Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 21, 1911, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    A
— -«-.
Yöndsperjguåjxyd
En Optantsog
If en egen Art fvæver ifølge
-Flensb. Av.« for Tidcn 1 Ihrr-»
M· Meers Kaptajn Fisher ogBa.ik-I
Ieftyrer Møllek først er blevne udE
Iiste og derpaa af de preussriteTom
Pole er anerkcndte sum preusjijke
Und-ersannen yuoreftet man trods
cjjefteretskendelfen vil formene dem
Mgerrcttighedernh har deute Sag
Myndt paa et ander Punkt.
Det dreier jig om Købmand og
Landmmid Mel-s T. Bocke i Star
Iæt Han Man gjaldt) for Optant,
is en Naturalisationsbegæring, juxn
san indjendte for nogle Aar fidcn,
Uw affiaaet J Virkeligheden her
Jan ikke udfsrt Optionen Derfoc
stillede Dr. Thomfen for nogen
Tid jiden Forflag om at optage ham
paa Vælgerliftem og dette stete den
4. Februar imod Kommuneforftons
deren og og hans Stedfortrædcrs
Stemmen
Kommuneforstander Beyer pro
testerede, naturligvis nden Benwns
digelfe fra Kommuneraadet, htt
imod has Kredsudvalget. Sau holdt
Kommuneraadet Mode igen, og
man gav da den konstituerede Ztcds
fortrwder for Kommuneforstandes
ren, Bankdirektor Erichsem det
Hvew at indgive en Moderklæring
til Kredsudvalget Den Haar nd
paa, at Borre rigtignok lhatt opteri-t,
Iwn aldrig hat været i Kongeriget,
Zwrfor der icke foreligger en gyls
dig Option.
To Udvipuiager.
Tet haderöleoske katyikniskqsxs
Ilad meddeler, at to danfce Ruder
jaatter i Skærbæk, swmmis Mor
hn Mortensen fra Stive og Far
setsvend Simon Ørberg fra Ross
leo er dienen udvist nced tre Tage-J
Frist. Som Grund nævner BladetH
It de to unge Mcend hat delthchti
i en Dilettantforeftilting med paa
fjlgende Bal, fom den 5. Marts
sfholdtes i Aablings Hotel i Elfter
Dek.
En uy Udvisuing
Fru Overlæge Otteseii
"I(abenraa, Z. April. Fra Rod
ding bringet »Hjemdal« Meddelel
ie om en opsigtsvækkende Udvisi
sing. Fru Overlcege Ottejen fra
vaborg Zanatorium holdt i
Oaar ved et privat Mode i Rad
ding et hygiejuisk Z««redrag, da en
senden-m traadt ink- og ioklangte
It tale med Foredragsholdersken
Jndbnderne gjorde opmærksoti1
paa, at Det var et Privat Mode, Dom
Jan ikke haode Abgang til; men
sendarmen ertlærede, at han hav
de iin Ecker Han ooerrakte derpaa
Fru Ottesen en lldvisningsordre,
Inderfkrevet af letsforftander von
Ins-sow. Fruen fkulde strats for
lade det preussiisfe Etatscmraadu
sg Udvisningen truede med Straf,
serfom hun uendte tilbage. Eom
Mndelie anførtes, at hun Vatr
folden til Bespæn
Fru Ottefen gjorde Gndarmen
Wksom paa, at hun ikke i mind· .
It Rande haode berørt offentlige -:
elle- politiske Forhold i sit »me
dkag. Men der var intet herved at I
we.
—
Fruen tog bevæget Afsked med
Forfamlingenz Udenfor havde Gen
dakmen taget Opftilling for at paa
5e, at den Udvifte, reiste den rigtige
Vej nordpaa.
En af de bjemliisen
Nogle Timer efter, at .-)venftaa
ende var indløbet, bragte et Ritzaui
Telegram folgende Efterretning fka
Aabenram
Arbejdsmcmd Mads Thomer Eg
holm af Br-ns, der af de preussis
ske Myndighedek var bleven er
klæret hjemløs, idet han er Søn af
Hen efter 1864 til Nordslesvig ind
Ivandret dansk Underfaat og ikke er
ibleven optaget i preussisk Unber
sfaatsforhold havde faaet Opfots
dring til at forlade Landet indcn
den 1. April.
