i
..xanskeren"- I
· Womtlla Mdss og OplyssJ
künstde for det danske Falk I
l A m e r i k a,
abstvet as
DANUH l«U'k11. PUBL. HOUSL
sich-, Rohr-.
, ·Msteren« udgaak hyet Tiksdag vzfmdag
Pkis pr. Karg-Ing.
De Formel-e States Il.d0. Udlandet II.00
Vladn Mal-I i Forstw
sesllling, Betaling, Adresfeforandring os
andet Ingaaende Blcdet thesi-roh
DAleH LlTTll. PUBL. HOU8E.
Bleir, Nebr.
Behalt-U A. M. Und-rieth
Use Bidkag Osl »Dansteren«s Jndhold:
Ifhaudliuger, ...)mspondancer og Ittilles
of enhvet str, bebes adkesferet:
A. M. Anders-ji« Vlmy Redl. l
Eures-so at »Mi- l’ot-toflses ns second
clsss matten
Acker-thing litmes made known upon
svpllcation.
J Tilfclde af Utegelmckssighebet ved
Rohr-gelien bedes man kluge til det stedlige
Post-trieb Skulde del ikfe bjclpe, bedes
man heavenbe sig til ,,Ta-ikeken«s
Kontor
Naat Reserve heuoender sig til Falt, da
avettererlBladet,-nten so- at lobe bot dem
ellet for at faa Oplysning am det sperrend-,
Indes De altid ommle, at De san Arm-titsc
tntntet i dette Blut-. Det vtl være til gen
sidks »Mitte.
—
En of den danfke Gefandt Grev
Carl Moltkes Opgaver med den
Reise-, han nylig foretog herude i
Besten, var paa den danske Rege
rings Vegne at anders-ge hoc-kle
des Kvindernes Valgret virker i Co
lorado
Mr. Wiede, Millionæren Hines’
Kompagnon, sigetx at han skulde tns
fke at jkyde »alle Chicagos Aviss
mænd«. »Ja,« svarer Thi. Rec.
Her» ,,vi er næsten sikker paa nu,
at Mr. Wiehe snakker over fig« —
1igesom Hines gjorde, da han sag
de, at det havde kostet 8100,000
at faa Lorimer valgt.
Biskop Tucter i Uganda Afrika
» dtog forleden en SammenligningI
mellem Tilftanden i Uganda nu og
for ca. 20 Aar siden, da han kom
der-til- J 1890 var der kun 200
Ktiftne, nu er der 70,000. J 1890
var der kun een Kitte, nu er der
over 1700. Den Gang var der kun
meget faa Born, der modtog Un
dewisning, nu er der over 50,000«
Born i Missionsstolerne.
Den jsdifke Centralorganisation
for Kolonisering hat i Sinde at
grundlægge er jodifk Koloni i Ra
pha (ElArifch-Tsisttiktet i Ægyp
tm), der i den gmnle Pagts Tid
var en Del af Palæstina, og hat-T
med det for Øje erhoervet sig et!
10,000 Arke-s swkt JokdakeqL DekI
er i de sidste halvandet Aar sow
taget Underssgelfer i Egnen. og det
pplyfes, at Jotden egner fig for
træsselig til Dyrkning Of Figeth
» Oliven, Mokbcer o. l.
For cn Tid Tihcn Emädtcis Der i
London Auktion user hemmte
Mamds cgenhændiqe Vrere Et
Breo af Geome Washinng blev
folgt for stät-; et Tokument med
Andrew Jacksons Hanndskrift for
828, est Breo of Longfellonh hvori
han fortæller, hvorledeis han kcm
til at flkive ,,Evangeline«, bkaqte
855. McKinleyö egenhændigeHaand
skrift bragte 820, Roofevelts sto.
Men —- en ligefrem Kvitteking i
Lutheks anndskkift var der en
fanden Rift em, at den, der fik det,
maatte betale 8230 for det.
