Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 28, 1911)
iiYanskeren«, s Wie Nyhedss sg Oplyss ningthlqd for des banfke Folk i A m e r i k q, USE-et as DÄMZH LITTIL PFBL ROUSE »s« Blau-, Uebr «Danstmn« udgmn hvet Tit-Idqu ogFrebag , Brig st. steuequ MWU Stank 01.50. Udlandet NO sind-c mal-s I« Its-Mut Destilling, Betaling, Adresseiomudring og sahst angaatnde Blavet abrufen-: DANlSH LlJTkL PURI« HOUSIQ Man, Repr MMU A. M. Anders-m II- W Osl »ansieten«z Jndholdt Ums-Musen «..)nespoadaneet og strikte sf thet Im bedes adnssesetz v us Ms IUMTVM Näh Reh. — Esset-d u Wun- l«os:omce as second obs-muten Advent-ing- lkados made known upon leiestioa. J Taf-Id- ai Ukegelmcssighedet ved sicut-Mut Indes man kluge til bet siedlstJl JOHN-. Qkulde set ikke hjælpe, hyp Ima Wende ssg tu ,.Tan»e.k«x«g sum. Kurs-ferne dem-endet Rg til Falk, der Iwraisiabet,enten fo; at tsbe bot dem slu he It fes wmning om bet ever-tende, — De altib sinnt-, at Te iaa Auen-Me Metidette Bind. Der on vat- til gen Dis Mitte. Den auhetske Kirkes roliqe Maa de at atdejde paa er frugtbar. stri t »The Quid-« Sammenlign lu thersk Tiwæft ch virkclig For-gelb mcd en rejsendc Evangelifts kommt terede ..Conversions« (Omvcndel1·cr), ika forgxlemmenda at bans Tal maa dirideres med Antallet af de deltagende Samfund, og sammcns lign faa Nettoforsgelsen tre Aar fernem Taa et oi villige til at staa ved Nesultatet findet- Wdene da Liv- i Me nigshodetne i Augustana Synodm Mr N. Ian Gierier i Min net-Mit tejjsnerede iflg. »Reform« fta sitt Mig som Bethania Mc uigheds Præst sidste Studag ! Oktober at regne. J den Reisstro tionsskrivelfe, han oplceste for Me nigheden, raadede han Meniaheden estrr hans Frau-redele at flutte sigx til den Zorenede narske Kitte, fordij denne hat ,,satForeningstancen som( Mmkesag paa sit Program«. Han aplystr. at han havde vcetet i præstes lig Vikcfomhed i 43 Aar, hvoraf 30 i Minneapolis. Ti Aar bar han betjent Bethania Wenig-bed, som han under de fkæbnesvangte Begivenhei der paa den Tid kev med sig fra Trefoldigheds Meniskhed Som Grund til Refignation gives Dak ket Helbred. Der var rmlig en Beockaelse oppe i Milwaukec» Wis» for at foryjni dte Katolikker i at blive Mehle-m mer af Byens Stolen-ad, uagtet 30 Procent of Befolkningen er ka tolsk. Sau tog en luthersk Lægmand Ordet i et af Byens Blade og hav dedr. at Katolillerne har Vorga tettighedey som maa kespettckesBil de som Botgere Lage Del i Ar bejdet for Kommuneskolem faa bat de opmunttes del-til. — Vor Med deler hævder. at naar det gælder den katolske Kirkes ubibelfke LET domme, hat den ingen mere afgjort Modsiandere endLuthetanerne. Nackt det derimod gælder Borgerrettighk det, vil Lutheranerne forsvare Ka tvllilleu , det et, hvad »Den Wie Pio k puer atjige i Anleduing If Dem-neu over Past. RUNDW - »Im dst vil erindrei blev Pa Itt Wen. Jo- W for Hist-IMdeka 4 W Mel for en W i Sohlbe itu im- sum-mu speist-Mosis M. Inst-va træden i den Sag hat været i hsj Grad modbydelig, idet Paftor Mat thiesen hat-de Mient fig af Iejede mandlige og Witzdclichpdagere og tilmed en KMIIW disse, der gaar under Met; » , og der var ingen udeu »zindremisfio- « nens Leit, WEBER-r Matthicfen naturligvis staat fom en Marthyr. der ikke undtc bunt den Straf, dan : fik. Jntidlertid havde Postor Mat- « thiesen ladet Saat-n gaa til Ost-feste ret, hook han selv optkaadte fo«s Zkranken. — Hajesteretten nedfatte