Hatt sendte derefter Fredag den
lSU. Marts et Telegram til Rege
sringsprcejidenten i Elesvig, hvori
Ihan erklærede, at shan var villig til
lot udvandke til det Land, hvor
han horte hjemme, hvis Regeringss
præsidenten vilde angive hom, hvils
ket Land det var.
Den 3. April modtog han i Fl.
»Hietndal« Ordre til inden Aften
Kl. 6 at oære udenfor preussisk
Statsomraadr. Hvis dette ikke ske
te, vilde han blive idtmt Looens
.største Bodesttaf, 150 Mark eller
H Dages Arrest.
Zamtidig lod Negeringsipræsis
deuten ham fvare gennem Landraai
den, at Mangel af Undersaatsfor
hold ikke var en Hindking for Ub
Yvisningsordrens Fuldbyrdelfr.
I Mads Egholm reiste saa til Ri
»be og har dekved efterkommet Udi
oisningisordrem og Baden bottfals
der, men vender derefter tilbage og
vil saa blive tiltalt for ulovlig Til
bageoeuden, for at Sagen kan kom
me for de ordinære Domstolc.
Den -8. April·udviftes to hauste
Tieneftcpiget, der var faldet Amts
forstanderen i dedinq »ti! Be
fvær«. Det var Eftrid Haner Hat-»
Tkov fra Rude, Tom tjente has GmtsJ
Martin Statt i Vrendstrup. og Ka
ren Jugeb. Sørenseu fra Aarby,
der tjente hos Guid. Jakob Helft i
Brendstrup. (
,,-Schlesm. Grenzpoft« sorklaker,«;
at Grunden til Udvisningerne er«
den, at de to Piger hat »deltaget
i et Leim-IS' sskal rimeligvis
være overoæret en Oplcesning) i en
felfkabelig Forening.
Den hjemctse qus Egholm
oendte den L April tilbage til SM
derjylland fra Ribe og medbragte
et Bevis fra det danske Jndenrigss
ministerium, ifqlge hvilket yan ikke
var danfk Underfaat.
Han meldte sig til Amtsforstans
deren: denne udtalte, at da han
teudte Egholm socn en ordentlig
Mand, var der ingen Grund til at
anholde hom, og han fik derfor
Loh til at gaa ihjem til fin Fomilie
Politiet estersøgte i Mund-»Is
hos Egholms Soigermodcr Egholms
Sustru og hendes 1-2 Aars gen-le
Bam, der ligeledes jkulde have uæs
ret udvift, men man sandte dem
ifke der. l
Bladkammentaret. .,Flensborg
Ylvis«: »Da preussiske Myndiglpes
Der gaar itke gerne tilbagc. Naar
Je first har faaet begyndt paa no
1et, skal det genuemfskes, selv om
Zagen tager en Retning, faa man
kulde synes. de vist gerne vilde ven- «
se om. J den Forftand er de »Frau
kridtsmcend«.
,
Man hat haft mange Eksempler
herpaa, og der kommer bestandig
We, tbi ogsaa det er en Egenfkab
hos Preuss-Ema at de lærek aldrig
unget. Tet sidfte er Historien med
Lagerist Mads Egholm i Ast-ins
Den har med Rette vakt pinlig
Opfigt viden om. Enjsaa meningss
løs Forfølgelse mod en Mand, der
inkst hat forbrudt nd over det at
leve i det Land, hvor han er født,
kan vel kun twnkes i Preuser.
Det pilde have været forstaaes
ligt. om Myndigshcderne i sidfte
Øjeblik havde betænkt sig paa at
hvirvle mere Støv op i denne Sag,
der sætter dem i alt andet end
-smukt Lys. Men man var nu gaaet
for vidt. Efter at felve Regeringss
prassidenten havde trget med Udviss
Hning, montte det sidfte Skcidt ta
Iges.«
»Dannevirke«: »Die hjemløses
Stilling under preussifk Styrelse
csr Meinst Enart gaar det ud over
denno, fnart over bin of de nlykkelige
Mcnnefker, der. uden at de felv er
Skyld i det, lever under de meft
utrygge Forhold, en Bot-get i vor
»oplm·te og fremskredne Tid kan fri
ste . .
