" Gerge-nng
IN IOZTILLMC
In dot- dmkssmerikcmkc III-kolb
— If —
J. J. Ell-BRA
( Fortset. )
..Maaske," svarede Fruen og blev siddendo en
Stand ligesom hensunkeu i dybe Tavker. — —- —
Prissstcsfolkmm brød up km- at gaa hjem
2. Ungdomsmødeh
»Da er on Hkøn ljlls· Flok," hemmt-Rede ls’ru
Ualwrsou til sjn Maml Zion paafølgende Atten, Ja
Marie, l«0uise, Blau og Tjenesepigen hilste »Man-et
m Wage-« og kulgtes ad til Ungdomsmødkt j Sko
lolokal(st.
Ilnlvorson nikkede og samtykkede.
»Nu, hvokdtm gjk Miidet i Aktes,«» spurgte
Fruen Hagen eftek, du hun og Blna var ene Mem
me.
»Jo, nok m godt, —- —— — —- jeg Ist-w gjort
bekpndt med klare af de unge Piger."
.,-Js, Folkene het- i Byen og paa 0nusgnm, sknl
du noli komme til at synes godt 0m, der er der in
tetj Vejen kor; meu hvad syntes du om Mødet i det
hele tagen thi det er vel føkste Gang, du bar vix-rot
med ved et Ungdomsmø(le."
»Jo, jeg syntes nok saa godt um Mødet for
san vj(1t; men —- —— ja, s— — jeg ble lidt komm
dket —- — over-« —- — —
»Ilvs(1 blev du kokbavset 0v0r7" spukgte Fru
ch. Hvad er det, du siddet og«tkækker pas og ikke
vil nd meds Tal da bat-e kevt nd til din Taute. Ilij
der m- nogct. du ikke for-stunk kan jeg maaske
hin-tw- (1ig til Rette. Jeg er jo pas en Maaclo traadt
i din Moder-s sted og vjl Sah geme, om det er mu
Ugt, were noget for dig - —- ikke mindst pas det
sanclislige 0mraade.«
»Au, Taute! Leg blev egentlig ikke fortwva
nej, det Inn jeg ikke sigez men det kokekom mig
san underligt, at Pkæstev slet ikke ladet-e Guds Ord·
Usdet begyvdte med en Fmdkelsndssang, hvorettek
heb-holst Pokedwg om Äkguden ,,l«oke", svakede
Blon.
»Is, det ksa nol( were-, at det iklce ok- smi list
kot- dig st opkatte disse Ting pas den rette Munde-,
eftersom du ei- opvokset iblandt Mjssiuusi()llcemk,
bvor Bibel-m skal krem ved enliver l«e,jliglie(l, og
livor det- absolut slcal ln-il(« et neligiyist Slmsr »wi
hvsd som helst, der bliver sagt. Mem est kristmt
Menneske tmmger til en mere alsidig Oplysning og
Udviltlin8, san det kan vokse og blivcs Suuslt i Tro
en. —- — — Desudetx lctm jeg nok kamt-ke, at du iklccs
kiktig her for-tust Pkæstens For-gänz Ilan er csn
dygtig Mund —- særlig til at holde«F’01-ekimg, ok
msu hell-ver at viere en opmærksom Tillmker, mn
man alml vix-re i stand til at kølge lmm i lums l’(l
vilcling ak Emnet Him lim- hellek nusjppe Sagt i Sit
Talp i Akten, at »l«olce" var en Afgudz tlii lian var
on Jettesøn og egentlig ilkke vogen Gad, Selv om
han til Tidek regt-es iblaadt Aseme, fordi lmn nn
Odins Posterlirodek; men htm et- et Billede pas et
ovdt og svigeknldt Manne-ke, det- vel lim- et smuktJ
Udseonde, men et- ljstig og wvecgtigi Gruo(len.—
se, Blnal Det et- dea Moral, du but-de have kan
et ud sk Porodtsget Man du tret-get til at liøre
