».Yanskeren".
· Wie III-hebt- og oplyts
nkngsblab for bet danste Falk
i Amerika,
nbgjvkt m
DANIHH l«1"1’ll. PUBL. HOL’sl·).
Matt, Nebr.
«Dtmsieken« upgaak bvek Ttrsbag og Frebag
Ptiö pr. Ausgang.
VeFotembe States Il.50. Ublanbetsscls
Blabst Mutes i Forstw
seftlling, Betaling, Adressefokanbtjng og
anbet Ingaaenbe Blabet sinkst-ten
DAleH Ll"l’ll. PU 131«. HOlIsB,
Blatt-, Nebr.
Reben-n A. M. Und-tim
Ille Bibrqg tsl »Tansteken«s anbolb:
Ifbaubliaget, »New-Indessen og Anme
uf enbper Urt, bedes abressetm
A. M. Andekfen, Blau, Nebr
Enleted at Mkir Pol-rothes as second
elus matt-etc
Advenjsing Kate- mmje known upon
svplicstiom
J Tilfelde as Ukegelmckssigbeber veb
Robtqgelfen heb-s man klagt til bet siebltge
Iowa-. Stulbe bet im biælpe, bebes
man besvenbe sig til »Tan"eten«s
sont-r.
Naat cheme dem-endet sig tilFolt, bet
avetteretiBlabet,-nten m at ttbe bot bem
sllet tot at faa Dplysning om bet avertttebe,
bebes De altib statute, at De san Avetttssei
mutet i bette Blab. Det vtl vere til gen
stbts Rotte.
Post. Matthiesen sidder bag
Fængslets Mute derhjemme, men
den-Sag, bvis Forkæmper han var,
er ikke fcengslet. Der holdes nu
Mtder baade i Hovedstaden og
tundt om i Laut-eh og Folket
lader sin Rest here og krcever abe
iinget Strafbarhed for alle Fotjmer
af den unaiurlige Last.«
Past. H. C. Nordam, Ptæst ved
Den danike Kirkes Trinitatis Me
niqhed i Chicago, hat ifølge ,,Ehi
cago Posten-' meddelt fin Menigs
heb, at han agter at fratmde sit
Embede i Sommer for at vende
tilbage til Danmark og iøge Einbe
de som SognepræLt der.
Filgende Udtalelfe af Past. Bill-.
Bock hat vi fundet i «L«uth.«:
»Bei hsrer til mine ditreste Minder
disfe at Guds Bsrn er faldne —
faldne i Bedrageri og Keltringstre
ger, faldne i Uiugt og Uterlighed:
men alle Guds Born, hvis Fald
jsg hat vækei Vidne til, er faldne
saa dybt, fordi de var kommen for
W; de menie, at de stod iaa haft
øg faa fast og iaa faldt de.«
Den 13. almindelige evangeliTXJ
luthersk Konference er efter Jud-i
bydetse skq svensk Side besten-i til1
at holdes i Upsala fta 28. Au
gust til 2. Sept. i Aar. En Del af
Programmei er allercde bestemt.
Prof. Waliher i Noftokk vil behand
1e Emnet »Im-m personlig Kri
stenEdom uden Kirke,« og Prof
Gousileiter i Greiswald Emnet
»Jesu Ethik og det moderne Liv.
Ton not-We Missionssmow Lah
lesI Jnspektionsriszo til Leim-L hont
om vi tidligere dar weddelt er of
Henfnn til Posten udsat paa »be
stemt Tib. Man hat nemliq i Ho
vedbeftyrelfen fundet, at det itfe
var 11delukket, at For-holdem-, naar
Dahle kom til skina, Bunde være
faadanne, at Jnspektionen enten
slet ikke eller kun vanskeltgt og
ufuldkomment kunde forekages, og
da var jo Tid og Penge bunter-steh
Desuden et Fotholdene saadan, at
Missionen ikke vil lide under, km
Jnspektionen udswites f. Ets. et
Nat-.
