Demenng
IN IOKTILLMC
its dot Mathematik-nahe lithollv
— It —
J. J. KlstlG.
( b’oktsat.)
..N(««j. det Or sl(-t, jlckik san underligtz tlii det er
kun. natu- lmn kommer jnd pas-. at talis om Religion,
at lum lam- dissss Anfald,«’ kurlclnnsde Fm Hab-or
son·
Jusligikis ansid skal nol( uns-« den vustste Art
sk al slags sin(ls»vge,« lusnmsrlcisdc Prn StiseIL
»Men, ltmd m- nn at m)1-e·l«’ -——- —- — spnrgte
Pru Stepn oftm- Cst lille Uplluld
,,.ln, det Inna l)(k j« selv nj·g-sr0", svamdo Prn
Hals-argen. ,,(«lpt et- iklce Ema godt for 08 at lilande
os i den Sag, lmn l..)s- nnlc for-sum »s— — —— ri lim
lmN sum godss Nahookslcer underrssttct Dem Hm
stillingm, som den er, fur at De kan skjllse Dem uf
med ltende, jnden lnm blivisk nlt km- danrlig. -— —
Mesn min Menjng (-r nu (l(-n, at den lspdstes Vssj til
It bljvc hende kvit vil not-e, at Dei Alton, nnak
De kommer hjetn, ikke now-net et Ord til Dom om
den Sag. De man holst vente est Pms page ug sum
ial Venlighed kortælle hande, at hun maa Adjeu-,
nuar hendes Uge er omnjc. Vj vil sag i Mellemtiden
san nbemækket som muligt advam andre Essai-t
jmud liende og maaslce ad en 0mvej lade et Ord
bilde, som kan nun Passtsslmntoret —- —
Se pas den Magd-«- lum det lade sig gørtz at
hun bljver nødssget til at. rejse lmrt km Bycsn". —
,,Ju, det er sikkort den bedste Munde at tage
ssgen paa," jndrømmede Pru steen. »Jeg er ogsim
blinde Dem og Pru Briksen wegen Tal( skyldig, fur
dj De san kæklighedskuld nndekettcde mig i Title, at
jeg Mike-sen Gang til skulde have mit llua korstyp
kot af sindskukvikkede Manne-alten — — Men m- l)e
nn ogsaa vis paa, at det om et Par Dage ikke kun
de were for-sent
»Au, ja!«, wart-de Pru Ekiksen, »san- daaklig
or lnm da heller iklce." — —- -
»Na imar vi noli at hlive lustidse Icvit,« sagcle
Prn Brikseti, da Pru steen var gaai-t lijemz »tl1i
Frmsn tage tlcst uok san almrlig, Ug hun· m- m
Kvinde, der menek liwul lnm sigesic Mssn nu man
vi du ogsaa passe paa, at vi udkøker vor Pakt of
Arbejdet; thi om liun sur Placls et acnlsst Steds i
Byen, livacl liar vi san vumlet«. »Du liar liet«,
Ist-rede Pru lIalvorSon, wies Slml nol( besijkge mia
Del.«
»Es-S ogsaa«, kiijede Pisa Brilcsou til. Bt Pai
Dage after bin Akten kik l(’1·u Steen on gocl Amt-d
ning til at opsige sitt Fig-» idet Dorn klagecle unsi
Eovedpitie og bsd om Lov til at opsuette noget Ak
Arbejdet til nieste Dag.
