..panslaeren".
« islvuqentlls Nyhedgs og Oplysi
ningsblad for det danka Falk
l A m e r ik q,
ndsum al
DANHH LUTlL PUBL. AOUSB.
slalr. Rest-.
«Dtmstmn« upgaat but Tit-pag og Ftedag
« Ple It. Zugang.
VOFUemde Clem- Il.50. Udlnndet IDJO
« Bladet mal-s l Fest-sind
Maing, Betaling, Adressefomndriug og
endet angaaende Bladet adresletest
DANIRH LUTll. PUBL. Holllev
Blatt, Relik.
Redaktsn s. M. Andersem
Ille Bkdrng Osl »Dansteren«s anhold:
sshandlinger, »..)rkelponbancer og strikte
If enhvek Ist, bedes ndregsetet:
I. M. Andersen, Blatt, Rest.
Enkel-ed at Blsssik Positptsice as second
als-s matten
Advent-ins Rat-as made known upon
svpllcation.
J Tllfclde as Utegelmæssighedek veb
Robtqgelsen hohes man kluge til det stedlige
Veso-lau Skulve der ikte hielt-« bebst
nma heuoenve sig til ,,Danikeren«s
tout-r.
—
Naar Ist-lerne heut-endet sig til Felt, der
coektereri Bladet,enten w- at til-e hos dem
ellet for sc faa Oplysning om det even-rede,
liebes De altid »amte« at De lau Unwisse
ntentet i dem Mal-. Dei vil vers til gen
sidls Nym.
j
J det britiske Museum hat E.
Tisserand iflg. »Flk’bl.« nylig fun
det et syrifk Haandskrift af Profe
ten Esaias. Skriftet bestaar af 54
paiimpressede Akk, dateret 20. Ok
tober 459 til 19. Oktober 460 e.
Kr. Tette er det celdfte bibelske
Manuskript, vor Tid ken-der.
Den engelske Konge forelagde for
leden ved Lord Ehesterfield Parla
mentets Ovethus et Budfkab, hoori
shan udtaler, at han i Tillid til Par
lmnentets Klogskccb Influe- at hans
Prærogativ med Hensyn til Udnævs
nelse as Ovevhusmedlemmer ikke
stal stille sig hindrende i Veer for
Parlamentets Ovewejelsek angaas
ende en Reform af Overhuset.
Pastor P. L. C. Haufen holdt
iflg. »Men« sin Afskädspkædiken i
Anfkar Kikke i Sau Francisco P a a
skedag. Vladet udtalek sig i det
ihele taget rasende om Past. Hansens
grundlæggendc Kirkcsarbejde og
bang udholdende Virkfomhed under«
de vanfkelige Kaar sog trange Ti
der, som særlig var en Ftlge af
Jordskælvet og Branden for 5 Aar
siden Past. Hausen flytter til Min
der Nein-» hvorfra han hat modta·
get Kalb.
Den bekendte Leder af Ftelfess
bieten, General Booth, hor gjort
en Rund-reife i Holland, Schweitz
og Italien, fra hvilfen han for kort
Tid fiden er vendt tilbage. Generos
len skal særlig være tilfreds med
sin Tut i Italien, idet han mener,
' at der er udmærkede Betingelser
for Hætens Arbejde. Han hat faaet
det Jndtryk, at der hos de bosidden-»
de Klasset i de omtalte Lande er’
langt ftætkere Ønske end tidligere
om at gjre noget for at hiælpe de
ntdlidende
.-..—..-.——-.—— I
Angaaende Foreninqsznkbejch
iblandt de norske Luthemncre 5fri-’
ver Dr. Stub bl. a·: »Det, fom
staat i Vejen for det kirkelige Enigs
hedsarbejde blandt os, er efter mjn
Overbevisning den gamle Fanatiss
me. Saa længe den faar made,
s synes alt at hære forgæves. Maatte
en anden Rand Komme til Roret
i Den forenede Küste-« —- ,,Luth«
ten nok me enjg med Dr· Stab
i, at Famtisme hindrer Embedss
leerne, men ikke i at Wall-»
fere Inmittwa i Den forenedJ
H M og give Den norske SynodeI
es »denn bill of healthk
.« intiktekus i England tm up
nrseidec et Progtam for en færlig
Wär-Este i Anledninq af
den forestaaende Konsistoan. Der
M dlbe fanget bestellt-e Salt-ter
sfitkst Griftossnit fra det qamle
Momente otn Salomonis Udnævs
Helle til Kunst og tilliqe udvalgte
siedet fea set nye Momente
Wim- stat san uuve mei
sf W—
M Inst s s. stehe-,
Lder er Sekretær for »den nationa
Ile Frikirkes Raud,« hat Henstiilet,
;at Frikikkens Mænd slutter fig til
lGudstjeueften i Ztatskirken, hour
de bliver indbudt dertiL Hvor dette
ikke ster. holder Frikirkcsrne bete-J
cgen Gudstjenefte .