, Te hjemløfe kan flyttes hid og
Wid, udcsn at der er nogen Stat,
om vil befkntte dem eller tcme fiq
sQ
Hi Nu kunde man vel qaa ud fro,
iat det var en Selvfølqe, at det Rige,
i lwilket de er født, vilde yde dem
Befkyttelle og lade dem leve i Fred
og No i den-s Hiemftavn
Tet got Preussen imidlettid jkle.
De nordflesvigske Mnndigheders
Færd onst-for Eli-re of de yjemløfe
bar so tidt nok næret omtalt. Mgft
belcndt er don Sagen mod denl
biemløfe i Vrsns.« »
Fru Ottesens lidvisning. Einer
bund »Kr. Tqbl.« erfaretz paatasns
kek Fku Ottefen at indgive en Kla
ge til lldenrigsministeriet over yens
des Udnisning fra Sinderfylland
for deriaennem at faa Aakfagen til
den ovlyst.
Ved et start findetfydsi Ungdsmss
ftævuk den W. ds. i Sonderborg
udtalte Journalist Andr. Grau bl.
a. til de 700 Disltageret
Im nil qng opmwrkfom paa en
Ret, vi har, men sont efter min Me
ninq ikke er tilftmskkelig udnyttet.
Tot » en Net, Tom ikke sit-under Tia
paa Looparagmffer. Det er Netten
til at vasre i dette Land, i vott
Land. Der er andre, der mener, at
det er der-es Land. Men vi staat
her Tom de, der var her. Vi eier
Minder-ne De andre har erobret
Landet: men det bar ikke sont-me
Værdi for den som for os (sI-k!).
De fremmede Harz at de bar ksbt
Landet med deer Fædkes Blut-.
Men vore chdre bar oft-et dere
Vlod for at bevare Landet, ikkes for
at købe det.
Vi unae er født under Frem-·
nusdherrodømmetl Tet Ord man iks
ke- aerne figes. Men de, fom ikke
fsler del-. er ikke vasrdiqe til at«
bærcs Navn as dansk Unadom
Gord. Slægt efter Slægt skal føle
det fom et Aug, at Grcknsen blev
fat ved Kongeaaen
J den sidste Tid hat man kaa
tysk Side) haanet det danske Falk.
Det hak man ingen Ret til, felv
Im dct nn synes at befinde sig i en «
Nedgangspekiode Var det end ti
Fold flettere, vilde vi dog høke
samtnen med det·
—
OOPSUIIAGSN spika
OARANTI FOR KVALITET 00 RENAZU
ACEN leJPF et tilbetedt If den Mut-, gam1e, esse. M Its
Istlslke Blaue-hab til hvillte slma und-one Ingrsdienser et til-at, som er natur-list
shndingstockek til Bladtobak og absolut kene Awscksuakten snusmali spro
eusen Wboldet Tebel-Lenz Loch Bgsaskahet, og alle de bitte stotket og M
M ände- i usng Blatton hattqu
cOPBNUACZN ZNUW DR DEN BEDSM BMDE TIL ZW M
MUSNINC - « «
Waisen-Ulyss
-.M YOU
Inior P.A. Rosenbetg.
(Fortiat fra Side 3.)
II.
Entcn man unser Kriftendommen
for Sandhed euer knn for et hi
storisk Fænomen —- den betyder en
afgsrende Vending i Opfattelsen af»
Mennefket felv og af Livet. Tet We»
cr, at Zptiden mellem Aand og
Natur indrømmessz Bande Gkækere
ngNordlmer nie-nun det natuklige var
ji fig selv godt. Selv Sokrates sag
de: Tot onde er kun Uoidenhed
-Men for Kristendommen er Synden
let afgørende Brud med Harmonie-m
sderfor kan vi ikke finde nogen har
Lmonifk Forklaring paa Tilværelfen.
