Det, der bestand
Vor Nuds Ord beftaar evinbeltg,
(I-Fs. 4, S»
Godh Geminger.
. . . . for at de Paa Grund as
de gode Gerninger, som de jaa
at fe, kunne prife Gud paa
Vespgelfens Tag for det, sum
de bagtale oder for som llgers
ningsiimwnd l. PU. L, Is.
Gode Gerninger, du r e godeGer
ningek s— der er zorhold, hour de
jfke ducr, og andre Foryold, hoor
de er meget betydningsfulde, ja,
uundværlige.
En god Nemka er god, fordi
den udrcmsr ndgct godt, og der
for Lende-:- dcn ogsaa og bzdømmeg
i Regt-im fum gdd.
Iro og werninger —- Lkoen yar
jin Plads, Gerninger sin.
f Men naar Troen Priies, iom
den atr, saa er det egentlig
for Gerningets Skle.
Vi ital ikke indlade os paa, hvor
vidt Troen med Rette kan laldes
en Gerning, men den prises, fordi
den omfatter Gerninger.
Jesus fagde til den lovkyndige, der
spurgte s)a1n, lizmd thn Fluch get-.
for at arve det eoige Liv: »Got
detle, faa sial du leuc« Luk. U.
28).
Tot cr Gerningemcs Vej tik Si
vct, seit-s her nnoifem
Og Hund var det. den Lovkysegsr
ge skuldi gørcP Han ikuldc hold
Viidencs, gen-, lwad Guds Lov for
drei, aflyolde iig fra, lzoad den for
byder.
Her cr peget paa Gerninger sont
Vejen til evigt Liv, og det bør usie
merke3·
Wen sit den lovkyndige gjort det?
Nei, og dist var netop det? Jesus
vilde have hani til at fe, at han
Zwecken havde gjort det eller kunde
gsre det.
.-Og«dctte gælder ikte alene den
nc lovkyndige eller andre lovkyndis
qeseller —utyndige, men alle Men
fnefkexn
Jntet Adamsbarn formaar at be
ttæde Gerningernes Bei til Lim.
J. Men det forandrer dog ikteVejen
Den ek og bleckT »G-! dettc!«
M sonnt
Og her er det, Jesus træder til
som Stedfortræder — iom Freli
ler. .
Jesus Kristus hat gjort det. han
seld pegede paa for den lovkyndige,
og han har gjort det ikke alene for
sig ielv, men for os, i txt-is Sted
han stod. .
Og han hat ikke blot opfyldt Lo
Veni Krav i sit Mennelkeliv, men
tillige lidt for den iyndige Slægts
ei enhver Snnders Ovetttædelser
af Leder-«
-Derfor lan han Pegc paa sig
Ziel-v og sige: »Jeg er Vejen.««
Og hoad Fothold staat Trer
iaa i til Jesu Liv og Gekninger2
Jo, den griber og fastholder Je
sus Krian mcd being Gerningek,
alt hvad han hat gjokt i vort Steh.
Jesu Gekninger og Troen, som
Wer inwd dem, passier samtnen, og
-«de er det eneste, der gælder til Ful
se for en Synder.
Alt-an blucr Gisrnjngcmezs ch
til Troan Visi, fordi Gernmgerw
der duer, ikke er vore, men Flristi.
sum tilregnes og tilegnes· enhver,
fom trot.
J dette Forhold altsaa —·— For
holdet til evigt Lin og Frelfe ——
duer voke Gerningcr ikke, de for
flaar ikke, — hvad fau, naar der
tilllge bliver Tale om vore Duer
tmdelser oq vor Efterladenhedl
Men der er et endet For’hold,
hyor der spsrges om vore gode
Gerninger, deres gode Eier-nimm
sont i Troen hat taget imod Kriftt
gebe Gewinger til Falle
Det er dette Inhalt-, Apostel-en
Peter peger paa i det Ver-, som er
ansfttt oven wer disse Lhiet
hin ftkiver til de Kristne i Ad
sptedelseu am, hvorledes de ital am
Iaas iblaydt Hedningerne, Tom em
Iiver dem.
