P « « — ,.-..--.-....—.——’
..;l!)ankkeren«.
J Wis RAE-sk- vg DUR
ningtblad for det danike Falk
i A m e r ita,
udqivet as
DANIEH l«l"1’H. PUBL. AOUSFL
Blau-, Rest-.
«Dsnsseren« udgaut hoer Tsrsdag og Fredag
Ptis pr. Ausgang.
Dezotenede States Il.50. Udlandet II.0I"
Mal-et mal-I i Jst-Rad
Destilliag, Betaling, Adresfefomndting og
anbet angaaende Bladet adtegfetes:
DAXISH LITIL PUBL. H()UST.
Blatt, Rebr
Meduse-U A. M. Any-tim
Ille Bitt-g "l »Tansteken«s Jndholdt
sfhaudlingek, «.Jttefvondancek og Anme
If enhver Urt, bedes qdresfmb
A. M. Anberien, Blatt. Reh.
Euren-d at 1311-kikl«osiot·iice as second
old-s matten
Advektisink Rates made known upon
sowie-know
J Tiliiklde as Utegelmcssiqhedek ved
Rohtsgelsen liebes man kluge til bot sieblige
VWML Skulde det ikle biswe, bedes
man benoente sig nl ,.Tanikekeu«s
tonyr.
Nur Les-me dem-endet fis til Felt, der
ImtterekiBladet,ent-n ios at ksbe hoc dem
tller m at fca Optysninqom det sperrend-,
hohes De altid vmtale, at De iaa Tät-misse
mentet i detie Blas. Dei vil vcre til gea
stdls Nym.
Rettelse. J Stykket ,,Triste
Skasbner« i Nr. 34 ikulde et Sted
ihasve staaet sauledes: »men saa til
Gengæld tunge-nem« etc. P. V. A.
Vi begynder i detteNummer en
Spalte med staaende Overskrift:«
»Det, der beftaar«, bvilken Spalte
ji agter at forticette i hver Rede-gä
udgave med Betragtninget over ei
GudsiOrd. Vi indbndek med det
famme hvem som helft af vore Prok
stet og andre, der san ftre Pen
og fom hat Lyft, til ctt give Bidrag
til denne Spalte.
Overfot den Paastand, at de
teologiste Retninget i Norge ital
være ped at bsje sig samtnen og
sum-i ville falde i Armene paa hin
anden, hævder Past. Sverdrup ifl.
,,S«lftenpst.« som den nøgne Sand
hed, at Forholdet mellem liberal
og positiv Teologi nu er langt more
spændt end i« Professorsagens Tags-J
Han paaftaar, at var Prof. Ording
fremkommet med slige UdtalelserH
ftt jin Udnævnelfe fotn eitel-, san
havde Professor-sagen utvivlsomtj
faaet et andet Udfald ,,De ttoendel
Kristne set den Fare der truer vors
Kikke fra den moderne Teologig
Side, og de vil derfor ogfaa hie-l
kmpe den til det yderste.«
(
Luthekanere af forskellige Natio
nalitcter holdt iflg. »Reform« i
Begyndelfen of Ugen en ftørre Mis
sionskonferenre i Minneapoiiä
Minn. Hovcdtalerne nur Prof. J.
N. Midas-L Nokthfiekd Conska sg
Prof. C. W. Foys ved August-ina«
Collcge. Prof. Kildahl fagde, at
dette var den bedfte Tidsalder·for
Mission-darbede og aldrig havde
der været budt saa gode Anledninger
for virksomt Arbejde som nu Han
kalte stjnt oin dem, fom havde ofret
iig fsk Missionsakbejdet i’· Hebunng
land, og for det store Arbejde de
havde udftrt. Prof. J. J. Blegen
es Dr. J. N. Lenker var ogsaa
chlandt Laterne Konsetenten flat
tedes med et Messunde hvor derH
Un- holdt Foredtaq af Marem
Qs C. M, s. P. Grunsth N.
Wen oq s. F. clmauift « " .
