Aborgengry.
tm dot dgnstmeriksosks Klrkoliv
— at —
-J. J. KII«DSIG.
( Fort-Hat . )
..Ilm(l misnto clu (I-t." stunk-to lclnkt
..«I·s;x Ins-mi- s- «jsi, lud mig nu si« ju, ·j(-z.s Ins-n
t(«. sit vj tsr Ja gnnskp xsist all-« at· Natur«-n stinkt-m
met- sim nmngts»· sum H- Mtswn iluhL » iklm fur
talstss Spulen-. Jesus somi- ()s E vor lmali ug gjunlss
08 til Gutls Rom ug kristnss Alt-musiker Tot-klars
(!(« Ernen.
.,Bliv(-r saa alle Mmineslmk salig(-?« spnrgte
Blun videre·
,.N(,-«j, saadun jkke alle summenz der er Ja ung
le, som gaa kortabt," iudkømmede Fruuk
»Hu-m er da det," spurgtc Elnn insng
..Ds«t er de ngudelige," lød syst-et
»Ja. netop der-for er jlög fort-abt, thi jeg er sst
ugndeligt Manne-ske. Du liusker magst lnsnd Desg
nen korklarede kor vor Nabo bar-s paa Inin Konfli
maticmsdag om Ordet »l«.’gud(,sliglnsd«. lslt Alt-ums
ske. som lever uden Gud er itgudcsligt l long Tid
hat- jeg levet udcn Bøn og udon samfund mced Gu(l,
dekkok est· jeg een ak de mange ngmlisligo,« smrode
IMM, modern hun skjnlto sit Ansigt og gut-d
»Ju, ja! ms Skal du da heller jlcke kahle holt
sammt-n. fokdi jeg nævnpdcs dettc 0rd’:’ sagde Fru
en trøstende.» Ieg kjk dest maaske heller iklce rig
tig for-klarst. Det tilkommek jo ogsaa nun-must vor
Ptamt at nodervise dig om den Sag; tlij halt hat
jo studcsret disse Mag, mskn der lmr ou sinds-n j0
ikke. Jeg prinde dog, at jeg hats lmrt i ten Pras
diktsn. at de store Syndere pag Krisis Ticl blon
krels«t«, mssdssns Paris-Ferne glk k(n-tal)t. Ja, vj ved
jo, at Krisus sæklig tog sig af ds- stmscs Synclere,
saadkmms som Røvensn og synelerimlc«11, ins-dem
ban lnd Parisuseme kam-. ——— —-—
Ja, se Un Blasi, nu komme-t- vi oftm- dest l)(-r
stam- vlcrksvet, at vor Herr-e elsker sture synderc-;
sag mag vor Herr-e alt-san clskc dig. Det kan da ikke
teils-. —- — der-kot- bøk du sandolig glassde dig og
iklccs gis-i her og lukngc med Ilwedet ssg klynlio og
kluge Det er virkeljg stnrt Blum vor Horte elsker
digl"
»l)i-r staats ngsaa slnsevcst, at der-sum nagen
syncleer med Wille-, san er dek- ingen Presse for hun,
og dritte hin- jeg Uetop gjukt, jeg hat« syndot ng
vjdst bedre.« svsrede Elnn tin-get l)e(l1-»vet.
»Ja, der lmr vj det," sajxtlcc Prueu Disse- Mis—
sionspmsster lust« forstynssst dig, og dpt u- lmller iu
tet Hader-; thi de siger jo nasstisn i enliver Pupill
lkeu, at de Reste Metmcsslcpr gam- til llislvede·" .
»Der Damme sagde «Jesns," bskmiprkcsde Ich-L
»Hv0rnnur das« spurgtes Prueth
»da. der ved jeg ikke,« ins-rede Ell-n, »aus-n
jeg lmgker slcriktstedet km min Lust-ech-; det lydus
sank-dem »Ga» lud ad den stimer Port; thi dein
Port est- vid, og den Vej er bred, vom seit-et- til Poss
dllsrvelsen, og de est-e mange, sum Sag lud igekmom
den: thi den Port et- suevety og den Vej ek- traus,
som fest-er til Links-, og de ere kna, som finde den’««.