imi«Mridj Dommen over Pastor Mattfzdw fw 4 til 3 Maaneders Fæv Faz Ovenstaaende bebt-den Fugen Kom· streuten-. Men vi vil . Rot minde mu, It det Undek Forxdstet i Minimal WMU MV Wi. Uart for Tagen, at Vasts Mond-Efeu var ufkyldig, saa Um Anklsagen for at have benottet Opdsskxe til at udspioneke enkeue Pers-mer augit M var slet itte fsøt den Sag, han blev distri, men dekimod for nosle Artiklety fom var forekommet i »Hm-Um Dag .blad«. Vor gamle Kollega bukde i sine Meddeleliet holde sig til Fak-« ta. L --· Triste Stiel-net ? (Af P. V. A.) ( — 1 . Folgende StildrknO meddelt miqji næsten ordrex viseh Worledes en »Moders Kærligljed, nagt den mle »Im-ges, kan blive en Sich ja, to, Ltil Forbandelsr. W fortalte Yham »Tiden W. Jeg er bleven gam mel. Modvilliq fornennner jeg, hvotledes Manddommens Spend stighed og Fyrighed gradvis vigek ifw mig Den fordums prægttge Hastvækst er omhyttet need en ZMW Gle, tynde grau Zion fer. Tideu sank —- og vi alle med Iden. Tiden fotstaat ilke at give Fsig Tib. Jeg tænker saa ofte pag min iVarndom Livet samtnen med SI iskende oq jævnaldkende Gegenwi mekatet —- og navnlig med hanH der blev Anrsag til mit Sinds Bis-s terhed. f Min Fader var en streng, mcn »Mmdig Mand, der ækligt fsgte tat gske Net og Ekel mod os Da Fmod alle. Hans Minde kan jeg ask-c og hædke med Glæde san imme de Lydighed,.men oistcs innen Par »tiskhed. Dog, Lampen for Tillus telsen wang ham til at onst-) bit-m mefta hele Ung ad Gange-n un meaet væsentlig Manqcl ned vor Opdragelse. Men med Moder var det andcrlc des- sat. Hver Gang im siden bcn i Livet læste om, hvad swkc Mir-nd fwldte deres Moder, lmad de m saa offentligt oedtcsndte sig on nnsd spulig Takncmmelighed nedtksgncsdcn jog det mig geluner ijlcn ins-d Stik og Stim. Hvorfor fklsldc im der netop of Naturen var udruftet med Evnen til dybt at kunncs paa fkjnne en saadan Mode-ki- Ingen nnttige, rige Kærlighed, saa kniet tcligt favne den? Hvorfor skuldes min Jldfjasl faare fig paa sig sele Tom det er stet? Aldrig fortangteT jeg Medynks Tvinen, der intet ers werd, men blot Bevidsthed am, at; der var et Modechfetv, der slogj ogsaa for mig. Og det blev mig· W — nksstet dobbelt der-ped at jeg das-list maatte me Bidne« Lil, hiser en umdig tilranedei sta- hvod ban uldris kund- Mitsnk l ne, men roligt tog som sin simpfei Reis Han var et Aar yngre end jngI J hans Anstqt var begge vore For ældkeg smukkeste Ttæk genaht-. Med mig var det modsatte Ticfæls det. Jeg var bleven betænkt med de mere frastsdende. Men var det min egen Stdn-? Saa tidlig, jeg kan Entste, hat jeg banket den Bwidsthed t mit Jndre, at jeg var som udset til at fknlle tue- undet tat-s For-act og Overfethed. Min Broder var altid den foretruknr. Jeg var fin gernem til næfteu alting —- hast var timan ttl ethvert nyttcst Nrbejdr. men faa til sangele tunc-nun M fmukke, re gelnmssige Anstat, shou- lyfe, krtls lebe Das-, W butdtge Bettelleu ded vejede mer- hos Moder end Tim, der havde virkelig Verdi. M M Wes vg pletet M alle Miso Wunder —- os vtste Genes — —-. — ker Gøgeungens Ta"zsnemmexjghed til Gengæld. Pak dct kokdti, sorgede Moder for Ft ma Vom W Cmt paaklædt —- Un; Les VEZDDE N Fund-« gjorde ingen-» Ema Flap han gennem ern og iom IIIMI med vaade Fsdder, fik Un» "·xaks tørte Strom-per paa, It »He en Fortscelse ffulde støde II —- om jeg gik med mach kolde, DR Strømpcr en hold Tags Tib ka jig ikke faa nøje (l)vad da hel diqvis virkcliq var Tilfældet.) Hans HTøj bleo ftadig holdt holt og net j— jeg kunde felv lappe mine But fer, om der behagt-de mig bedrc Fend at gaa i Lafetc Ofte kom jeg lind og jaa ham blive trakteket med en ellek andcn Lcrfkerbidsken — Mo fder symes at tro, dct Vilde vikke kskadeligt paa min zionftitution at Eleve for hjjt ’ Da saadan paa de tusinde Mao der —- daglig. ; Eftek Konfirmationen maatte vi fom alle fattige Born ud mellcm fremmede og lære at staa pag egne Ben. Traf vi da til at komme hjem paa Bei-m famtidig, kunde jeg ftasI bis whng mig ved at se min Mo ders Zeundkende Blikke til sin Ruh-» zip-. i Men nn begyndte lldsæden atj spire frem lidt efter lidt, ( J sit 15. Am- haode ban begaaet.s Felss, idet han lod Faderjs Navn sirive for et nyt Sirt Tei. Tet ko stede ham jo en garvet Rng — ved Hjælp af en Hasselkæp. Men selts fjlgelig fandt han Hawaii-Ue ved sin Modets tmme Brust Som 16i nat-s Dreng var han en lidenskabe lig Ankunft-Wen og Fader maatte III-us We en Gæld for dam. D- Tkev det hanc detydet, at der mi- Iustatt ved Nm Flatte sjetp Iom Depart-ne kunde te Mcke et M ever til, hvig han Mc holdt fis ! Stindet Bette fsrte M en MW vete Forældre, CI,M«M med at gaa sin Poe W og Teufeln-der var min Brod-r es erklceret Pigemes Spend. Will-je Krillehoved var altid Midämnktet for en erds af Me, straucende IVMIZ « anid var han TM if skeliqbeder — ganksk naturligt — idet hatt var en stadig Gæst paa Ktoerne J sit Is. Aar havde han Ftimodighcd not tik at bede mig — mig om et Bengel-am fotdi ban mt maatte betale til en lille. Dei aan mia en bel ny Jde om Fri xnodi,1f1csti. Vi kom i Kongens Tjeneste sam me Aar, lau begge ved de Ddenfe Trogonck Kan en Vondekarl ists Eaa Held til at gaa fomplet i Hun dene paa Landet — i Byen, og for altina i« Soldaterlivet, er det for-« das-euch norm. Min Bruder hver-· sen fnnde ellcr Vilde vide, at den« farligste Ven er den, der med Evnen til at behage forbinder Villien til at fordcrrve ---— Aa, men jeg nil dmzxe Eier over Lioet i Fiongens Tscsneüe sw: kurz-: 1111 at hanc nagst Dott« Nisus In km but-de Inn-- Mrniz »Oui«-ed til at tnlc nat-mit of. nforrw kwådcnt mcd Moder om Sonne scr mbtc Zon. Naturljgvics grwd hunl - over Imm, ikke over sin egen Usfrlbed og Kamkterløkhed. Og ganske konsekoent: det, man itke san fe, kan man itke begræde eller rette ded. Hun ffyldte mig for Hierfeløsshed, kaldte mig en haard Hund som min Faden focekastpde m-ig, at jeg ancde tun lidt, hvok mange Taarer hun havde fældet for win Probe-, siden vi kom hjemi mefra, eller hvoe mange Penge hun havde Miit-get sig ice Feder da qivet hanc, nam- han klagede fin Nsd for hende Cum om det var noget fortjenstligty Hun syntes vit kelig at tro, da var min stulige Pligt me at have Medynk med hea de es min Broder. Da qjorde jeg Dende ownser paa, at hun tml inthen Wiede« hwd hun havde M—bmdehosmigoghmn. Its insbe- st do jeg setste Gang lau W drukken, havde jeg sum-' let Ist Sind vg nein Villie i den W Mut-sing at ville leve i den strenssts Rholdenhed sen alt-« o- « ie- uu var en hold-u Monds es havde i Binde at udvandve Das tigqede huu miq Im mindelist omZ looätøneettlatbetaleenafmin Bruder- Wen Dertll spart-de III- IF dem Mp havde kaldt mig J en haard Hund, og at, hviö jeg vittclig var det, havde hun felv gjort mig dertiL thi som Born var jeg af følfomt, bevwgeligt Gemyt. Og titlisge erklætede jeg, at