David Bestimde Lin og
Geruhig blaudt Judianetnr.
Irren-ad holdt paa Dann CollegeH
den 7. April, 1911,
as D. G.M.Bach.
(Sluttet.)
Man hat slyldt Brancrd for, at
ohan brugte for metodistisk en Frem
gangsmaade i sit Arbejde, og at
han vildc tage Hierterne med Sturm
og med Magt drive dem til Omvens
delse. Men ved at lasse hans Dag
bog, vil vi finde, at han havde et
meget sundt Syn paa disse Verk
kelfer· J Førstningen Var han ban
ge for, at dette kun var Følelse og
ikke vilde holde i Længden. Men
shan blev ilke skuffet. Han lagde
Mærke Lil, at de, som« havde været
vakte i længere Tib, klagede over
deres Hierters Ondskab, medens de
nylig vakte klagede over deres onde
Gerninger. Han forspgte ikke at
skrcemme dem til Syndserkendelse,
men talte atter og atter til dem om
Guds Naade. Jndholdet af han
Prcediken kan vi bedst se ved at
net-one enkelte af hans Tekster. J
sin Dagbog ncevner han f. Els. san
danne Tekstet som Anb. 22,17:
,,Og Aanden og Bruden ngerzKoml
Og hvv der hin-eh sige: Kom! Og
hvo, der tørster, komme, og bvo, der
vil, tage Lisvsens Band uforskyldtl«
—- Joh. 7, 87: »Don fom tror paa
mig, af hans Lin ilal der, iomSkrif
ten figer, flyde levende Vandstrøn1
me«. Lignelsen om den fortabte
Søn og det tabte Faar i Lukas 15.
Han forsøgte Gang paa Gang at
vile dem Guds Kcerliahed til dem,
trods deres Sand, og indbød dem
til at komme til Kristus. Der var
intet, han ftygtede mere for, end
at det ikulde blive til Eva-Umri;
der-for takkede han ogfaa Gud for,
at ban ikke fandt noget af denSlags.
Han glasdede sig over at se den sm
me Samvittighed, der vifte sig hos
disfe Mennefker. Da han kalte til
en. Minde, der sad og faa bedru
vet ud, fik han at vide, at hun hav
de vceret vted paa sit Barn Aftenen
forud, og hun Var bange for, at hens
des Vrede havde været fyndig. Om
Ratten var hun vaagnet op og hav
de grædt over bei i flere Timer. En
anden, en Mand, sont havde for
flndt sin Oustru og taget en an
den, kom og spurgte om, hvad han
nu skulde gute. Da Herren-s Vud
angaaende Ægtefkab blev fokklaret
for hom, fendte han den anden
Winde dort og tog fin retmcesfige
Hustru tillzage Brainerd var ban
ge for, at dette vilde holde mange
fra Troem naar de faa de ftore
—
Kran, der stilledes. Men de fleste
indrømmede, at Guds Love angem
ende Ægteilob var gode og retfærs
lelc
Sendag, den 25. August kunde
Brainerd døbe femten Jndianere
Hcm talte til dem og forcnanede dem
til at opfsre sig sont sande Kristi
Tiicivle og advarede dem imod Li
gegyldighed i der-es Kristendotn Un
»derTalen holdt de hinanden i Hann
den, medens Glæden ftraalede dem
»ud af Øjnene Andre Indiana-e
der harte paa Talen og faa deres
Glæde, Arn-d as Lcrnalel efter at
san Tcl i den smnme Werde
Den M. August knnde Bminerd
tale til en Forlomling of omtr.