Fjrst formt-net han dem Abst
Ivldelle fra »so-list Stiftu- im
i- me Wo imod Sie-ten« ou
istserw
OF- fet, at de er udl sbt at
M W sowme sent-H
«Mdanjkaldebmnestcar over
Ved at lade de bagtalende se ev
de Gerninger, lade dem se Afhold
fra kødelige Lyster og virksom Tel
tagelse i alt, shvad godt er.
Men cdet Modftandekne awdel
fes ved gode Gewinnen over-din
der- de tillige.
llposnlen menek endogsan, at de
Tal komme til at pkife Gud vao Be
»Im-Wus- Dag sor»det, fom de bog
tal er de troende for som Ugernin95
masnd
Og oj er ikle meget forskelligt
stillet sfm hine U»lændinge i Ad—
spredelse« onltring i den gatnle Ver—
den. -
Vi er paa alle Kanter omgi·oet
af Hedninger særlig da i dette Land,
book vel et stort Flertal of vors-Med
mennesker ikfe engang er dnbt
Der er intet Rand til for Kristew
dommen at Vinde frecn i den Ver
den, vi lever i, uden qode Gewin
ger.
En frimodig Bekendelse af Vor
Tro et en prUvasrdiq Ting, og den
et visieliq ikke uden Betyd:ting.
Men baade erdikantecs Fer
kyndelse og Krismesk Bekendelfe
naat ikke langt uden en bellig Van
del oq qode Gerninger.
Man siger —- verdsligt —- at
Kendsgetninger er haardnakkede
Krabcktter, men en hellig Wandel
oq gode Geminger kan ikke hverken
Verden eller Djævelen modbevise «
De Ikal lede til Guds Pris paa
Bei-get Tens Tag
Om Bistop Nordam.
Haus Vikkfomhcd fom Ptstft
Eidste Tel af Biipinde Nematus
Eriudringer, ,,Till)ageblik paa et
klang Liv« (G. E. C. Gads For-»
·lag), jmseligger nu og fortæller ster-l
Hig um den afdsde Biftops Virksonp
hed i Liebende-on og pa Sjoelland,;
»som Præst ved Helligaandskikkenx
Esom Prova ved Holmens siirke vg«
som Sjællands Pistol-U l
Bogen bringet ganskc frifte ch
"schreue Ira Mem-me og im et Li
hold i Italien i 1883, men fildker
særlig Prceftegerningen. sliørdam
aniaa Fclv den fsrste Prasstetid i
Flabenhaon for den likkteli.ksle Tjds
i sit Liv. Og adskillige af han«-!
Venner vil sige det samtnen Aligher
»Don-; Huftru Han var novet üml
helt forjkelligi fta de andre Prwl
Eiter i Byen, og hans Ejendommelig
heb, der i sig felv i disje Aar ..1r
fkiikcsst, virtede iua nyt uq faa
ftiikt pas Tilhørekne, ifasr de Im
lgreog de unges,iaa den-Z mitkomme
iljge Modtagen oqfaa Dirtedc writi
« skende tilbage paa lmm ielo. Ter uar
ikke Euer uf »’ra-djt«etones ifke et
Gran ai det ucegte i san-«- ydre Op
træden og Munde at Vase-« lua
Tuns Uds tale var maaske not Li ckg
for sig noget monoton, men Wie-v
;det aldrig, naar han prcrdikedc, for
di den strerte indre Vemrgelse altid
th fig til Kende og satte Liv i
Ztemmeu. Hans- Vmsdikens Judhuid
var ior san vidt ikke noget not, scm
del var det qnmle kkifme Evangeli
um, hvor han netop forbeldt iiq
lFioniervcktisv i Lan-en. Hatt kreevede,
at en Wræft fkulde vasre den fka
Fcedrene nedarvede Religion tko og
ikke bringe sine egne Tankes frem
i Siedet for det gamle Evangelium,
som intet Meinteer kan eller ital
fort-ehre Dei ny hos ham beroede
meget paa, at det gamle Evangeli
um var faa levende i hom, at det
altid var en ftot Glæde for ham Tat
fotkynde det- Over muqu For-«
kyndelfe san der bitte noget sag
underlig ,almindeligt, kamst nd
Iflettet, hvilket W of, at de
selv er lotnne alt for let til det, og
at de er gaaede uden om alle Tros
Tvanfkelighederne Det var ikke iaadan
ho- Rtrdmn Man kunde mærte
lgennietn hele bang Forkyndelle, ais
shan felv like var kommen let til
det, men at han ogsaa kendte Pan
skelighederne. Gan havde med Tro
ens Ming selv genuemtænkt
Sandheden og git itle as Bejen for
oq lod ikte de Spsrgsmaal ubeivas
rede som vedrstte de Umstellqu
Ung. Dette qav Ttlhjtekne Tryb !