jeg nmuligt kunde spendete 100 Kro ner blot for at hjælpe ham til at fortfætte i fin Eynd og Usselhed. Og det vilde jo vcere den ligefrems me Folge af et saadant Laun. Jn gcn kan holde Jld i sin Haand blot ved Tanken om dcordishavetg knitrende lmilde. Og ingen heb-ver at vente et Laan til en Bellyftning tilbagebetalt blot ved at haabe hans Forbedrmg oed Hjcelp af Laanet. Endnu fsr jeg reiftc, kom det til Vrud mellem Moder og hendes Sen Hatt kastede hcnde i Øjnene, at bnn godt tunde hjælpe ham med Benge, naar blot hun v ilde. Han forlod hcnde i Vtede med en For bandelse paa fine Lieber. Han drog ttl København Og folgende Vinter fkrev min Faden at Kristian en Morgen var funden i Rendestenen uden for et Vættshus, frassen til Tsde Saaledes bar mit Livs Trage die været denno, at medens mit Jn derste kræoede ideal Stønhed, Lins glcede og Hatmoni over a«1t andet, bar Etæbnen wundct Eine Traade fasledes om mit Sind, at Umkreis digheden fra Barndommen afsatte en Gift, der er selvfornyende, og hvis Virkning er Bitterhed og Sorg — til .det fidste.« Jndfenderen of ovenstaaende be merkten at fkønt dette Bidrag ikke er meqet ovtimiftish ttvr han dog,at det vil tunne gsre godt, naar rette Bed kommende tagek det til Jndtægt· Tet samme menet vi. Red· —-.-—— Dommen over Pafiot Matthiefen. At Past. H. J. F. C. Matthiefen baade ved sit Bei-g her i Amerika og fom Redattør af »Ar. Dagblad« hat vundet sig mange Venner paa denne Side af det state Hat-, det filer vi os fast overbevist am. Dei-for meddelet vi faa udfsrligi est Sagen inwd ham for Hijestetet iom vi gtr. Hans Venner vilde ikke synes om at lcese bare det nsgne Resultat »F »Ktisteligt Dagblad« er det udssrlige, stenografifk nedtegnede Referat af baade Aktotskog Deer sors Tale optaget. Dei var taugt mete, end vokt Spalten-In tillod es at optage. Des uden mente vi, at det var fuldt saa passende at meddele Sagen, som den af Ritz. Bur. er meddelt til andre Blade i Lands-. Vor Meddelelie as Rettergangcn er eftek ,,Jyllands—Posten«. Selve Tomsaffigelsem Past. Matthiesens Udtalelse i Andledninq af Tom-non og chocndelfcsn til »Kr· THlel Venncsr meddelcss derimod ester »Kr. ng1.« i Ln Oe Dvrlncmmch imcxn Zagen Uebrører net-Unsre end oc, og jam« sendet dens- Immuanan lunqt hehre-, end vi ma Ilsftand er i» Emped- Ijl at tmmcy --« da de lan» afholde sig fra at udtale siq cs1n’ Dommem faa skal Vi heller ilte figel nieset - Vi hat dog Loo til at udtalc,( at vi havde ventet et forjkelligt UdH fald af Sagen for -s-jefteret, soas meget mere iom Past. Matthiesen’ af Ktiminalretten dsmtes for no-l get helt andet end det, han var an klaqet for. Ligesoa oil vi udtale, at vi trat-« full-L oq fast, at Post. Matthiesm hat kcenwet for en Zag, der par Kaum verd, at han hat kasmpet n deligt oq vætdiqt og med et Mod,j der itmmer sig en stiften Botgers Desuden tsr man jo da vglan baade mene og udtale, at lelv stie- l steretsdommere er Wenn-steh der kan feile, selv am deres Dom staat· oq selber for ei helf Feld i Dei sgældet os, at Paltor Matt-hec len og han« Jenaer Lager Daumen Im religi, lom det ihn-D, de alr. Dei er ikke verdigt for Kristne at Mc pp om .Fotftlgelie, few om man hat Jndttyk af, at. en Mond et uretfærdig djmt Oel-J lese fide end Este Uret. ( Lob os vcre med til at bed- om, « at ler Dom-neu over Past. Munde-; im oq han« Fernglel maa time til at W den Sag, han bat tem pet for, og Guds