95 Indiana-re der alle var entenl
komme-n til Troen paa Frelseren
rller brnntktil Sorg over deres
Sond. Men nu maatte Vminerd
attcr forlade dem, da han flulde
bei-ge sin gamle Menighed og Jn
dianerne ved Susquehanna Vedj
Delaware fandt han noget mer den?
femme Tilstand lokn i Trossweek
sung. Derpaa reiste han videre vest-»
paa, til Spsquchannaflodm Han
belegte flere Indiana-stammen
blandt andet en By, der laa delö
paa begge Sider af Floden, dclg
paa en Ø midt i Flut-en J denne
IBy traf han en mærkelig Mand,
en Powtvow, der fortalte hom, at
han var kommen for at oprette Jn
dianetnes gamle Religion igen Da
Bratnerd talte til ham otn Kristens
dummen. fagde han, at Gud havde
lært ham hans Religion, og den
vilde han aldrig Hippe Hat-. sagde,
at Jndianerne var blevet fotdæwet
og ande. Hatt havde været som de
andre indtil for fire eller fem Aar
siden. Da havde hans Hierte Mel-et
i ftor Rad, sagde han. Men fiden
havde Gud tkisftet bang Hier-te oa
vift darn, hvad han stulde gøkes
og fiden den Tid havde hatt kendt
Gud og elsket alle Mennesker. De
andre Jndianere fortalte Brainerd,
at denne Mond forfsgte at faa dem
til at lade væte med at dritte stasrs
ke Dritte: oq naar de ikke vilde
share bam, ask han ud i Skoven m
gkæd Gan var meaet venlig imod
Brainerd, meaet nidkær for dist.
han ansaa for ret: men Kriftendomi
men vilde ban ikke modtaae.
Førft i Oktober kom Bkaincsrd
iaen tilbage til Crossweekfung ou
den :3. Nov. kundcs lfmn døbe endna
seks Jndianere. Jblandt disse vor-?
en gammel Kone paa nassten firijnsks
tyve Aar. To af dem, gamle Masnd
Vaa ca. halvtredsindstyve Aar, bavdcs
wirket brygtede kranken-: den one
laf dem shavde endogfaa lwqamst
»Weil-.
i Det vil her være paa sin Plods
Filgeude iudbuudse Vsset
af det oed Brand-en befkadigede Lager kan endnn faasts i fordoldisniz
god Stand til nedenfor anførte meget "-«oe Pris«
Anker, Kk.: Sæd og Hsft ....... «. ........ for 81 nu II Ets
Anker-, Sigm-d: Madersmaalet .............. skzr mc km II Exz«
Beck, Vilh.: Erindringer fra mit Lin .......... for Ist nu ZU (.t-:.
Bladeb Skrøbe1ig, dog stærk .............. jak :·.Jc nu 15 Erz.
Evald, H m: Den ffotsfe Koinde .......... for sl W nu 50 ist-J
Evald, H F: Znenfkerne paa .jirnnborg. jsr sti« nu 50 Erz
Evald, H. F.: Johannes Falk .............. fsk 8140 nu 50 Ets.
Gut-h Allen Netties Mission ............ spr 25k nu t» Ess(
Haufen, J. M.: Vejblotnstek ................ før 75c nu 25 Ets.
Haufe-h I. M.: En Guds Wand ...... ....fsr 35c nu 15 Ets.
Hase-, I. M.: Ny Udftillingöfrugter ........ føt 35c nu 15 Ets.
Hauer J. M.: Splinter af et VerdensspejL .f-r 25c nu 10 Ets,
Hat-ch- c.: En polsk Familie .............. fsk sMU nu 50 Ets.
Heuch, J. E.: Mod Stummen og Stint-. . . .ka 8150 nu 50 Ets.
Heuch, J. C: Svar.. .................... m 50c nu 20 Ets·
Horai-: Gennem Sterene ................ f-: 8150 nu 50 Sti.
Zusamt-: Prins Otto .................. ftr s1.20 nu 50 Ets.
Kist, T. Q: Tit Konfirmanden ............ ist 30c nu 10 Ets.
Luther-s Kristelige Betragtninqer .............. ftr sl nu 25 Ets.
Ly- pqq Bei-u ...................... fjr 8120 nu 50 Sti.
Risiker 100 Fortællinger .......... .fsr 70e nu 25 Ets
Rsthiefetx Teddys Knap .................... fst 40c nu 20 Ets
Ue Lake-, Jau: Undet vilde Rosek ........ flk S0k tm 40 TU
elfesx Dunst Sproglæte .......... . . .f-r 25e nu 10 Eu.