Angaaende Mitte og Folk«skri
ver Past· Lit. Hausen til os under
19. April: »Da var vor Menicm
tmatquedettiletlokaltszlad
med noqle kirkelise Nyheder qu
W Wien-me oq iu
lis im Heimqude M
W M fra vort Falk tundt
pack-ins i Luni-et im vel iom im
min eqen Die-IM- jc eudogiaa
im Ida-dawid, om at sure siedet
end-m mete, ja sit-rieth til W
Music-d atr, at bei used most
Wet vil fromm-de i den nye
Mit-' »sich oq soll« udqaat
W M nnd Mira-nume
· . sei M im it Minqu
— ---«.- --————
[ Vort Seiefststmsdr.
) Forsluget fra Meuigheden i Rese
-nah om at hotde Samfundsmøde
Ifun yvert trcdie Aar blev jo iFjor
lagt paa Bordet til næste Aar-sinde
Ved Süden af nævnte Forjlag
var der andre Tanker —- om itte
lbestemt formulerede «Forslag—frem
Hure til Overnejelse angaaende den
samme sag.
Men i Aar sfal faa hele det
Swrgszmaal om vortSamfundsInv»
de euer almindelige Kirkedag. op til
Forhandling og Afgørelfe — for
modentlig for en længere Tid.
Dei er jo et Forfatningsspsrgs
maaL og om det ikke er af Festste
rangsiBetydning, faa er det ingen
Ilunde uden Betydning for oiirkcns
heldige Virksomhed.
Og her gældek det ikte olene um
let begejftret Ord, men ogsaa om den
frolige og beregnende Overvejelfe.
! J denne Forbindelse er det itke
iud af Vejen at minde om vor Irrl
Jsets Ord om Taarnbygningeu og
JKrigsfsrelsen (Luk. 14. Kap.)
E Lad nu i hvert Fald III-tas
maalet blive vel overvejet paa For
»·haand og saa grundig drsftet paa
Aaksmsdet, ftk det besvares ved
Stemmegivning.
Bi hat for at kunne give et
Vidrag til Sagens Overvejelje ind
hentet Oplysning om Samfundö
niederne i etPar af vore ameräansis
luthekfte Zamfunty som vi her
fkctl meddele.
1
s
Den svenske ,,Auguftana-Synode«
holder Samfuwdsmsde hvett Aar,
og Reptæsentationen er een Prwst
og een Lægdelegat for hver 1500
Kommunikanter ellet konfikmetede
Medlemmer.
zitedfsene eller Statskonferencekne
holder ogfaa Msde hvert Aar, oq
vcd dette Msde vcelges Repkceietk
tanterne til Samfundss ellet Sy
nodemtdet
Men hvet Konfetence er inddelt
Ei flere Missionsdisttikter, og disk
»nmninerer eller fokeflaar Repræsens
tantet til Synodemsdet for Konse
lkencexk Tenno kan da ocklge djsjr
»eller andre.
Man regnet i Reglen, at ethvert
Missionsdistrikt hat omkting de
1500 Kommunikanter, jaa at cthvert
jMiSiionisdfsnikt er repræjenteret i
lSyswdemtdet ved een Præst og cen
JLasgdelegat
Ncwnte Distriftisr hat en Flog-J
Organisation, sauledes ogsaa etwa-J
se, og af Missionsdistriftkrnes nac
ser betales Udgifternc for Telcga
terms til Eynodemødet.
Den tyste ,,:Vc’i-Js"ouri-34)node«
hat det ikke san lidt forstellig1.
Den holder ikie Zynodemøde udm
etwert Zdie Aar.
Dens Repræjisntation Ist-d dem
Mode er een Prckst on, een Lasgdc
legat fra hoc-r Z til 7 Mesicighedcr,
efter iom de er store til.
Men de Lan jkke blioe oed used
faa stot- Reorwfcsntatkom san der
er Forslag fremme om at reducerc
Repræsentationen til een »Er-est og
een Lægdelegat for hver l« Merkm
heim-.
Lemn- zynode er Und nnd-UT
i Etat-JOHNthem-r Hier ;:-1»«1.«1s-"1.
Hoden Trisse Immer plus-Humor Oe
tu Ihr Wolke-m Zynodexwmsrms,
men intet Aarstitøde det Aar, Ins
nodcsmødet holdes.