, Botgetktigen i Mexico.
For Tiden er det Vor Navo mvd
Syd, der fremfnr noget andet Land
drager ten cisviliferede Werden-Z Op
mækkfomhed ben paa fig.
At der er Borgerkrig og gutes
Revolutionsforføg er al-nindeljg
kendt, ligcfaa at der talests um Frist-.
Men Jlarfaqen til Krigen og Uds
figterne til Fred eller til zirigens
Fortsættelse er ikte saa almindelig
kendte.
Mexico er et Land, der mcd Hen
syn til kristelig Civilijation bar
staaet bg staat langt tilbsge for
flere af de Lande, set knumek i
Bertting med.
Men det hat dog ikke kunnet und
gaa Omverdenens Jndflydelsez
Mexicanerne et fom mange andre
Folk ved et wegne.
Dei er ved at gnlde Sonnen of
Øjnene, og det fkal ikke undre os,
om nærværende Konflikt vil vise
fig at være Forbud paa en ny Tag
for Maler-.
Det mome alnnnoeugt at
upartifke Bewies-reich at Præsident
Dies er en ualmindelig evnerig og
dygttg Regent, der hat gjort nieset
for sit Land og hævet det til An
Ieelse.
Men ligesaa almindelig betrag
tes han fom en Defpot, der ktret
med fttamme Tsjler og tager paa
Forholdene med Jernhaand.
»wa af Renten-« fktiver f.
Ets. med Henblit paa Disz: »En
viis og velmenende Despotisme kan
vcrw en af de bedste menneskelsge
Regeringsformer.«
Men ved Siden deraf gut Tidss
Ikriftet opmækkfomt paa, at det
vanskeligste ved en Iaadan despolist
Regering er, at den Ille kan fort
Iætte fig, da det ikke staat i Jason-.
tens Magt at skabe Iin Eitermand.I
; Og dersoni Tefpoten Iaa b1i1·er«
lTytan —- hvad jo ikke Iaa Ijælden
Ihsr hændt — Iaa er Despotismru
Iikte længeke en god Rogering.
Og Ielv Tiaz er ikke lustigen-,
hvad han hat væretx ban blioek Ior
gammel (ovek 80 AarL saa han«
ikke er i Stand til at folge nie-d TI
den oa hævdc IIn ZtIIlIII;I.
Og værre end Tiaz cr de Mund-,
der hat staaet ved hans EIN-: di
hat forstaaet at gøre Iig til godk
Paa zzoikets Bekostnina I
Desuden har Deiwtismen ImIt—-·
tet af pas Entbedkmasndene I de en l
kelte Stater, og deres T«I«potisk met
I
I
I
q
Ihar ofte oæret vasrrc Isnd Tiazis
I Dette fkal da sasrliq Uilrc TII
Ifældet I de nordlige Statt-r CIII
huahua og Z-Inora,11mr Nimmt
tionen udbrød
Guucmør Eenor Terrazasti I Chi
huahua, der insiI aIIat for nagte
Uger IiDcn, var Iæriia IIJIWIUIII
og hadet af Haltet
Familien Terrazas hat regcnstY
Staten I flere Generationer og ener
det meste af Landomraadet i Chi
huahua.