Intellqu for Sindasistoleu ...... fst 8120 nu 50 Ets
M Ists Sollkmqe ................ fst soc im ss EV.
M Mc WAMM ........ KLEMM-WEB
m, M: W .................... fst soc tm 20 TU.
WIIÆISFMIWW- Jst-Wechs
M petit- Idlede sioce .............. fsk 40e m- 20 cu.
W,Lemsenhut ................... MOLWUUWTU
W,LO:De-tlyfesud ........... insoeuusscu
Manqeafditststsekeksnumshlsteletstet Mel-eite
kMMWbedmlikstraiWimcelisStmd
MMWW smäiWtilWlhm abe- ydets
ji«-km
VIII-UNBE
ss Ess
W
at underfsgh hvad Brainerd selv
tænkte om denne Vækkelse blandt
Jndiancrne. Han siger blandt an
der: »Der er mer-stelng at Herren
begyndte denne Gerning paa en
Tid, da jeg havde mindst Haab om,
at mit Arbejde vilde lykkes. ;zeg
havde næften opgivet alt Haab om
at faa andre med end min Tolk og
hans Hustru og haode alvorligt’
tasnkt pcm at omive min Tserning,.
da jeg syntes, jeg var en Byrde for
Missionss elstabet. Det var ikke, for
di jeg var træt af Arbejdet eller
fordi jeg saa andre Visje aabne for!
mig: men jeg sontcs, dct var Uretv
at bruge Missionsselskabets Midler
tmrc soc at civiiiserc Jndjanernesp
Tot var med saadanne Tausch at
jcsg reine til Trossweekiung. Jeg
barsch hort, at der var nvgle India-l
nere her, og jeg fyntes, ddt var mm
Pligt at bringe ogsaa dem Evan
geliet Men netop paa en faadan
Tid begyndte Herren sit ftore VærLI
og jeg Iærte herigennem at det er1
godt at følge Pligtens Vei, seln
naar det fer not saa mørkt ud for
det menneskelige Me.
Det er ogsaa forunderligt, og
ncestrn ufokklarligt, hvorledes Guid
kaldte disse Mennesker kommen for-»
at hsre Evens-Hirt oq f)oorledes»
Ordet fyntes at faa Magt over
detes Hier-ter, iaa fnart de h-rte«
paa det. Og de kom ikke alene fra
Qmegnen, men flcre kom over for-»
retyve Mil for at høre Ordet.
I
s
O
!
i
Mm Tolt Iyntes omaa, Uær ef-!
tek at han var bleven en bevidftH
Kristen, at have en særlig Gove;
til at lægge Ordet frem for mine»
Tikhsrere, uden at det tabte sin»
Styrke ng overbeoiscnde Magt ved»
Oversættelsm Han hat væket eni
stor Hjælp for mig i mit Arbeitse
Det er ogsaa glædeligt at feJ
'hvilken Forandring der et foregaa-.
et med mine Tilhsreke Hedenske
Tanker og Sæder fynes helt at
være bandlyste fra disse Egne. De-.
tes Sksdefynd, Drukkenskab, har»
de hell opgivet, faa at der knn er.
to eller tre af mine Tilhsrerr. der!
kmr net-rot drukne, fide-n feg kom«
hertil,« I
Brainerd begyndte nu at tævkeI
paa at ovrctte en Stole for India
ncsmcs i denncs Egn. Disfe var vg
üm viliiqe til at famle fig og bo
paa et Steh, at dette kunde op-«
non-s. Vud blev da sendt til fokskels
lige Meniqheder, og et Arbefde blen«
beqtmdt for at skaffe Midler til
Bric- til dette Foretagende.
Vrainerd vedblev .nu at akbejde,
i Ckossweekfung, og i sin Dagbog
over det fslaende Tidsrum læseh
vi om endnu flete Opvækkclfer og
Omvendelser blandt Hedningetnel
Et Par af de mærkeligste stal vii
llævns· .