hed, oq han lamlede den stove Me-;
nighed Don ptsvede til en Begyns
delse at gaa fra Hut til Hut i den»
state Ideal-heb men indsaa. at det
te var umuligt i KIbenhavn, men
Fvlk kopn til hom. can var lau
glad ved sin Getning, at han t dis
se Aar afsloq to Tilbud om Bist-e
embeder Kultusminiftct Scavenius
tilbgd ham i 1884 Bispeembedex i
Aathus ester Fog og et halvt Aar
senere, da Engelstoft tænkte paa at
tage Affrer Bispecmvedet i Oden
se. Men Rørdam sagde Nei, hvilket
senerc bebst-Leda at Scavenms stil
lede fig meget køligt, da Nttdam
few føqtc Embcdet smn Holtnens
Provsp mm tzan dog alligevel fik.
Et Stcd f01«tælles, at Post. Mon
rad cnqana sagde am Nordam:«»Ja,
jcg prisprrsskøkdkwk 1ykkelia. Han ded
bvad han vit, og er aldrig 1 Tvtvl
om, sbvad der for ham er dct rette
at guten-« Monmd holdt ogsaa en
Tale for Nordam, hvori -han endte
med at fkcmfige et Vers om Niels
JueL fom han stmtes i et og alt
pasfedc vaa Nordam:
»Hu klskand af aommel Dyd og
danjk Oprigtåghed, .
As Ja uq Nos. m boad man godt
og ærligt ved.«
»Da Male-des- var min Mund i
Tal sin Færd —- ogsaa i sin Biw
acsmitm —---, im den førfte til den
sidste Dag, jea levede med ham,«
istmsr Rsrn Nordam.
Sjasllauds Bisiop.
Den 29. Februar 18845 bleo Nor
dam tmkst til sionzim Horn tilbød
kmm Oxnbedkt Cum Emsllnndsz Vifkoxx
Jan ins-J nnsd lislmde inmd det, va
han var taknemmelig, fordi Kong
Christian den Niendey kwem han
omfattede med den inbefte Hemi
tsenlied og Højaatelfesp nilde betro
ham denne store Gerning.
Syv ag tyve Aar for haude man
ikke villet gsre Retdani til Forstans
der ved Jonsirup Seminakinni; han
var bleven ,,fork(ktket pna mange
Maader«, nu var lnn vnsrdig til
Sjællands Bispeftol
Fra Bifpetiden oftentliaqøreis en
Rastte Bkeve om Lunens Ernst-gi-Ä
maa1. Bifkoppen Essen iaaledes til
iin Sen om de not-es Vaskkelsesnmder
i Qølsenhavnz »Ja-a km set paa dem
med en hel Tcl Vettentelighed og
er endnu i Trstxsl om de over-hone
dei im baaret nagen virkelia Fragt
hidtil, nd over bette, at nogle Mä
nsiten Tom bidtil bar iiaaet nai
gjorte, nu er komne til Bekendelie
og formodentlig til bevidst Tro. Te
Priester-, sam tagt-r aktio Tel i Viel
keliesarbejdet, lasager stor Vægt
can, at Hm on san mange ved Ef
termsderne hat betendt deres Zon
der: on dette tan io ncere en Ve-i
gyndelse og en god BeqyndeW
men Tiden ital vife, om dritte Om
ilag er varigt. Een Ting er imid
lertid nimet nnkrleligt, nemliq, at
Taa vidt jea bar erfaret, ikke et ene
sie Blut-, end ikke Smaabladene oq
Vittiqhedsbladene, endnu hat spot
tst djkssxs Vasftelsesmech uaqtets at
man Tfnlde inneL:—, at al den Netla
nn- der er Matt sur dem, inaatte
upnssrdre dertil. Jeg bar imidleriid
site villct aørc noget sur at stand
se disje Mederz de bører maasfe til
den i Ha nianae Maader m) Tib,
vi lett-er i, og der kan ifke winke-Z
inn, at de i hnert Fald bar ais-et
Kisbenbarsn en Ifs klieTvett for Wis
srirnkxsxnnxen Tom en pacmaael.de«
Ul(1’t.« «
Bogen takes frem lige til Visite-·
Den-J Tad, der indttaf plukselig og
ret 1meiitet, efter at han fra Lan-«
det, hvor han havde vasret ing, var
ilyttet sind til Biipegaarden Han.