Jus mim limier paa. min Pigi-," bemærkule
Practi, »Er disse- Vors lpeslckivek Tilgt-anders jlilundt
Jstderye pmi Kristi Tid De vildo ikke tro. at JE
sus wu- Guds stät-; der-for gilt de for-tobt Men un
or dpt jo holt Linden-ladet Man bører jo sldrjg et
Uenneslce tm til Dass, der tut-Steg tu litistua er
Guds säu.
Ak desn nulevende slasgt vil Djusvelen sjltkert
iklus fuu ret mange. Nej, det vil blive ydergt kau.
.l(«g lmn ak mit ganslce lljskrte slutte mik- til
cis-ZU Winke-. sum en ·ak vor-(- l'rn-ster niltaltts m
Gang j ist b’(..-redmg om l)ødsriget. Leg lmslcer Mjcs
Insekt Ord i den Sigtuinizz tle dpn san-It Genlclxmjz
i miu sjusL eftssrsom den Htemtc njzjes »vor-eng misd
min Ttmkcszznukx um dcsu sag. llan sag-lo: »Der-sum
Djsisnelui kat- gmsdiz lnsad jeg fut- ønsigt iklus thun
bun kan, da vil lsau Siklusrt komme til at sen-»de
over et akkstesn tomt Kelvede."
»An-t- slml Sm- alle disk-(- aneaker lum, sum
levek i Synileu udeu samfund mczd Gudl Kammer
Mc dej Himmelenf Mat- der ilcke en Omveudelse
til? Icsu man komme i Himmelen udcm at vix-re
omvcsndtl« spuon Elias-.
»Ja, omven(lt,« over-ekle Fm llalvorsmk Inst-m or
omvendt. des kunde nolx have byst til at sie sit
omveadt Menneslce. Du lind ogsaa wer korvismst
ow, at dersom et Menmsslce blev rigtlg omven(lt,
us kunde det jlkke met-e leve pag dem-e -Iord."
»Mit) Moder er omvendtz« svtnsede Bloc. »Der
er heudes eket Vidnesbyrd, og Ilindberg sagde det
staune om sig seh-· De tre Prmster, jeg Miste node
i Rutspkinq, sagde beste-tm at etbvert uomvendt
os vantm Menueske gusk fort-ht. 0l Todte, jeg et
kottabt, jeg et· ulykkelig·"
Jeg begkiber iltlce, et du jklke kan lmmme bort
in den Punkt-. lluslc nu pas-, et du blev et Guds
But-III den hellige Daub, og sideu hat« du jo vie-set
en weg-It god Pige es opkyldt dioe Pligtek pas alle
Uns-det- og til alles Tilkredshcd Du er konflkmeret
ok Medic-n at UenlgbedCE Isgea ksa sige voget
ovdt om dik. Der-am du iltke kam-net- i Hin-indem
Its bliver des kos, sont kommst- dek, det lieu jeg
ds trdste dig med,« svsrede Pru Halm-seen
»Dei- ets en dsgkllg Trøslz tbi bvsd Inn det
hjæslpe mig, om san alle Menveeker gsar tot-tobt «
bemasrkede Bluts pas ev bslv bis-wende Munde.
»Du er ikke vel i Deg, Bloc, og lum pu jagen
Vis tule et ttenke tas- megot over de sandelige
Tink. Lov mig at lcegge det bele til Sfde kot- windet
to,ngets,« sag-de Pmetd — —- —
,,«Jeg Itde jo dø inden dsn Tid," svareöe
Blut-.
»Ja, om Sau skete, vilde du sikkert gas- hjem
til Vorher-re i Eihmelen," fis-jede Pruen trostencle
til.