J Anledning af det, der handte
den bekendte Pædagog BockerWafh
ington for en Tid iiden, havdeDagsi
W meqet at sige om Maul-en
»Wiladelphia Leader« stkev bl. a.:
«Det er Mr. Washion M,
at dem staat iom en viellko mit
ti- oq bestoben Menteut ca Le
fot siu Noce, arbeitende nai
fok at lebe Neste-te, særliq
i Sydeu, int- i Mem-ne
oq moraler Bauer. Den
mfket at stille sie nd
siu Noce. san bar site fest an
Wie end den, der been
W used han« Gerninq
W stillt-U hcm Im
M praktiste Orden-m
ggc
Z
z?
Ikszs
fkyldes hans Ligefremhed og ret
skafne Kot-alten hvilke Ting stikker
langt dybere i hani end hans Sud
fawe.«
—--—.0.s-.—
Sei im mect Hold.
Folgende to Eknaastykler fra og
om Amerika iorekonnnek i »Gem
landspoiten« for 9. April nndex
Fællesoverskriften »Von Udkig«.
Amerika fom Fotbilledk.
Det moralske Niveau ligger i
Amerika langt højere end hoz os.
En Mand, der lever et ufædeligt
Liv, kan vanskelig naa en offents
lig Stilling.
Banden og nfømmelige
Vittighedek høkes sjceldent ved
ungc Menneikers Zammenkomsterz
det regnes for uendelig iimpelt
Uanftcendige Vittig
hedsblade, der knn kredser din»
et bestemt, lcwt Tema, eksistererk
simpelhen ikke —- de vilde ikke blivel
walt.
Tvetydige Poltkort be
fordres ikke af Postvcesenet, de vils
de, otn det stete, sikkekt bringe Af
senderen i Konflikt med Reiten
Usædelige Vatieteek fin
det den offentlige Mening sig ikke i.
Afhkldsfagen gaar frem
med StormlktidtJ næsten to Tre
diedele af de forenede Stater er
blevet befriet ved Lov for Spiri
tusudikænkning.
Kæmpcforetagender, der befkæftis
get over tusinde Arbejdeke, anta
qer tun Totalafholdsfolk.
Meddcleren foktæller, at ban i en
stor By spiste til Midchg i Univer
iitetesteftaurationem hvor over 1000
unge Mennesker fpiste i In uhyre
Hal, men ikke en eneste dtak til lit
Maaltid andet end Mælk ellerVand.
J· Ut.
Amerika im sfstretkkende Eises-weh
As 115,853 Menneiker i Minne
apolis, som under den nys afholdte
»Kirke-Census« opgav, til hvilket
Samfund de dorte, eller hvilket de
format fom Lutheranerne forst i
Nætken med 85,:"39:3; dereinst fuigs
te Ratolikkeme med Zouim Me
todiftepiikopalerne 12,:;83, Preis-bot
rianerne 9101, Kotigregationaliftet
ne 8600, Baptiiterne 7800, Ephia
palerne »Ho, Jødernc WH, Chri
stian Ccientists 2717, Universalistcsrsp
ne 895, Diiciples of Christ 592,
llnitarer 352, Adoentisterkkl i,(svan-(
gelical Association 281, Eoirimas
lifter 232, sinkt-Here Ifm, PpapleUJ
Ehruch Us, frie Metodiiter 119,
forenede Btsdre 11:2, Monuouerne
112. Volunteers of Amerika 58,1
Ftelfens Hær 5-t, ioremsde Streit-·
katolske W, græikifatolike 32, Most
l
ravianeke 12.
Det vil Tige: Mindit 20 kriiicligc
Samfund (foruden de ikfeiriiteliw
i en By godt iaa ftor iom Jst-thust
Det er drime religisfe Spkogfori
Virring, fom den evangeliffe Alls-i
anee er beqejiirkt for og oil hidiøre
her i Tanmark. 1
l
LW Irrfigis txt-Her Tii list ais
.’-Pr!ef«css- 11.«:. Tist im Inn-: Quid
Lm Nr wish-, »Nun-Hm Istcr «
billcsdc,« man HAVE-, at det er nuziet
exiiioigL et o.-tiitii-«Ii-«f LIlik mu For-«
holdem «
Ved Eiden of dct lose, der er«
peget paa, kunde der ogiaa peges
paa adikilligt markt og mat.
Men vi er alligevel ——— iam Med
deleren —- tilbsjelige til at mene,«
at ,,det maralike Niveau ligget bei-«
ere her i Amerika end i Danmakk.«.