var ene nicd iin Husiru, da han fsls
te iig utilpas, trat Veirei haardt«
og fande: ,,Aa, dct er, lom Leg ital-»
de dt·« W MU- teifte lis pp
og fande: »Du can di relig» «t
Du hat altid været en tto Tjener
for Borherre.« Saa ·bad hun hsjt:
»Fadervcr« , og han. koldede ler si
ne Hænder over sit Bryst og bad i
Matt-lieu sagte med. W takiebe
ham for den til-, de havde leoet
samtnen-, oq iaqde bei iidide Jan-el
sseu dem listi- det mee. Da La
gen lidt after kom, Zaa Rier ded«
stille iom et Baru, der er falden
ists M Ue en Mino var
dort han« lluiigt Der var en Fad,
im am W itle bat-de fældetk
sm; can sit udeu Manti- hie-n
sit siu zkenkk s evi« Im (
»Mm.« I
l
l
i
l
s-Landsøgere-I
: Ashnln en If sen W los-uns- i N-»
betten «- Plssz Das-. vil Amte Sud
dem-e Sommer. Dem-e » Den- samst
llöejli hed til sc ists et Homesteacl"l Nin-U
Häa send Ue i III-n kn- issldisgcttencilsktl
Oplyomins tll
o. E. non-. pu« N.»t).
deifh Stkiker og Lockout
Folgende læsev·ærdige Artikel furc
fom i .-Jyllands-Poslen« af LU.
April. Ton handle-r om Forhold
drryjcmme, fom man not kan have
Lust til at lasse onl. Men Z-)rholde
ne mellcm Tlrbejdsgivcrc o-; Arbei—
dere- det hat saa megen quhed
mcd saiume Forhold her. saa Ar
tiflen ogscm kan lmvc perfonliq Jn
trrccifc for osJ pan dennc Zidc Ha
Urt.
l J bis-se Tauf-h book Spørgsmaæ
let out, lfvokvidt Land-ist flal kastes
ud i en ftor Kanns mellem Arbede
much og Arbejdem just er vcd
at finde fin endclige Afgøkelse, er
Hm kun nun-klng at mango Met
·nestrrs Tante sysfelsasttek sig med
do dksryenhørende Forhold. Hat
Arlsöjdcrne Ret til at strike, hat
Edllrbcjdsginernc Rist til at udelukkc
Plkbcjderne fra ArlvcjdeI Hat Sam
funcht i saa Tilfælde Pligt til at
Tfafse de Ilrbeidksløfe Arbejdd ellcr
hat de Ret til ad vaeng Bei at
opstille Regler om Voldgift eller
Lignende, Tom lan hinter Bis-semin
i flifter?
I Eidfie Numcr oi llgebiadct »Ti
dcn« bringet et anbent Vren fra
Emnepkckit P. C. Trietjast til Or. J.