»Jeg kan ikke kommei Himmelen med min
synd," Svarede Elna og xsedblevq
,,-leg er kommen bort kra min Prelser herovre
l Amerika. Gid jeg var bleven hjemme bog miu
Moder-. Hnn er en hellig Kvinde, der ilcke lekler metl
Symlpty men tjemsr Horn-u ni« et udelt Iljerte.«
»Na Inn-i du ikke bedruge dig selv min I’ige,
tlti der m- ingen hellige Mmmeskek pas denne -lord·
Als-n nam· vi eng-ank- l(()mm(st- hjpm til IIimmelon,
smn Mit-m- vi ltellige," jntlvendtks Pm llalvorson.
,,l)et ec- du vlst fejl pas-; tle i mln Lærebog
stam- ot Vers km Rilke-len, der lycler Saaleclesq
»Efte1- den hellng sum kaldte oder-, vor-der I og
hellige i al 0mgævgelse." — —
Og min Moder sag(l(.-, at der kommer ingenj
Himmel-In uden de, Som bliver hellige Monnesker
lws pag -lor(len. Prskesteme ved Missionsmødet i
Rutspring sagde clet Samme· — —
Gid her var et helligt Mermis-skiz, som jeg kun
de tale med," Sagde Elna og sukkede.
,,l-Iellige —- ja hollige —- jn, riet er vj jo alle
i on vjs Pol-stund. -lti, pna m vis Maadez san or alle
døhto Mismuksker helligo -- ja, det er gaaslce vist,"
Sagclss Pru llalvorson ug Uikliccle.
,.Ns«·j. Tanti-, vist ils-km alle døbte Menneslcok
N- iklm hollige. Jeg or Csn kortabt S)"11(l(-r og man
ge med mig,"Sva1-ede Blna bedrkivet
Prn Ilulvokson indsaa, at Elna maatte holst km
sin mmssrenrle l’lads, om det skulde lykkes hencle
at faa lingt mesl den antipnslte lld i Elnas Bryhtz
del-for Sag-de lumq
»Im koreslanr, at llouise tager din Plads en
Uges Tid, m du kan komme hjssm til mig og kaa
hvilet u(l. Du er ultkor anstrengt."
,,Nej, det heb-Wes ikke," sag-de Blut-; ,,jeg et
iklce LIng men det er min synd, som trykker mig."
Pm Bliss Miste Porslagot og raaklede Elna til
at tage m»(l TillmdeL
Louise ovsetstog Pladsen, og Elna gik lijem til
sin Taute.
Imicllertid var Pastms Faurskov bleven under
nsttest um stillingmL Prn llalvorson var s(-lv hos
lmm »k- sisgdss lilnnclt sinds-f
»l«)lna hat- vkuset en Tuk i Rutspring, men er
kommt-n ltjom i en ynkelig Tilstand.«
»Man pr cla ikkss kommen til skede pas Reisen,
limier jeg", ukbrød Pisassten
»Nej, vist iklce, men nennten vtkkre end det."
,V:i-n-e end clet — smitsom stgdomi Rutspring
skal vusre en nsnnd l’la(ls, slemt mecl Tyqu — er
slet ’l’yl’us'i«
»Nej, vent nu li(lt, De skal tidsnolc faa slet
ut hin-m» wen-»le Enten
»Blmt vilde sum rimesligt var, gaa i Kirke um
Alter«-n; »F cla l1un j0 ikke kendtc nuget tilde
lcirlasligik Furlmlcl der i l3)s(sn, løb lmn lige ind til
Missionsfollcene og kilc tke Omveadelsesprmdilcener
pxm pen Aft(-n, og det list- ogsaa vix-ket; tlii Blna
lmr knaet en Pil i sjaslen, Som ilclce er let at kaut ml
igen, om det nogen Sinde rigtig lylclces. Hendes
Iljerte er antxpndt ak en Angstens Hel, der but-oder
og fort-»et- liende. Jeg lim- gjort mit bedste for
at slulclce den, men uden Vikkniug. sleg krygtek mo
stHI km- lnsncltss Purstmick
Nu man De get-e Deren Pligh thi De er jo du
heades sjmleeøkgen sleg naal)et-, It det Sital lykkes
Dem at san Pilen ucl og kaa sauret liegt i nogwn
Mande."