Im den 22. December fortasllekux
»F Tag fandt jeq iich en Koindcnz
der innes at vckre kommen til Fred
i Zweit Da jeq sont-site bende oni,:
linad knm bande- qennemgaaet i den"
ienere Tib,
!i..1: Ungelib
mnielf: last,
gone:
Den last forced to let Jesus
send me hell, if be Please
my beart be qlad desperately.«
iogde bim
.Me tm, me tm inne
inn Rrength
paa dank-I
be ali
cnuld not me stir bit further-«
nicne,
No bnj
i
IRS-J
tun-Sc- iite iaa hende bort im dens
Tnnte, at bun var billig til at iodeZ
Gnd sende hende til··seivede,
det var hans Villie;
gen var vift den« at hun kunde itte
tasnke
llnder Datoen d. 26. December
lasset vix »F Akten fik jeg Bei-g
af en gammel Kone paa ca. fir
iindstyve·Aar. Jea havde ftr lagt
Mærke til hende, men mente iste,
at hun var i Stand til at mod
tage acmdelig Unbervisning. J Af
ten tom Thun til mig i dyb Sfælei
and. Da jes ipurqte heut-H tyqu
hun fejlede, ivarede hun, at »den
dsi M m i stpk gest-, pq hu» »
M for, at dun tkke stillb- fin
de Kriftus.« Hun fortqlbe mig, at
hun shavde bitt paa mig mange
Gange men havde aldris fslt det
i sit Bier-te«, som ptm udttykte liq:
M stdite Sie-das var det, ivm om
en Naal gennembovede heudes Hier
te; os iiden den tid havde hun al
drig faaet Hutte, hvetken Nat eller
Dag. For to Dag- siden fyntes hun,
hun dmntex wen alltgevel vtbste
hun, at htm var lysvaagen Da san
htmto
Ist- deumäm mästet-nat og We. cum
IT Sen Cddm
I
iig et Selvede der, hvor det
var Herren-s Villie at ienbe hende.« s
Aulis-M bei-M
OM
men Menini -
Beihdmmbredoqkroi«
O
’hende op ad eta Vierg. Men pludse
lig var der noget, der standfede ben
de, hun vidfte ilke rigtig, hvad
det var. Sau lom hun i Tonlet
um, at hun havde heirt mig sige«
noget om at ftrcebe efter at komme«
ind ad den snevre Port. Men just
sont hun stod og tænkte paa at klatke
over det, Tom hindrede hende, »kom«
hnn tillmge« (denned vilde hun uds
trykke, at hun kom til sig felv igen).
Lg nu Var hun bange for, at hun
var gaoct bort fra Kristus. og atl
der ikke var Naade for hende mere.«
sOq inoli-des bliver det ded. Flere
oq flere kommer til iham med
Spørgsmoalet om, hoad de fkal as-«
re for at blive stellt Men vi kan
ikle opholde os lcengere heroed
Brainerd opdagede, at Jndianers
ne var kommen i Gasld til de hvide
paa Grund af dereö tidligere Deut
lenskab. For at de ilke fkulde dri-!
vess bort frii Egnen og hans Arbei
de inaledes pdelægges, sendte han
Bud til Missionssekskabkt og qus
dem hjælpe ham med at faa Gerlden "
betalt. Af dctte iik han Luv til at
brnge en Del af Missionstnidlerne
til at hjælpe sine leere Jndianete
Den før omtalte Stole blev op
rettet første Februar, 1716, og nui
iamledes daglig ca. 30 Børn og un
qe Mennefler. og om Aftenen omi
trent 15 of de gamle. Omkring den
ne Stole vilde nu hans lille Menigs
bed, der bestod as ca. 130 Sjæle,
opilaa deres faste Bolig. De grebl
da Zpade oq Offe, og under Afil
syngelsen af den 127. Salme op-«
fette de deres lille By, som de ka1d
te Vethel Her vilde de dyrle Lan-z
det og leve sum det sammede iigi
Kristi Dilciplr. (
s L « s«-.-«
i
l
i
(’l Il U« tuslllllcll III Ucl IIUHT1l
Aar of Vraincrds Virtsomyed, og
Neste-n m hans Lin vil vi Tun gen-s
give nted korte Trwk. Tet er nu m.