Her er det ikke Konjekenccrne cl
ler Distriltssynoderne, der vælger
Repræsentanterne til Aatsmøderne,
men det fonstitutionsmæsjige Antal
Menigheder vælger i Fællesscad een
Præft og een Delegat til Stint-de
W.
Vol-kommende Meniqhedet apia
ger faa Kollekter til Dækning af
Reptcesentanternes Udgifter til Sy
nodemsdet.
Saaledes er Focholdet i de to
nannte Somit-nd
Mel-Melken deraf san i det mind
stetjenetilatfættesiwiketiks
M angenende den Saa- lvpt
dort anfttmdmde Norm-de stal fut
te Wie l.
AungnaMdms Ordutng til
talek of meftz den er laa retfækdtq
og Wind
Fttst hat den almindeligt M
msde Brett Nat-.
Og lau et Repræfartationeu valgt
eher WWet, foq alle
Dele i Sumfundet hat Use Reptws
W
Og i det Missionödistrikterne no
minerer Repræfentanterne, kan der
tages lokale Hensym saa alle Loka
liteter vil Unsre tepræsenteret ved
et Synodmwde.
Og Ihvad Udgisterne angaar, da
falder dc itke paa de enkelde Pur
ftek og DelegateD wen ligelig paa
alle dem. der nyder godt af Repræs
sentationen.
Eom vi hidtil hat haft det og
hat« dist, da kan vor Repræscntation
ikke blive ligelig, og Vyrderne faldcr
for weget paa Enkeltmand.
Tor kan jo not ræsonneres, at
vort Samfmrd endnu ikke er stsrrr.
end vi not kan bebolde den hidtidi·
ge Reprwientation.
Mpn det holder tun SM, naar
ni rmnvr mod, at Kyfttredsene ke
pmssenteresp mcget spat-somi, mange
sattige Ptæstcr bliver hjemme, og
fmaa Meniahkder ladet være at
frndc Zelt-gut
Ox-. mdelig --- Vorderne ved
Aarsmødcrnc er forboldssviis starre
sur do Entaa Jamfund, naar disse
jun-Her Ein fm Qyis til stt og fra
Landetsi nordligstc næsten til dcts
sydlmsks »Im-ask end for de fttkkso
Santhusd.
Og man tm: nu von-He og dxeje
Sagen, Tom nmn vi! faa kan de
Benge, der bsuges til Aar-Brust
ikke tilli,1c- brugcs til Einen ellet
til Missioncn.
Videre nma vi huske pac, at det
her —- som til alle vore Fællesvirb
somhedec — væsentlig er ubemidlede
skikkemcdlemmeh der man beregne
alle Udgifter, som ogiaa her maa
punge ad.
Dette til bkoderlig Overvejelsu
Aarsmsdct for Darm
Vore Aarömsder hører cmed til
pvvke store Htjtidefcster. Hvor er dog
Aaksmsdedagene jkønne Tage for
Samfundsvenner rundt omkring fta
Lande-IS forsceljige Egne.
Alenc den outmggelige Side ved
disfe deet under de forskellige
Former, hvori den ttædek os i MI
des sætter mange ufotglemmeligc
Minder fast i vore Hierm.
Rock san her-til commer, at Her
rens Gerning baade hjemme og
ude paa underlig Bis ved de for
skellige Naadegavet og Helligaans
dens Krqu sank stætke Stsd fremad
blaudt os- til Herrens Ære cg Sch
lccthis Frele da kcm vi tun bit-rie
tig wirks, at Llarsiwdrrne maa Ded
bxixns for m long Aakraskke at fort-i
sit-Ue i de kunnten oelsignede Spott
At hcnlasgge Aarsmsderne til;
hoc-n trcdics Aar vil cfter min Me
njkm vaer tst stort baade — - finan-(
tät-U og nandrligt Tab. For at det
nu itke stal ske, er det en vigtig»
Faktor i Zagen, at Menighedek ind-?
sonder Jndbydelfer ret snart til det!
16. Aarömsdr. I
Euduu foreiiggkt der ingcn Jud-«
bydclsi-. naer Mesnigycdcr, tirnk en
Mia inan derpac1.