»Mennefket er et faldent Væfem
Brnddet kan ikke lex-ges ad natur-»
Ilig Vef
Middclaldctens Tnalisme
understreger dette; og Livets hsjefte
Opgave bliver at udrydde det na
;turligeMc-nneskeliv. De Qtd i Strifs
»ten, man fæfter sig ded, er saadans
net »Jld er jeg kommen at kalte
paa Jorden« ag: »Tet gabe, som
lieg Vil, det got jeg ikke.« Middels
’alderens Askeie werfen at der has
Jesus ogsaa er ftor siærligbed til
»det mennefkelige; hans Mirakler vil
ikke blot bevidne hans Guddommes"
Rahel-, inen ogsaa lindre Smerte
oq stille Sorg. Dette Meintest-Zog
Livsanifnelien blev livsfiendfk. Naar
Munkene nennem deres KulturarU
beide kam til at tjene Livet, var det
ofteft uden ret at vide det. Arbei
det var knn Øvelfe for deres egcn’
Personlighed: for at undgaa blot
Skæret of, at der kunde være andetT
Maal Imsd det, nlnntede de nogle;
toms Knospe i Ørkenen og vandedei
dem. ——- Her bar det iemitiike mødt
det ariite on overvasldet dette. For»
Llrierne er Guder og Menneiker væsl
ientlig »t: Guderne er en Slaqsi
Miete Linkmasndx og nd herfra er
en etiik Tom over Menneikets Fejl
fo unmlig Førft da det femitiike
Gerte-Symbol (Gud er Herren, der
fordre-r Lydig-hed) msdrr det ariike
Inder-Symbol, blivet Ansvaksfølels
sen til. Forelsbig overbetones imids
lertid Spliden mellem det, som
Guds er, og det, som Mcnneilets er·
Neuaisfsueen
nil bringe Harmoni til Veje, dog
nden at bryde med Kristendommen
At opfatte Renaisfancen som Hedens
ikab er sorlert; kun enkelte Var Hed
ninger: man akbeider paa Kirkens
Grund og stiller jin Kunst i Kir
kens Tjenefte Dog er det, man vil:
befri sig for Aaget, finde Bei til
bage til det naturlige menneskelige
fe, om ikke det hat fin Vasrdi i
Guds Øjne· Fast med
Erfqriugsvideufkaben ·
brydek den nye Tid stein. Tyge
Vkalie er den geniale Mand, der
førft gætter, livad stagtighed vil
iige, og forstaar, at man flal maale
og beregne. As videnikabelige Grun
de maa han der-for afvise Eopernis
cug' aandrige Digtning —- fom
Keule-r faa bevifer paa Grundlag
af Tvge Brahes Jagttagelfer. Med
Paavisningen af Rummets Uendes
lighed er en Revalutionering af hele
Opfattelsen af Menneflets Stilling
i Verden indledet. Den fsrste, sum
forsjgte at bygge et egentlkgt fri
tænkerisk System, faa konfecvent
aennemtænkt, at ingen senere Tid
Var ovitillet noget dristigere, er j
Thomas Idol-bec- (s. l-'«HH)»
Don afoifer det uendeque som
nogct, der itke kommt-r ost- oed: det
isctdcliqr, det legentlige, blirer Filu
5oficng rgentlige Ommnde. Oet uens
delige Epil of Ftkæftcr san samtnen
fattes i Loven om Nat-sag oq Virt
ning. Filosofien ital kun « — og kan
kun --— bringe Nytte og Bologna
Dei gode ek: at bevare Lin-et Tor
er tun oet absolut Onde: Dsdm
Det, vi attraar, er godt; det, vi
afskyr, onsdt. J en saadan Werden
hvor hver følger sin Syst, maa der
være en umaadelig Uko; ja, vol,
Livet er en Kamp of alle mod alle.