met-es as den slsgs kot- ut blive i stand til at dra
ke sttte der-if for det dsglige Liv
,,Det ei- nok muligt," svarede Elna titulie
kuldt
s skovtuken
Smstlag l«’0rmi(idng gik llulvorson sum sinken-—
i iiirkp sannst-sit Ined Familie-L liuu «l·,j(-nc«stcp1«s·n
blu- Humm- 1"«r sit tin-weck- Mulciagssnuulisn Um
Efutkniiddugtsu Inn-Js- Misniglnuiwi ou Skuvfcssh
hvortil llalvutsson kksrto i sitt stun- Autumuhjl misd
hole Familien — «l’»jc-«(ssts-I)ig(s« müht-stinkt
Name-, sum dtst tut-su- nf kIstqekmidcjagnn knlgtxss
tue-d Ican gjorde dmnc hikkskndt med Menighiscissns
Polk huade gnmle og unge
llenad Ai·tenst.i(1 kom en Pige vod Nin-n Dom
og bilste pas Einu. Dom var»kommen km Daumark
kot- soks Uger sidtkn og kcndte end-m ikke ret man—
se isommekdaL De to Piger kom i en kortkolig
ssmtnie med bittenden om for-heilige Tätig. Dorn
fort-Its om sin Omvendelse for to Aar Siden, og
hvoklodes Hort-ev etter den Tisl pas utidotsiuld Vis
lind-o ført hendo pas siu vej. Blas- koktaltq otn sit
Riem, om Reisen til Amerika og sit Opholti i sin
onkols Hut. Ende Menishedoas Fonds-nd ikke
tobt Polkot stimmen til Optik-ach vildo del-ei sam
tsle mien Tvivl have vczdvaret endnu en Stund;
met- cks cis skiltes ugdo Blut-:
»Es vilcie gerne tale mere med dig otv Cis-e
Tivsz wen jeg man gu, Parvell —- ——· —- Se, Don-i
kommst- du pas Tiksdcg Akton7«
»Ewkbev,« spukt-to Don.
»Ti! Ponmostcwm,’« svckedo Blut-. »Und-,
Devise ok soc sksl derben til Pødselsdsz Don mid
sto sit-i kylder sit sen og tyvondo Ast-. Nie-ten hole
Kyens danke llusdom er indbudt os on Dei at de
stät-o mod·"
wies er kun en Tjsnostspigo og kommst vix-p
po i Botngtnivg pas dst steti. Dotation st- dct jo
Ot spitssaissh om jes iklce vilds bedksivo miy Prei
ser voci It Fu med der," svsmäo Vor-.
»Und monot- dusp spat-te Bin-, »Im-Klot- da
sit-o Polkk Tkok da, set er syud at Fu weil til
Otto Giläoi Uin Tot-to hats torsikrct mis, at der
Mo Lan vol-o uokou synd i det·" ,
»Is, us lenke qt Ums-k- ikko or omvoucit,
M
Skelner det ikke imellem, hvud der its-ver Guds
Aand til og hvnd, der er ak denne Verden. — —- —
Men jeg inne at sted, mine Polk venter pas mig.
Godnat Einst Vi ses vel nok igen,« sagde Dom og
koksvandt j
»Ikke omvendt«, lød det atter og atter i El
nas IIjerte, og hun spurgte ved sig sein hvad monj
Dorn mente Ined denne Beinærkningt Skulde mtn
Tante da virkelig ikke være omvenddsf thi det kaldt
hende aldrig ind at anvende Dei-as Bemærkningl
l
l
l
!
paa sig Seh-.
4. Cildet.
Pku Ilalvorson havde i al Hemmelighed ladet
korkwrdige en hvid Kjole til Blna af den stimme
siegs, Som bendes egne Døtre brugte, og købt hvii
de Sko og Handskek til hende, for at lnm i Klas
dedragt ikke Skulde komme til at statt tilbage for
de andre nnge der i Byen og i 0megnen.