10 Maaneder, iiden han kom til
Crossweekfnng og prcedikede for
ierite Gang for noqle ina Kvinderl
on Ver-« Men Herren haude del-i
fignct hans Gerning, faa at Tmn
nu kunde sanjlcs med en blomstrens
vi- Menighed, der kunde gsre den
gamle Kristenhed til Skamme. i
April Maoned foriamledes Menig-«
heben fcr førfte Gang om Herrens
Vord. Ten 9 Mai dsbte han en
gamma Powwm dek f-- havdel
giort hom meget ondt.
Men Brainerd kunde ikke glecns
nu- iine Jndionere i Sufquchllnws
dalen. J August Maoned drog han
vestpaa med seks af iine rede Ven-«
net. Reisens Besværligheder var dog
for meget for hans skrsbelige Le
geme Feberen angteb hom. og den
20. September vendte han tilbage
med nedbrudt Helbred. Han beslut
tede at tilbringe Vinteren hos sinc
Vennek i New England. Den 5.
Oktober døbte han de fidfte to Indi
anem og i November Maoned for
lod han iin Menighed, som bin ol
brig merk ikulde samles med. Gan
havde aldrig været stærk, og de
mmme on beiriasrlims Refer- for
at obing Jndianerne havde nrds
brudt hans Helbred end niere. Der
fidste Aar of fin Lesnetid tiibrms
te han hos Venner i New England.
Under den Eygdom der endte med
Dsdem fandt han et Herberge hos
den bekendte Jonathan Edwards i
IMM, Massachusetts. Her
fov han ind den 9. Oktober, 1747,
Inn w Nat gammel Gan havde
stridt den gode Strid og bevoret
Zweit l
xa man mmusocssz tu yang Ve
gravelle, mindede en of de tilftcsch
værende om de Ord, der staat i
den 126. Salme: »De, 4Tom saa med
staat-, fkulle hsfte med Fryderaab.«
»Si» lange og besvckrlige Reisw
havde Bkainecd foretaget under
mange Tom-en Der-for kundc kmn
ogsaa udbryde i sit fidfte Sturde
»Mit Vætk er fætdiqt. Hele- Bei-den
er intet for mig. Jeg længes efter
It prise dig blandt de hellige Saale I
Kom, Hei-te Jesus, com sum-U«
—
Ceufor P. A Rosenherg.
Mqtisste fritæuketiste Unaussp
elser, ettststelisitst becystr.
En Livsanfkuelle er baade udad-·
mvt og iudadvmdtz den sk en Op-f
fettelle af Tilvætelsen og en Me-!
W sm, M mit eget Liv betyi
bet. De strste Forstg Mler mest
med den ydre Side: det taqer Tid
It faa Blillet vendt indadg
Bed ,,fritænkerisk« iorstaac vi her
Ikke est-Mit men Forfsget paa at
naa ved egen Hjæln Var Undeks
spaelse gælder, om dette er muligt;
vi fkal se, hvor langt Mennesket
kau naa ved egen Kraft
Sokrates-.
Grækernc var et ersterin zolk:
Werden er for dem et Kunftvært
Naar verfor Spergsmaalet reich-:
Hvad er jeg for et Wiesen? hoad er
mit Lin Maul og Opgaves maa
det grcefke Svar biiom at folge Na
turen. Men hvad er san Naturersc
— Sokrates findet i tig en dobbelt
Natur, en Gnade-: Er jeg et aud
dommeligt Versen ellcr et Dyn- Der
er beuge Tele i mig Hvad er da
ttærnety det dlivende? Sokrates hat
viftnot iet det inderfte i Menneitet
iom Kasrligheden til det gode, Ty
dm Man shvad er det gode? Hans
»Tai1non« siger ham nu og da no
aet oni, hnad han ikke ital gere;
men iiger aldrig, hoad han dar
aøre og bewarer intet ,,vvorfor«.