,,.ls«. svarecle Pisa steen. »jcg list-i lusngckc
Tid tmnkt pou, et det vist er bedise lot· Dem at tax-e
Plads lios en Skandinavisk Familie-, liwr De luiu
begab Dem i sproget, ller hos mig blivcr det alt
kok ist-sengt for Dem, og Dei-es Islelbred er uclsat for
at netlbisyden, eftesr som De pas Grund ak Dei-es
Ukcsndsknb til elet evgelske Spkog ofte tapek tejl
os mag gøns Arbejdct om igeiL Her ei- du l'engt«,
som De hat- til gode, og san ei- lier to Dollars dess
komdckn, sum jeg vil give- Dem i Paaslcønnelse kik
Dekes Villiglied og gode sindelag, Som De lim- lie
vist under Dei-es Ophold i mit IluS.—— —- De kaa lm
bei- til i Morgen Middag, wen ililce lwngere; tlii cla
Kommst- hesr en Linden l’ige, og jeg liak ilcke lels
for to." —- S
Dom stnd som naglet til Gulvet og kuude lmszpi
nol( fresme et Ord as ren Forbuvselse over ilmj
uventede 0psigelse. !
.,-lk-g tusnkte, —« —- at —- De var goclt s-— —
tiltrmls tn(-(l,« —- — — stammede Dom.
--- - I IF I, ..: 4
,-«t, guul bittrem-( tut-u »Hu - — Haus-u- «.«,
men »j(-g ot- t1·u-t af· at ais-·- («n Tiug Gang pfui-s Hang-»
udcsu klug ut blive for-Unmit- Nu hin- ·jieg Imslnttmt
It gønk on b’()mndriug, ug dist- vetl bliwr dcst." »
hist Var on Syst-r IDtssnscslse for Dom. llun stod
Clem- j·en fromm-ed By i et frmnmml Land ndm
Slnsgt ng Votmer ozz näcer Heuchka til London
spros. Dog wu- hun ikko ene. Hun kendto »et)
Von, der ltusngek kasten- vcd end en Broder;" til
hsm søgte hun, ug ban hat- Sagt: ,l(81(1 pas mig
paa Nod-Ins Dag; jeg vil ndkri djg og du sksl prise
mig.« Dom sov ikke magst den paakølgende Nut;
hun gut-C og huv bsd til Sud om lljmlp i Nøden.
llenad Morgen-stunden kaldt hun i Søvv og
« ük goals-des en stimle klviliz sum bun trwvgte saure
hutdt til.
0m Mokgovoty da bun Mitgliede, og ikke vid
ste, hvor Inm skuldo Fu heu, kuldt hendes Øjne pas
et stykke Pspir, som las pas Solvet. kltm tog dot
op og genkeadte der strako. Det var en Takt-st,
som en Privat allm- Missiovmr gav hende ved Land
stigving i New York med disse Ord: »Da-s den, om
ikke tot-, m nost- De komme- i Nød, om m gkal
III-mie- llun hsvde unser den for at viere bloven tobt
i New York aller under Reisen ind i Lande-t; meu
vod Omordoingeu at Tøjot sichs-to Nat, var den kal
äon nd sk ev Rossetaslca Dom samlode den op
os las-te don, ok hvok blov lmn stach da hun pas;
Bsgriden It Tal-taten kwdt Nun-at pac en Pisa-ist«
der to Aar i Pol-voons giltst et Besøs i mearkH
og prwtjikedo i klare XII-kot- og Missiombuso. Til
Inod erfarode hun, at hats bot-de i on By vod Nava
Untapring ikke taugt botto. lluu besluttedo strsks
Est rojso derben. «
Klokken mcuglede ti Minutter i tolv, do Toget
alle-do ad at sommokdal mod Don. ;
Ankommeu til Bostommolsesstodot kamst hun:
Mu, com tog venlig imod dem-le oq alt-Liede
hende ekter nogle Dages Porløh en gocl Fluch
IIverlken Præsten eller hnns Hugtru kunde skønne,
at Dora leä ak sind-»He —
V
slkÄNDssk
Blna kom Snart over den Bedrøvelse, sotn Do
ras Bemasrkning om det sokte Hjerte forvolclte
hende, og linn fortsatte sum forhen Livet obs-losm
reti det glade selsknb. Og skønt linn havde det
goclt i l’ustmeste1·ens. Illus, kik lmn dog det Incl
kalrl, at linn vilde nd nt tjene ltos Amerikanerne.