J side modtagne Nr. af »Am-Cl
og Stierne« skriver Past. -R. R
Bestergaard om »den Maske-ameri
kanfke Mission«. »Im 1871 til
1898 qit det fremad«, ftkivet han,
»Zum san vilde det ille gaa tangere
M den gamle Maadr. Der com
Spät-, bade man« . . . »Jeg vilde
hellen siqe, det var den aandei
liqe Udstytntngstanke,
ldm Meuqie paa med Mast oq ille
csd fis holde nede. Matten munt
te delet, og den blev deli« . . .
»Na ou Dase er der vist ingen
If os, der af Seh-syst sendet lädt
til Inhaber-e iom vil mate, det
Die Met bedie, om Nacken ikke
se Um delt Hi its-mer site
r—
rettere, end at der bxaade er bleven
pltjet dybere sg især opdyrket mete,
end der vilde vcere bleven, om man
havde holdt Matten samlet. Vi be«
græder itke Udstykningen.«
—..«.-.-—
Bibelen i Die-much
Bladet »Chi. Rec. Her-« fortwi
lek om, hvotledes man nylig i Thi
cago fejrede 300-AakZ-Festen for
Udgivelsen af Ring Jumes’« Bi
bel.
Festen tog sin Begyndeise med
dertil ordnede Gudstienester, kjvor
l
1
l
man paapegede Bibplens Sei-de
laste, den-S Krqu den-Z Zkønhed,
,.Vøgerne4:s Bog«s Inspiration, den
ne Milde til Visdom til Mod og
til Dyd.
Bladet bemasrkek m cre at die-se
Prædikener, der ikke var kimdue
til Prædisestölene, vilde blive fort
fat i flere Dqge og Skrkfe Jnterexs
ie for Bibelen og Etudjet af Tam
me
Men Bladet sel o u talcr folgen
de:
»Meu det bedfw Udslag as 2300
Links-Festen vilde oæte at ndc et
varende Vidrag til Losninq as Pro
blemet om levende Vrug af Vithen
i Hjemmet og Sondagsjkolem Leg-!
rier kluger over den fokbckvseudel
llnidenhed, der berstet anqcmende4
Vibelen blandt vort Lands Ungdom,
endog hlandt ,,college graduates«.
Her og der findet en Præft det
nsdvendigt at benytte et as Samtis
den-I Ziuespil eller Noveller ved
Undcrvisningcn i andagsfkolen i(
Siedet for Bibeltildragelser eller
Kapitler for at undgcm «tørre«Lek
tier og drage Bsmenes Opmækks
fomhed. (
Tet er denne Foreftilling. at Vi-;
belen er ist-, ftemmed, uanvendelig’
over for vote brændendh strengsten
oe politlfke Spjrgztmsh vore set-;
stabelige Organisationen vokt Fa
milieliv, Jndividets Rettigheder,
Samfundets Kran, Skæbnens For
yold til den menneskelige Villie,Li»
net-J Menan —— der træ11get til
Modstand, til at tilbagevjsev. Bibe
ilen var ikke tør for Miltun og
»El)akespeare: Izu var Elle ter
for Rufkin ellcr sor Ourlen.
’agnofti5k som han var Den our ist«-«
tør for Tolstoi. Ten er ikfe ker
eller uanvendelig for dem, der i
Sandhed elfker Moral og litteraer
Sksnhed. Det giver Lasteer oq Irr ’
ældte Hvile at dvcrle Ved denne
Zkønhed og Lplmjethed, demn- cui-ge
Vitalitet lLivslraftd oq llnixdun sur
den owoksende Elwat Ztuespil oq
Noveller kcm oirke opdrapcnde i
kompetente Monden net-n hverfor ic
ke paar-ists, lwad de sterfte Wohlein
Ekuespil oq Novelle-L de dkmtiqste
illfhandlinger oa Messsssrftnkkcr sknli
der Bibelen? Grad vilde dentangel
saksiske Litteratur have vceret uden
den? Dei er nsdvendigt at lade de
unge give sig felv Fette Eos-Us
manl og lade dem besoare del al
vorligt og med Forsmaelse.«
Der var for os noget fao Alta
lende i denne Udtalelse as et verdä
ligt Bladg Reduktion, at vi fik Lyft
til at meddele vore Læsete den.
