eftekladte, im oed, at hnn loo
nes i Meiiighedem book hun i 21
Aar hat vætet med til at bæke »Da
gens Byrde og Hode«, jeg net-, hun
lavnes as de mange Guds VII-n,
fom i Tidens Lob var bleven lendt
med hende; men Sannet ital stillt-El
Hellige Ssskendel lad oö fsrge og
savne fom de, der hat Haut-. Vor
Freller lever. »ngao vokt Sttv
ital lwile i Haalk Han vil ,,vinle
opafGravenvor Kropmed
Kjortel ny.«
Da fkal vi atter fes igen
Med mere end Jalephs Glæde,
Da Hat-nd i Haand og Ven medVen
For Herrens Aalyn tmde;
Da ital vi alter kendes ded,
Bi Hirn af Saul-einqu
VI kende dam, der qap os Jud
hin Itm Meldung-«
»(M)
ca as eifde same-.
—-...s0.---—
Verdengkonfetence
i Tyrkemes Hovedfiad.
(Efter ,,Nye Tiber«).
Mægtigt rykter Muhammedaniös
men frem i Afrika oa i Asien. Er
Muhammed virkelig den falske Pro
fe« va- bliver de triftne af? Et»
Kristuö virkelig den levende op·’
—
standne Frelfetz hivorfok ftker han
da ikke sine Disciple frem med
Kraft til Seit over Jslams Til
hasngere2 Tet er ille underligt,
om vor Tids tvivlcsnde Mennesler
lau fqa saadanne Pnasletanker, og
at netop Forholdet mcllem Mahom
medanisme og Kristendom kan roki
te Trocn paa Kristi Opftandelfes
Sandhed for dem. Den-for fortwi
lor vi en lillc Smule om sandr
Paqsketegm
Villedet her vifer Robert College
i Konstantinopel Tyrlecne hat bkudt
sig ovcrordentlig lisdt om Oplysning
og Skolkversrn Men rundt am
kring i de tyrliskc Lande hat kristne
Amerikancre grundlaat lristne Uni
versiteter. Et faadant lristcnt Uni—
verfitet er nctop Robert Toll-geh det
blev grundlagt for 50 Aar siden as
en New ?Jork-wbnmnd, Mut-Robert
Oan menth at Ovrettelfen af cn
stiften Stole vilde närke til Gnds
Riges Fromme. Hcm havde mangc
Vansleligheder at lasnwe mes. Jkle
alene den tyrkiskc Regcring var til
bøjelig til ikle at finde Fig i et fan
dant Collcgc, men i dcst mindste to
af Europas Ztornmnter var — of
politilke Grunde — bpstentt paa at
bruge al dekes Jndflndesie imod
det. Mcn Universitctet kom. Forst
var der tun l Studenten og de var
alle- lristnc: Englwndere og Ameri
kanerc. Mcn nu er der 450 Stu
dente-r af 14 Nationen
J Slutningen af April, lige ester
Punkten, flal her afholdes en Konse
rence of kristne Studenter fka hele’
Werden Rniverfitetsuddannede Mist-;
ne, baade Masnd og Kvinder. fm
Amerika, England, Feine-, Dannmrhs
Japan, Indien, Afrika o. s. v. sum-H
les her for-at raadflaa om, hvokdonj
Krifti Rige san vinde from i Ver-I
den og fasrlig da i de mulmmmesT
danske Lande. !
Man nma ftodig hinfi- paa, atM11-;
hammedancrne lige fm Begyndelsens
af og indtU cui hat haftliden ellcr
ingen Lcsiighed til at lckTe fand
Krsswndont at kende TUuhqnunw
danismen felv fremswd fra Begon
delsen of fom en Protest mod den
davwrendo Kirkes quudsdnrkelfc og
Spuk-. Deus sprfte bitt-lich Sam
menftsd med Hirten var paa Kors
togenes Tib, og da lasrie den at habe
Krifti Nonn· og at forogte dem, som;
gav sig til at føre Krig i hansNawx.!
Ver-ringen med Kriftendom i Spa
nien, i Konstantinopel og i Ost
Europa bar ikke giwi Profetens
Tiscivle Grund til at tro, nt det at
bekende sig som Jcsu Fsristi Disti
plc ask Mennesker 5ine, venlige,l
sande og ufelviite. Netop derfor
kan man vente fig store Resultatek,
om det nu san blive muligt at vise
»den muhammedanske Verden, hvad
ægte Kristendom er.
Swami.
Cenfot P. A. Rosenhmp
Te vigtigftc, ftittkttkerifkc Lin-au
fknclfcn etifkckkligwft bclystr.
xvf
fEidste F01«t"scrc1«,1.« i
Pesfimismm
Ncm man ljar Lmrnsct sij : Un
Uiklingslastenis Triumsercsnt »L):««1r
vi dar bkagt det herligt mdt,«
da fnn man lage fiq et Bad hog
Schopenhausek. Lioet cr Lidcslse, si
ger han, Nydelse og Lidelse; men
Forholdet mellem Nydelse og Li
delje er, som naar et Dyk order et
andett en tinge Nydclse ior det
ene Dyr, og ufigelig Lideise for
dcst andet. At Lykken nagen Sinde
kommen er m Illusion, —- som
ganske Bist er god til at anfpore
solt — ligesom mais hængek Fill
paa en Stang foran laplandste
Hunde-, for at faa dem til at lobe.