- As v - «tk m
UlUthIUIU XllllUUl LJUJUUchs knle
gering af Folfet, vcd Folket on
for Folrket, og det er fremdcleszs
Dort Nrgeringsideat I
Diaz’s Negering har vceret en
Neqering for Folket, men hverken’
af Folket eller ved Folket.
Dertil kommu, at der vælents
lig kun er to Folkeklasser i Meri
co —- de regerende og rige Land
ejeke og faa deres Vasaller og cAr
bejderr.
En Melkemllaiie af mindre Sem
ejere er maget faatallig i Mexico;
der hat met Tale om Reformen-,
bl. a. om et Regeringen fkulde ksve
Land og scelge til Fett paa lette
Wilh-m men det er blevetx ved Ta
I usdu er de nye Forestlllinger om
Regerkng og Ejendomsfokhold
trænqt ind i Mexico-, færlig nord
.fra, og baut-e de Umerikanerh fom
bot det, de faa as Malen-Mai
os flm af de merk oplyste ask Krav
pas Monter
Der et Krisen- eller Opsumdeng
Mist W
Hvad Music-hold ausm
da W Landbaronerne dere
smd i Kvadmtmih og ved Sitten
Mk W et uM Leu-Mem
Og hvad Regeringsformen an
gaar. da hedder det fig noc, at der
er Rennblit og Valgfrihed, men
denne sidste er mere Skin end Bir
kelig-hed.
Der blivet næppe varig Fred i
»ke1:ico, for disfe For-hold blivek
forandketx Teipotisnths Tid er omi
me i Mexico.
Strejfmsglüut.
To Formel-a Nahm-L blev uklar
om 272 Doch De havde i Fællesi
skab sendt en Vognladning Kvæg
til Marked, og alt gik glat, indtil
Enigheden strandede paa, hvem der
skulde betale befagte 272 Doll Jn
gen af dem vilde.
Men hvortil hat vi Love og lcvs
fyndige uden netop til at kundgsm
hvad der er Ret og Uret. Sau gik
de to Naboer til Lovs.
Det kostede dem akkurat 1000
Dollars at faa Befked paa,
hvem der skulde betale de 252
Deraf indlyfer med al onstelig
Klarhed, hvok godt det dog ausge
vel er, at vi hat Looe og lovkyndis
gel —- Men det haode ikke været
en Smule for meget, om de to Kra
kilere var bleveu helt blanket af;
ikke en Smulel ,
Ten sekendte csngelste Lan-de, Tr.
Darwjm var netop kommen tilbuge
fra en længeke Studierejse. Da traf
han i et udvalgt Eelfkab samtnen
med Th. Carlyle. Derom hat iidfti
nævnte fortalt saadatU
»Da han havde talte en Stund
fandt vi os omkinget as en Kredö
opmærkfomme Tilhtrem sum med
aabne Munde lyttede til. Jeg lod
ham tale ud og sagde saa: det et
nu alt-samtnen saa meget interessant,
Domin, hvorledes vi Mennesket
Hat udviklet os fra Aberne, og san
videre, og maaske er det sandt (het
san jeg rundt paa de omftaaendo
—ja,1egser ingenGrund
til at betvivle det. Men hoad
jeg nok gad vidst, ek, hvokdan man
bedst kan for-hindre nærvcerende
Zlægtled i at udvikle fig til Aber.
Det er soc mig det oigfigfte Amt-As
maal.«
I i .
For noget over 200 Aar fidcn
fomnftajtede en engelfk Forlægger
csn Im lldgave af Bibelen. Det var
den Gang et betydeligt stsrre Fore
tagknde end nu om Stunder. Mcn
dxsszinkrrs havde han ovekfet det
mäeldsnangrc Faktunh at det syvens
do Und kam-des Okdet »not« (ikke),
san Forbndet mod Tyveri blev til
m Tilladelfe i Bydesorm J thine
Tage var det ingen Spøg med
Trykfejl. Maqistraten dog Affekt-e
idsmte den ftakkels Forlægger en
Bade von ZW Pd. Ettl» og ch
uden blev Oplaget brwndt. Nun et
one-site Efsemplår siges It etsiftere.