Dei var dog icetlig til Amerika
som affkrcekkende Eisempeh " vi In-«
itede at ftfe nogle kamt-www
Anmerkninger
Det iynes nu os, at hvad der
berettes ika Minneapolis, passende,
can betragtes iom et Zuglepetspek
tiv as Forholdene i Europa.
Thi hvilte Sonn-fund eller Beken
-delfer er der vel nannt, Tom ikke
stammt fra aller hat New-senten
tet i Europas
J hvett Falls er det ordent
lig Judvqndrinqen fra Europa-J
der liqger til Grund for Donat-lieu
af We forskellige Somit-nd
Og hvok kunde det være ander
ledes, hvor der er fri Jndnandrinq,
oq fuld Reliqionsfkihed eller fti
Misionstvelfef
di soc-staat its-, M man peqet
heuimod med det Mkrækkende Skl
empel » om det er imod Frikir
ke.
J saa Tilfælde passek Efsemplet
slet ikke
Man mærke fig, at Lutheransrs
»ne er i FlertaL Hvorfot2 Versetzt
;1ig fordi der er indvandret flest
JLutheranere -— hovedsggelig Stan
»dinaver·
! Det synes endogsaa, at Fkikirs
ten her hat hedre Huld paa sing
»Medlemmer end Folkekirfen der
hjemme paa Hine.
» Ser vi hen til danske Metodister
Jog Baptister i Amerika, faa findet
vi, at de er indvandrede og rekrutei
fes fm Taumel-L
Tet er meget fjældent, at en
Luther-mer forladek Frikirken her
for at gaa over til en af Sekterne
ellek de reformerte Samfund.
Dei modsatte er suarere Allwi
det. Vi hat saaledes i vart Sam
fund to Præster, der er kommen til
os fta Metodisttikken.
Bi mener altsaa, at den Om
strendighed, at de mange Samfund
kan bevares og bwvde dercs Selb
stændisbcd vcd Ziden of has-raner
og at Kristendommen hckvder fin
Agtelse, som den gar, inarerp tjener
som en Anbesaling for Fri
Hirten.
Og —- om der blev Ftikikke det
hjemme, det vilde ingenlunde med
ftre en saadan Blanding af Be
kendelser, som man set her i en
amerikaan By
De kitkelige For-hold blandt Dan
skekne (og de andre Standinaver og
Tystete) her i Amerika bcviser det
awdiatte.
stillen ochIcllllllc Ell-Oe —- cll
dsmme efter Forholdene her — bli
ver langt ftærcere fom Frikirie
baade til at hævde sin Agtelse over
for Vantwen og til at gsrc Mod
stand imod refortnert Jndvirkning.
En Blanding af Bekendelfek eller
,,relägiss Sprogforvirring« som
den ovenfor Haupt-gebe kan tun tren
kes, hvor der er fri Jndvans
dring af forfkelliae Bekendelfet
— som her i Amerika
Og det kan jo ikke nasre mod en
simdan .’umvu-1drixm, man vil ad—
tun-: thi stiq Jndvandring san jo
itke tænkes uden til et nyt Land
eller en ubeboet Egn.
Vi for-staat san godt, at von
Bcnner derbjemme mener det Del,
isten det, de set »Don lldkig«, bei
tagt-r Fig andetledes ud, naar det
«"e—:s fm mrrt Hold.
—- W-s-s
Juvilæumsgavm 325,00(«).
.X.l.