Mut wr Vi nu bcxeqne de al
miudcliae Bluts-mater som store Hsjs
tidcsfcftcr, saa tnrde vi ocsk i Aar·
bistmne det anstundendeAarsmøde i
lVlnir i Forbindrlfe med Inmitte
Humskfestut som en Art af subti
:aarsfeft, ellet et stort Feste-at
til Herrens Ære for hans mangae
»Naadcgernninger« awde
baade iom Judivider, Menighenek
og IMM. - I
Mcsn idct, Zamfundsvcsnney vi«
lmr fordrijtet os til at beteams bette
Aar som en Akt Jubcåaaky san lot-.-l
os ogsaa forbinde Jubelaarets stored
gældfrie Tanke dermed. Alle Gasldsp
forhold skulde i Jubelaaret bringes
i Orden. !
» Lad det saa bewde to Ting hosl
’os, nemlig:
» I. At vi i Aar betaler al vor
HGæld og
; 2. ofrer faa rigelig herefter til
vore Stole-r og Missioner. at vi der
ved afværget Gæld.
Web ditse Forbemærkninser saa
videre fslgende til —- Ticskyndelle
sog Overdejelse fjr det kommende
Rubin-de
1. Bot-. Pengestatus for Øjeblikss
ket: Samfimdets Missiongkasfe
strænger endnu ftrend Amsmsdet
til LIM. «
Uiahmissionens Kasse omkring
8250, Japanmissionens Kasse ttæns
ger« end-tu til 81000 for at mid
sravene fjrend staunt-der Bei-gez
tilcjendotnnnnisaponerideses.
surre Tiber rigelig sit-mutet ind
Anschlag 82100). Dierteliq Tat der
Ifoc Men lad nu fsrend Aarsmsdet
alt gaa ind i Lsnningskassen for
vore Missionasrers Ophold
Venner, opsæt det nu ists-, mcn
send Gavek ind huctigst muligt.
Den 28. Mai affluttes Regnfkabet
for dette Aar.
L. Sau et Ord til Overveielse om
vore Skoler baade Samfundsskolers
ne og de private Skoler. Her er det
kun den sinancielle Side, jeg vil be«
røm J min Jndberetning til Flats
mødet benstiller jeg til Modet at
tage Beftemmelfe om to Ting ved
den Eidc of Sagen, nemligt
a. At der ovrcttes en Stole
klasse i Ztedet for «Lærerlsns
fassen« og .,Løbende Udgifteks Kas
sc«
b. At tyvert konfikmeret Medlcm
ynnmodes fndtrasngende om, at yde
Fet artigt Vidrag til Stole-fassen of
150 M
k stumm-. Et Vide as 50
Icsents for hvcrt konfirmcret Medlem
i Samjundet det vil for nækværende
iste det oarlige Beløb op til M,000
for den Sag.
c. Ud of den Sum 86,000, foar
da hoc-r af Stolerne est nærmcte be
stcmt Vklsb for qt dcrkke de for-stel
Iigsk Udgifter.
sk. Om Hedningemissiomsn For
at oprlike Hedningemtksiionens store
Saq endnu mere blandt os ogter
jeg endvidecc at frismlasgge eitel-fol
gende til Aarsmsdets Overveielse:
1. At der ovrettes et Bissinus
udnalg bestanende of et Medlem af
hver af Samfundets otte Krebse.
2. Dette Udvalgs Opgave ital m
re at v aslke Interesse for Hebt-sin
gemisrsiionen csg in d iam le Mid
lcsr til den Sag ———
a. Vcd Oprettelie af Mission-Hinr
eninger omkrinq i Samfundets Me
nighedey hvis Mehle-unter betaler
faste anklige Vidrag.
b. Ved at virke for, at et Hed
ningemisiionåsnwde afholdes i eit
lwer as Zamfundcstss Menighedcr
neu-list
c. Ved lldbrcdelie ai Micfwnslits
ten-tun
Z. Missionsudoalget er tun
raadgivende i dets For-hold
til Kikkeraodcst, dog Lan det ved dets
Fokmand lade sig reptceientere ved
Kitfemadets Msder om den Sag.
