Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 14, 1911)
l -.ganskeren". z I· Wgwilig Nyhedss og DAM uingsblad for det danske Falk J i A m e k ik a, « udqlvet as DANISH 1«UTk1.PUBI-.H0Usv. i um« Ich-. l spth« Mr the clrsdag es Judas v llztls Ir. Zugang. Vthde Stank Il.50. Udlandetsioss Vladst males i Forsiud. i! sestllling, Betaling, Adresiefomndring ogs s subet angaaeude Blut-et til-reifend DAlell l«l-’TH. PUBL. HOU8B, Blatt, Rest. Redakum A. M. Any-tim. Alle Bldrqg Osl «ansteren«s Jndhold: Ithubllnger, «.Jrkespondancer og Attikles If enhver Urt, bebst obre-sent A. M. Anders-n, Maik, stehl. Bote-ed at Blij Postoftlco Hochrot-d classs mal-ter Aclvektlsing Rom made known upon valicscimx J Tilfclde at lltegelmæssighedet ved Restes-lieu liebes man kluge til det stedlige IesV-seh Skulde lm Mc hjælpe, heb-I man heut-end- sig til ,,T«anlkeren«s sont-r. Rast Las-me henvender sitz til Felt, der avettekekiBladet,enten to: at lobe hos dem ellet for at faa Oplysning om det content-h pedes De altid amtale, at De san Arm-title Iuentet i bett- Blad. Det vtl være til gen ale Nym. —Glaedtlig Vaaskel Men er det da ogsaa kimeligt, fornuftigt, faadan hver Gang vi naar rundt til en af vore kristne Højtider, at tmske hverandre »g læs delig Fest.«? Ja, vift er det baade rimeligt og fornuftigt —- flet ikke et Udslag for en kunstig oparbejdet Beger string. I Sagen er, at det der ligger til Grund for vore kristne Højtider det er fom en stedse rindendeKilde til Foryngelse af Livsglceden. ; Det er det ejendommelige ved bis-I se Hsjtider. at deres Jndhold be-» standig er det iamme gamle, der — aldkig ældes. I Grundcn eller Grundene til fis-! deiigkx og sekdsiige Glis-der sen-es og’ ttænger derfor ftadig til at fornyes elle- onst-W. Anderledes i Guds Rige, —- der er Glædens Kilder bestandig frifke,; is det kommu- af, at der er Birke lighed og Sandhed i dem. l Mut Unster- vi da vore Læsere glcedelig PaaskeP j Er der for det fsrstse noget glædes » ligt i at befragte Jefu Kristi Li Mequjdf-thideterjo enI Del af Paafkefestens Jndhold. Er det ikke tvektimod ssrqeligt at hste om, at der ssges ,,falskel Bidnesbyrd«, lyves imod den Ret fæ r d i g e? er net irre 1 høx tsszrao gruopij vækkende, at den Uskyldige skalx ds den pine- og kvalfulde Tød paai et ForbrydrrkorsI l Tut er em Zfde of Sagen, paoY hvilken mange fæster Blikket, san de beide-Ves- i Siedet for at glædes. Men ttknl paa Noveken ved Jess su histe Sidc (fom der dvæles vedj i folgende Artikel) — san du seen-i ke dig andet, end at Glæden fik, Overvwgten i hans Sirt-M Og hmz hvad den gamle Profet siuet og forudsiget: »He-n er san ret for vore Overtrædelsser og knust for vore Misgeminger Straffen erlagipaaham,atviskullehave Frei-, og vi have faaet quedom ved W Saat-« Jesus var We Spadmty For styderen,—detvqrjeg ogdu,og da han blev straffet i vort Sied, full et Vi H. O Tror du det, faa san du ille an det end qlcde dig ogsfua ved det, vi kalder Lidetsent Me Synden et en spraellg Mig Ied,oqderfokmaaden,1fometkens der og of W beleudet denn DOMAIN-mme II« Mmhmstsmfomdelt sddaianstodchfnsmueui WJeieütatmndm ,detvu Miit -V«UI-IMWAHO Dionysen-tatst udtalt: »Jngen tager mit Liv fral mig, jeg fættvr det til af mtg selv;· jeg bar M agt at fast-te del til.