Riges Sag der tihjemmc i jin Almindelighed I Og lad os faa huske,Venne1-, at vor Ven Past. Matthiesen, naat det tc lasse-J, unt-rede hat« fiddettiengs «fel mellem 2 og J Uger, —- lad os jbukomme ham i oorc Binnekl OW— KÆKNZZ UDIN BUT-. sonst-sitt for ,,Dsk.") l c i l l — ! Oprijztighcsd H- ist spejl, der igpnqjver sjnslens Højhed i Liv. Kasrlighed og sandbed ji«-r de tm komemste Led i Mu Hjjzhmlismes esndeløse XusdeL Z En lys Tanke, et opmuntktstp de«0rd, en kirrlig Hundert-ab Jninkx bidmkxcsr bver jsmk noget til Nonneskesjuslens storhed. « Ver-den hak- Bkug for ask-Ugo, «at·bejdsommcs, sankldrue. sann-it :tighedsfulde, Edle-, rede-, dan «n(sd(-, t«t«t«ma(istmsbendp, Usofute sog pualidelige unge Mit-nd og «I(vinder. . Ærljg Streben hat- slaaet Bro jover Here« svælg, hist Here Gna idle tacht Broddoa km met-e Modgang og tilbskchkskt Ecke shykke — end Wt Zis velse mod alle M Vorstands fcst Hka Karakteken er et sksrpt Red »slmb, og Opkøksel et- Redakt tmt i Brug. Nødxsmdighedeu kostka Ttzaik k(«n, Taaken vækker Handsc ktsatt, og Kutten gør Tat-km synlig. Bt last-list Ord, udlmstet i den Pordkkrvelsens Mahnka sie-r hvjksvler sig vildt i et dybt stinkt-u Menaeskes Bkyst, ladet sig ikke drage ded, men holder sig oppe til Velsigvelse bssde for den, km hvem det kommst-, og kor- (1(-n, til bvem det gut-. Prok. W· H. Clemmons. P. A. Rasender-; sDc vistissty Musketier Liviu fkuklsek, etistsrellsijst ielystr. lll. Et System, dannet med famme Mod som Hohn-K og Modpolen til dette er Spiuozaö. Novalis kaldte ham »en gudbes rufet Mand«. Han vjl fænle iig i Gudstankem faa alt menneskeligt forsvinder. genuemskue Gudstankem —- og han maa da nægte dct Brud, den Synd og Ufuldkommenhed, som umuliggsr det: at afllæde Gudstanken jin menneskelige Be grasnsning Han faar da intet an det at lige om Gad, end at han er den uendelige «Substans, der aubenbarek fig i Tænknnig og Uds strælning, i Blond og Legeme. Alt er Wind, og intet er udenfor hom. Ilendcsliqheden sluger for Spinoza alt positivt. Moralen forivinder; godt on ondt er kun relative Ve stemmeljcr; der er ingen Frihed for Mennestet, —— der felv lun or en lege i det uendelige Har. For holdet mellem Mennesket og Gud bliver fom det endeliges til det uendelige —(). »Den, der elfler« Gud,« figer Sphon Jan ikket Instr, at Gud skal elike ham igen"; hlot at Inlte det, er at nedvætdige Gub. Wen pag den Maade gaberJ der o- den uendelige Tom hed i Wide. Man kan hypnotise-« ( re sig til at finde denne Anstuelse1 ophsjet —-— og Spinozas Liv: han lled sine Glas; levede i Fokagt vgl Iattigdomx tog tun i Lin Synet· for Gudstankens Uendelighed —i men Svtrgsmaalene Hader iig Mc stille pas den made De- ee nd-: set hlodlsst over hele Infkuellen ——som Mardt udtrykker dei, at W M Mo streva for Insekter. Sptrqimaqlene myls dret frem lgem cr der doq Me· bog ved alt et uendellqt Wertesd Leiiuiz « reaghrer mod Spinozas Pantheisi me oq ask Jndividet til Midi punktet; hvett Menneste er en lille Beiden for fig, en Affpejling as den store: alle diese »Mikrokosmer« er fotskellige, og deri besiegt Til værelfens Herligbed Opgaven et .,,-« . - 7 - ·ai iqa sin Siwt ti1 sqq vidt mxkkigt at steij mcd Verden udenom at drikke as hoert cnestc Sandsvæ«d: man ital gøre sin Personlighed saa mangfoldig som mulig. Saadan er Leibniz selv den sidite, Tom zbvhetsker al Tidens Daunelfe. Gud .er for Leibwiz et Individ, Tom