,,l)(-t vat- elleks en net Historie," ever-ekle Pras
Hten; iclcst lmn gik kkem og tilbage pas Gnlvet. —
»Na lim- vi kamst lnrlkemissionen inden for Kir
ken; Musik«-e Gnan var den dog udenkorz thi Dom
tilhørte ilike Menicneden Leg tager meppe fejl,
imm« ji«-z eigen-, at klette lietyder Krigx thi jeg
kpnilms lmms Prassten den-mik- i Rutspring og ve(1,
at lum skyer ilclce noget Middel, naur det gnelder
at Firlelnsgge en anderm Viklcsomlserl -—- Hmi er cn
megest radikal lndkemiesionsmamL og vil Slet ilcke
undkie Sig for at komme nei- og holde MMle og mmk
slm tilmed stikte en Meniglieck — —
Pmns lmn kørst ln(lgang, da vesl jeg, det csk
forbi med vor Prssd bet- i sommekdal.«
»Im ja, nn slml vi de heller iklte koste al vor
Primocliglied bort,« bemktkrkede Pisa Halt-often
Mit-g ventek Dem san Kl. ti i Morgen For-mid
dsg.«
Hex alt-il were der," var svaket
In TritttomnC
«
Pest-ot- Psurskov mødte Eil Tidon Plan tclte
meget kaskligt med Eins og spukgte til hendes Be—
findende, sotn om sagen var hnm abekendt.
»Jo, Takt Leg hak- det godt,« svnrede hun.
Praxis-ten san pas Pm lfnlvorsonz denne kiidtnede i
sin Poklegenhed; wen siden vendte bun Blikket
mod Blut-, sont hun ventede selv vilde begynde
samt-Dien; men Blum sad tilsynelsdenäe gnnske li
gegyldig.
Tavse 08 beklomte snd de der en stund. ingen
Scs sigi stand til at bemde Samt-den« Blna ane
de, at Visiten anlclt Mode-, men hnn viel-te intot
om sin Tnntes Besøg bos PrmstenDsgen i Fonejen
Deritnod vidste ban, at Prmsten kendte heudes Be
dømmelse af han- Juleprmdiken. Dei-te gjorde Stem
ningen endnn more tkykkende.
»Du man helle-se ser sige Præsten hvorden du
jbar det, Elna. Ieg bar sendt Bad ekter lunn forl
din skyl(l", begyndte omsjdek Pruen s
»Prn«sten foxstaar mjg iklce« , imlxendte Elna.
.,Hve(l tkor De da, jeg er Priksst for-. um jeg ikke
skulde forstaa mig pas de amulcslige Btzydningek i»
Menneskehjertet. Leg er ilclce net-fassen 1· san l-I(«n·’
seende Jeg lmk vitsret Prurst i nmuge Aal- og hatt
med mange Sjilsle at gøre Jeg hak- stiiiust vksd man
ge Sygelejek og set ndskjlljge Meimesker kitsmpe
den sjdste Kamp. De fleste sov lieu stille og relig;
uden Pkygt og sjælekvjde Den stoke Sag singen-!
ende Sjnslens Premtid blev ovekladt til Herren alt--l
ne· (), ln-0r ltak jeg krydet mig ved disse skønne
og stille l)ji(lsle·jer! ———————
Oft-(- mul jeg der ved Sengen den sjdste Nat uden
nieste-n ist sie-e et Ord for ikke at korstyrre den chi
endes imer lketkagtning ak den kotsisstaaende Iler
ljglnsd Men jeg bar ogsaa set den anden Side ak
sagt-n. Jeg lim- mødt Fristeren ved Dødslejet,
hvor linn slog den syge med Tvivl om Guds Kaki-«
lighml »k: (l(-n tilkommende Saliggcsktslsex men mjn
Lid stml altid til Herren; tlli jeg wil, at hans Nas
cle slsnns il(l(e fe·jl.