« ! Selv under den fværefte Lidcslie» paa Florset var Jesus den hand lende, den iejtende Frelser. Mod alt dette for Øje maa den, der tilegner sig Kristi Fortjeneste i Tro, glcede sig felv paa Langfrei dag, der jo ellerss naturligt vilde være en Sørgefeft. Naar vi iaa naar til den Morgen, der minder om Jesu Opftandelfe, til »Opstandelsens Paaske,« da maa vi jo særlig glæde os. Han sagde ikke blot: »Im hat Magt at sætte mit Liv til,« men han tilfsjedc ,,og at tage det igen« (Joh. 10, 18). Og Paaskemorgen indfriede han dette Ord, viste, at felv naar han »talte et saa stort Ovd —- Mage til »hvilket ingen anden hat turdet tage paa sine Lieber — talte han sandt. Underlige Dagl magst-se Dagl baade for Jesu Benner og for dem Fder havde raubt: »koköfæftl tots ’fæftl« og —- satte Vogt for den dtdeö Grads Underliqe, velsignede Morgen sfttmd for Windung der aarle von sdrede nd til Graden for at falve den idtde Nester og Ben og san mod stog Englebudskabet: »Hm er opftans iden! Von «lever!« l i i L l ) ! Underlige Vandring, velsignede M1de for de to Dkfciple, der gik Lpaa Beer til Emun bedrmde over, hvad der var hændt i Je »rufalan i de sidste Dage Glædeligc, salige Stund, da Je sus ved Bordet og siden om Afte nen i Difcipelktedsen inde i Jeru salem aabenbarede sig for dem og de andre og viste dem Sejrsmærkekne fta Golqah Men bei stjrfte, det glædeligfte var jo san alligevel ikke det, at de gensaa en afdød Ven og Leere-ne stvr levende hos fig. Nei, det stirfte var, at Jesus ved Opftandelfsn fta de djde var be vift at være Guds Ssn (Rom. l, 4) vg den funde Mesfias, fom hans Difciple havde troet, men de vantro fornægtet. Thi naak han uar Guds Zen, var i det hele taget boad ban handts givet fig ud for at viere-. faa kunde Difciplene paa Grund af bans EeEr over Døden have saab um roth Liv samtnen med hom. Og newp fordi detie er det store derfor er Paafkcglasden lige faa vir kelig og stor for os, der nu trat paa den opstandne Jst-sieh fcm den var for Jesu førfte Tifciple. Bifkop Johan Nordabl Brust sann for omskring hundrede Aar fide-n: »Jefus vandt, on jeg hat ounden.« Det famme kan cnhoer trocsndcs Sjasl endnu synge. Det er mærkeligt on cnsddu TM ikke fan nnderlint, at :Ifk-sr!nc»5kor. der nfl arm under Wislcnmw sen finde von at nahm« wistj Opfmn delTe Tot ssr tun-Heiqu Topf du« ZU ikke i bisle den Dido Ver-den findet nonpr. ludrtil Menncsffpt kan knnttp South om Eefr over Dødem om evigt Lin on Snliabed uden neth Jesu Opsiandelfe. Men dkt er ikke saa underligt, naak man kender til den nimme fkelige Naturs Ztolthed — den saar Menneffer til at give Afkald paa Haabet om evigt Liv med Uds siqt til, at de sao redder Æken og bliver detes egen Frelser. Thi Langfredag og Paasiedag hænger nøje samtnen; det er umn list at glæde sig ved den opstends ne Frekier nden ttllice at tro paa den korsftkstede W. Den, der vil trsste fis ded, sont Mag figen »den et opstanden til vor Retsfærdiahedf man first Zige: »den er djd for voke Minder-« M er jo det ydmygensde — faadcmt at stulle M i M for Koriet vq betend-: det et for min Ovektrædella da Manns-, san et lautet oq kauft. ! Ren her miser U nchp dck M »de, det Wiss —- syndeui Ut BW vg Forsng M c·n hist Mochi-ja er liqe sa daarlig m ill- -dmliqm.end alt M spielt-unt sinds oq fort-ja Possen. GEMrhctchWdetW www-Insec »Du, svm Freden mig forktmder. IDu en Fresser-, jeg en Syndeky s Du med Amen, jeg med Bsm . Du med Notwen, jeg med Stam men,- i O, hvor vi to passer samtnen, , Tu, Gut-I Salve-den Guds »Soqu Og saa den anden Birkelighedl at Vi er under Dødm paa Grund af Zynden, og Jesus er Dsdens. Overvinder ikke alene for im egen Del, men ogsaa for osl I Jo, der set vi god Grund til at wisse note Læfere -— glædelig P«ac15k(s! « Z i E Tit min ftedlsfe Ven. ! ! 