Det højcfte vi san «naa af Lotte, cr:
Tilintetgsrelfe as en Trans; Nul
punktet er da Salighed. Og kam
vi der-M da naaede vi Kedsommelikp
heben. Bi er flet Use indrettet pqa
at have M qodt. Tilftedsftillelse oq
»Mdsommelighed fjlqes uadsttlleliqt
ad. Livcts Oprinvelle er Dmritab
ellet maaste DUMCN den offindige
EDrift LM Opgave er at opdaqe
detme tilværelsens Rederdrægttglied
Log lau uuddrage fis Kredit-set
Ufattektgt not et der neinllg i Men
nesist Mdt en LIM, fu« Livets
«) Ved en Feiltagelse var fere
Immde Foredkag hteva kam de
Rdfte Dit. s Red
Bedrog kan opdages. — Her er
Schopenhauer i Modsigrlfe min Jig
Fclm tiii cllrrcs ovcrsuasnder Jan
just den kigtigc Jagttagelse, at For
nustcsn er villiebestmm vi gar en
Ting og troc, dct er Ivrnuftigr —
ak, nei, Grundeu er. at »Vrllkcn
til Livct« i oss narredcs os Dei-til.
Fornuftcn er en Nar, som kun er
til for at hjælpe Villien meo de
tanbcslige Ting, bvoraf den raube
liqste er, at ville leve, —- som den
enkelte nil det, og som Stegten
vll bet. Vi holdes for Nat af Zlægs
ten-:- (sscniu—:s: mcd Triftslioct pifket
den os frem, til at fortsætte Elem
ten og —- Lidelsem —- oq fsia er
dct tun Elcrgtcn, som vil fortsæts
Les, »Willst-n til Liver« i dem, Tom
holder dem for Nak.
— Med vidunderlig Veltalenhed nd
vikler Schopenhauet drnne pessimi
sliiikc Livsanikuelic Lg det nma ind
rømmo-I: den tmr Die for en dy
bere liggcnde Sandhed, det Orkdes
nirmaaesnde Virlclighkd iom ask
»d» ni misd lldniklingslwrens »Hul
turialighed«. Men pna den anden
LSide: »Mein kan den Trcethed og
Forncvgtcslfe begeistreP Og ielvmods
figende er det, at nogle enkelte Men
ncslcsr tun drage iig ud af Livcsts
szikmtlle iaa meget. at de can —
Jopdage Hemmelighedem Bedkagen
de kan iaa gaa imod Werden-sprin
eipet, ikke ved at tage Livet af iigx
men ved at old-, at tilintetgske
Villitsn til Liset, ved Wiese Dei
er det hsieite, Livct bot givetl
—·.dartmann, Schonenhaucrs Ef
tcsrislgen findet pna m Munde cn
begeistrende Opgave i denne Lisz
trwtbed, nemlig denne: at zzsre alle
Mtsnnciker til Pesiimisuskl Nu gekl
dcr det Arbede begeiitret Arbejde,
for at udbkede den Sandhed, at Li
vet » Vedrag og Tant Cl) Og nam
den Ettendelie er ttængt igennenu
da tun vi haabe, at Zamfætdielss
midlerne til den Tid hat naaet en
iaadan Udvitling at man — al Ver
drn over — oed en imntidig itok
Generalsvrfamling kan vcdtage —
Genemlittcjke mod Livet: yolde ov
alle-wart oen Gang, ioa holder Livet
ou, s on Vi l)ar nennst «Villien til
Livrt" Hi.
Medmindre da den alligcvel nar
tek os Gartmann nævner lelv den
Miiligbedi » og ladet Livet be
gynde igen nd af iin blinde Dkiitl
Da dette kundc gezitage fig. —
Jmidlektid, vi can dog formindsle
Sandinnliqhedcn for en Fortsasttels
ie: eitcr csn Formel fixan sn—«.««ln
tallrt ai Vekdcnsepolek) kan vi
ilønncy at Sandiynlinbcschn lan var
Gang iormindikcs ior en Neide-gnu
delic anldr man tro, dart
mann Vcntede at blive tagct Moor
liqt? eller at noget lrvendc Men
nelte tun masttes of denne Euklid-?
— icnn ilte løicr Liocts Gnade, men
slaar en Streg over den« —
Udviklingslærens Tilhængere,.däs
ckel og hans Folt betet mere det
19. Aarhundrede til, Ed. kluger
Ecln over itle at forfma den noe
Tid.) Pcssimisterne er der i Init-I
lond ilcre ai, nie-n ileit er de dog
Viimok i en anden »Menigl)ed.«
i
Nietzders.
Hans Jndscnsd er denno: Vor iwle
Livsourdering er forlem Vi gis-n
ap i Medfølelse med de wage-,
war cis i Interesse-w for Gcnnems
fnitöjmsmusilcsn blchr alle Juni-Vor
ftrqeka Dei er Kristmwmmem sum
bat inficeret vort Samfund med
demn- Barntlzjertighed. Vi slider for
at staff-) saa nmnqe Nuller sont mu
ligt de bebst mulige Levevillaar. —
Nej, Lioets Mening er en andeu,
dets Maul er »Overmenneitet,« den
eitlem-, den udvalgte. Plads for
samt Plads for miql —- bliver
dette til, for alle Nietzihes Tilhæns
gere er natukligvis selv Dort-men
neiler. De, fom forstoar den.Filofo«
fi, er nemlig Genietne, Herreramy
som hat Ret til at herste, for dem
er Verden rede; derei Maul ital
være benimmt-ff at tagt for läg as
Rein-ne- Det er Mistendommem
fom hat forkrsblet Mennefker oq
leert dem Ydmyghed, som er en
Dyd for Hunde, ists for Mmktt
Dck berettlgede i denn- Anstuelle
— en Reaktion« mod en indikrænket
Opfattelse af Livets Betäugellet oq
Bitte-an en Fremhævelle of M
Hetllghed oasaa i Undtagelletne —
har allerede Tquyle frank-It i jin
»Das Hvltedvtkelse« »vi. han« Po
lemik mod W Will om »Spi—
nefilolosien«). Dei san-the i Insta