For at for-hindre Kot-O hat man da
valgt en Hersker — han er over
Lovene: hans Billie er det godet
Religion er: det, iom han erkendek
soc-Religion fog dener maaske tun
foreljbig nsdvendig). Overtw et da:
Tro pag alt, som Staten ikke bar
anerkend1. Men: Minoriteten faar
faa ingen Ret! Og hvis den nu bü
ver Majoritct —-—- eller blot i Øjes
blikket den ftækkeste —- og ftytter
Herfkerenk Ju- faa blinkt Overtros
en til Tro! Nie-rasen vender fis
uafbrudt imod Hobbes, hvilket just
er Tegn paa, at han gaar grundigt
til Vaser Skal vi tro paa et For
nuftgtundlag, da maa vi tage Sta
tens Religion, den foreliggendeHoh
bes blivek en farlig Mand, for hans
Efterfslgeres Skyld. Hans System
forfladiges af "
Fraufkmasadcnr.
Godt og ondt bliver et rent Emai
ejnifk Spørgsmaal: godt ek, hvadl
der er sundt for Lege-net; derom
kan man skckndcs. Tet blkver som:
med Negechøvdingen, til hoc-m Missj
sionærm sagde, at han"nmatte itke
rede sine Konst; der-over blev Gut-»
med, det var ikke godt· Rechten jvai
rede, at det var jo muligt, Gud ikke
kunde lidc det, men hvis Massa si-;
ger, dct ikkcs er godt, da er det, for-»
di MosTA ikke hat prøvet det. for»
det er ;1odt!« —- En flog Egoisms
blisncr dot fidste Resultat, oa paa det
Grundlag kan ingen Moral reier
mindft on SamfundsmomL Som
Carlyle sagde det til Stuart Mill i
den.,,Opgave«, han gav hom: »Si
mst en Werden af Slyugler -— It
Paavise, hvorledes Dyden refulteker
of deres forenede Bestræbelser«. «
Gallift er desuden
Descsrtes’
Korb-M chssonncmentets Filosofi. et
«fritcrnkerisk«, ikke ateistisk, ikke en
Gmm antikrifteliat Forstw- blot:
Lad·os se, hvad vi can naa ad Tan
kens Vej. Vi maa ikke gaa ud fra
Sand-heben som noget, der er for
udsatt heller ikke fm Erfaringen —
den kundc bedragex vi maa wivle
om alt. Udgangspunktet er denne
min TvivL Jeg winket-, altsaa: jeg
Mute-U altsam jeg er til; det kan
ikke botvivlesx thi idet jeg betrivler
det, bekrckftcr jeg det. —- Tsen an
den Vej til Erkendelfc er det Fak
tum, at jeg hat Tanken om det
uendelige: det findes ier i Omveks
denen: derfra hat jeg saa ikke faaet
den Taute.
Kritterinser.
Til Japanmiöfionen.
0 0
Ell Horn, Ja» Pastor L. A. Laut-sen og Husiku til en Kirle 5.00
J
Zarmingtom Wiss-» Mrs. Hans Peterien .............. ..00
Tollen, N. Dak» Mr. Wibecl til en Kirke .............. 5.00
Zpencer, Ja» Bethanie ev.-lutl). Sondagsslole .......... 5·00
Logom Liebt-, Logan d. e. l. Mah. s5, Jngeborg Johan
sen Pl, Daniel dialftø 82 .......................... 8.00
Audubom Ja» Hans Peteksen . .................... 1.00
Trufant, Mich., Mrs. Christian Nielsen ................ 1.00
Ellendale,Mi1m. C. Camp og Huftru ................ 1.00
Tilsammcn. . . .:4;-;11W.40
Til Jndkemisfionew
Zsr kommt se Ku. Nr. 15 ........................ 8235202
Lugan, Nebr., til Nebr. Kredsmiss ................... 5.00
Audubon, Ja., Hans Petcrien . . .................... Los
Tilfammen....82358·02
Tit Judianermislionen
For kvjtteret, se sibl Nr. 15 ........................ 31063.p7
Logan, Nebr» Logan d. e. l. Mth .................... 5.00
Elle-Male Minn» C. Camv og. Huftru ................ 1.00
Zarminqtom Wis» Mr-:-. Hans Petekien ............. Lin
Tilsammen. . . .81071.97
Tit Mormonmisstonen.
stk kviktekkt, sem»1,s)2k» Hsk 637191
Ellendgle, Minn» Mr. og MrsA E. Cantp .............. l.00
Lugan, Nebr» Logen d. e. l. Mgh .................... 2.68
Tilsammen. . . .s MLM
Jubilæumsgave.