111. - Kære Niels Holml l I Her ved Koksets Fod km Gilde Llnnd vist os Raverens dybe Anget og forunderlige ftætte Tro. Lad os nu here han Bon: »Herr-e, kom mig i Hu, naar du kommt-r i dit Rigel« For mig har det eceret til stot Beftykkelie at lcegge Mterle til( den betegnende Tidsfølge i Roverens Tankegang genneni de faa Minut ter eller Sekunder, der her kan ver re Tale am. Hvor psycologisk ægte er dog ikke den hellige Beretning herum hos Lukasl Forst er haust Sich gansle fyldt of dette ene atl lstue Dellighedens og Kierlighedens cHerre Han set dette Syn -— og 9han trot. Derneest vender Tantenl sig til hans egen legemlige og ann delige Elendighed EtVæld of inter tefyldt Anger over bans Ryggess lsshed og sGrufomched i fkærende Modiætning til den vidunderlige, gkibende Hellighed og Kæislighed .»i den Korsfcestedes Aafyn fylder nu« hans hele Sjæl —- og han bekendeiJ og oidner. Men Tanten flyvek ustondfelig i·ftemad Som et Lyn glimter den Ijeblikkelig ind i Fremtiden »Oui faa Minutter er alt forbi for mig. Usling her paa Jokden, og jeg skal staa for »den helliqe Daumen — ak, nden noget fom helft andet til at dcete mig op end denne for-ban dede Ryggeslsshed og Grufomhed.« Et Poe Sekunder maaske i stum, snavnlss Rædsel over Udfigten til sen faadan Eoighed Et nyt Tancelyn iskyder iig frem i hans SjæL Freni « fog tilbage flagrer det soin en saas · jbeth Zue: »Ak, om jea dog turde Hande, at den forjættede Mesfias med det bnndlsfe Dyb af Kærlighed, sont staat at lkeie i hans Aasyn, vilde folge nted miq ind til den eviqe Tom oa tale min Sag! AL loxn lmn oildek Tot er. iom om Tau-« lken om nl den Lnkte ilulde faa mit Hjerte til at briite, men feq kan l i l l i i itke andet end tro, at shan forbars mer iig over mig, dersom jeg beder klmm derein. Tet staat io strcoet laa Eulniqeligt i hvert enefte Trcei i hat-s l»Ac15vn.« Og Noveren beben-. LI, Alt-or, Moor-, om must Merk» er Alvor for en Zyndork OR Ihrs-II i« Nu FTCZTV Uflcr FRAUNle cfs bwngkr of distle can kautU Jkitpt Etod Time-I im at børc er;1fteliqc-rc,,» blksdcsns m more bønfnldcsndk Tone« fijkrsic qcxmcsm nimm Von, hooroms den Inslliae Zfrift berctter -— csnde ikkks nennen- den synkende Peter-II Nødmak Og hvikken mit-via For-I nndring i denne Sjæll Her Ter du, Nie13, et as disse Naadens nn-! dere, en af disfe radikale Omdansi nelser. smn End-s Aand alene for-s maar at virke. J Sandhed, intet» her i Verden knn fammenlignesi hernted i Sksnhed og i Herlighed.« Jeg man vist her gsre en lille Anmerkning Gud give, at den ikke man distrahete din Sjæl fra den« hang- Sagt w- ppk nisten-vers Motten Luther oq i ntjeste Oder-l We med den heilige Wi« kaider vi deue Randennder »Den vendelse«-. Kalt-in oq efter ham flere pwteftnntifke Smnfund, fertig Me iodifiee oq saptistey bar foretkuts let det ofte fort-irrende RaumGensi fedelse", »Ny Fsdsel« og lignende, og has nyere lutheesite Teologers findet vi nu og da Udtrykket »Gen-" neun-pud- pm den- Guvs stand-« Under i et Syndekhjerte Lad dig sskke forvirre beruf, Ben· Alt paa« ckin rette Pladst En Disput hewm hsrer aldeles ikke hjemme i den heuige Sag, pi hu iok her ved nor-Z leis Fed, sttnt sandmme Name flet fkke alle et liqe qode Ovad den hel llse Strift selber en Uns eller en Sag, her vi oqsaq kalt-e den. Men her er ikfe Siedet til at