Tet aode er da den Viden om dets
adde, iom han attraar. Men han’
felv er uvidende, dersor gaar han
amtring og fpørger. Bag Sokrates’
Spørgelyst ligger der vel Jroniu
Lvst til at blotte de andres indbilds
te Viden, men fsrst og iremmest
Higen Ura, Fortvivlelse Pan ma
der mange, fom trot, de ved Ve
sted: men naar han spørger til
Bunds —— og ingen hat gjort Al
vor af at fpskge som han, han spat-;
acsr ikte for at faa et Svar at labe:
med, men for at faa det tilstraekkeJ
liae Soar——, da set han, at dei
andre ved intet, iaa lidt fom han
selv; de tkor blat, de ved noget Da
Oraklet i Delhi siaek ham, at han
er den Difeste, maa han heraf ilutte:
den viseste er altsaa den, fom ved,
at han ingentina ved. Men heri er
Fortvivlelie; vi stulde vide, men vi
ved illa Sokrates kender derfor
en dybere Smerte end Dødem Li
vet. Den Narreftrea at do opholi
der han sig ikke ved: snakcre jek
han fordentningstld efter den an
den Side Grauen, —- om der maas
ske skulde være et Spar
(En meet-selig Udtalelse til Al
kibiades am at »vente, til han kom
mer, fom draget Omiorg for dig,’
fom ved Besked«, —- ved man ikteT
riatia, hvad man fkal gsre med, om
den er et Jndikud fra en feuere Tidi
ene- vikkeng en Lygstkaate as MesJ
fiasforventning.)
Plem
siger, det gode er itke her paa Jor
den; det thcsste her er en Strwbcn
ester det gabe: men et Sted moa
det gode væte, elleks bar det ingenl
Birkelighed, ellers er Livet en Me
ningsløsknsd Og i Modsæfning til
den Insdvonlige Tankcgang, at dettes
Lin-s Tikkg er de vix-krick Ihm-I
lerne de uvirkelige, figer da Platon
driftigt: Det gode er i ,.JdeetnesI
Verden«; kun Jdealerne er det vix-.
Mine: det jurdissc er forbifarende.
Etwas-L Eom en Hiunfkner Ded, at
LIMer Inn Halm-, blen ikke detz
csg(sntliar: huan Trank om Rast-LU.
mr ssonnen-: den, Tiger han, mri
dist csqentkiqcz men Material-! gjokdes
zllwdfmnd dcst vilde itke lade figi
fcrnns holt eftesr Trømmvm kna
lcdesis or dcsnne Verden det niuldsl
konmis oq Inaa.va»re det: Materia-:
let var «Verdensbygmefteren« fork
,,ubekvemt«; Jdealernes BekdetHl
Dir-nimm er den egentlige Bei-dem
Med evig Hunger efter denne staat
Mennesket da sher i den ufuldkocnne
Ver-den. Dei er vor Nsd —- og den
man skyldes et Feld. Men kan vi
reife oS of dette og naa Jdealernes
Verde Ja, iiger Platon stundotn,
ved at leve et mennefteoækdigt Liv.
Men lwad er dettes og kan vi det
t(-? Her er Selvmodsigelfen M
Platon, —- og han maa digte, naar
ban ikke længere kan forllarr. Jn
Fcen Tænter bar haft saa dyhe Ankl
fer om den Verden, hvok »Tag
gen er fokimwden«, oq hvor Muld
komne All-b bliver Fyldez men
Speis-get menm Sangs-uns Land
II same tilde-esse tm Mai-u Mc
fortlarr. Med Diqtnins mag dem
W Mit-w
seist-Dele
ser denne Mangel og Tiger ædrues
ligt: Vi ital ikke sage Jdealerne
over Vordem men het. Dog, her
er Inn All-b til dem: Ideale-sue
er tun til i Unterg, og det, fom gi
oer Livet Rigdom og Fylde, er den
evige Kamp, Iom derved opstaar.