Tet findes i det store britiske Mu
fasntn — Men det er tnaaske den
dyreste TrykfejL der nagen Sind-e
er sont-Immer
I I I
Ter san fra ist frisxeligt Stand
punkt soer meget at sich Emod De
Ismnrhgc Passiv-IIInule i Ober
mIHNPUmL
Jlt Apoftlene, de belttgc wer
dir sollt-sinken og Børncne nn
pi-«1s01wrc5,lader iig vol dare. Men
der er to Personen sont —- ja,
for mig staat det svm Synd at!
give deres Rolle. Den ene er Ham
Sei-v, Menneskens San, Nudss
Sammet Den anden er Judas-.
Hvor man det være ftuffende for
eaned aandelig Saus og fjæleligt
Starpdsmme at se et Mennefteons
figt, der skal for-stille Guds Sal
vede! Lad dette Menneske end ow
ke helliot og uihldiqt (og uden
Tvivl gælder det om Anton Lang,
der sidst fremfullede »Kristuö«):
det er ikke den hfje Mester, man
i sit Juderste tilbeder, oq hvis Aa
svn man aundeligt hat bestuet Og
man Lober noget ved at drage Sam
menligningen· Mittels-, Haar og
Sieg faster Me. Wen det
hvot man navnliq venter Gut-demg
kaåaktm i Hirten-, Sjcslens Spefl
— nei- det er umuliqt at imper
soqere Gut-s Stu. Det mal-et i ens
Jahre mod Usaudhedem imod For
arqelsem Sjælens Blufærdighed ft
let sig hat-et
Canske vist lau leg kun danne
mig et Basses om SkueMllet og
Ist-kenn ved M af Fett-grossen
Da W tot-et ei Renneflsansiqt
etvifthetfelvpmdeibedste
Fotograsi — thi i den« For-stand
slaar lldttykket, ,,fotogkafisk Nøjs
agtighed«, ikke til —- men Kristus
let for hellig for en Stues
lplads. Og Judas er (efter famme
Taufe-gang, men i modsat Retning)
for syndefuld Det er Synd
at fremstille disk-sc to, ogsaa fordi
det er umuligt.
.
« »Ein udoalgt Slcegt« kan man
næsten kalde den Klasse Mænd, der
i vore Tage tager masrkeligt Oder
haand: ,,the commercial travellcrs«.
Tissc Neifcnde er faa godt sum
alle af lege-Illig Zkønhed, flebet
Versen, glatte Mann-er, glat Had,
glatte Tragter og glatte Tungetn
Mcd saa udfttakt Glathed maa det
da kunne formode5, at de glider let
grauem Verdm Og,-.det er vift
ogsaa Tilfældet. Jeg sit ved" en
Lcjlighed ypperlig Anledning til
at gøre mig betendt med, hvad de
indbyrdes er optaget af. Der var
.5eks. De fandt fnart hinanden. For
de hat dens egen Organisation Og
den ene Ravn plejer ikke at pikte
den anden i »Sieh Af deres Samtale
"fremgik det klakt, at det meft be
tydninggfulde, de kendte, ikke var
»bufiness«, men derimod Livsn y-»
delfe. De vekslede under munter
;Zp-g Oplevelser om Teatre, Sitte-;
ifpiL ·fpillere og -ipillerinder, om
»den hsjcke Madlavning, om Spiies
og Drittelunstem om de mest kom
Ifortable Dotellet med tilhørende
JOpvaktningsdamer. om de nyefte
HHerretnodet —- og saa jo i øvrigt
»med at uddele haanende Blitce til
Ide Pasiagere, der var iftrt fimple
; Klædninger.
. Ja, de er næften fom en udvalgt
Slægt — men »et helligt Falk«
er de visselig ikte.
I . . !