Prn Briksen gav knn nø(lig slip pita hande, og Pru
Ilalvorsen forsøgte alle til sin limuliglied Its-Lende
Midler for at ovektnle l«)lna til at blive hos Post
Inesterens, men intet Male og Elna tog Plncls hos
Fkn Bliss. «
»J(-g lianlmr äng, at Clu studig vil ans-e mrt
Hus gom dit Iljern, og at du fremde-les vil gaa med
os i den danske Kirlce,« liemnsrkede Pru Hals-or
son til lilna en Dag, feist-nd liun gil( i Plads hos Fm
Bliss; »tlii i den engelske Kikke finder du ikke
Poll(eaanden«.
»Ja, jeg er meget tuknemmelig mod dig Tante
og mod eder alle for Alters thsrljghed og Opokrelse
km- rnig. Eilet-s lljem vil jcsg aldrig glemme. Jeg
sknl ogsaa nol( flittig beskzge edel-; clet Skal altid
vustse mig en Gliede; men jeg vjl nn nd at tjene MS
Amerikaneme for at laer der-es slcjkke og for at
knn et nøjere Icendskab til det engelske sprogz der
kor vil jeg ogsaa gas i engelsk Kirke de to sønclage
om Manneden, Sotn Pastor Paukskov et- i Bltnliunw
Nam- hnn deritnod et- hjemme, skal jeg nol( komme
og gaa med ederi den danslie Kirke,« Svnrede
Blna.
Ingesom 1 l«ostmestet·ens them Dlev bjlna meget
aflioldt ak Pollcenei ein nye Plnds, og Pm Bliss
Segde en Deg til heade
».Jeg er meget vel tilkreds med Deren Opfer
sel og Dei-es Arbejde deg vil give Dem en han
Doller met-e om Ugen, og De man get-ne gaa nd
Torean Bitermiddag ogi Icirke livek, send-ig, om
De san ønslceir Vi skal viere glede ved et have Dem
ges med os i den engelske Kikke og sidde i vort
stolestede lios os og Bøknenez men vil De bellere
gaa i den denske Kirlce, da lim- vi intet derimod,
knn at De see vidt muligt er lijemme til Kl· ti om
Aktenen."
,,l«2lne takkede mange Genge, men tog Anled
ning til et bede om at blive kri pas Juli-des Me
niglieden, som efter Tur den Dag blev nden Præst,
liavde besluttet at kokanstalte en Slnsdeltørael Tu
mn gjaldt Anneksmenigheden i Elmliutzst
lclnas Begæring blev liende tilgte-set
I. l Jnletiden.
Ekter et have tilbregt Juli-often pnu en met-de
lea hyggelig Munde i lsljemmet hos Familien Bliss,
fik Elna Lov til Summe Akten et gen lien til sin
Onkel-i Ville, for et de iklce skulde komme til et
veute pag liende slen nasste Morgen, da man meet
te tidlig af Sted for et neu frem til Gudstjenesten
i Isllmliukst i god Tid.
Menigheden snmledes ved I’1·usstel)oligen og to
og tyve slusdek kyldte med Polk, Bern, nnge og
gemle kørte i lind nd ak sommerdal i rask va
cued klingende Bjælder, og Polkene Sang: »Glade
Jul, dejlige Jul."
Vejket Ver Smukt og sterdeles pessende kor An
ledningen Ist Pek Duge i Porvejen var der kommen
en Del isleg, sum endnu bang fast pag Traserne
og anlcene, ogs Jnlennt var der kelden en hlwngde
Rim, livorak en Del eudnu i den tidlige Morgen
stutsd lna ukokstykret i det blilcstille Vejr paa Greise
set, Buskene og Grenene og akgev et Storartet skue
til niegeu Glis-de korlkugtlonnnen og Bist-neue, je,
selv de eeldke Folk kkydede sig over den heut-insti
de Nuturslcønlied Pestms Punmlcov lilev eling san
beksejutret dekover, et han, som det blev sagt uf
klenk — og ilcke med Ukette — korglemte Sig selv
i den Grad, at lian lod Juleevengeliet trwde i Sk)-g
ge for Natukslcønlieden
Tillmgeliommen frn Blmhurst tilbmgte Ean
Jnledeqs Akten hos sitt Onkel og Tante i munter
beg.