Jnisilasnniiibm1t·.sr et an omscndt
m nllg Emhswdsch Bruder Vi
Jcntcsr soka m Somit-tue at pure
Pmsftcr iscsd nlltsrførfte Lejlighed Vil
tol« ist Damit og unbefalctsxdc Okd
misan Tor Dis-mi- nyc Jrcnmangss
nmadts 1 Judjlasumikagm krir om
mulmt ku naa de VIIIle
VIII-U Jvrnc flisttcsr "; kszxsoa
?.!s:»c-1-.«:« Jjn,u"ri,u«q, at Pruitefrus
ern-» IIIer TiJ i ENan fu« m faa
sn .««1IL1«1(1«11111-:—bank ind, Um nmltgt,
: is ur: cxkeite Hiem rnndt «s:xtk1-ing
j sure chxigclwns
Vor Prassleskclc og nan frjstclis
zw Stole-r - ui tør boobe dem —
Dii nrd denne Fremgangömmde bli
vis jagt rigtjg nasr den til note
Oft-riet
« Bote tristelige Stolerås Fiel-Hang
moa blivc os en Livius Og
netop ved at san en Jubxlæumss
bank ind i eders Hiern, med Pra
fteftolens Billede paa Foksidem Lan
J altsaa, Vennexz faa Stolen for
edekz Øine hver eneste Tag og fau
ledes hver Dag levende mindes den
state Sag, hvorior vi opbygge oq
opholdet Stolen nemlig: For at
vor Ungdom kcm blive oplætt os
bevaret i Kristendommen og for vor
dytebare tut-berste Kitte. Thi vi
ded, at tun sande triftne Mænd og
Minder can udfylde dere- Plads
i Gaumen-, Kisten og Statt-m
Dette ved ethvert troende Mem-e
str. Ja, vi ved een Ting til: Bli
vek ikke Kristendommen en Hier-te
fach en levende Trotfag for vors
Blen, san gaar de forscht til fidst.
Jeg ved vec, at det starrer i man
g« Im tm en ums-Ida Mis
lvd- som met der ikke passe-r i vor
oplyfte Tib, men, Wen-sey lud M
TM bedrage os; M er,
Mdmhnqioktvedfaamauge
es vil am med ot ogfaa
Wen —- Hellisaandeu bedroqu
nos ikke Han er den samme den Das
i Dag, som han var i Skabelsens
Morgen, da han socevede over Ban
dene og fremkaldte og formede Li
vet efter Guds Villie.
Helligaanden kan du kende der
vaa, at han taler ud af Guds Ord
Aadenbaringen eller Bibelen —
det er hans ufejlbarlige Rast til
os. Den gamle, hellige Skrift er
benandet af Gnd og han gstse os vi
se til Salighed ved Troen paa Je
sus Ktiftus — — —
Trosoejen er den cneste Vej til
Liivslykke og Salighed, og Helligs
aunden den enefte Skabek of Troen,
og Ilabenbakingen eller Guds Ord
.er Hovedmidlet til vor Frelse.
Men nu er det en vitteklig Kendss
gerning, at ved en Mængde af
vore Stoler. baade Hsjfkoler og
Universität-V foragtes Troen, der
bannt-s Naadens Rand, der kritiies
resJ der gamle nfcjlbarlige Guds
Ord.
Tet bedragelige Hier-te og den
fotblindrde Mennefkefornuft fidder
til Højbords paa en Masse of vore
Ziolet her i Landet og zikke alene
her i Landet, men mere ellek min
dre i alle de gamle kristne Lan
de.
Oper for dette Onde er der in
tet andet at gske for et kristeligt
Kirkesamfund end lelv at opbygge
log opholde sine Skalen For denne
Zag, kære Vennek i vor sorenede
Panske Kitte, nma vi ofre meget
»mete, end vi hidindtil bar gjort.
i Men den kristexige Stolesag ck
zogsaa af en faa overordentlig Bigs
;tigl)ed, at den fottjener store Ofre
Jaf os, og vi bar bringe dem mcd
;dr)h og jnderlig Glcede vg Tak.
I Hvad irr vækdisnldere blandt Guds
mange Gaver til oö en vore Bern?
Hvad skal vi svare Herren paa
Regn5kabsdagen, naar vi ikke hat
qjort, hvad der staat i vor Magt
for nor llnigdoms kristelige Op
dkagelfe og dygtiqgsrelje for Livet
og Evigbedcn?
Omcring s3,000 det er alt,
hoad vi hidindtil aarligt hat ydet
til vor-e Stola-. Tet er gennemfnils
ligt 25 Cems ok. konfirmeret Med
lem. Skal vi ikte hvert Aar lobe
i Glæd, maa vi fordoble den Sum,
og det oil for nceroærende tun blive
50 Cents pr. konfikmeret Mehle-m
Kan vi kaldc 50 Cents et ftoft
aarligt Offer til Skalesagen2
Kære Samfundsvenner, jeg er
endnu more levende interesfetct i
den Side as vokt Jubilæumsaar.
at den kristelige Skolefag faar en
-- Fttstetaugspladö i hver eneste
——— Menighed, Hjem ag Gerte-,
end i de 825,000; thi lau fkal vore
Stolet ikke komme til at mangle
Midler. .