E. Christensen om noxilcs us disie
Zwmsmaaks Hat EnmsundctPliut
til at itafie Arbejde til det ontiende
Antol Arbeidcsløge,» der er villige til
at arbejdc, men ikte kan faa Arbei
dc bog Private? Kinn disse Meinte
ikcr ittc med iuldt Not traun-, at
Samfundet ital give dem Armde
Tet er det SpørgsmaaL hvokpaa
Postor Tyetjær udbeder iig den
tin-somi- Polititcsrs Erm: men lmn
spie-r der-til forstellige Bemærkninger.
der itærtt beqrcrnirr Zpørgsmanlet
iaa at det ikke kommst til at anqaa
ArbejdsløsbedssProblemet i al Al-»
tnindcsliglied, mcsn fasrlig den vcd Ar
bejdstviitigljrder frcmtaldth Alt-»
beidsløiilicd. Locrfor diss· Its-ihm
msder vil Jndiørelpie ai mutig-anow
aift Dcrrc dct entitc retjærdige. Ton
Vil itabe iitre og qodc Arbejdgfors
hold, iom bisvirter. at Kapitalnut
ne igen sætter gavnlige Formosa-n
disr i Gang, himer der Lan itaffcs
Arbefde til flere Menneiter. Natur-.
ljgvisgdcr bliver alligevel Arbejdsz
løshed Til den-J Vekwmpelse er det«
Rigsdagsmændenes oq Ministrenes
Sag at udfinde Midlekne· »
J iamme Nummer of det nozvtel
llgisdlad findes yderligere en th
titel of »En Arbeit-etc der liges
ledes tager til Orde for den wungne
Lioldgiit Ogiaa han stildrer i grelle
Hat-ver den state Arbcjdstamp, nn
der hvilten Mængder ai Llrbejdeh
iom kundi- oærc udført her hierinne
cr ziemet til lIdlandet, livokaf Fslgen
uvæqeklig blinkt-, at naar Arbede
freden igen indttæder, er meget Ak
bejde botte og Kapitalen med, og
Lande-is Born ncaa gaa arbeidsløise
osg leve paa Stets og Flommuneg Bo
koftning. Tek er dersor itte Gnift
of Fordel ved at holde paa disfe for
tviolede Flauipmctlioden iom tun
dringt-r Tab til alle Zwei-, og i
Praksis viick disk im in nahm altid·
at man for ot ioa Fnsd man ty til
Mitglian oq Viildgift Himrior da
first Idelwgge de store Kapitalist-?
Tvungen Voldgift er det eneiie vir
kelig effektive Middel mod Strick og
Lock-tut det er Jdcalet To vi nu
hgr ,,en Regcriitg, der virtclig hat
Folkets Bedste for Øje'«, bsr den
fnarest ttemiwtte et Lovforilag om
Judistelie at saaban Voldgift, der
udenfor Europa hat viit fin Nyttc
og Levedygtigshed.
Veqae de citerech Jndsrndcke
faat i femme Numer nf,,Tid(-n«3:1m«
kaa Or. J. C. Christ-Mut Han ta-;
get bestemt Afitand im Taufe-n only
at Stute-: skai skaffe de Akveidscpsksj
Akkeide, idet cxm demse- tic dkscl
Forssg, Frantrig 01848 gjorde med
at praktisere »New-n til Arbeit-Es
og til de mange Fokanstqltninger.der
i Danmark er gjort for at unt-erstat
te og hjælpe dem, der ists Lan faa
III-beide men gerne vic arbei
de. Hvad angaar den wungne Vald
gift, da misforstaak Or· Christenskn
de to Jndfendere, idet han ligeftil-(
let deres Kmv i saa Henfeende med
det Forisag om Arbejdcretter og
Entshedskamrh fom Geheimeetatsi
mad Branner i sin Tid fremfatte
s Folketinget. Det hnvde intet nesd
trungen Voldgsst at gstr. Arbeit-s
retterne Hunde knn apretteåh nanr
Konkmunalbestyrelsen gav et fra haa
7de Arbejdere og Arbejdsgivere from-,
Hat Andragende derom fin Tilslut«
Tning, og som Enighedskamre kunde
disse Retter ifke afsige nagen for
kParterne bindende Kcndelse Vilde
«Parterne ikke nndertaste sig den, nd
satte de siq for en inoralsk Misbil
«li;1e1se qennem Uendelsens Offent
liggørelse, men heller ikke for mete
Ten tvutmne Voldgift i New Zec
Ilandsk Forsiand bar sanfte anderse
·de-:s vidtgaaende Virtninaen Tons
Afgsrelser er bindende; men den
sknn Or. Christenfen ikke anbefale.