Rigtignok roher Artiklen Mangel
paa Forftaaelse af Evangeliet, as
Jesus som Frelfer og Fotsoner. Tet
er detzsktnne og den vphjjede æs
delighelh der staat hjjest for ri
Kissen Tier er ncrsvnt trcs Inm. sein'
vi ausser ncrrmere at benlodp »so-re
Læfercsss Opmærkfrmbeb paa.
Tei fzrsie er den frrbnvfen—
de thdemhed hos den ameri
kanfte Ungdom angaaende Bibelen.
Vel get-es der inden for nor lu
iherfke Kirke mere for Ungdommeng
Undervisning i Kristendommens
Sand-heben end der gutes i de .re
formerie Saum-nd
Men felve Bibelen Xæses alt
for lidt, og vi ital se os vel for, om
ille dei Udsagn om den »Carl-anim
de Uvidenhed« fcal ten-se til di
passe ogfaa paq vor Ungdom.
Dei passer allerede i altfor sior
Udfirækning.
Dei andei, vi met-were vilde pege
m, er dei, der stqu om den Fore
stillinz qi sibelen et ist es pat«
set sikse sub i dei praktiske Liv.
Den Forefiilling vil oqioa sahe
sig ind iblandi ot, og den her kraf
iigt vg« praktist modbevifes.
da endelig var bei Wunden
at Wespe Ums-me paa. !
Bibelen maa leve i Hjemmene;
den dir bruges stadig eller daglig
i Hjemmenk
Da vi ikke kan faa den indfsrt
til Brug i KommuneSkolem saa
maa vi benytte enhver anden Lejlig
hed des bedre.
« Og ligesaa maa vi for Alook bru
ge den i Ssndagsskolen. Enhoek
Menighed burde have en god Bibel
klasse i fin Ssndsagsskole ellck vg
saa i dennes Sted have fortsat Bi
bellcesning i Ungdomsmsder.
Vi maa ikke alene tale om Bibe
len oq mise den i hoie Toner; den
vil bruges, det er den bedfte Pris,
vi kan give den.
Taukeglimt
Tet er en daarlig Regel, Vom iike
altid gasldcc
Eksthncr mode-Z, ncmr Mitten Ie
kusr med sin Halt-.
Man naar iktc det rette Maul ved
at gaa vaa den forkerte Vei.
Det er i Almindeliahed raudetigt
at ftaa stille og tage imod, bvad der
kommen —- dog næppe om det er
en Gebet-ab der kommen
Tot er vanskeligt at tilfredsftille
et Moment-Born tncn endnu vanskes
ligere et det at berolige en ankla
gende Samvittiqhed
—- M.—«
Vaactouer.
Jorden et en Hode,
St dejligt 11rtebed.
Fuld af Naturen-S que
As Liv og Yndighed.
Stolt monne den nu prange
J wilde Binde instit
J Vrydningstid den lange
Tens Sksnbed ej gis tobt,
Nei, gennem staat de trange
Den vundet bar i Kraft
»Jex1 vælger mig April,
; J den dct gamle selbe-,
) J den det m) faar Fæste,«
F LIA alfing blfver nyt.
Jordcn opvaagner fra fin lange
Wink-rian Zolens livgivende Vor
me kalt-er de spirende Kkæfter from
as INde Eisd. Lasten-Z og isrt
Horte ifkislds ufynlige Stank for
vandles til et Væld as Riqdom csg
Ekmben. Frem vaslder Stattcne
i Form as gtøntippede Gretethkam
svulmvndc Unopper oq ssdt duftens
de Blomstcv Det fsk faa man og
trisus Landskab iklædeix Postens,
llngdommens lyfegrsnneSktud. Alt
onxifabc» jom kørt af en Ttyllestao.
Frisch-ed og Fylde springer frem.
Oøjt svmger sig mod Himlm Fug
lenes iublende Kor, mcns gemt un
der en viftende Grwstot siddkr en
Iidcsu Fäulemckf og fryder im over
den Fuloentc Bude og Harmoni.