)
; Her i Landet er der, fom bekendt,
«flcre S«langeartek, der er ganske
ujfadetigcs. Mcn hvokaf dommcr det»
nu egentjig, at de flefte Mennejcer
Her faa angst for Slanger as en-«
"hver Bcfkrivclie? Bette Spørgs-’
maal stillede ieg engang til en er
klcrret Fritasnker og henstillede, om
jhan flet ikke tundc se Spor as Be
lvis deki fta Striftens Brretning
Vom Syndefaldet. I
Thi det ubeftkidelige Za!tu1n, at
der give-Z Giftilanger, fom icke er til
at spsae med, kan da ikke vnere gyli
dig Grund for, at· Flot, sua fnart·
de set f. Eis. »Bullsnake«, straks
rauben «Slaa den ihjel! Og dog er
den et overordknlig nyttigt Dyk i et
ijems Nærhed Naturligivis, tm
ider man den paa Haken, bider den
ntaaske, det bedste den forstaar.
Dei ask Kutten vel ogsaa Derfor
flaar man ikke Ratten ihjel —
hvad altid er Slangens trifte Streb
ne. Og ingen bekymrer sig om, at
den maaske er efterladt halvdød og
pines langtsomt ihjeL Den fortjes
net ikke bedre, synes Folk fom fleft
at mene.
Tet har oft-! undret mig, at naak
jeg har taget en saadan Slange op
xi Haandcn, og den har snoet sig osn
kmin Arm eller Hals-, hat de, der
iskm det, skiftet Inn-: og bekendy
at det krillede dem isnende ned ad
IRyggen Hvorfor? Hvad har Dykeck
IgjortP Er det ikke Guds Stabntng
isom du og jeg?
W- --·
)
Im Dann Kollege.
Eiter at jeg i længere Tid for
’ga·ves hat ventet paa, at en of de
reldre Eleoer poa Dann Colle-ge
sjfulde fkrive lidt om Stolen og dens
.Gerning i det nu snart forljbne
Aut, hat jeg som endnn er for
holdsvis ukendt i disse Esne —- be
istemt mig til at prøve paa, om im
1 nagen Maade kan sortællc lädt
om de Jndtryk, jeg bar nmdtagct
paa Dann College
Seer den Kendsgeruing, at im
—- trods fremmed —- allerede filek
mis hjemme her os ttr gsre et fau
dant For-fis tutde maaske være et
Faf de vogtigste Bevisek for at Sko
ilen bar en egen Tlltræbtinssktaft
es M til at bysse am Unsdomi
men Ned andre Ord, at den er et
endet Hiern.
Men beste vklde jo kkke være nos
Det san med Rette træves as en
Stole, at den stal me hlot hysse
omsine Bern, men give dem Kund
Hinder, fom de tun anvende i Liver
zmanse Farben-. Thi det er sti
»kert, at i vore Vase-were end
" nosen Sinde fsr —- bliver Ungdoms
mku spurst am, hvad tsen can oq
HI. For os bliser sptrgsnsaakt
L
I
I
kna: Kan oa ml Dann Collrge·
hjælpe sinc Elever til at kunue
oq at o illi«
Hertil umsA straks junres et uhes
Unser Ja. Fakultetets Dygtjghed
toioler lun Je ow, der cnten ittej
sendet Forholdene ellek ogscm møsl
der med Fordomme Det unge Mens.
nele -—— oærc sin Mond ellet Zwist-H
de « der ftuderer paa Taua Col-z
lege, burde prije sig lykkeligs thi»
her er i Sandhed rig Lejlighed till
at blive dygtiagjort i mange for-I
ffellige Retninger og til at erhvers
vc sig mindskaber, som saa mange
dessvasrre maa undvæte — sor
skyldt ellet ufokskyldt —- Hundsta
bet, son! vil vcere til uberegnelsg
Rotte og Velsignelfe i Funktide
wart sagt, Dann Colle-ge san leere
Ungdommen at kunne.
Men lmorledes stiller Sagen fig
med Oensyn til Spørgsmaalet oms
at lære llnadommem at ville2 smn
det fortanges of en Stole. at den1
skal lære sine Eleoer dette masgtige,
men ogjaa saure vanikeltge: at
ville? Nei, ikke af en Stole, der
et som Skolcr er flest: men af
Dana College kan det for-langes
og hvorfor2 Fokdi denne Stole bygs
get paa Kristendommens fafte Klip
pegkund og paa det, fom er det bed
ste af alt, hvad vort Falk hat btagt
med sig fra de hjemlige Strande,
nemlig: den evangelifkslutherfke
Kitte. Dei-for tun det kræves, at
Tana College fkal væke i Stand
til at lære jine Elever at ville;
thi ,,hvem der er meget givet, as
ham ital der kræves mere.« Alt
fam Tana College kan og vil leere
sine Elevek baade at kunne og at
ville. Resten kommer an paa Cleveri
ne selv.