»Nu, lnsnd syutes rln sag om ll(lflugtisn,"
Spurgte Pm llnlvorsuu lieu non Aftenen, cla lnm
og Eltm vat- ene Ende i Spisestuen.
»-la," gvarecle Blmk ,.slædetu1·en vat- stumm-t,
mcn Jnleprukdilcenen siyntcs jeg mindre godt 0m.«
»Es-ad var clckri Vejen mekl den,« kpurgtn
Devise-, som l (l(-t sammcs lmm ind.
»Ae, jeg syniee den vat- liclt for natuklig," var
Svsret.
»Li(lt for naturligl —- -- s- ja, lust- du da el
dkig køk legt Magd-e til, at Pestor Faun-kos- altid
er gemalte natuklig i hele ein Pkemkikktl.«
»Du for-tast- mig iltlce 1-0ulse. Jeg mener kun,
at jeg i den-Je Priedikeu same-de Jesus,« Svnrecle
Blau mecl en Mine, som gav til Iceucle, et lnm jkke
øvskede at fort-Otto Ssmtelen om dette Binne.
»Je, ja, pas au pas du ilklke suslkltetz see det
geat- dig, com det gilt Dort-; hun optrsadte ogsua
som Dommer over altivg incltll clet gik galt med
»hende selv,« fis-jede Pru Helvorson til i en skerp
Tone henvendt til Blut-.
l Fiel-de Juledcg boldt AnveksmeUigheden i Blin
lmrst Anmut-cle, livor det blev besluttet at konøge
en scmmenslutniug merl den and-m der-verende
ldnnsk lutberske Menighecl, som betjeutes It Putor
Bruu i Rat-spring.
1 Februar Munecl ver man kommen m viclt
med Porhsndliakstve om den sek, It sekretærea
Lande älskrive Puder Psmssltoy It hsv i» III-enti
den vilde vix-re friteget for et betjene Menigheden,
de semmenslutningen nu ver kuldbyrdet OpsigeL
sestiden var ellers gensidig tre- Magus-der, men i
dette Tilfxelde fkitoges Præsten streks. Med Opsi
gelsen kulgte en Bankanvisnjng, sur Hat-stelle lløn
indtil den kørste Juni.
, »Ja, see liar Missionslulkene du endelig fuacst
Held til at ødelasgge den Virksomh(sd for os,« sag
de Pru Ilalvokson den Dag, da hun lujrte, et Pastor
Panrskov vm blose-n til-sagt; »men del ei Ja («(nl
god side ved den sag," tilkøjede him; thi tm knn
vi da fee Lox at belielde Præsten hjemme liver Szm
dag, og lser er sikkekt ogsaa nolc til liam at gen ;
bele Ticlcn Pisa sten but-de ogsaa altid vier-n til st-« l
de ved alle de nnges sarnmenkocneter foI at Dunst-J
at det ilcke genr ov er stregenV !
l
Ilt Missionsmstde
l Januar skulde Pru Bliss rejse til Ryen Rut
Spring eg upholde sig der nogle Dage lios en so
Ster. Elna fulgte med for at lijnslpcs til mecl Bei-ne
ne sjlndag Purmiddag var hun med sitt Fruc- i den
presbzsterianske Kikke, men om Aftenen gik hun i
den deuteln-, lnsor der netop slioldtes Missionsmøde
i de Dage.
l)-«t mi- s(«iit, da Elna kom in(l, livurkok lnin
satte sikz paa een af de nederste Bxenke og tienkte,
at ingksn lkendte hende, men lmn tog fejl. Da hun
drejecle lslmsedet til venstke, ogdagede hun, at Do
ras Øjne ver fasstede pas bende. Det gav et sit-r i
Blne, »g- korunderlige Tenker gennemfor hendes
Eiern-; men hun besluttede at beherske eine Felle-l
eer og ndgte at fortrasnge alle Minder fra gemle
Dage; derkok vendte hun Blikket bort kra Dom og
see stikt pag Præsten, som i det semme besteg Pras
djkeetolen.