512.Nedergaatd,
« Tana Collegr.
Strejftys over
Rotmouismuu
Strevet for »Tnnitetei1« of
J o h n L a r V e n.
—
.,Bilubei1s« Reduktion, under
Tato af 13. April, 1911, begrij
ikke, hvorfor den danlke Geiandt un
der Bei-get i Salt Lake City forte
den ikke flateFotetkæde forMormon
kirkens Præsidentfkab, i hvilket dog
en Danfler hat Sæde Man mau,
fristes til at tw, at denne Exil-kr
lng ikte er ætligk ment. Det er
umuligt andet, end at Mormonerne
maa være klar over Grunden til
at Grea Moltke lom Danmarll
Revwientant ille tpq noget officielt
penfyn til Mathkens Brett-si
dentskab, oq Redakttanen kunde her
have undgaaet at udlætte Norman
kitten for en betettiget Kritik. Den-l
ne Mitte hat lebet Daner i Tulinlp
vls hart fra de sande kirkehjltorilke
Jdealet —- ledet dem bort fra dere
Fædres lande Krlltenkirke og lud
paa pderlt slibrige Bauer.
Mamonkirken hat fordunklet Kri-·
ftusbilledet i diile Tusinders Sfceh
ag, i Siedet for denne wichc lande
Prolet- Appetit-Nest ca Kvngej
hat den givet dem en falls Profet,·
—- et faldent, syndigt og forfænge-I
lügt Wonneka ved Niwn Joseph
Emith og bildt dem ind, at han er
den sidste,store Fyldeg Husholdings
Profet, under·hvis Mast og Ledelse
alle Tidens Husholdningek skal
findt-pedes Mormonkirken hat
bildt diese Skarer ind, at de Krist
nes Bibel er utilitrcelfelig
Og utilforladelig; og i Ste
det for det anbenbarede og hellige
End-J Ord, i hvis Evighedlys Her—
rens Zolk gennem Aarhnndreder
hat vandret, hat den givet disse
vildledte en opdigtet Ktønife, jom
Mormontirkens ledende Mænd sal
skelig foregivek at være Guds Okd
oq Amerikas »hellige« Historie-. Tet
er ingen i Utah, der et bedre be
kcndt med disk-se Takta, end de
Meend, der leder det danfke Mor
monblad i Utah. Jkke desto min
dre paraderer disse Mwnd en ufkyb
dig Uvidenhed, der er läg-e saa stam
løsts, fom den er falsc.
Hvocfor fremftillede den dansk
Mesondt sig ikke for Mormonkirkens
PrassidentfkabP Ja, lud de danske
Mormonledete selv fvarez og vil de
ikke. san lad dem i hvert Fald skjule
detes egen Stam. Mormonkirken
bar gjort det danske Zoll ubodelig
Stude: nu mongler det bote, at
den danite Regering skulde aner
kende denne Kirkes Prwjidentskab
og kysse den Haand, der hat pkøvet
vaa at give den krifine Kitke i Dan
nkark Tsdsswdetk
Den luthersie Flirke i Daumen-f
er en as vore historiske Institutio
ner; den er vor høfestr oandeiige
Arn, fta hvilken Jä aldrin Inaa jAls
les, derinm vi fkal berste vort nan
deliqe Liv. J den bar vi smagt
Gut-;- chbed og hatt hans helfen
de m Imadige Ordjilden har Her
ren antaget os Tom jine, og i ten
hat Vi set hans Herligheo. Ten
Mond eller Institution, fom irren
ker denne seit-ke, er ikke det dankte
Folks Ven, men dets bitrefie Fjens
dis, -—« Irr-Es Linsfjende Man bebs
ver ilke at omgaus ret meget med
Mormonlirlens Litteratur for at
ovdage denne Kirtes dsdeligc Had
til Krisienfirten. Tetro- Had kom
mer ifæt ftcettt til Ord hos de Mor
monforfattere, der hat været Mor
monkirlcns filofofisle Vætere og
Forsnarcrcs, --- hos dem, der hat ver
ket denne Fiirkcss lebende Mel-nd
For at man ille skal freute, at dctte
er en los, en ubevift Befkyldning,
saa vil jeg i denne Forbindelfe
fremdrage lidt of Mokmoukirkens
autotiserede og offentliqgjokte Vids
nesbyrd.