Fsk kvitterct, se Abl. Nr. 15 ...................... III 887.00
Audubom Ja» Miss Elise K. Petersen ................ 500
Edmore, Mich., Vor Fretfers Mg«h.: K. Christensen, Ehr.
Jstgrnsen hver st; P. J. Petersem Mrs. H. P. Jeniem
Olaf Johansen hver 82; Peter Jensen ssx Mrs. Jst-gen
Nieter 50c . . . · .............................. 11.50
Mchide, Mich» Salems Mgsh., H. C. Hausen .......... Um
Trufant, Mich» St. Thomas Mark A. P. Jenseit, Chr.
Nielfen hver Slux Misss Emma Zorenscsn sitt ........ 23190
Lenden Colo» H. J. Knudfcn ...................... 2.00
Tilsammen. . .·.s 92950
Rettelse.
J Kbi. Nr. 1—1, Trnfant, Mich., er kvitteret M. G. P. Johni
sen 8100, skal vom-: Geo. P. Jok)ns·on, Greennille, Mich.
Blatt Nebr. d. H. April 1911.
« Otto Haufen,
Kost for »T. fore. d. ev.-l. Kikke i Am.«
Nettelfer.
Council Waffe-, Ja» Vor Frelsers Menighed:
J. A. Brenich stal merk-: T. A. »Da-wich John Oluf Band
skal være: John Gebund Oluf Bondo, o.f.v. Christ L. Ehriftenscn
skal verke: Charles J. Cbciftctism, Anna anvick, Jnga Brom
vick skal verre: Breivict. Anna Poulsen ital verre: Anina Pont
fen, Emile Nielsen ital svwre: Entflie Nielfen
G —-— 1 1A»— «
Et Udvalg af vore Bøgetx o. s. v.
Husbibeh Vælskbind . ............................... 8135
HusbibeL Læderbind, med Guldinit .................... 2.W
LommebibeL Chr-grin, med Guldsnit .................... Um
Lommebibel, Indiana-in Overfaldsbind ................ 2.5»
Ny Testamente, MellemstiL rsdt Snit .................. .25
Ny Teitamente, nyf Format (langt oq fma1t) ............ .60
Sangeren med Roder, fint Lasderbjnd og Guldfnit ....... 2.0()
Sangeren uden Roder, fort bøjeligt Leder .............. .60
Jstaels Sange, l. og 2· Del i eet Bind ................ .85
Bielefeldts Melodier til den ny Salmebog ............... 2.40
sichenfeldtsdarriens ill. Kirkehistotie .................... 6.50
Vilh. Becks Erindringer .............................. I.00
Msdfens Husaudagtsbog . ............................. '
Bibelordbog af K· G» —- nq Udg. s— i blsdr sind ........ 1.65
Hat-old Jenfem Stormænd ............................ .50
Luthers refokraatoriste Strifter, Omilag .......... säc, iudi 1.50
Nennestets Hier-Les Speil ............................ .20
Seks Fortklliugek for Bskn ............................ .25
Sorte-Museu- for Osndagsllolen ........................ 1.00
Same-I Tieren- . . ........ . .......................... 1.00
Ly- pos Beim, Kette Træk for Stnwfkolm ............ 1.00
Usthicfens 100 Fortctlliuger .......................... .50
Abdys Knap . ...................................... As
Ved skiftende Velysning, ill. Gaveboq .................... .40
Oamämih ill. Gabel-es for mindre Hirn ................ Es
Immer til mig, Bibelfke Billeder met Mr .............. .1.0
12 Brepkott mel- danske Griftfprog, asst ................. sc
12 Do. med eng-Mo Striftspros, asst ................. . .. . ss
12 Brot-Dort med Samstmdets Okoler og Forli-this ...... Bd
12 forstelliqe stevkort fom Pava .................. As
DAN. bunt PUBUSMNC MADE slslr. Nebr.