Mein mims klrfarjnger er selvfolgelig iklce ind
slkmsnktsde til syst-— og Dødslejer nlene. Jeg bar
gennomrejst nlle des onllcrjngliggende state-r og
holdt Jlmlesr alle Vegne, hvur jeg fandt Lands-l
mnsn(l. Hut den Mnade kom jeg i Bonn-ins medl
mangss Meinst-Akten Jeg hur-1-gteviet mai-Momng
Par ug iloht lieuvpd to Tusinde Børn l)(sr er kun
faa Prxssstms i dette Land, der bar stnrris klrkarjng
end «j(«g. .—-«
Nm dist, csr selvfølgeligt jkke 1 sm Urdssn at ruse
sjg seh-, »k- dcst er en ak de This-, jeg nødigst af alt
in(lla(l«sr mig paa; men jeg kan sige Som Paulus
,,«jeg lilssv tvimgen dertil — —. De tvaug mig til at
gilt-e det, Iclna."
i llleu fortwl nu bare, livordan De hats det, saa
skal l)·- se, vi kommst ekter det. Vi kinder nol(
Hiodms til Deres Sorg og Jlsngstelse, min kasre El
ina,« sluttede Priesten gauske tjenstivrig. »Roden
til min Borg er miu synd, I-Ir. Pastor«, svarede Bl
na. .,-l(.-g er itlyklcelig. sleg er korrabt i min
synd —- —
Da ·jeg var lijemme hos min Moder, elf-leide jeg
min Fresser og tjente dam; men siden zog kom her
over og blev indviklet i disse Dunst-lag isr jeg kom
men lmrt kra Jesus. Jeg er ulykkelig, og Gnds Dom
liviler over mig; tlii jeg liar levet i synden og
vidst bedre.«
,,llur mi mig, lau-e Elna", afbrød Frei-sten, »den
skal ,je-g for-klare for Dem saliggørelsens Orden
Det csr til Stor skade for Kjrkens Liv. at ngkollk
og ulii-r(le, nanr de taler mn de aandelige Ting,
ikke forstaar at holde fast ved den rettel Form ak de
suude Ord. —- —
Sts nn. Adam og Eva var skabt hellige «og
rette; men de laldt i Synd og kom bei-f lra Gud og
have berlige samt-und i Paradiset Hasse· saaledesl
et- szsndisn kommen indi Ver-den ved et Menneslie,
og Døden ved syndeu, og Døden trusngte igennem
til Memiesker, idet de syndede alle. Den gamle
Ver-den maatte Herren pdelusgge ved Viuidklodem
kordi slusgten vendte sig bort fra Gud og lustigav
sig til et l«iv i syndev. lcun j"aa, nemljg otte sjtele,
blev frelst kra Bølgedødeu Ak Noae Sønners Blei-g
ter vaudrede de fleste ekter deres egan l«yster. De
vendte sig fra Herren —— tjente og tilbad Afguder
ne. Men Gnd er Kktsrliglied —- —— l sit Ewige Rand
lmvde lian ljiksluttet at krelse Heime-diene Derfnr
ndvalgte lian Israel til sit Fljendomskiilk ug gav det
sit- ()rd, at dcst skulde var-re et velskiklcet Poll( til at
modtage den forjerttede Prelsetn Iledningerne der
imml lod lian vandre deres egne Ve«je. Men da Ti
dens Pylde kom, udsendte Gud sin son, kmlt ak en
livinde, født under l«()ven. paa det lism slculde kri
lqilsis dem, sum var under l«oveu, at vi skulde faa
i-« søulig Ums-anrean l(1-thus bar nsd Am Dtld
lot-teilt for alle wri- Overtriisdelser og istalidbragt
en Hsig Is’()rs()11ing.