give Ophævelser vvek blotte Navne. RI veren Telv havde ganske vist flet intet Navn for det Naadens Un dcr, der foregik i hans Sjcrlx det blvtte Natm -—— om han bavde kendt dcst — vilde, med Frelfe eller For tabelse strevet paa Evighedenö Bag grund ikke have fjemefte Vwrdi for hom; men den Naadens Rea litet, som disse Navne betegner, rummede for ham en evig Fylde af Liv og Selig-ded. Du hat set Binterens Liglagen udbredt over den vide Prærie, Niels· Alt var stivncst i Kulde vg D-d. Som en ensom Vandrer færdedes du hen over denne Dsdcns Hade, hvvr du kun htrte Lyden af dine egne knirkende Skridt og af en Illvs fjernc Tuden, og uvilkaarligt spurgte du dig selv: »Wil« Lvset og Livet nogen Sinde kunne feire het?« Men blot nogle faa Uger senere — hvad saa du sca? Prcekien stod dasfkct med det dejligste grønne Græstævve, myldrende fuldt af,,Kv bjckldet«, der nikkede i Binden og fkydede dig med deres dybe himmel blaa Farve vg frifke Duft. As vore Svedmatker vældede Livsspirer frem i Millionv"is. Vore Hierter fyldtes med Taknemmelighed og Glcede, og vi pkisede Gud for denne vidunders lige Livskraft, der saaledes formaar at fejre over Døden Og dog er dette Naturen-s herlige Under for intet at regne, Niels, i Sammenligning med det, der stet, nanr en Synder gaak over fra D den til Livet, forfager Synden og Satan og giver hellige Krcefter Rmn i sin SjaIL saa at han fyldes mod Kæklighed til Gud »Se, alt er blcoen nytl« Nyt Liv, nyt Los, ny Tro, nyt Hat-b, ny Kcerlighed, ny Kraft, ny Kamp, ny Seit, ny Længfcl, nv Fred, ny Werde nye Nennen ny Tale, ny Sang, ny Tak, og Lovprisning, nyt Navn, Gudss barnets dvrebare Nonn, og førft vg sidst — nyt Hiern, de faliges Hjem bot Gut-, hvowm Gudsbatnet kvæs der von sin Pilgrimsoandring: »Ti! Hjemmet bis-set mit Øje fkuer; eoigt straaler, evigt straaler Solen der.« Nu ejet denne Sjæl det, som aldrig kan brisie i Dsdeth fordi dct hat Ein Grund i Gud Og — Niels, al denne usigelige Rigdom Inn blive din —- for hvilken Pris? For et angrende, ydmygt og tillidss fuldt Vlik paa ,,det blødende Lam« med de fire Ord fra dit fattige, trælhundne Hiertes Tob: »Hei-m kom mig i Hul« »Eandeliq Tiger jeg dig: i Dag fkal du væte med mig i Para-disl« At kn faa stok evig Lykke og Saligs hed kunde blive en ftakkels Forbkys deks Lod —- sandelig, det vilde Ver den aldrig have anet eller troet, hvis det ikke stod der hos Lukas, talt af Freljerens egen Mund: og prifet unsre Guds barmhjertiae Rand, der bestemte, at netop en Mis dæder fkulde være den ist-sus, der frelstrss ved set-riet Zna tun vi da til Tagenes Ende aldriq qlemnm at ingen Sinde fcelscs en Eynder ved noget fom jelft andet end Rande. Jo, hvad Forskel er der Des mem lig Ucm dpnms ssikmer ng nsi to,:Ikiel-T«s? Hans Lin kenchr vi ifkcss sue-n jeg kender mit, og du kender bit. Lad saa ogsaa verre. at Mennesker reg net dig for en fkikkelig »Gemein snitssynder«, der aldriq har vakt offentlig Forst1)rrels·e, faa ved jeg bog for sanfte visi, at fra det Ofe blik af, du faar dine Tanker. Ord og Handlinget at se i Guds Helligi heds Los, vil du komme til at fkue ned i en Fordærvelfms Afgrund san dyb, at du flet ingen Bund kan fin de: men alt demede ——— dnbt, dvbt nede —- vil slaa samtnen for dit M i et enefte uigennemtrængeliqt Mitte, og i Siedet for at Tige: »Im er dog bebt-e end denne Ri vet.