Sau kun fluttelig dette denne
Gang: Lad os nu alle kappes om
at faa en Jubilæmusbank ind i
vore Hjem —- Kvindeforeninger og
Ungdomsforeninger —- og saa se
at faa iaa meget i dem Tom mu
ligt til den 15. Oktober d. A.
Lad faa samtidigt dette Emne:
»Den kristrlige Stole-s Bewdning«
blive drsftet ved mange gode Lei
ligheder. Oa bed saa daglig for
denne Sag og for de 325,000;
men glcm da ifke Subskriptionslis
ften og Jubjlcmtmsbanben »Bed
og arbejd«.
Med Fredens og Imlighedens
Hilfew Eders heng. ,
G. B. Christiansen.
Fta Fomatskkkdsmsdet
i Minnefota Krebs
16.—19. Mart-. .
Menigheden ved Gilsillsm used
dens Præst Pastor H. W. Baum
havde indbudt til Foraurgnmdc:.
Men for at naa dcml i Täde In
das Morgen blev det iornsdeat for
de fleite af de tilkejiende at over
natte i Sleepy Spe, hvot Gastftis
heden aabnede Himmene for os.
Past. Bondo havde bestemt Mtde
til Vrsdag Aften, hvor Priester-ne
N. P. Clemmenfen og N. Haner
predikede Fredaq Morgen gis Tu
ken til Gilfillan med de jcke fau
fom kom paa Tuget i Even cg Mot
gan foruden Flokken fra Sleepy
Ehe, var det en sanfte anseeliq
Stute af Dunste, der stod of Tages
ved den lille Station Gilfillan.
Her ventede mange Ksretsier. rede
Etil at heiokdke os m. 1 Mit til Kit
ken. Ved Aabningsgudkstjenesten
prædikede Past. A. Hafgaard og
forkettede Altertjenesten· Hans Tekst
var Luk. 14, 25—33. Kredsfars
manden Past. J. Simonsen aabnes
»de bereitet Modet i den tkeenige
Guds Navn og talte nogle Ord i
Forbindclie med Ordet ,.Epl)ata«,
lad dig ap. Past. H. W. Bondo bød
velkommen med Ordet ,,Lad din
Mund iiidt ov, og jeg vil fylde
den«
Fredag Esterm Kl. 2 fortsattes
zMødet Past. A. Hofgaard blev af
Kredsfokmanden budt vellommen til
Kredsen Eiter Læsning af Davids
"l-2-i. Salme og Von af Post. J
Simonsen. indledte Past. N. P.
TClemmenien Menighedens Emne
;»-Omvendelfen,« Matth. 18,3. Jud
ledningen fulgtes af en qrundig
og inderlig Samtale am Einnet.
Ekal alle omvendeM Nei, det er
lnn dem, der er kommen paa gale
Brie; disk-sc flal omvendes. De skal
iomvendes til Gad, til at blive
Born igm Herren vil ilke vi lkal
være barnagtige, men barnlige.
Tænk paa Clau. At være barnlig
ler, at man ikke er for stot til at
Etage imnd, hvad Herren vil slænke
ji Ordet, i Nadveren. llden J ow
jvendrr oder og tager imod alt det
»te, kommer J ikle ind i Himmekis
IgCZ Riges. Vi ilal leere at væke
barnlige, me ydmyge, Maalet er
at faa dimmerigccs Nige Ved at
lade us lede af Herren kommer dil
ind i Guds Ring Mange isler ligj
imdte cis-er, at der pkædilcs Om-?
Denkst-Um men det er Lin-volen, der
er i med at der prazdikcs anens
della Dei er stort, at vi maa være
End-:- Vøkm der flal en Eoiahed
til at forstaa hvad deri ligaer. J«
Taabrn blev vi Esskende til Je-!
sus og dermed Guds Børn Vi flall
omvendes fra Syndem im Ver-den
Jmangc bar deres Lyft on Glcede i
;Verden. Dktiom du bar Vekdcn
ilcrrerc end Gild, faa ital du omvens
sdesx Man ital onwendes im jig
leln Omvendelien et Anger on Tro.