He, list-re l«)lna, saulckdes hat« Guds lciuslighed
msisrvmiden liaus lletlusrdigliee ---- —s —
Hnd ex ikk(- lzisngcsre vred og streng. Hans Pavn
er anben —- iklce blut, for ungle faa —- som adskil
like mener — —- men sur alle Mermeslcen — —
l den hellige l,)aal) lslev I)(-, kafre lslna, legt ned
i detcuie Søde og aalme Pani. Der blev De genfødt
til at vnsre Guds eget Ban- og til at leve med ham
i Fryd og Gliede for Tisd og Eviglied; thi Kristen-’
dem er ilcke Sorg —- ilcke I’iet-isme, men Glas
de ug atter Gliede. Dei-for minder jeg okte de unge
Mai-nd om Digterens Ord
) »I«økt dit Iloved du raske Gut,
Om et Ilmib eller to blev brudt,
Blinker et nyt for dit Øje,
stkøks dot kaar Glaus sk det lmje."
lIer standsecle Prstssteu i Sin Premstjlling ak
lNin-den- 0rden, sum lmn kaldte det, og Sau niedli
«(len(le hen til Klan, som Marode
»l)et or sltsammckn goclt solc, III-. Past0r, men
De sagde jo seh-, at jegi Dis-eben var blevcsn gen
spät til at leve med Gud i Pkyd og Gliede for Tid
og 1«vighed. Og det er netop det, jeg ikke hin- gjort
sleg hats vendt mig bort kra ham og søgt min Gliede
i Verdons Lyst. ’
»Da hsr mnaske Ret idet De før sagde, at jeg
iklcs for-tust Dem,"- bemmrkede Pastor Paukskovz
tbi Do siger jo selv at De olskede og tjente Gucl
den Tid De var bjomme hos Der-es Moder-. 08 si
den Do kam herovsr til Amerika, bar De jo ikke
vinet andre steder end her i Sommer-dal, hvor De
hele Tiden hat- væket Medlem ak Midnight-dem Til
med bar Dei-es Opkøksel i alle Mag-der waret gan
.ske ulsshklig. Deres Rygte et- jo i enhver Hengst-n
de uplettet. Og alle giver Dem det denesbryd, It
De er en anstIendig Pige og et kært Uenighedsmeds
lern. llvad mener De saa med den tungsindige Klo
ge, at De er kommen bort km Jesus, os er kombt
j Synden ?«
,.-l». lln l«astms!" nvakede Ell-sum dersom mjø
Model- havde set mit l«jv, sum jeg hul- levet det hel
j sommerdal, da vilde hun sjkkert have kaldt det
et Liv i syndea Og hun vilde have grædt ovek
mig. —- —-— — — —
0! lnor jeg wilde ønske, at mjn Moder var her-,
olle ji«-,- hjcsmme hos hendez thi huu vilde fur
staa mjn sorg og værej Stand til at hjælpe mig. —
,De tager fejl, min kitsre Pige," afbkød Prieste
,,I«Iverl(en Deres Moder eller noget endet Menneske
kormaar at hjielpe Dem. Men hold Dem til Vorher
re. Han alene kan hjælpe Dem. Tilmed kommer det
jo slet jklce an paa, hvorledes Der-es Moder vilde
bedømme Deres forrige Liv. Herren, der har Øjue
som llsluer, og for hvem alle Ting csr ziehenden-,
vjl jklce rette Sjn Dom efter hendes ansmaada -——
Skulde Ver-den dømmes efter det syn, sum
Indrssmissjonen og dens Tilhik«ngeke har paa Folke
list-t. da vilde de fleste Mpnnoskets fau anvjst Plads
paa et Sted, hvor det er temmelig hedt. —— —- — —
Men ji«-g glicsder mig over, at Vorher-re ikke el
saa snnsversynet, som diese Mennesker, der gut
og hsmger med Hovedet og kalder enhver Pornøjeb
se Tor synd.
l)(-«s-tg(le Iølz At. Ue liavde tat-t- -«-mts. sich-n
De kom liess over til Rommekdal og blev indviklet
i disse Dunst-lag Plvad mener De med den Bein-erk
ning om Danselagenei" ,
»Der er disse Gildek. der bar vieret afholdt til
forskellige Tider heri Menighe(len," svmsecle Einst
,,llvad siger De," spurgte Pastor Faurskov i en
Ins-re bydende end spørgende Tone. »Bist-r De vir
lielig, at Meniglwden har- afholslt Dampgilchsss .’" —
»Ja, jeg vesl ikke, hvad De kalder det Ek.