-l. Udvalget vcklges hvert Aar ved
Zamfundkts Aarsmøde Tet hat ftie
Hasnder til at atbejde efter bedite
Sksn i Ovekensstemmelse med ovens
nasvnte Opgave og i Harmoni med
Enmfundcts Præster og Menighes
dek.
Herren give os saa i Naade et
frugtbart og velfiqnet Aarsmsde og
Milæumpfest
J brodetlig Ærbødighed.
G. B. Christianfen
P. A. Rosenbetg.
De vistigste, fritænketifkc Livsnu·
fkuelfm etifksrelisitft belystr.
IV
sZIåWks Rrsrcfruqs
I.
Udviklingolastcw
UinisanEfmsiTerms ,1(-:1tn,1·r sm,
med den Foraikdxikix, snrn Wüten
donm1en.s Paarirfnism msdkwndm
gar. llduilhnkxislnsrctx er iouledch
en Fortsasttclse ng lldoidelsc m· Fich
te og Leibt1itz, sont iqrn er en Fort
sættelsc af Oldtidentz lldoiklings
lære og Aristotelos’ Lasre om Ener
gien.
Tet nye, sont er »Kommet er
den eksakte Videnskabg Resultate-r
og -Samjundstanken.
Det er det virkelige nye og stoke
hos Comte at bem lægner Vastt
paa det sociale, ssger Grundlovc
ne for Mennefkets Samlio med an
dre Meintest-m ikke blot Tom Eu
keltvcesen.
De tre Omraader, hvor Udvis
lingslærens Betydning er mavift,;
etc
l) den kosmiike W·
Moder-ne hat udvillet siq as en»
Urwese. Denne Danke, fom Dant:
mttydede, udfstte la Place i sin»
,,himmelske Mekanik«. Til ham varl
det, Napel-m sagdu »De hat for-s
llatet hele Tilværellem set jeng
men jeg findet ille et Ord omj
Oud5« og la quce fvacedg ,,Jes«
ha- iusen Bruc- haft soc den w,
WX (svaret san forstoas, saaj
bei er kistigt nok: Gud er Use en;
Hypotese, man bruger for at hjælpe
siq nd over et enkelt Steds aller
hed; han et den alt qenncmttcns
ggnde Magt, som sbærer alt). 1
Denne Taageteori hat fokklaret
adfkillige ostronomifkts FmtomcneLI
Man hat ogsaa ved For-sog faoet
en Olickuglk til at rotem den
udfondredc da en Ring ogMaanet.
Men « »vi·3 mig den Oaand,
der shar slynget Kilodvrne ud i
Rummctl« Hvem er den under
fuldc Taagcs OphavP Tons Sim
pcsllnsd oq Ensartcthed er jo nemlig
knn en Maske-. Et« skarpt Vlik op
dagcr: den er uendcslig Mangfols
dighed. Alt, der siden kom frem,
maa jo liggc sont ibocnde Krwfs
ter i Taagckuglen Om Verdens
Ophav vcd vi ikkc bedke Besked ef
tek Xdcnne Tcori. anotesen bevifek
os knn den ch, Gud er gaaet
Nod Altkts Efabelsc FNM den si
ger oc- intet om det bog vcd lia
’ncndc «Trincip, om dct er materi
Oolt ellek aandeligt, om det hat haft
sen Heniigt med Stabelfem en re
ligits og en etifk. Jntet for-klares
ios, »den i Aabenbaringen.
s L) Den biologiske Teori, at alt
ILiv ma Jus-den bat udvitlet fig
Iaf oct Wa. chn her er Simpelt
Ibedeu tun tilstmcladendc Alt Liv
Idc Millinner Muligheder moa sna
Ihave vwket i det underfulde Æg.