»Hei« er noget til dig· Elna," sagde Fruen Tim
dag Akten, et Puls Timer kør Familien slcnlde gen
hen til Postmesterens. ,,Det er en Gave kra mini
Mund og mig. Din Onkel wenn-, at vi burde klmde
disk pag amerikanslc Vis, Sau dn i nogen Maade
kan stan. Maul med den danske Ungdom her i som
mrsrdal Det skal ikke koste dig en skilliiig. Tag
det nu pfui ng biiv kekskdig i Tide.«
»’l’ul(!« sngdp Iclnu metl straalende Ansigt og
ifyirte sig de fine leedeic
Pustmesterens mode-me og rummelige Villa var
fuldpakket ef Polk km Bz og 0megn. Ilerrerne 1’ik
eet Vusrelse anvist og Dameme et widest-, hvor 0ver
tøjet kunde akluxgges, og Toilettet 0rdnes. Derpaa
samledes de alle i stuerne paa kørste sal. ()x.)v9«tst-i
ningen var Storartet, og en munter stemning her-;
skede blandt Gar-Sterne Der blev Sunget mange Nie-J
drelsndssange, og de unge tilligemed en Del ak:
de ældre densede og legede de Saakaldte »Es-Disko-»
lelege".
I Perstningen vilde Blna ikke tage Dei i disse
Lege, men efter mange Overtalelsek ak Marie og
lzouise og en Brklieking ak der-es Moder om Uskyl
diglieden i aligt, forenede nun sig med selskabet og
tog livlig Dei i alt.
Ved 'l’t·et1(len om Morgenen hegyndte Nester
ve at bryde op for at gen hiern. Den ene »Auto« km
Landet rullede hort- ssfter den enden. Halvorsons
var den sidste Familie, der tog Akslced med Post
mesterens, og Klokkev Slog alle-rede kire, da Elna
kom op paa sit erelse. Munge Tanker fløj ist-n
nem lkendes Hjerte, men lum var saa overvældea
de truet og Hyivuig, at hun straks gik i sen-; og sov
lud udm at lwlez ins-n Søvnen var nrolig, og hun
driimte om Densen, om Iljemmet og om Dorn, som
bun syutes gik hen ad Guden og raubte: »il(l(e
(«nv(-.n(lt, iklccs utnvendt«.
It. Zuvor-oh Tjwutepison oc den lille Tho
mas var de engste i Familien, som Stod ok) Ousdag
Morgen til smdvanlig Tjd De andre sov til heu
imod Middng. Blut-. vaagnode wed en dundrende
Ilovedpine og kølte sigj det hele taget megit dank
lig tilpss.
Og om Akteuen, da denn igeu gilt til seags,
bøjede hun iser Knu- og forssigte at bede, men lnm
kunde ikke ksa Ordene frem, Tankeevnen var om
taugt-t, og der var Porvirring i heades lljerte og
sind.
Postmester Brikseus Hustru var kommen til at
Synes godt om Blut-, og da hun netop pas den Tid
trnsugte til en Pige, first-ekle lum hende km- tre
Dollars og 50 Ceots om Use-L Pru Hslvorson kik
i Førstuiugen een Dollar og fern og tyve Cents om
Ugen i Akdrag pag Sit Udlmg; men ekter nogle
»ng(«rs Porløb eftergav Ilulvurson ltekitbksløliet pna
sBlnas keintenaarige Pødselsdag
? Blau udkørte sit Arbejde godt og var sann-it
Ztighedsfuld paa alle 0mrtu1der, hvorkor lum ogsaa
lfmsdt Yndest lios alle i Familien. Hun titsnkte okte
Pan l)ora, men Runde ikke besøge heade, da lnm
jhavde forgletnt at kaa Adresse-n og ligeledes glemt
at give Dom sin.