Der ver tre Priester-, sotn skulde talez men Ti
den blev iklce lang, og Myidet ilkke trættendez thi
de ver nendsfyldte Mænd, og ingen at dem talte
licsngere end omkring kem og tyve Minutter. Bfter
liver Tale leid der en livlig sang. Den køkete talte
diese Ord: »Hm, som ikke er med mig er imod
mig«. Den enden hsvde som Tekst Proketens Ord:
»Vendeis ow, I frakaldne Børnl Jeg vil let-ge eders
Akvigelser," og stedets Præst Sluttede med en kert
Tale »ver- de tre Ord: «Gud er Kæklighed".
Da diese tre Herren-S Tjenere havde aklagt de
res Vidnesbyrd, ver Elnas Hier-te i et saadont Op
røy at hun nipppe mærkede, hvad der koregik om
kring heade. De gamle sandbedsrøster, sae- vel
kenslte km Barndornsdagene, Inn-de lydt klart og
bestemt uden smigerens og Løgnens lndhlanding
og glaaet Tone-n un pas Rtrengene i Ein-is Bryst,
som nn genlød ak en uendelig Brust-L Hendes Slum
kende Akmd var vakt til Alvor og Bktertanke, og
Snmvittigheden kordøtnte heade. Hun søgte at kom
me bort km Kirken nbemwrket; men ved Deren
traf hnn den ene af Prasstekne ogi Vaabenhuset en
enden.
Uden kot- Døren gkeb Dom hendes Haand og
ming »Go(1akten Blnal ng Tak for sidst! Den go
de Ilyrde var her i Akten og kaldte ad de bortkom-.
ne Lam. Du havde nok ogsaa et Besøjx at· hem. —"
Hvordan gaak det ellersf —- — Er du bleven
et Guds Bat-n ?"
.,Nej,« svnrede Ican »mit Hjerte er endnu
sont —- —— Det er Sundt, Inde du sagde hin Bkter—?
mid(lag. —————
O! tilgiv mig! Jeg hat- brugt Ulykke over dig
for Sandhedens Sky1d. —
Gid jeg Var hjemme hos min Moder! Jeg er
ulykkcslig, ulyklceligl Min Moder vilde Sørge sjg
ztil Døde over mig, om hun vidste, hvordun jeg bar
lenkt« — — —
Med diese Onl slokz Elna sink- Ärme om
Des-as Hals.
..Min Tilgjvelse bar du for livnge Si(len,’ swa
rede Don-, »men Zeig Tilgjvelse bog Gud, som i Ak
ten i sjn Kwkljghed bar Hirt ved dit kljerte.«
qu mag gua, jssg man gan; Klokken er allere
de ti; jeg mag hjem," udbrød Blut-.
»Hv01· er (1u.« spurgte Dom." Er du her-i
LBYenk"
)
»»la, km- Ni lillfs ’l’i(l," lksd Zwist-t- .,Gi(l ·j(«g
kuntle blive her staciizzl Men du, livms er dul«
»l Nr. 23 pag Pranklin Andern Kom ug heszig
mig, men after l(l. fix-o om l«ll"t0rmid(lngen".
Pru Bliss kunde godt mkpkke pas Blasi, at
Evangelist havde gjort Indtrylc paa liendes Hjerte,
hvorfor lnm sagdm »Du mua gerne Sag til Ro El
na. Lille Glut-a ci- kslden i Søvn pag min Seng, og
jeg vil ikko vælclte her-de ved at baer liende op pas
dit Viert-Da Enn kan blivo hos mig i Nat.«
Eins- sovelmmtner var et Kvistværelse oven
over andon Sal, hvor do øvrige soveværelser tand
tos. Hals Eil-et var oplylst ved Gan og opvarmet
ved Damp.