Mange er de, jom yar kunnet,
men aldrig hat villet: og nogle
er de, som hoc villet, men itke bar
knnnet Lyklelig den Stolen jcm
kan lære de unge baade at tunne
og at ville; og lyklelig den Ung
dont, der faar Lov og Lejlighed til
at studere paa en saadan Stolel
Og en faadan Stole tror jeg, Do
na College er. Thi den ledes af den
Aand, som et Kilden til al vittes
lig Knudstrly den Rand, som hat
frembragt alt, havd der er start
og fandt og sksnt her i Bei-den, og
form aleue kan skabe og ftyrke Bil
liea til at gsre det gode.
Da jeg formoder, at de flefte et
betendt med, hvad der foregaar her
paa Stolen, skal jeg indfkrænkc mig
til at ncevne nogle faa Tim. Hver
Fredag Aften holdes der Iristeligt
Wide, hvor et Par af Studenterne
lfkiftevis taler. Lørdag Akten but
Studentekne Lejlighed til at tve
deres Talegaver og udvikle dercs
Sans for Litteratur og Sang: des
uden er der en god Gymnaftitfal
og tke Tennispladser, hvor Lege-·
met lan faa den Pakt as Udviks
linqm der med Rette tiltommer det.
Sidft, men ikle mindst, er der hvch
Zøndag Morgen Bibclklasi
sc for dem, Tom ønfler at deltaqe
deri. Enaledcs er der en aalsen
Tor saa vel til dct flokc on stønne
i Mcnncsstelivet som til del største
as alt: Gudslioeh for at den Ung
dom, som samles her »kan vorde
fnldkommen, dygtiggjort til al god
« Gerning·« «
! Tot dar ønslcsligh om mange Un
ge Tansley som kommer betone-r
;til dette store Land og i Begyndels
Jsen tagel- Taa forkert paa mange
»Forl)old, lunde blive belendt med
ldenne Stole, hvor de baade lunde
ilcere Spwget og udoelsle Tonler
med«den Ungdom, der er fsdt her i
Landet Somværet vilde uden Tvivl
gatme begge Partei. Og til sidlt
tun dem Selv om Stolen can
glæde fig ved et stadig ftigende
Elevantah faa er dette Antal dog
endnu oltfor singe i Forhold —til
de Tusinder af unge Dunst-Amerika
Tnere, som lommer i Bewng med
vor Kitte, vg til de ftoke Fordele,
Stolen bydet paa. Ovis diise Li
nier kunde hielpe en aller and-n
as mine Ecke Landsmænd ttl at
omfatte Stolearbejdet med mec
levmde Interesse eller holt der
wallng er draget en ny Slde af
Sagen frem, er der al Grund til
at væke talnemmeliq os lagen
Grund til at ftygde for, at Stolen
ital bllvq for lntwm thl kommer
fsrst Transm, da lommer oglaa
Mldletne. Alter her gælder det at
kunn- og at vllle: men mest It
villr. Posleolmltrup,
Dann college
Normeniemen Myst.
Zkkeoet sur .. Tanskcren« as
John Lotsen
Past. Skovgaard Petersen vil
næppe føle sig smigret, Milde det
komme til hans Finndskab, at hans
Foredrag om Vibelen sit-des op
trykt i Mormonsbladet «Bikuben«
samtnen med en foregjvcn Aal-en
baring til Joseph Smith vg Sid
ney Rigdon og en Kommentar stre
vet af nasvnte Blads Reduktion Dei
et soc at faa en Anlednina til at
kaste Mormonlys over Sagen, at
man hat gjott sig hele Ulejligheden.