J .,Tioine Authumity of the
Boot of Mormon«, oversat par-Dunst
mcd Titelen »Man-was Bogs gab
dommeimc Trovcerdigycd«, Elriocr
Motmonapoftcslen Orfo-! Pratt:
»Te faldne stirln at det net-was
rcnde Aarljundrcdsz feiger den sam
me fnrlige St: liom Jederne). Ten
nye Tieg fokfloane 9«;Frkcbedsaacrc,
der aam under Kam of Quotqu og
protrfeautiise Prwster bar olsssrtalt
Millionec 07 des-es Tclhassmere til
at fortaste alt des, Hier kalt-es- nn
Aal)enbaking". RI. 1, Side 10.
Og riderm
..,O J Prwfwr of den moderne«
Kristendom —- J Fjender af ny Aa
benbaringl Hvorledes kan J und
fly Helvedes Fordsmmelsel Ovar»
mange Millionek as gode og wrlige
Folk hat J itke forfptt mcd ederss
listige Fotflagenhed »g. lsgnagtigU
HykleriJ Nr. l, Side 16. ,
Og videre:
I »Te mirkcsrned has bespottet FaJ
bereits, Eønncns og den Helligl
Aands Nonn- ved at bkuqe Jet i die-s
kes Handlinger uden Amt-ruft ,,?-e
Fhor vanasret Krisis Raun, idet M
,har kaldt dereg magteslnfc fraialdY
ne, besudlede ug most uedersmqgc
lige Kirke Krifli Fiirfe Tot
hele römekfkr. grasske og protefmn »
tiske Præftefkab, fka Paven ned gen-J
ynem alle Embedek, er lige fsa blotJ
«tet for Avtoritet fra Gad, som·
Dies-elek- og hanc Engl« —- Mut
2, Sihe 19.
Og videre:
,,Helvedeö Porte hat haft oq vll »
vedblkve at have Oder-haqu over
den tatolske Scigemodet og alle;
send-s protestantifke Dstre.« Nr. 8,(
Ade 44. J
, Titateme et taget fta den engels
er Udgave af Orson Pratts Pom
FULL
! Og Orson Prattö Dom over
vore Fædres Kirke er Moments
has Dom Use fta Begytzdelleu Als»
s—
lerede i 1 Nephi Bogs 3. Kapitel
i Mokmons Vog ladet Joseph
Smith Ncpbi udtale denne Tom.
Tot er altfoa ikke nagen ny Spcku
lation, sont eron Pratt er frem
kommen mod; det or Mormonltrs
kirkens oprindelige Fordømmclsessl
dont over Kristcnkirken, fom den
last-de Mormonapostel gerungen »
I- rt andet Pan-L »TlJe Kingdom
of (ond,« slrtver Orson Platt:
»Vor Tids papiftisle og prote
fmntiste Viktor er Vedragekier af den
sarligfte Flugs-, under Kriftendom
mens helligc Nava, selv onk de ud-I
got et stort Tal og er overordcntlig
populaer Tores listige oJ lasrde
lÆrlcsbcdmgcrc hat fotdoblet drres
Tillmmgerc i Millionvis, o9,.fyldt
Evtopa og Amerika med deres for
dasrveligc Lastdomme.« — Nr. 5,
Side H. «
, Og saa vrnter Mormontirfem at
ken Mand, der indekligt elsket den
af Monnoneme san mecht fordømtei
Kitte, skal fremstille sig for og an
erlcndr Mormonkirkcus ovetfterss
sidentslab, naar han som Danmarks
Gelondt reift-r igennkm Utah og
et Par Timcsr opboldcr sig i Salt
Note Cim.
f
----.——
J Angel-lind
Var dct uretfwrdigt af de Ovide
attilranefigkliødhudernesi store, Did
underlige Land?