Eins cilansede sinks sin Ditr og knldt paa Knie
ved seligen kot- at bede; man lnm kunde ikke kaa
et Ord frem. Bandes Mund og Tunge vat- bundne;
lum forsøgto at grædez man i hendes Øjne kom in
gen Tusker
»Alcl jeg ci- kortsbt, ovig fortnbtl sukkede
hun. »das kan bverlken bade aller græde; jeg bar
Col-et min Ekel-er kok en assel Prisl Jeg hat- ringe
agtnt min Moder-s Pormoninger og vendt mig fr
tnin Moder- Gud. Ol min Moder-, min Moder-l Gid
jeq var lijomme hos digz tlü du elskor mig med en
oprigtig Kærlighod trods cl min synd og Blendjgi
hcdl —- —
Nu kundt Itride Taster nod over do blego Kinil
l
Plndselig reiste hun sig op og gonnomsøgste sin;
Reisetcslco, mein udbrød: »
»Noj, sog lim- ilklco tat-et dem mod. Min Moder-s
Bravo bar jsg Ist-et lidot, og min Bibel, som Prie
dok
lsten; der konfjrmekodo os, gsv mig, ligsot hos mi
Tante. — —
Jcsg esr fortabsz jeg- er korladt at alle og tsttos
alt —- — jngcsu Moder, — jagen Ekel-setz —- inge
ijel, — jagen Venincle. Jeg hat- levet i synden os
vjdst l-(-(lt-(«. For mig er der uæppe —- — —«. Est
stumlscsile lnm og tut-de jkke kuldkøre sætningetx
Hun kastede sig pas-. en sofe, hvok hun kalle i
Søvn og wmgnede føkst næste Morgen, da Pka
Bljss lpimktscle paa IMresn og fortalte hpnde, at ljllo
Haer hin-th- Pelpesk, ltvorfor de sum-est muligt
mktattss nsze lijem.
—-——
VI. BEsVÆRLlGB TRØSTBZIL
l)(«t Hu- paa on hrat Klaado, at Blna kom bokt
fra Rutsprjisg. llun maatte rejse i Hin Syndevød
uden at lile1 trøstetz og Dora kik lnm jkke besøgi.
Pru Bljss forstod sig godt paa Pilan Tilstand, men
kumle ikkcs komme lnende til IIjitslp. Tllj Selv om
Elna nn kunde tale det engolslce strug temmeljg
flyilrmliu sag havde lnm dog kun ljdt Kevdsknb
til (l(-u l)(-l nk Sproget som angjk de aundeljgo
Ting. Dcsrkor Sendte Pru Bliss Bud eftek Fru Hal
vorson og bacl hende om at se til Blon.
.,Hva(l kejlek hun,« spukgte her-des Taste-.
.,Ilun or ganske sjmlesyg,« lød Svaret.
,,ijkslesyg,« uclbrød Pku Halvorson ak barg
Porskræklkplse. «Hvad kan der menes med det7"
..Mau skulde da ikke tru, saadan en sund os
livglad Pjgc med Sau lyst et Hoved skulde væks
bleven angreben ak Sindssvaghed. Det ligger da
ikke til hencles Familie-; thi selv om hendes Moder
bar en Desl Stillst-, san er diese hende ikke med
kødte, men stammer km Inclremissionens Paavjtlk—
ning; der-for kau det umuljg være noget, som lis
ger hende i Blodet. Men hvorkra kan dog Blan
sjnslesygclom stammel Det er mig en Geade. Indus
missionen paa dcsnue Side Havet hats lnm da heller
jkke — saa vidt mlg bevidst — været i Bari-klug
med. Ne·j. den-til hats jeg dog passet for godt ps
hencle. —- Dog, noget galt man cler jo wirs, og jeg
mail holst- straks gaa hen og tale mecl Lægen.«
Hin Halvorson, Som var norsk at Fødsel o
kendte lidt til de augdelige Brydnivgeri Not-go,
runde-de hende til først at tale med BlmL
,,-Ja," svarecle Pmen," det vilde macske ook
viere det one rette, men jeg er sag underlig til
Mode i aandsmge Polks Nærværelse. Man ved al
drig, livacl Øjeblik de kan kare op og ga- løs ps
en.f,
Mai-je og Louise græd begge to, og Thomas,
der ljge havde bogyndt at gaa pas Højskole, Sack
tms og Mit-rede i sin Bog.