Pastmn Det- hats dog vitsret afholdt mange Gilder
i il» fmsskellige Hjem inden for Menigheden, livot
vi unm- liak denset," smrede Elna.
»Mit m- altsaa private Gilder, De sigter til, og
ikke l)anselag, komnstaltede at· Menigheden De
Hin-de vol vide, at liverken Priest eller Menighed
kan net-e ansveklig for, hvad den enkelte koretss
ger eig.
Men selv ern saa var-, at Menigheden liade
afholdt en Pest, hvor de unge havde tage Sig en
lille Svingom, see vilde jeg ikke anse det kot- syn
digt, saafremt der ikke var andre end Menighedss
medlemmer til Stede. lngen uden vore heilige Mod
standere viide finde pea at kalde en saadan Den
kor Synci
V i lasseri Bibelen, at den israelitiske Menighed
densede ved fleke forslcellige Lejligheder. David
daneede foran Arken, da huns kørte den ind Lie
rnsalem 08 Jesus lasrer os seh-, at der var Musik
og Dans i Faden-nie Hus, da den kortabte Søn kot
tilbage kra det kremmede Land, hvor han liede
vier-et Svinehyrde og ødelagt sit Gods.
Disse Mennesker fandt ingen bedke Mel-de It
ndtkykke der-es Glæde pag end ved at svinge ais
lystig i Damen. «
Men nn kommer den Indke Mission med alle
denn Eftersnaklcere og kordømmer den uskyldigo
Dens. —— — -—· —
Naar jeg siger den uskyldige Dens, saa her jes
den Bagtanlce, at der gives Dens, som jeg ikke vil
anbefale Det er diese offentlige Daneeleg ps
Knejpekne, livor Menighedsfolkene let kunde blive
for-fort ak de udenforsteaende til usømtnelig Hand«
ling."
»-Ieg lian ilcke forstaas III-. Pasor." indvendte
Eins-, »Hvad For-ekel, der er paa en Duns, korans
staltist af Meniglteden og saa et Gilde, livoks Menig
lieden dans(ek."
,.Ne«j, De kan ikke kurstaa det, for-di De iklce
vi1«, var svaret kokt, men beste-at
»Jo, Ihn Pastor," smrede Einsi, mpdens en lil—
le Tom-e stjal sig ned over Rinden Men det er ilike
san let, nam· den ens- l’1-.-t-st. talek stik mudsat den
enden. Hde skal man saa tro? Thi de jeg vka til
Missionsiwde nule i Rutspring, Sagde den ene et
Prxtksterne". — —- ,
Hec- aklnsml Pastok Faurslcov liende og sagdex
,,·1eg lusyder mig ikke om at vide, livad disee
Priester sag-de eller ikke sagde Jeg hats prøvet pas
at vix-re selvstiundig i min Gerning. 08 naer De til
hxirer en Kirke, see burde De ikke stkejfe omkring
i en enden kot- at finde sandbeden. Den, der brvget
den Premgangsmaade, vil kør eller senere kenn-sei
Vilderede med eig selv.«
»De kunde jo dog gerne here, livsd hun vilds
sige," indvendte Ftsu Helvorsonz »thi det komme
jo an pas at komme hende til Hjælp".
»Je, koktæl da, bvad sagde hen set-, Prieste
dernede ved Rutspking," indvilgede Pestor Punk
skov.
»Ja, jeg hnsker lndlioldet at Hans Tale gen-he
nøje, III-. Pestor; thi det var diese Ord, der schne
de mine Øjne for sendheden
(Portsættes.)
Tit Kousirmatiou.
Vi har et mindre Restoplag af
den i Fjor udkomne danfke Oversæts
telse af Pakt Adolf Helwegs Bos
Ved Korsvejen
Sau lqngt Oplaget rækket faas
Bogen for 30 Ets.
Don Luth. Publ. Hause.