5. Don hoc-got Blut-.
Mcu Dom kjk Blau opspurgt ug imskigte lusmlc
»ein Tut-Mag Estormjddug i November. llena var me
cht gan ved at So Dom og tclte kortrolig med ben
de; men Dorn var øjeusyulig besät-weh og samt-Um
kvilde ikke rigtig gut-. for bande. Blna lagde Mast-sie
;til den trykkksde stemniug has Dom og prøvede
Ums at upmuntm bende ved at kortælle om sig selv
sog Zins Omgivelsæn ·
! »Der et- laugt bedre for noge Piger het- i Ame
rika end i I)anmark," sngde lum. »Jeg hat« det godt
Iog keck en god Min, tilmed betrug-des jeg nupsten
jkke som Tjonestkkpjge hol-i Unget. l min Tauf-es
Ilion tin-Sees jeg altid sum høremle til Familien,
og her i Podtmesterens Hu- er det omtrent list-dem
Jog bsk wegen Pritid og ksn da gut-, hvorhen jeg
Pil; men det er ein-lästi, jeg Saat nd uden om Ak
tenen, og da er Artlmk (Postmesterons mldste søw
»Man altid med mig.«
»Es-ad sigots daf« spurgte Dom. Er du allere
de i Pærd med tt korlovo äigf"
»Nej vist ikke,« svnredo Elsa, »Don des er Io
Skik bot-i Amor-Hm, at on uns Pisa ikke gast- ud
alone-, ————— kam lodscges almjndoligvis at
on Esrkez do- ikko torskolligo Mit-nd, wen en og
stimme Person. Det ksldok M sc- — — —- ,,qt do
sur unumw« — — —
Akthur gilt med miß i Byon de to ist-etc Gav
se, eitel-at jes kam hoki Umst, os us syntss min
Mo og mjv Tom-, at det var bedsto kot- mis kua
It tølges med cea. Sc, sei-lode- er dot sagst til, st
Armut- ok blasen miu syst-copy os jos km godt
samt-o pas hun, It htm solv or III-d vsd den«
»Is» skytsoucs ,« mumlocko Dorn pas ou no
get haunende Munde-, ,,jeg er næsten bange, Blut-,
at du et- l)leven v()ksen kor- tidlig. Det, er en Velsig
nelse fra llrren og en Hjælp for dig j-tjmelig
Henseende, at du allerede 1111 i Rtskxxmlelsen ak seh-s
tenaarsalderen er næsten kuldt legetnljg udviklet,
men det kan let vorde dig til m snanx um du llikcs
er forsigtig. Du mangler Erkarjng og furstaar uns-p
pe at tage dig i Agt for Vertlens lumske og træske
Spil. — —- — —
Hvad taler du og Artlmr 01n, naar I gaar sam
men'l" v
»Mit-, du er nysgerrjg og vil gerne vide altinkc
Vor Tid til Samtale er ikke lang. I Regten aflkeggor
vi Besøg hos en eller anden Familie-, okte hos min
Onkel-V lnsorfm vj i Almjndelighed bryder op KH
ti. Paa lljemvejen gaar vi Som Regel en Tur omi
igennem Anlueget, og clcst er sag omttsent den enesteI
Leiligllech vi lim- til en kortrolig samt-Ue —- Jegi
er rigtig glad ved min Stilling og fnld af« Taknem-»
ligbed til dem allesammen.« !
,,’I’r01s du nu Blna, at din Moder, otn hun kun—;
de Se elfg, synes um, at du gaar med Arthuk, soml
du kalrlms det, og at du gaak til l)ans," ispukgtel
Dom.
« »Ja, hvokfok ikkel Hde galt gør jeg vel«l«
spukgte Blum baade mjn Tante og Pru Briksen
Synes, sit (l0t et- ,,all kight«.