Vedrøvellen efter Gud vitter Om
vendelie til Salighed
l
Hetv ont vi yar teoet uer »vor
Iliiuds Mal-, vil Herren alligwel
tage imod os, men tun ved at nd
myge os, lan vi tage imod Jesus
Te, der drives af Guds Nasid, dis
;ie ere Guds Birn, Verdens Aand
.driver Werden ind i Eynden, iom
Slavehandlerne i gamle Tage dkev
,deres Slaver med Pidifen, men er
Edn et Guds Barn,drives du aquds
lAand bort ska Synden ind i, hvad
der er Gud til Behag, og til iidst
fsres du ind i Himmelen
Fredag Aften var der Msde i
-forflellige Hjem i Settlementet
i Lsrdag Formiddag var der foka
IPræftemøde bereitet det egentlige
lMøde sil. 11. Past. N. P. Clem
.menjen let-sie Davids 32· Salme
oq lebte os i Ban. Samtalen om
Omoendclien fortiattes. Den iande
Anger findet vi hos Peter; vi maa
oncucsnch fra Sonden ikte blot
dens Folget Den falfle Jlnacr
beimar deri, at man angrer illi
Synden, men dens Folger Judas
angrede Syndens Fslger. Det gæli
der um« at vi sendet det ande, Son
den, iaaledes, at vi iorsagcr den.
Tet er siriitendom med Fuiiagelie,
vi trwnger til i vore Tage ja fan
ledes, at man virlelig foriager iig
ielv. Vort Lio er saare fort i Sam
menligning med Evigheden, der ligs
get foran os. Man kan itte leoe
lylkeligt uden at faa Svar paa bet
Spstgsmaah om man er omvendt.
Et Menneske lan ikce felv bestemmh
hvornaar det vil omvendes. Herren
lægger straften i sit Ords Kalb til
Iai vine. Lap ins-n hat«-e sig few
«-«- Fpkmiddqggmidet stumm med
iBsn ved Past. N. Haufen.
Lord-un Efiertmddng. Eftchang,
Guds Erd-Z Læsning og Bin ved
Post .wagaard indlekte Post. J.
Simonsen stredsens Emne» Guts
fTrofqstheM i Tilcnytning til 1.»
Kons. 17, 7—9 og 2 Tim. 2, 18
fom man bereitet samtalte om til»
Estermiddagsmsdets Stuminq. Det(
set Gut-s Natur at væte tro —- trosi
Haft, det er en Del ai Gudg MM
Gan er trofaft i alle fine Geminsi
ger. Men fom han et txt-fast i linei
jGerninger. inqledes er han ogiaai
Itrofast i sit Ord, i sine Fokjættelier.x
IHM er trofast over for den Pagh
han iluttede med os i vor M
Han er troiaft til at bringe HIIIW
til den enkelte Sjæl der, hvor
Hielp Umges. Det er ikke Gut-,
der ikke er trofafi, men Israel, der
hat fes-kostet sin, Gutt. Dkt et ikie
Gud, der forandrcss, mm Mckmes
sket, men netop fordi Nud er tro
faft, lau Menneslet gaa tilbage til
Gud; hcm er den samme t Gast
og i Dag, ja, indtil cnig Tid. Alt,
hvad Herren gjorde ved vor Sjæb
enten dct var Tilgt ellcpHussvalels
E, saa var det Guxs Tkoquwed,
der mødte os paa alle vare Befe.
