Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 14, 1911, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    UNCMDAC
Det var Langkkedag——mens Jeder og Komm-(- let-me
hængets pas Korsar Guds skm med (1(-11-Isttsiikte
Arme-;
favne vilde han alle,
drage dem op til keg,
kærljgt ved Navn dem kahle-,
ak, wen de vjlde ej!
Det var Langfredag3 men lukkkst Hu- Jleuneskcks
Ort-.
Frelserens kaldeude stemme de esj kunde hon
Det var Langkredag — ug Morket forduuklesle
Lande-r —
Kærlighedslconge paaKorset, ktnsladt og jemanden
Iæge vilde han gekne,
lindre den dybe Nød,
lyse som Livets stjerne
nd over Gkav og Dodk
Ak, wen han mutte ej hege, ej lindre og Iyse —
endi Langkredagens Mulm man vi gkue og Syst-.
Det var Langkredag —- og Prelseren opgsv ein
Ande;
tunge var Timerne, kyldte ak ve og et Wunde.
Jordens Grundvolde skælvec1,
Degen blev sokt Sotn Nut,
Drønene klang til Eelved,
Forhænget bristede brstl
Klskt der korkyndtes, at Posten, den gsm1e, var
Anme,
Fasten, den nye, med Prihed og Pred slmlde
komme.
Nu et det atteks Langkredeg — og nd over yet-den
tonet en Trøst til de Krintne i al der-es Pærdem
De, som i Ren-en døde,
Stjger ak Graven ud,
vj skal dem atter møde
hjemme hos Livets GudT
Kot-set, som Kristus bar been-et i Lidelsens Lande-,
blotnstrer som Livstræet —- her og ps- ijgheds
sitt-endet
P. II» Dans Selbst-.
PMIZSUB 06 PMUCUVL
Mel.: Under dine Vingers Skygge.
- : Siguer os med sejrens l)aab.
0p til Paaskesejr og -Glæde,
I, som Livets Vej betræde,
Eet er jagen Grund til Sorg.
Jesus Kristus et- opstandem
: Heu et Troens Klippeborg. :!:
Dødens Skaal han for os smsth
Esn Porsonivgen Euldbmgte ;
Al vor Gæld et- slcsttet ud.
IISU er solen i Guds Eige,
Nu maa alle skyggek sägt-;
« : III-n fokligte os med Gud. :!:
Livets Pest vi tm kau fesjrez
Jesus vavdt. og vj skal sieij
1 htm- Kraft og ved hans Aancl
Prigjort vj os nu kan svjnge
Op til Gud pas Troens Woge-;
· : Spræugt et- Trældomskrygtens Bis-nd. :T:
Søg ej Livet blandt de døde,
Det er Tjden at korøde
I unyttjg Tjdskordrjv.
Jesus et i Medizin-dem
som Gudslyset —- l-jvckt—— Fresdetx
: Bei-er op de brudte Siv. :I:
Tjir kun Tun-en ak dit Øje,
Vend dit Bljk op mod det høje
Hist-et troner S)-nd1«(«s Ilaalk
Er med sit-e dog pas Jus-den,
som en Hyrde god for Ihm-den«
.!.
Op til Pmkesejr og Glæde;
Vi Ikal Satan nndertkæde
I vor Herre- Jesu Nava.
Vugney I i synäen dødez
l on the Umkehr-do
el- Mvaod tot sue sow. :I
P. c. ijllor.
,,Ladec Krisii Ord lio tigcligs
iblandt edek.«
Col. :i, 16.
Zkuldcs onsto at iige noqle er
oni dkttc durelians Furmaningsord,
men vil lade ein« tscletidt Kirkelasrck
tuic:
Han iiger: »Ist er eitForinaiiiim,
sum ior Malo cis ntegct liflig og let,
ja, rigtig last og elskclig — — ika et
tviimcsndc Bud, tin-n et kasrt og on
ikcsligt Privilegium paa noget, iom
de sein klim. ja iløn og herlig Ve
Ifkrioclics af den-is met Væfen.« Der
findes, Gusd være lovet, et saadcmt
Folk poa Jordenk Men der findes
andren for hvem den samme Fornias
ning or et byrdefuldt Paalæg, et
Bud, iom de aldrig begyndek at ef
trrlcvc, og cndnu andre, for hin-in
dmms Formaning et kent ud int
lmdt, ja ulidelig. Her er fault-des
et Stoffe-, som prøver og blotter
os, ftrend vi menet det — et Em
ne, shoorpaa mange Hierters Tan
ker bliver aabenbare.
Vott anndelige og evige Liv for
dret, at vi fiedfe ital vol-se og til
tage i Rande-n og i Kristi Kundskab,
og drrfor aldrig blive forsømmelige
eller lade sOrdet sckttes til Side,
men altid med Læsning, Tale,
Sang, indbyrdes Undervisning og
Fokmaning underliolde og udbredc
den hellige Jld; thi i modiat Fald
sam- det, som Jesus sagde til Mc
nighedens Engel i Efeius, at der
fom han ilke vendtc om til den
fsrste Kmlighed vilde Herren hort
flytte Lysestagen fra iit Sted (Aab.