« vil du rauhe i Angst: »Noc de, Rande, Rande, Miettige Gad, for det heler Mod- Uhu-, der stelstt Ast-even M Meli« Nu er jeg saa fætdig, kere Varu domivm. J Mise- men soc-totsc Drd hat its vidnet for dis, M jeg ved. Wen Mennefkeotd kan klle falle dis, var de end Minde Can ge klaren oq We end mitte Kun det W Lam, iom bat at Berdeus Cyth- kan fresse dis. Bli ver du like frecst der, ved jeg W Rand, oq du heb-ver da ikke at rundspttqe mig mete. Men denne frygdelige Tanke kan jeg llet ikke holde ud at tænke. Du vil ikke gaa Kot-set forbi. Vil du vel, Nielsk2 Jeg beder meget for dig. Din Ven —e. Damman N. Tak» April 1911. Ei Stykke Geografi og en Pmdiken. Man plejer at dcle det hellige Land i en vestlia og øftlig Del, bvis Grasnsc dannes af Jordanflos den. Tonne Flod kommer Oppe fra» Libanons Bjekge mod Nord ög lobt-H i sydlig Retning gennem den fra; Jesu Vandringer san bekendte Ge-! noforet Sø for til sidst at øfe sink Vnndc nd i Saltssem det døde Hap. s Vandet, som kommer fka Liba lnon, er srisk og vclfmaqende. J Genesaret St dritter man det. Og Yvaa Fifk var Søen meget rig pas IIer Tid og er det endnu. J Søcn »n- dot- Nigdom, og paa der-s Bud kder er der Rigdom; der vokser de sdejliae Oleandcrbuske næften helt ned til Vandet: og paa de frugts date Slctter —- blandt hvilke Gene .-faret Elette mod Nord tidligere «nassten var at ligne med en Edens JHave —— bar der reift sig mange szer med en tcmmelig anfecig Vesolknjng. I Jkke saadan med det 5 Gange san fiore dsde Han. Der kan Van det ikke drittes: det er baade solt oq bitten Fisk kan ikke leve dek. Summe Tider føres der Fisk ned ad "Jovdanfloden, men i det dsde Hav dør de ftroks. Ved Vreddeme fin des der ingen Rigdom vaa Liv, kun nogle Saht-lautet Her bor in «gm ElskenneskeL og vil man rejse her, maa man i de 5 varme Mauneder reife om Ratten. J Begyndelsen af »Maj Manned har man maalt 110 Gn. ög det er dog først i August Muanod, man naak den stsrste Som mervamcs. Omegnen of det døde :.Hav er cn ftor trosteslss Ørken Z Men det er det famme friske vclsmaqende Band fra Libanon, som løber gcnnem Genesaret S- og Is bek ud i det dsde Hat-. i eraf komme- da den store Modsætning mellem de to SserP F, Vi kan lade dem selv fortælle det: Genesuret S-: J Taknemlighed vil sjeg Lage mod dine Bande, Lsi bono-h Bed dem vil jeg her bekede et behageligt Hjem for ziskene Jeg vil famle Fugle hervmkring og gi ve dem Reden Jeg vil bygge Bo liger for Fiskerne, at de can file sig hjemme· Sletterne vil jeg ladg ’gk-nneö og Skovene ftaa i deres ,Pragt. Altsammen ved dine gov milde Bande, Libanon! Og jeq vil ikke glentme, at jeg tun hat dem -til Laans: jeg vil ogsaa tænke paa de Falk, som bor fonden for mig: .til dem vil jeg sende dine Bande, Libanon, med min Velfignelse og gzak for, hvad de gav mig. l Tot doch Saus Jeq lwysider at san Tiäuslm note i :’!111c-1«ifn Var im i dui senkte Tid Tot Inan»3(- erth isonr m 1njq:Tn-sterne. Le- bar lwrt of miq at sluge alt m alle. Im tagt-r Ferm- mod dinc V,nnde Libanon Vej n ned til miI er let :at before-. Hoig du ikkc ved det, kan fes fortalle dis, at Jordan samt-r Iiig 600 Fod fra Genesaret S- og imsd til mig Jes hat et kummelist Kammer; min Bund ligspr 2400 jFod under Hadets Overflade, os ljes plejer at fylde op i en Hsjde af 1200 Fad; men of Henfyn til »mu1ig stærk Tilfsrfel hat jeg bygs Um haft-, steile Klippevægge oms skring mig: faa der er sod Plads opefter Korn kun med dine Band-H Libanon men tro iste, at leg fller mis forplistet over for bis Reis fes samler sammen uden noseu JTanke paa hvorfra