Jeg er glad ved at Fide, at Gud
er trofaft. Hvad er Zalrarnentetne
andet end det synligc Guds Ord,
bvorigetmetn Glle Trofasthed ma
der os. Gud bar mangc Veje, ad
lwilkc han farer os: mcn iqenncm
alt vil han føre oss hjem »Von
Plantning, fom min himmclske Fa
der like hat plantet, slal med Nod
aprykkes,« siger Jesus. Dei er Guds
Trofafthed, st det, fom vi ladet vol
fe up i vore Hjekter Eom ikkc er af
Gud, det tykker shan av; am det
»Kle- var saaledes, vildr den Smula
Taf Liv, sont vi har, snart vwre for
»bi. Der er maaske manae Synder.
lom slal rykkes op as dit Liv, men
der er scrrlig een Synd, fom er din
Sond, den flal rykkes op. Hvor
underligt det end lan lode, saa
tror jeg, at fsrft naar ikle alene
Gud fer, der er en Taadan Plaut
nin41, men oi sclv følet i vott sierie
og Samvittighed, at den findes der,
da rykkes den op med Nod. Og der
er Fare fak, at vi kun ryklcsr Top
pen as Ulrudtsplantem mcn ikte
faak Noden med. J det Øieblilh
Gud vifet dig, at der et en Plank
ning, som maa tylles op, Tom fkac
forsages, da lommer det op for
Sanwittiahedens DomstoL og saa
lan vi prøvc os felv, lwor M staats
thi derfom vi dømte as selv, skuls
de vi illa fordammrs med Ver-dem
det vil sige, saa skal det rylkes op
med Rod, saa er Gud trofask og vil
give- os Kraftem fordi det er dam,
der begvndte ag sortlætter, laa lau
det lvllcss at rylle del op med Rad.
Gud er trofast i alle Tinq, agsaa
i sit Ord: flynd dia at tage imod
dam, mendens hans trofastc Haand
er udrakt imod dig.
chr Var mgen Moder wqu
Akten Evndag Formiddaa tscatmdte
med StrifteniaaL twor Kredgfori
manden, Paftor J. Simonan, hvtdt
»Striftctotcn, og Post. N. Hausen
Jvrwditede over Dom-us Evangeli
um og fokkettede Attertjoneften. Et
»Offer paa 827.40 btev tagt vaa
Herrenö Alter. Der var onlasx Gudsis
tfencsfte i Evan, hvor Post. N. P.
lClemmenten præditede, og hvor der
jtigetedes blev oft-et Kl. 2 var der
Bsrnefmdstjcnefte, twor Post A.
sofgaard tatte End-:- Ord til de
jsmaa Tereftcr tagde Bsinene et
»Offck paa Herrens Alter til Japan
,misfionen, 85.t(3. tlmiddettsart ef
Lter begnndte det egenttiqc Etutningss
zmødch book Pair. N. P. Etemmens
ten first tatte Guds Ord; dereftet
.tattc- do andre Præstck et Affteds
Ord, og Kredsformandcn asttuttede
Mødet med Forsaqe15e11 og Trost
.1cndets«en. Macht var meget godt be
fugt ai Omegnentz Fett met-. etters
»nur det smaat med tilrcjtendc Om
Søndaqen Var Kitten fntd indtil
TrængseL Meningheden bar Ltlak for
Aar fotsstønnct tin Kitte, oa færlig
nu før Kredsmødet havde snan haft
travtt med at ifsre denHøitidsdragt
med nyt Ptyds med Gutdkoks og
Krone paa Præditeftolen oft-. Pan
Ittteret staat en fmut strtftusfigur,
Afstøtming i Gibs efter That-notd
sensZ den taget ttg særdetes godt ud
ved, at den er smutt mutet i Natur
fakver. Dei er vist næppe Instettqt,
at faa Kristusttgurer i alt for man
ge Kister. men om man Inster en
taadmh da btr man endettg betete
ttdt mere og faa en mutet Figur
bettete end en almtndettg twthihs
Itaur.
Middagsmad ferneredes i Rittern
i et Btckddefkur, der var tempomkt
opføkt uden for Kittem our der
Men· Vi ntd megen Geritftihed,
hvokfor vi siger Vennetne en sel
ment tat·
Der er en Del Jndvandciug til
Giliillan, og dette ille uden Grund,
M Laut-et et qodt oq billigt. Ei
Dræningssystem hat i hsf Grad
hjulpet Settlementet. Det oille, ef
ter min Mening, være en godTing,
om Feld der vil flyttr. flyttede ben
til faadanne Steber. der tilbyder
ftsrke Muligheder og Fordele end
Stedet, hvor der hverken er Kiste
eller Menighed.
Henved Astrnstid ksttc vi med
Toget efter Sleepy Eye til, bvok der