J een Forstand soc det qalt ud,
at et »als af en vis Hudfarve maa
vige Pladien for en anden Rate
Men det et Historiens Gang, det
vcere iaa for eveigt ret eller vkangt
J Aaktuiinder hat nu niangt og
meget niaattet lcempe iig eftet de n
linide Rates Trang —- det
var io en fnsiit Umulighed at der
lunde stafer endog blot Siddepladsi
flunde man næsten iige) til Ameri-E
kas næsten 100 Millioner i vore
Fædrelande: der-for maatte India-.
neten patte samtnen, med eller mod
iin Villie. Tidligere var dct andre-:
«Kultrer", der var Trumf· Og dens
Tag er fiktert itte iaa meget fjern,«
Jda igen en anden Farve vil fsre det·
ftore Ord. Dette kan mnuligt afvæt
ges, hvis Udvillingen vcdbliver i sit
»nuvaskende Epor Den hvide Race
tobek ftadig meke Lyiten til Mang
soldiggsrelie Og fka een Sidc be
tragtet lan det da ogfaa berettiqet
hast-dess, at der er Zoll not i Verden;
det er ilte Menneiker, vor gainle
Jord for Liebliklet man-inne Og
nod det til den hvide Rat-e alcne.!
oilde Klodens Vesollningstal kunne
holdes inden for Nimelighedensi
Gen-nier. Men her ipiller andre Ra- !
ccr en Rolle, om lwilten Incn vist
godt lai profetere, at den i Lebet
as faa Aarliundreder vil vceke en«
Jdominerende Tek et sauledes deti
jsydlige Europas Falk med den mer
ke Lad. Og der er iremfor alt Ja- i
Jpans,n1en ogiaa Kinas cnyldken
de Myriadek as Menneiker. Naar
ist-it den hvide Monds Jdecr om
Politik ng Krigskunft samt Sand
hedspleje, trænger grundiat til
Bunds i de gule Sanefunds bredere
Lag —- da er der nødt til at blive
Leben i Verdenshiftoriem blc«ndt an;
det ogiaa af den Grund, at medens
den lyvidc Folcemckngde qaar tilbage
eller stam- stille, formerer de andre
iig med kivende Hurtighed
...i
Naar der i fort-ums Tage sue-I
saldt blodiqc Trckfninqor mellem dei
boidc og code, var det ikkts nimm-»
dislig Sasd at vife Barmhjertigheo
paa nogen af Siderne Men Indis
onerne havde for Stif, naor Sei-»
ten var Paa deres Side, at levne"
von ellcr to, jom do dcrpaa hemmte-.
de med Mod og Dritte, hvorcftet
de sondtc dem af Steh til dekes
egne, at disse af deres egen Munbj
kunde modtage Beretnlng om Kam
pens Udfald.
Noa- derimod be hvide sejrede —
oh, welll de Bunde not selo fortællet
Mc Verm-r os Zimder oin dere
Oebrifter. For dette Øiemed ansaal
de det uforntdent at spare nogen
Indiana-.
. . I ,
Vrede iortyrrer baode Judiyn, Ub
syn og Fremsyn Dei er Stunden
Mut mangen en Diskussion asssdet
san wagte Resultaten saa liden vit
kelig Nym. Og ofte vifer det fig
nt en Diskussion first da hausqu
naac den fort-indes med bitte, per-«
A
—
fonlige Udfald. Ja, ja — lmgvendte
Norden!
s - s
Et of Otngangslichö ormsmtne
Eteder er de faljte JndbydexIeL
Træffer jeg f. Eis-. en Bekendt i
Byen, unser han det pas en Maa
de for fin Pligt at iige: kom inan
og des-a os. Og jeg san jo ifke godt
andet end gengælde Konplnnenten.