»Ja. sna let-age- din Tante og din Prue stam- pas
det uomvendte stade og jkke selv hat- Guds Aand
til l-e(le1·, kan de heller- ikke retlede djg i aandeligj
Henseeti(lis, —- — »blln(le ere blindes Vejledeke,"
svaredes Dur-a. ;
Eli-u Hvakecle iklce, og Samtalen gik i Statt afi
sjg selv. Pigerne Sad stille og tavse en Stand vg»
Stil-rede from hvek for Sig. ;
»-Ieg maa Las-; thj jeg skal hjetn og var-te op
ved Tebotsdet i Aften,« sagde Dom-, idet hun reiste
sig og hød Dort M
»U. stakkels t'Igel·« udbrød Uora ved Sig selv
paa Vejen ltjem. ,,IInn er opvokset i Hjemmet, som
en Blomst ved Jesu Bryst under en tkoende Moder-s
kætslige Vejledning, men nu ledes hun ind pas Vor
dens brede Vej, livorved hnn bliver bedkaget for
den lierlige Arv, 0, kunde jeg bat-e gaa min Her
res Ækinde til honde meci Livets Ord og blivo et
Redskab i hans llaand til Preise for limite; —- —
men ak! det gar Saa daarligt kot- mig. — Ganslce
vist sag-de jeg hende Sandheden Og admtsede ben
de mod den karligo Vej, Som lum er ved at komme
ind paa, m(,-n fil( jeg dct nu ogsaa sagt paa den
rette Man-let fik jeg ilikt virkelig Sagt i den rette
Kicrligliedl Nej, det gjokde jeg vist ikkez thi Blna
blev titvs og intlesluttet, og llvad hjnslper san min
Tale, nam- jeg ikke kan vincle hendes Tillid.«
0m Aftenen after endt Dagsgerning, da Den-a
Som susdvanlig knælede i Bøn til Gud, fremlsak hun
Sæklig Blna for Naadens Trone og tiggede Herren
otn at føre hende tilbage til Prelsens Stier-.
; I Vinterens LØb gilt Dora flere Gange nd
Mond-is Eftermi(ldag, naar hun liade kri, kot- sit
besøge Blna, men traf hende aldrig ltjomme. Hun
san hende jklce san sjaelden ved Kirlcen, men der
var ingcn heiliglied til en lasngere og more fortro
lig samt-Ile. Desudenslagde Dom Mikka til, at Prn
Halvorson og hendes Weitre ikke alone Selv med
Plicl undgik bende, men var altid pan Vogt for at
akvnsrge et Møde imollem hende og Elna.
» Dorn opgav dog ilclce Raube-L Utrættelig verl
’l)l(-v hun mssd sine Foksjig pas at tkæffe Blna, hvil
liet ogscn lykkodes for hende en Dag i Juni Manne-d
okntrent et Am- ekter der-es kørste samtale ved
Skovfesten.
»Nu, hvokdan gaar riet san Blnnsp spnrgte
Dom. ,.21eg bar i lang Tid inderlig ønsket at kun
en Samtale med dig og hats desasrsag flere Gange
vessnst her for at besøge dsg, men stadig hakt det
Ubeld ikke at trække dig hienian
»Jo, Tak! jeg bar (l(kt nol( saa godt — er rasli
og vol tilfreds. Nin llgcsløn ek- nn fix-e Dollars, og
jog kan omtkcsnt klan- mig i det engelske Sprog
bvor sont holst," svarede Blut-.
»Har- dii hørt nokxcit hjemmekra i den sent-ro
Titl·l" spnrgte Dom videre.
»Ja, jeg linde Bkev d·or en Uges Tid siclen."
»llv0rds«n lim- de det i Hjemmetl"
»Ret godt,« svakede Elna.
»Du-usw din Mode- ilcko after sin Dattek i
Amerikst"
s- »,---1—— —-1. I:.1«. —-- du«-. -«--1 -4- L-« h
»OC, luth uud stut-, sur-u aus- spu, uq Jvd au.
dsst godt i sxuliver Heu-geende, og Sus- kan lum jo
sagtens undvæke mig og wire glad til," svarede
Elmt
»Du slnsiver vel jæmlig til handel«
»Ju, bver Manne-d; dot er et Mitte-, Som lum
tos It mis, ist-end jog reiste til Mord-IN
»Nein- dn ou skrivek til div Moder-, fort-Zeller
du lieude sag slting horovre krnl"
,,«Ieg Skkiver om det, jeg trot, der kaa interes
sere og glæde min Moder," svakede Blut-«
»nur du Un k. DIE fortalt div Moder-, at du er
bleven god til at dansel«
»Vi kalclok det ikke at dense, men at lege,«
Svnnsde Elna. ,,l?’0k Renten viltle jeg ans-e clet for
bamagtigt at indvio hondei sacdmme Ting aller i
acad-ans For-hold, som lnm alligevel slet ilcke kan
Scotto sig ind j."