Det er den gamle Morcnonbeskvlds
ning otn salsk Laer og salsk For
tolkning, Tom her paano udflynges
inwd Kristenkirkm Joseph Emiths
inspircrede« Vibelovcsrfasttelse sigct
ich-: »saa angrcor det Gild,
at han bade skabt Verden«: her
lyder ort, at »det atmredc Icoah«.
Det var kedeligt, at Pastor Skor
gaakd Peteksen iYke laante Joseph
Smiths ,,hellige« Brillcr, da han
gsorde sig bekendt med Bibeleni
Jndhold: nu saak Mormonerne
Ram paa yam. Selvsølgeligt hat
Kristenkirken aldrig hast nagen rig
tig Bibel, sørend Mormonmofeten
begnndte at oversætte den. For at
man ikke sfal tro, at jeg overdriver.
tillader sog mig at ans-re etStcd
as kllkokmonapostelen Orkan Pratt
i »Divine Authenticitn of the Boot
of Monnon«. Det er i tredjc Del
Par. 48, og lyder som folget-:
,,Med alle disse Usuldkommenlzes
der oq Usikkerheden angaaende denc
rigtige Overscrttclse, hvem san med
sund Fotnust sor et Øseblik anme,
at Vibelen er en suldkommen Rette
snok2 Hvem ved, om endogsaq et
enefte Vers i hele Bibel-u er und
gaaet Fotvanskning, saa at dej bis
bringet os den samme Mensng,
sont det oprindeligt hande«
Der bar vi i et Par Stein-ingri
Motmouernes Menan om Miste-I
kirkens Bibel.
Mottot Bogter eder for ke salste
Proscteri
Under 9. Februar, 1911, behand
ler »Bikuben«s Reduktion naqle Uds
talelfer af Past. Johannes Ahor
sen til «Kristeligt Dagblad« i KI
benhavn. Blandt andet skulde Pastok
Thorscn have talt om on »Na-ske
lig Blodforsoning«, som en Del as
Mormonernos Leere. Angaarnde
denne Zog mcner »Viluben« at
det er bedre, Past. Thorsen tier da
der intet saadant findes blaudt
Mokmonerne. Hormcd menek fa
Mormonbladet at have bragt Kri
ftenklrken til Tavshed, lwad dem
Punkt af Mokmonlæren angetan da
Reduktionen stolek paa, at Post.
Thorlen ikke bar Abgang til Mit-er
ne« Nu or det ikkc riqtigt at btuge
Loqn i Selvforsvar, Mo un man
or temmelia fikker vaa ikle at büoe
und-get Dcrfor skal ..Bikuben«s
Redaltion rcvses med det samm,
Inn-d at faa stillet for szr et Pat
Citoter Im »Im-s cdirtoizs »msmrc
rede« Striftexn
J en Tale holdt i Tabernallet i
Saltfsftaden den 16. Maus-, 1R6,
siger Brigham You-tm
i
»Lcr er lllc cll ULUHU euch
minde, fom overtmsder desos
Paat med Gud, (Mormo.ipagtc-n)
uden at de jo vil blive forlangt
til at betale Styldm Kristi
Vlod kon aldrig rense im den
ne Synd, eders equ Blod ma
sone det.« »san«-at of Dis
courfes«, Z. Aakg., Sibe 247.
J en Tale holdt i Saus-stoben
den L. Mutw, 1856, Tiger Brig
ham Young:
»Den Tid kommen da Net vil
blive fat til Maolefnor og Ret
iætdighed til Beat; da fkal vi
tagt ovrt gamle, brede Svmd
og fptrgu »Er du for Guts-P
Oq holt J me as Hierin et paq
Denkens Side, vll J blive has-.
get ned«. —- »Jouknal of M
eourfes,« s. sorg» Side 226.
J et Skklft med Tttelen »Tra
Rmmänæ", udgivet of Momen
kikkem finde- ftlgende Passus m
Side 23:
»Straffen i dctte Territorium
(Utah for digse Forbrydsller.lcos
reri og ulovlig Samkvem mellssu
KInnene), er Dsdeu, baade for
Mund og Minde«
CM m M s.)