mine Mahom-« Ime kommen Os tro Me, at fes Ins-gen Siwde givec dem m miq isem for at hindre des hat ieg ifrset for, at der intet Ast-b et frei mis. Alt hvad fes faat fat pqa et mit, os jes vil behalte det. Gnaden talte den taknewiise of « 'fecvillise Genefaret Cl es det nick nemlise, setrise btde can Oppe ved Markt St full-e de Livet blandt Dyr os Mennester fis nd i al det- Yndex der var For mk i Luft-n es Sammet-sind Men neskmes Ojerter Lænseke nede ftod den gerttse »S· os tog med sridske Arme mod Wagner Kulhandel Sism listksrkølgesr n: anatst Hut-sc A- Nisslsnn nl jeg herein-r for-« ist wlussurtero«t Lag-H as al slngg «ijgesnmterjiilks samt Kul. Brit-»Ja Vugmx Masskjnesri »j; Avlsnxlskahksr lunulknmsml indlpy·h»« m ist ef tesrscs Inims Yuresr ug « ri- sung kmnlt mesci mini- HNHH Fljnk »k- repl Uphiumälmks gn kaute-res. Haus J. Nielsou. 1 de frugtbnmøkende Vandmnsser, iom — hvis de blev maalt — hver Tag dilde have lagt 40 Fod til denH Heide Men hvad blev der as diene Rigdomme2 Jo, hver lille Band del gil til Himmelen med en Sol strnale: de var for gode til den egenlærlige SI, og san tog Solen dem til iig ved sin Verme, idet den lod dem fokdampe Og saqdan gil det til, at de Bande, Tom bleo tillmge, var befle: Fiskene dsde, Planterne visnede, Fiskerne flyttede dort, on Fuglene flygjede i Angst. — Og Seen blev til det dsde Hat-. Men inde i min Sfæl lsd det: Gud sendet ogloa megen Nigdotn paa Naade ned til Menneilene. En Del tager imod den ined Tak, bli ver velsignede of den, idet de bru qer den, og ladet derxsaa Velsigneli sen stremme ud til andre. Som syngende Fugle samler Foll sig om «dem: en Nenn af Vetiinnelle folget dem. Og Hennneligheden er dennec de faar meget on givet meget. Andre tager imod uden Tal. De bliver ilke rige, hvor meget de end fanr. Og hoad de hat, blier ikke til Velfignelse for dem, for de tilegner fig det iklex den materielle Nigdom iom.slulde bruges og der ved omfættes til aandelig Nigdom, blivek tun en unyttig fdmmenskras bet Hob. Velfignelfen flyr fra de res egne Hierter fom det stifte, re ne Band fta den falte SI: lun Besshed bliver tilbagcJ »Na dem fratnges endog det, de hat« Og hvor de vandre frem, der Glceden oq visnet alt Liv. Geneiaret S-, iom taaer ismod, bruger og giver fra sig inen —- og bliver velsignet derved Det djde Hat-, iom taget imod, ftabler op uden at ville give fka sig igen —- og bliver fokbandet der oed, hvillen af de to lignet du eg spile « W. Jobnson Bengel-lind Mf X.) Theodare Roofevelt figet et Sied, at den Tone, vort Lands vilde Dur-r frembringet, er den enefte Natur lyd, der udtrykcer evig Sorg — »never-ending grief«. J Australlandet ital der findes en Zugl, hvis Tone kun hetes am Ratten og da sont Regel i Nærheden af faadanne Belisa- hvok der er soge, doende eller dsde Mennestet til Hufe. En Reisende, Dr. Beninc fortæller, at det er saa giodt som mal-list at dtlve denne uhygaelige Nattesynqer bort fta syqu og ds deg Neapel-. Deus gut-r er stin nende samt imn Nat-net, Chryson cyx, anwder. Men dens Sang er af en laadan Karakter, at den qaar Falk qennem Max-v og Den — en melantolfk, bvislende Mag-sank Skee det da, at en Judbyggek ee daatlig tilpa5, eller plages af urs llge Amtes-, naar Fasten faa i Nattent Øde istennner lln Stege tone paa Guer Tas, san dette not viele alt andet end opmuntkende for slige Sind, laa vedkanmende kan Wtes til at Mde Lyden med en and Samtttlgheds" Ankla ge. GVM pas Side 8.)