Bei-den er som en Organism- —
ben levet tun i uafladellg Omfkifi
åfäh
eilllsck
cuts the Kreise
»Es burtkvkws
Emmelware.
Ecken-ass- Gya«s·teø«ye
ÆZYMXWMJWO
Because it quickly and hygienio
qlly removcs all discolorations.
com-si0ns and grease without
scratrbing or injuring the suriam
soap clcaning Imvks a stickylilm
that catchcs more diri.
W other use-s
and Fall Mem on
We Mike-km 10 f
-Landsøgereiis
Aulitnssszsul km set-Ihn Its-»mi- i X ssr
Instit-« ist l’lt«.«. X. III-k. UI Its-th- St--l
cis-usw dumm«-y- l--n««- isr ls«-»-«- »Hu
LUHKIIHHUHI ins-ist"’«»-n-«sn-k«1"lN«»,h
Mahom Hist-II Ect· s VII-if ltir inhlsnesnshgt
Uplzunnzznl
G. E. H()FF. PLAZA, N. D.
EN GOD FARM.
ils-ji- lks onst-» m kobe- tsn goes Furt-i
liøk Des-ende- HUJk Inin Prislipstis ssek hi
sit-inst- unsr AN·GmltkøhMut-Urteile- Far
mt i dest Ist-desse- dlrjiskls us Hutte-Helles
stkikl 1 Xonlvestcsth UH ists-»du- ins-Indi
niniesltr Spule-must i Ame-»Uns. tut-r vosd
sknleen Atti-Oh Und-.- Nnkthtsk. xneh Vsnd
Und Junllsmsti.ok Inst wes-l lud-mess
E· AKERSON. LINUSTRONL MINN
ten; Etälsmnd er Tødcnx den fulds
komne Form for Lioct er ten evige
Etnnnnjnzy Energie-O Händ sonder
Ui tfun 1 Onck«gic-11. Nnnr der intet
fuldkommcnt er, er dct just lldtkyfs
ket for at Energien er Wende-; del
er Energie-m som er 1evende; del
et Energien, som ital -hyldes. Ta
Alt-Wunder den Storc- fm jIlsien
sendet Kasser med alle Elsns Ste
m-, Tor via hie-Im er de: for at
fu«-is xkknnlc Lasrxr qennem Dis-se
Tusinde Ting ital se Energieng hor
li,u- Abstimle Emmidin tin-Ider
:Illct"-:smki«:ksr, nt hakt desucrrre hat
maattet dræbe Kallistenes. Reisw
tels’ Slægtc1ittg, fordi ljan som Hi
fns1«jc«trjs(-1« iffu Uiidc striuc at
Alcksander var Zens’ Sim; det, si
ger Aleksandet er cn Fokbrydelscs
mod Energien i mig: dekfor nmatte
im fordsassth horn. Men Aristoteles
waret-, at det Udtryk for Energiem
fom Kallistenes hat vist oed helle-e
at lade sig korsfæste end as skrive
vom-h som var usandt, synes ham
starre end alle Alessanders Seite
— Saaledes tun Aristotech spare,
men han kan Me komme forbi en
Sten: det ande. Han ncegter det:
Tilvasrelsen et, let fom et Hele fulds
kommen Snten man man nemlig
fornægte det onde — da er Tilvees
kelsen een Organist-te—, ellee man
man indrtmme det ondes Atmen-,
og lau kan man ingen Begne kom
me med mennestelig Forllarinq.
LVSUM et Ver i Atlstdtclck
mægtige Fuss-g Form-Helle- nun
bester as Steh uden at naa Musket,
nden at knnne naa det: thl des
fulbkvmne las jo i den albern-stand
fende Streben Men en uendekis
Mulighed, sont aldkkq bcivek Hirte
liqshed, er io en —- Umullqhedi
Kun l Distrakttm Inn man tko an
bet. Med ditfe Mlelfet wettet
ingen hungrende Sie-L —- Dem
fee