jTeorjon er jklo blmsu hest ærliat
jforsvarctz man hat blendet videtp
skkabeljgr lldtalelser kommun- nie-d
ILiosanskuclsrr til et Miskmask,
sinnt hat« foroirret manch Hierin-L
Mädels FalflncrL at bruge fammcs
FClichö til at bevise Lighedkn mel
Ylom to sorflellige Fostrri cr be
fsend-t. Tet snnes heller ikte helt
sastligt naar stingsPetetsens lil
»le Bog om to Foftte sigerz »Der
er nassten«ingen For-fiel Czagmæscd
Jkan naturligvis not se den)!" Der
.er altfaa FokikeL Dei filger of
jsig felv, at en ulvndig ikkc lan se
den saa lidt som en blind! Hvors
sit da dettcs Foksøa pas at starke
Folk Blaar i SinencsP J Wir-Mig
"l)eden er Tarwins Teori i den
»Häclelflc Form i alt væsentligt
jovqivet Men stet, den var rigtig:l
ifæt Menneslets Qprindelse ftal
Abernr var Mist, hvilke Fslgeri
Jvide det da have for Livsanlkuebs
Hen? Jugen. Teorien vifer kun,
hvilken Bei Livetö Hekre er gaaet
ved Mennesketg -Skabelie. Tot »r
sde Ler«, shvokaf Thon dannede Men
lnesket var i faa Fald en Abekkou
P Mest Betydning hat lldviklings-.
Haufen moalte haft for (
81 Zamfundxchkren
l
» Ton bar der aioot den historifkel
Videnskab nyt Liv, s— den »-frag (
matif!e« Historieftrinning er as
slost af en »silosofisk«. Man set
)Sammenhænaen, og det bat iqen
jskølaer for dotgiolitiske Lin. Sam
Hundet fes ika mere som m Me
Ikanisme, som er fat godt eller
Idaarliat samtnen, —- i »Viel-z
YKliknst er der et Samfund, som er
»Tat saa fortrinliat samtnen at det.
ifke knn nor-es bedret de nndgaarl
Iderfor alle nne Love Det blivetl
til den Bodens No, com Kina kan«
take nnsd om! « nei, Samfundet
er en Organisme, Tom levek on uds
»Disso- 5ia, oa dorfor bestandiat ka
»Der nno Formen 100 Lohe omt
Naret eklors regnet Vi det fort
’en danrliq MiddelbosH Det er Tom
Tusan der noch-r nd as sit Tøi .
dot kan beklanes, men det be
tyder, at der er Liv i hamt
M denne Samfundslæro fik»
man us, at Livets Mening er at
fnldkommenqore Samfnndet Man
lod sia bedrage af en tilfyneladens
de Klarhed og Konsekvensx Her
kam et Svn ud deraf, som begei
strede de unget: Junker — en Töd.
»Alt, bnad feg foretaget, bar og
fkal have Ein Betydning i Sam
fundets Ikonomk et et Led i den
ftore Vvqninn, vi alle arbejder
paa for Fremtidens Slægtentemps
let for Slcegten bet paa Jan-den
det fuldkomne Samfund Udaver
dette er der tntet Warst-«
Wen — hvap MDUW bar san
det helek
Denne Tanke stildtes forundetltqt
lebende t Stunkt Mtlls’ Zelt-bio
gtafi. Gan tcenkte liq: hvis nu med
et Trylleslaa alt det enttauche-,
som vt kcemper for, slyvad saaf —
o, da blev her saa kedeligtt Gan san,
det var isampem svm glorde ham
glad. Maalet var tntet. —- Da
Spencer kunde have sagt hum
hvad der iaa stete- ,,Saa begyndee
Opltsningem thi Livet et en Stif
ten of Udvilling og Dein-aktian
(
Men er der noget sætlig begesstrcns
de i den Tonle? Hund er Its-dik
lim, naar den ikle er Freiiigang
mod et Maal. Er disk intet Maul,
i absolut Forstand, da er der in
nen Udvikling. En Mund i Je
ber — Vatterierne vil iikkerr fin
de, han er i rivende lldvillingx
nicn sra Lasgens Standpunkt er
det Opløsning. Den fande III-ist«
links-Islaer den, som kan liegejitre,
maa have et absolut Maul Ellers
er Fanfaren falsk.