Mennefket, ,,Mikrokosmerneö Mi krokosme,« d. v. s. en Talemaade. Leibniz vil have Kristcndommen med i sit System, men kan ikke rigtig, fordi han ikke vil indkømme det Qndes Efsiftens; det er for ham tun det ufuldkomne: han Dil fastholde Verdenöharmonien — i , Stedet for at Nie sig og erkende, at Ver-den can ikke for-klares fom zdakmoni. Enten maa han da nægte kdet onde eller vrsvle; han got "fnart dcst ene, snatt det anbet. Men hermed er Livets dybeste Problem skun iilflsret, ikke lsst —- J Mai Isætning hertil bar vi i stam, lden Tasnkcr. Wiss Ejemntmeiished er hang- Æriighcd; In vil nsjes knien det, dan Lan wagte-. Han er sen Votmkjken der anders-get sit zegct Indus. san vtt ikke fortlau helc Tiioaskelsem men vil Te, Ovar vfdt han fan staa, osg e1’ forberedt Ima. at det bliver ikke rot mager Hermed er et Z kel sat, en .m Lan ke kommen frem: at oi maa rosig «Isetc, kan iffe forklake alt Baade III-des og Spinoza mente, de han dxzsorklaret hele Tilværelsen Kant fijberspger føkst sele vor Ermi - seseonm de andre brugte neue Redstab: Kant anders-get det, — om chlhlden maaike skulde være det. Paa hans Udvikling her kan man prsve, om man hat filofofifk Evne, —- eller am man mangler den Sans, fom man san mangle Musikforftaaelse. Kant siger: J vor Bwidsthed »har vi en Anstaeliesevne, kam gi tvet mig et helt Billede af en Ting, xjeg set paa (man kunde jo neknlig denke iig Jndttykfene indgaa og Tfotblioe uokdnede, uden at danzce fu«-get hen Billet-ex Tingene an xfkues i Rum og Tib; men disk-e bec- kun subjektive: man tan jo nun Flig tænke alle Ting ud af Rum .met, mssn sikke tænte dene Ho hart. Alsda- leg iagttager Tit-occ relfen M Z Mit-IT min An fkueliesevne, sont er formet paa en bestemt Maade: hvem garanusrek Jmig, det er Sandheden, jeg erkendetY Alt, jeg erkender, bar tun Gnldighed for mig. «Tingen i fig selv" can jeg aldtig naa Had Erbendelfens Vei. Kant et den strste, fom hak den Jndsigt og det Mod at sige:Jeg In ice med min Fokstand gtibe Sand-heben og ieg tu berih at den ikke san gribes M den Maadr. Men Liosansiuelsen bygges ikke paa ErkendelseM Jeg kan være i Tviol om Maske-Hm men ikke u — - Pligtfølelfem Der kan være Tujolstilfælde angaaende, hvad der i Lichtitfcst er min Pqut, mcn at im ikax Hin-c det, icg solt-r fom Plini, er sikkcrt Jnderst j Montie chst ligger m Uendsgrrning fdrn Num og Tids Samvittiahedexxs Zusmnm at folge den qioer rrit Lin Mrning. ,,To Ting fytder Img nch andring: Stiernehimlssn Eiter mit Ommd og Moraltoven i mit Jndrc«. Tette »du sk01!«’ set »2"ntcsk1,vri81-c JmpemtiM er det fik reste as alt for mig. — Dek cr i denne Kants Opfatteii se noget, som hat ftaalsat det mo deknc Tyffland: »Ka» Speku latiouen til Side og qsr din Piigtl« Jkke for intet shak man sagt, at det var det kategoriske Jmperativ, som seitede 1870—71 Jmidlertid, der er en Gaade for Dant: G« jeg nu ogsaa ten Pligt, iom jeg hsjaqter2 twok ek det muligt, ieg san lade væte2 Muts Fortlarinq et, at der er indkommet et radikalt Onde Akte et relativt), —- d. v. s. al Forka ring ad Foruustrns Vej man op qives. Her er ·Snittet, som steter Kants Livsanikuellc i to Dele: cr liqt cægget han frem, bvad hatt sin der. Gar svtiqt Wer Kam im — Wkeliqt not e at iy det samtnen alligeveh at opbyqqe en Religion inden for Formtftens Grimer ’men det er felvfslgells umuliqt at faq Harmoni, naar det radikale Onde er indtsmmeU Glän- psqåide 8.)