,,Det or noli tunlich at der her til Lands ei
For-hold, som Follk hjemme l Danmark lkke godt
kan sætto sig incl i; men synden og Fristelseme,
sokii køror til syacl, san vel som det sandeljge Liv
ibltmdt Guds Børn ytkek sjg dog vist nok paa sam
me Munde l Dsnmaklk som her i Amor-ibid Man dar
or et Spørgsmaui. jeg hsr lsyst til at gøre dig, hvis
du vil sige mig sandbedeni san Honoeendo," sag
do Dort.
»Solvtølgolis vil zog sico äig sandbedem om
det ei- en sag, jeg lmk Kendskab til," two-rede Blin
,.Bø«j(-r du klim- Knæ og bedor til Guel, at hu
vjl bei-km- dig, korjnden du gaar til Bisse stimmen
ilcomstkstx livor I legek og dansers
i ,.Ncs«j — —— det gis-r Jeg just ikke" — —- løcl
Mal-et .«.Be(l(-r du (l«-i. indesn du gam- til Sucht-jene
listen-e i Kirkenl"
Elna svarede ilkke.
»Hm- du da aldeles bolclt op med at bede, si
clen clu kom til Amerika, Saa hat- detme Rejse rig
tignok kostet dig meget, ja, altkor weg-et. Men vi
to vil liede tilsammen," sagde Dom og bøjecle sioe
Knæ
IIun bacl en indeklig Bøn for sig selv og tot
Elna, der ligeledes knælede ved en stol; men cis
Dora opforclrede hende til selv at bede, svarede but
ikke, men reiste sig et Øjeblik ekter op og gav sig
til at blado i en Bog. — — ——-- —- — —
Flkter en stunds Tavsliecl begyndte Elna at vise
Dora sing kine Dragter og omtalte mlføklig cle kost
bare-. Give-is som hendcss Onkel og Tante havde kor—
Erst hande.
, ,,.la," svarecle Dota, »du lmr mange five-, livi—
de K»j01(-I·, men jeg er bange kor, at dit Hjerte ei
sort.
Dette Orcl borede sig som en Pil ind i Bluts-s
Hjertez lnm Zank tilbage paa stolea og brast i
Graml Pni Eriksen, der i det stimme gik forbi Dy
ren og hørte Elim- grmde, kom karende ind pas vie
relspt og spurgte, hvad der vari Vejes.
,,Aa, hun Sigm-, at mit Hjekte er sort,« svareklc
Isan hulkenclo.
»Br- l)eres Navn Doral er det Dem, der tjenek
hos Fru steen«l" spurgte Pruen henvendt til Dom.
»Ja,« svarede denne.
»Ja, saa kender jeg lidt til Dem," sagde Ernen.
de er altsaa selv en ak disse sorte dømmesyge In
dremissionsfollc, der helst ikke vil bestille endet
end løbe omkring og forvirre Folk ved dere
nbarmhjertige Domme; men jeg vil nu een Gang
kot- alle sige Dem, at De ikke skal got-e Dem Ulejs
liglnsd med at aflægge klere Besøg i mit Bus. — —
Værsg()’, sagde Ernen, idet hun aabnede Deren.
Dora smuttede ud uden at Sige et Ord og gilt
stille ned ad Trappenz men da lum var kommen
udenf0k, ilede hnn hjem paa sit Værelse, livor lmn
kastede sig paa Knie og bad otn Naade for sie og
Elna sactslig tryglede hnn om, at Besøget hos Ban
maatte blive denne til Velsignelse og ikke til Hin
dring.