Kun den naive —- iom Brot«-z
son — san nemlig tro, at om Erm
lutioniltcrnes Maul naaedes, Iilde
alle fssle sig vel. Bjsrnsfon stil
»«drck i en af iine jenere Fortaslliw
net-, ,,Siøv«, poetisk vidunderligt,
faltiil unint, hunrledes det er Kri
stcndommcm 5om er Ulykfcsn sZom
Enmi løsncss pna en Gran og paa
den nasstcs on nasftcy til den med et
andor alidor af beli- Sloven og
blincr til Etw, nicsns den lenke-,
grønne Ekov nn staat der, — Cao
dan skal Kristendommens Stdv ali
des of den stille Mennrfkelkou
Men er dette rigtigt? Den. Tom
bar bentiet iig i Udviklingslærem
lan sc til en andern fritwnkeriik
Liissanskuelse, tage sig et Bad has
Schovmbauor. Det er et fnndtswrs
rektiu
Prokesfot Svcn'Ofteval.
Nud er .ilcrrliql)cd, og hakt Uil
lade sin limriighcd gennem Frelicn
i Jesus Kriitusji ved den Helligaand
virle paa osz arme af Aknesnnoens
Gift faa forfcrrdcligt ildc tilredte
Mennesker. For at faa os ind ooa
Salighedsvejen og lede os paa
famme lmr lian qioet os sit Okd og
sine Sakramenier og givet oö Mut
neikcr. dcr er Elle-dilaer i hans
Hand til at jorkyndz drn heilige
Skkifts Lærdomme for os.
Pan disse inenncikeligc Personen
fom Gud selv hoc udvalgt sig til
sit Ords Forkyndeke hat der »amt
vasret ei- stor Forskcl med Mir-on
til den Vitlning, de eiikelte af Dem
hat kunnet udsve paa andre til
erlse
Professor Svcn Oftedal havde
Gud gioet en hel Del nie-re af Foc
stand og Evne iil at kimne se lanqt
lustige-re ind i vanfkelige Sagen end
Mecmeilcr i Illmindelighed formaay
og iaa havde lian givct lxim Lei·
lialied til at blive bedke udviklet
gennrm Studium, end almindelige
trologiske Kandidatcr fm europasiike
Universitcter vlejer at være
Professor thrdal var spat i
Entname Norm-, lMl oq var rcd
sin Død den 30te Marts i Aar en
llqe more end UT Flur qammel EIN-n
gennemgil Latinflolm i Ein Los-wo
m lom til llnjnlsrlthtct i Rotte-J
Hovedstad 1862, hvor hon Aal-et
tsstcr tm sin Ufszmncsn i Filossssi.
Da hatt havde ualmindcslige Eimer
til at lære fremmedc Zornq og Post
komi, satte lmn fiq sont Linsnmal
m dlisxse gjort Ton vvlslitlet som mu
ligt til at blivcs Laster j nieder-re
Sptog ved en ellek andcsn Latin
5tole j Roma Zlønt hatt var en
qmsile fattiq mm Student, blev Dei
imm Zug nsnljxxt ut islslwlde fjg : m
6 Aar i forkkcsllige Lande i Europa
sur at laer Oe furflclligc Elskog Ia
andre Saqer ou Jndretninaer i Deo
lonmtcnde Lande at sende. To lmn
var godl fækdig til at trasde i Vikt
somhcd sont Sproqlwker, ønskede
hans gamle Fader of sit hele Hinte,
at han vilde forderede sig til at bllve
Gut-i Ords Forkynder. J List-ja
hed mpd hont, hvilket Oftedal selv
perfonligt hat fortalt mig, git hatt
tqeu tilbace til Norges Universitet
lwor hcm forbewdte sig til og tog
den teologifce Embedseksamen 187l.
Gan sitt-e doq intet Kalb til at blioe
Mt l Statikitkens Timestr. Jaen
ryjste han dort fta Name for at stu
dere videre i Udlqndet. Han tog til
Paris, hvok oqiaa denqang Lands
dst Georg Soekdrup sind-rede vi
dese tem.
1878 var Ml atter Ilems
me i Norgr. Der traf to Prasser
tm Amerika paa hem. Diile var
lendte til Norge af den davcerende«
noksk-danite, ev.-lutl)ecfle Konsum
ce i Amerika for om mullgt at sin
de en velskikket Mond til at bcive
Lærer i Tseologl ved Slden as Pro
fessor Ol. Wonne-, som da var Be
styrer of Aug-barg Metam, der
var Konten-men- Ptælteskolr. De
to Prasser sit sont-that Ostedal til
at reife til Amerika; men han vtlde