Han kommst ikke i Bejøg hos mig
og jeg ilke has ham — til beagcs
genfidiae Tilfredshed
Trckffer jeg dekimod een, der vir
kelig mksker mit Bei-g da lyder
Jndlmdelsen ikke: »Conte andsee us
some dayl« —- men simpelt og nei
ngtigtt sinnt over um«-e Sondagl
Bi vil uente jer til Middaqsmad
Summe Fremgangsmaade bknger
jeg —- og du og vi alle. ,
Og verwest den falstc Ros·
Med saa stor Net, som dek kcn
Eises-? Vasr dig felv1maa man
dog ask-Hut tilftaa, at i nmnae Hen
scender er det omtrent umuligt al
tid at vaste sig sein« hvis man, not-:
bene, vil nndgaa at blive udrsxcxbt
for en Vigtigvraas. — Det er Eaa
nemt, og for Fredenö Sknld Toa
notwendng med diplomatifk Bund
hed at udtale sia onerkendende Im
Ting, Sager og Sordell-, som man
wriiqt for sig selv vedstaak intet for
trinligt at knnne opdoge ims- «
Eaa lnsllms tie stille? Ja, men Tom
Mennefkenes Seime nu enqang
former fig, er der san tnangfoldixxe
konventionelle Henfvn at mai-. at det
netov nma Eine-J at vwrc utroliq
vqnfkeligt altid og alle Begne at ver
re sig selm iige sin Etliae Meninq
om dettcs oq hint, handle i ftnaat
oq start efter fuld Overbevisning.
Dei gælder i baade fociale, bor
gexlige og kfkkelige For-hold
Men det er da godt, at i sit net
Sjælelitx for sig selv og fin Gad,
kan nmn fuldnd vwre sig selv —- —
og er man det ikfe dek, set det fok
Ilvot fort ad· — Ja, og dog vil
Windede absolutte Ermde vi7e
sig at vere, at det store Flertal le
vede i Aandens Falskhed, i fiælelig
Sign.
Lasserne kende alle det amerikan
ske lldtryk, der brngeö om et Men
neske, der ltgger for Faden: »He is
not expccted to live«.
Bette Udtrnk kan lsave cn smcrs
tendis Vibetndning. Er Talen nom
lig om en, hvem ingen has noget
tiloverö for, men fom man helft
saa liins af, zmslder seist so ganfke
bogftaveligt, at hans Død ck »Sp
pected«. Dei er, som det hedder.
saa nndiqt at feiges ad for to, som,
etc. Man det er i Sandncd Este
nndigt for et älkcsnncske, der mangtek
en Vens Folge-stolz oq sont er Fig
bevidst at være alle i Vejen, og at
innen, jagen Vckymrek sia tet fjeki
nefte am ham ndover dem-, at man
,,expecter« hans fnare Ded. Utak
og Utaknemmeliqhed er en gern-»He
Msnt blandt as Manne-Tot Og net
san tilvissc vaer haardt at ntsoes
med den hos fremmede As, mcn
hnor tisold sømeligere at finde den
bog jin e e g n c, fom maafke oven
ins-bei skyldckcsen alt, hvad de ex
og hat Wonne-stetig tu1t), nagt-L
com Lioet endda Mc saa fjælden
byder Etsemplet paa. Trtkffer dis
se Linier dine Øjne, med hvem det
te er Tilfældet — til dig strivet
jeg diöfe Ord: Skam dig, fkam
disk
I . O
En Prasst fortaltc engasm i et
Foredrag paa Nortops Hsjfkole om
en asldre Minde, fom maatte hol
de Sengen nogle Dage, og som da
lendte Vud til hom, at hun gerne
oilde taxer til Alters-. Nan, han
»kom, men vilde jo san doa first
have -lidt Rede pau. hvokfot
hun beqærede Nadveren --— om
hun fslte Syndernes Tryl og an
stede Trsft Nei, sagde hun troskvls
diqt. dct havde hun ingen Grund
til at llage over. Ja, hvad der da
laa til Grund for BegætingeUY —
»Jow, sque hun, a tent, te de
tu maalle hjelp lldt for æ Man-X
lsluttes m Sitte m
IY Altpr BULLMI
ovot 1600 N. Y. stumm til val
Paaltdeligo Oplysnlnsok kamt MS '
J. bil)l«l)lchlAWI-Jlk, l)0pt. Akti
cultuks, 211 Pakt Rot-, NBW YUltlc
-