Eiter nogcsn Tids Betæukning tog Pruen Moä
til sig og begav sig paa Vej til sagkøker Bljss« Vil
la.
Blna how-ds- travlt med at gøre kent pas Kon
toret. sagten-usw var gaaet hen pag Rasdhuset
Men da det kingede, gik Blna til Døren og mødts
der sin Winter Denne betragtede hende med et Blik
kuldt ak Frygt ug Pontndring, men udbrød gispeu
de« ektesr Vejret:
,,I·Jlna, DIES! — — — livordan bar du cletim
I det sammt- aabnede Pru Bliss Dosten ind til stutzt
og sag-de:
,,(.;(»-(ldag Fru Halmksonl Kom ind herl Blas.
kom med Deres Taute ind! Jeg vil sit-ne Kontoket
i Stand. De kan lilive her for at samtale med Deko
’1’a11te. Jeg hat« nemlig sendt Bud ektek Lende-, tot-·
at I to kunde tale stimmen-»
»qud er det, Som forstyrrer dis, min kæke,
lille Blna?«’ spurgte Pruen5 idet hun greb Elnu
Haanclx thi lnm miurkede straks, at Blau enduu
liklce var karlig at magst-s
l
1. Bn Vom-kehng
»An. Taute! jeg er furtabt, jpgz er en fortabt
Synder," svmsecle IlenxL
»Hu kortnht sendka get-tex- Fismsrk »en ker
tabt syIs(2c-1·—-— — hm! -— ugsae et lndknld. Men «
tusnktk huu si(1(sr(s. »S,ygd0mmen mais eftekspores
fka Reden af.«
»sjg mjg t"zi1-st, Insel-Jan er du kommen pas die
se Ta11kek?·’ spurgte hun derpaa.
lsllne surtalte om Miseionsmjjdet eg gengev en
hol Dei uf det, hun htivde hört
,,M(«n, hvad vilde du dog der-? IIak"jeg ikke
oft-e nok advarot dig imod den Stegs Polkf Men
tmds mine velmente Pormanjnger lebet- du lige i
Stumm-» —- —— «
»Tai jkkc Madam kære Tentel Diese Mænö,
som jeg hørte hin Akten, er sande lutbekske Krist
ne og den levcnde Guds Tjenere. De korkyndte
Sandheden saeledes, Som jeg her lækt i min Bern
dom. Min Moder vilde have glædet Sig, om han
hevde net-et til Stede og hørt der-es Vidnesbyrå
fvar jeg dog bat-e kommen i Berering med disse
IFolk Insekt-L jeg kom til Amerika, see hevde jeg
jvist ikke i Deg Siddet fangen i syndens Gan-. Des
spkal jvg selv bære skyldenz thi jeg het- vsndtet
Ipaa den bkede Vej og vidst bedre. Jeg er fort-b ,"
sagde Blnc og kund stille.
I »Je, tot-tobt et tin ds- jkke end-m mjn Pisis; et
Menneske bliver kørst fort-by nack- det tika ind·
»ven(1te Ernen.
»Man du jkke tager kejl i den saß, how Ton
tef Jeg hupker dog et skrittsted in min lille Iw
kebog, hvor Jesus selv eigen-: »Bei-neidis- Siln er
kommen at Søge og krelse det tot-tobte. Det- m Ili
sae kortabte Menneskek den Gan-, ok de Indes enc
nuz jeg et- selv een It äem."
»Je, vi er je alle sammt-n Andere, men eisi
vek tm ikke senden, jeg mente det," Iverede Ist-I
Helvorson lidt tot-legen
worum-U
I