Bkterat Frn Bkiksen nojere havde udspmgt
Elna om Indholdet at« Pigernes Samtale, sandte linn
Bad efter Frn Halvoraon og forelagde hende sa
gen.
»Ja, jeg hat klere Gange advaret mine Pigek
lmod at have nogst mkd Dora at Spre," svarede Pra·
ilialvorsons « og xi har alle korsøgt at holde Eins
bot-te tta lien(le, men vi kunde jo ilclce akvasrge, It
hun besogte Elna her-i Deres Aus. Men i mit Eiern
faar lnm ikke Lov til at komme og aflxegge Beses,
thi jeg hat- forlasngst opdaget, at hun er usund i
Troen og tingeagter hele vor kirltelige 0rdnins.
JIInn er en af den slags for hvem alt ligger Staat
igraat km Morgen og indtil AftenZ
»Um lnsorfok bar du dog aldrig sagt et Okd til
tnig om den Sag, at jeg knnde have vasret paa Vogt
og beskyttet Blna,« sagde Pru Briksen i en half
bebrejdende Tone.
Efter en lakngere Raadslagning sendte de to
Pruek Bad efter Pru Steen, som lien paa Aktenen
indfandt sig hos Prn Bkiksen
Fku Steen blev for-It spnrgt oIn, hvorledes lnm
var tilfreds med Dorn-, livortil hun svarede »all
right« Prn Ilali orson fortalte da ad en 0mvej, et
Doras Rvgt(r nok ikke var de bedste, og at hun af
den Grund sknlde vasre rejst bort kra Piedrelandrt
,,lthek Rygter kan man ikke rette sig," svares
de Frn Steen. ,,2Jeg er godt tilkkeds med l’igen, os
det er mig nol(."
»Ja, men — hnn lider nok til Tider en Del et
en hemmelig l(’amiliesygdom," køjede Pm Halt-or
son korklarende til.
»in-ad innn det skulde vitkre jor en Hyguoms
stnrgtp IVm Stcem »ng hat- intet mit-rket til sligt.
siden hun kom i lluset hos mig.«
»Nej, det mærkes heller ikke altjd ansan ljge
stkaks, og Sygdommen ytrer sig heller ikke ans ho
a11p, som ers hef:k«ngt med den. Det er vemljg ev
Gren of sin(lsygcs," faldt Fru Briksen ind.
»siudsyge!" udbrød Pru Steen ganske kor
skrækket, »sa- vil jeg ikke have hevde i Huset. kle
erindrer alt for vel den Tid, da mjn Mands søs
stets gik km Forstanden. Vort klu- lignede des-.
Gang en Galeanstalt mssre end et Parodie-hij
—- — ,,Men hvorak ved De nu, at Don et- sagt-ebe
;sk denne skrækkeljgc sysdomsp
i »Aus var hori Bitormiddsgs kot- st tsle med
min Tjenestepige Elna," korklarede Pku Briktst
»Die talte kørst en Tiä om Vind og Weit-, hvoqutor
Dom kørte Samtalen ind pas det religiøse Gan-wis
men da Ema, som rimmeljgt var, ikko kundo ein
bende Rot i alt, udbrød Dom i en dømmevdo Tons
og setng Blnal du bar Sau-Its vist on sinnig hvis
Kj01e, men dit Hjorte er sort Blna blov bange os
begyndte at Ihrige, da hun m Dom Mut-, dot- ly
sto at von-id. «
»Ja, jeg Inn- j lustiger-e Tid korsiiss It holde
bot-de bokte tm mino Døtro, ok dot- ok change m
dro i vor Menighed, som holst vil mais-u dense
oktorsom de jo nok tot-stach It dot- or nogst solt
fat meä honde," tøjeäc Pisa Kslvorson til
,,Det er dog under-lieh at jeg iklto kør hat- susp
ket nosot dertil ivdvendte M staat-.
(IWUOI.) l
i