HHan unser den Ordning, vi fik i
lstor, ved Oprettelsen of en fast
zVodlqifthret og Udnasrinelsen af en«
sFotliathnond, for fyldestgskende, en
zdet ask ban oasaa efter. at Fertigs
nmndens Besten-besser for at bilwage
·de fmndende Konflikte-: er endt nden
Resultat Den New ZeelandskeTvnng
Mr isfe at anbefale for os· »Vi hol
zder her 3 Landet paa den personline
gFtihed, og naar Folk vil flaas, bør
kde ikke ved Tvang hindres deri, faa
strenge de holder sig paa Lovenis
Grund, felv om vi andre lider der
11ed, og ikke bar Eymvati for deres
Kompe. For øxsrigt tror jeg, at de
bristede Zorligsfokhandlinget vil go
Ite Forligsmandens Stillina stcerke
ke nieste Gang. Dei stete Bkud vil
blive en af den Flugs Undtagelfen
Ider bekmsfter Nestern og Neqlen er,
at Forligsmanden bsr opnaa For
lig.«
» Som den ftedfe ledende Venstres
politikek —- det viser sig fo, at in-»
gen vover Forfsget pan at trivi-l
bnm Toflerne af Hannden — hat
Dr. J. C. Christensen Lfuan paa en
vis meærksomhed for den Menitm,
Zum ndtnler onsan van dette Orman
de: men Vægten af hans Ord jun-k
less rigtignot betydelig Ved den
Ullnrlnsd, bnn lænner for Tagen!
med Henfyn til, hvnd Svørgstnnn-i
cet vikkekig dreier sig sm. E» san-l
dan llllarhed tnwrler man derimodl
äntet til i en Artikel Hm »Beste-;
ret«, Tom Jnneniør Alex-. Rossi hnn
skrevet i ..1lnen-:·s Tilfkuer« famtiz4
din ined de ljidtil onitnlte Zirioeb
Her-J stfentliggørelse i «Tidm«. As
dette fnsrdeles intereslante Jndlren
meddeler di her et fort Uddrng.
Or. Ins-»Es begynder med nt frem
dasve nt Strier lom often er no
net andet on mere end dette, at flete
Persone- samtidig nnmtek nt arbei
de. Tet Verspritline ved Stellen er«
at det nannnsldende Arbeide stand
sesrs on lvindreT iaa at det over-hone
det ikke san udferes. Zorn lkkszemvel
nævner han, hvorledes det under
en Strile af Vlikkenflngere ikke til
lades Kleinsntedene at ndføre de
Forstes Arbejde, sksnt de meget let
lunde udrette i nlt Fald en stor Tel
deraf, idet Forskellen paa de to Fag
væfentlig er den, at Blitkenslngerne
nkbejdek med fortinnede Jerndlader.l
Klejnfmedene med ufortinnede, »for-I
te« Platten Kleinfmedene hasvdetys
at de, der staat nden for De jam-.
wirkende Jngfokbund van den Man-F
de netod ovfnlder Sentembrpzorliss
de neton ovfylderEepthorligets Be
stemmelser om at de ikke man the
Parti i Etriden mellemVliktensslaner.f
neoq deresArbejdsaivere Te holder
sig neutrale,nnar de nægtet at ndføre
Inadant Zusedearbejde, der anfan
knn udføres nf Blikkenflagere Pan
den Maade foevandles Stellen frn
en passiv Arbejdsvægring til en nie-«
get aktiv Blokade og Boykotting.
Samtidig dermed tmaa set-nean
lig Spørgscnaalet om Strikeretten.
have lkiftet Karakter. thi nassek Stri- «
kemagten ganet langt ud over Garn-;
len for fln Forudlætning, der ek Jn-»
dividets « Selvbestenmteliesket, detss
Ret M at nagte sit perfonlige Ut-;
beide. Nu genuemtvinqek den over
for andre Statsboegere Judfkreents
ning i den-s Selvbeftemmelieskett
oq omfattende Fotplintellet over for ·
Arbejderne on forncegtee altlaa der- .
med dMe andre Staubemeees Zelt-z
bestemmeclezret — I
Til Stricemagten waret Mag
ten til at udelutke (Lockouten). Bed
den tilvejebringes Balancen og til
fkedsitllles den kmntede Reißet-hig
hedssplelfr. Der var ikke anden Vei«
at gaa over-for Arbejdernes Magi
udfoldelie, og i Ly of Lovgivninqens
Passivitet gled da hurtig Netten til
Strike og Lockout ind i den offents
liqe Bevidsthed. Og faa lwnge der
paa begge Sider suiar nogenlunde
läge steckte Muster-, vil effer Ok.
Fosk Mening denne Opfattelse af
Sttikeretten fom en Ret vistnok veds
ägk
eanser
is «
PUVQHUNAUC
Geansekfok
cutlery FEJJ
kood
lsiensüs
Zwange Hut Umnsssr is entder
Irr-e from A(-jJ. Causfic and
Alkali. Ii is mechanical in its
schon —- avoiJ Jangerous
chcmjcal (-Icansers.
W wies- wes
Mit-»Meine
Sifketssmn 10 f
blive at gælde. Hvis derimod den
cnc qnrt saar fuldftændig Oder-imst
vil Opfattelfen hurtig forscheT og
der vil nosma Bestræbclscr for at
bcihmr den fvagcre Part. J hoxlken
Retning disse Bestrasvcxscr da vil
komme til at gan, hat vi maaste et
Fingerpeg om i den faataldte »Po
laklov«, der ogfaa gæidek for andpe
fremmede Mission-c Samtidig med,
at Atmen Lager Arboidcrnc under
fin Roman-Ue afstafsrk den new
lig Neuen til Stritc csller Lockcut
under Kontmktpckiodm
Or Fuss von-dich Iworledes det,
er mnusigt at indmnme en Ztrites
tet over for Statcm der iktc fan has
De nogen Abgang til at sinksvake fig
ved Lokkout, og book-codes i«et der
for oil blivc nsdvcndigt ved Lod
givning at set-m- dcn rette Grasnse
for äussere-ten vg« tydeljgt for alle
fastfloa, at Magtudsoldelse vedeælp
as Arbefdsstandsning ifke Lan tillas
des out-kalt
Ackmr Zun-,1s.—111.1.11«1 Um Lomin
n::-.»1 us Drum Art schri- sos :’llks:1t.
Jil Pir, Tkrjxwr Or. FOR-, ersxksh mei
Ixs « m Tausend-II sit-tx- nsifiss
k: »du- .««::J:«k-1mj11zxon cil kam-:
MJJ ur« kkte sum-c Rost Etrifiss
retten uden at annife m andcn Los
ning af Stridcsnx mach der fluts
M 5i1 THij uji zur-re den tJungne
Voldgift i Akbcjdsstkidighchr.
Paasmnden onl, at »nmn ikfe kan
statuge Falk Strikeketten« bcrok jo
Pan den Opfattclfe, csi Etnfcretten
er en «Menneskerettiqlzed«. Er dette
ikke Tilfasldct, men er Sinkt-retten
nie-get merk en undtaqelfevvis Lega
liseting of Magtanvendelse, knn til
lådelig. fokdi den er genfidia, Iaa
faldet Paaftanden ons, at der btt
ging Roget i Siedet Hvotfok mqa
ikke m dette Omraade iom paa an
dre Arbejdsvilkaarene være under
kastet Leidens Hvis Konjunktureme
teduketer Beet-breit af alle Landma
domme til det Salve, er det fo ikkc
Himmel for Tvangsforanstoltninger
im Ejendomsbefiddernes Side med
det Form-tat at befri siq for Priori
teterne og derved generhvetve den
tobt- ikonomifke Stilling.
Kravet om tvungen Voldgiftbokts
faldek of sig seit-, naar man mi
ver Trinken om Strikeretten. Dei
et Fkygten for Selvtægten, der dich
rec Ønfket om den villaarllge, hold
gibne Ufemlse ved Treu-wand J
Fotboldet til Stufen er Kravet om
flig Voldgsst umringtle oa heller
itte ovekfor de kommunale Mynviq
W can del ausei for velbegrundet.