L, 5.) Dette er derfor ikke en fri
Sag, fom man efter Behag kan
gsre eller lade og dog beholde Livet;
men om vi ikke vil ende i Kndet og
i den evige Dad, iaa nsdes vi til
vedblivende at underholde det nan
deliqe Liv ved en daglig Omgang
lmed Guds Ord. Som et
opfødes med Mele faule
des maa ogsaa det nye Mennejtc
have sin Melk, og denne er ,.Ktisti
Ord·« Cn Kristen maa derfor med
stadig Flld omgaas med Bibelen og
der bespise jin Sial Llpostelen li-.
get egentlig: »Lader Kristi Ord bo
i cdcr,« ikkc blot som en fot have
Herberge- hosz cdcr en kort Tid, men
for nltid bo i oder, siger han; Kri
sti er fkal holt fotene sig med
vott inderste, bo og regete det. Gan
fmer ogsaa »rigcligen," ikke blot
vigifr og lot-te Tiber, men bestan
dig, alle Siedet oq paa mangehaans
de Mandat Om du ikte hoc megen
Lesjquhcd til at lasse og bäte det,
saa fan du dog tænfe derpaa, tale
lslllsr fange noqct Gile Ord, sum
jo Herren byder, at vi med saadan
Flid alle Etoder ital indskærpe Or
dct has voro Bom. »Nam· du fidder
lt dit Hut-IT sier ban, ,,og naar
Jdu qaar paa Beim naar du læggek
"diz1, og naar du opftaar« (5 Mos.
-li, 74 Paa samme Maade ffal vi
oqsaa altid alle Etedcr soc os sele
i Wiin Ord, ogsaa da, naar vort
llsqcmlims Arbejde iklcs tillader Is;
smskitdt at ofkk os vertik. l
zlllm :’lpoftelen fiaer vioere: »i
al Visdom.« Dettcs er et meaet via-ll
tigt Tillæg. ,,Lader Krifti Ord bo;
riqeliqen iblandt eder i al Vlsdom,«
det er, lad det ikke blive oed den
blotte Brug af Krilti Ord, men
dem-un J misuuz at de: jo ital th
v- Hmsigt, og se tit, at dem-e os
naas. Nogle bruger Ordet med fla
dig Isid- men tænker ikke vaa fel
ve den stor- denslgh uemlig vor
copemsmccu snukf
CMTI FOR MALITBT 00 ZEIT-Ich
OMMACIN sNUPP et tilde-Gelt It den bedau. Inwie, ils-. M III
Mske BIICM til bvilke tun Jud-one Inst-dientes- et til-st, com ek onna-list
Weihwasser til Blaue-bit o- Mt me AwikutOr. san-tut spro
W bis-hohler Tobskkens od- Eksuslnbctz es alle de bitt-s stoser o- M
Im M i kamt-li- Bhdtobs dortqu
cOMWOIN sNUW DR DBN BBDZTB PMDE TU· sW Oc
MUSNINC
Wäcsmtlith
LForhedring, Opvækkelse og Stad
fæstelfe i Trom, chtligheden, Haa
bet, Taalmodigheden m. m. Disse
druer da Ordet udcn al Visdom
er tilftedse, naar de blot bruger det,
og tasnter ikke paa, hoad de solv
ftuldc tagc til sig deraf; de kan nøjcs
mcd vix-se Tele af Ordet, medens
»di« holt forglcmmkr andre Stykker.
Saale-diss- gørc ogsaa mange, sum
prasdifer Ordet for andre; de tren
kek ikke paa at udkette noget hos
Tilhsrerne, mcsn vil blot holde et
smukt Foredrag. At Apostelen hat
ment noget faadant, set man af
hans ligeartede Formaninger paa
andre Enden J l Mor. 11 stup»
lærer han vidtlsftigt, hvorledes de
Krisme skulde opbyggc hverandre,
og da siger han blandt andet: »Naar
J tommer tilsammen, sda hat en
hvcsr af eder en Salme, han hat en
Tale med Zungen han har en Aa
lsenbarelfc, han hak en Udlæggelse;
ladet alt ffe til Opbyggelfel«
»J Menigheden vil jeg hellere
tale scm er forstaaeligem for at
jcg san undewise andre, end ti Tu
jinde er mcd Zungen« (d. e. paa ei
for Btødrene ukendt Sprog og udcsn
Udlægning). »dere vorder ika
IVsrn i Forstand!« Og videre:
,»Profeters Aander eri- Profe
stcr undckdanige; thi Gud er itte
lZymroirringimä men Fredens Gad«
va» rissen sor at m oglaa I auc
Henseendec ital lunne skikke us vjfos
lig Tom sirjfma fordres det, at oi
lader miin er bo i al Visdom
iblandt od; thi ,,i Firiftus etc alle
Vigdommens og mindfkabens Skal
te sljulte,« Kol. Z, Z. Og at be
flittes sig paa en visclig Fremgangss
maade i alt er højst nsdvendig for
Urifmm thi ellers kan de let jkade
den Zag, de vil fromme og virkes
lig »give Bagtaleken Rum.«
Man lan fremstille mange Els
rmplek paa uviis Fremganqsmaadc,
om man end hat en god Mening,
f. Eli-. am nagen for at efterkomi
me Fornianingen ,,lasrer og forma
ner hoerandre indbyrdes,« forma
ner sinc- Fokældre med famme Tone
ellek Ord, som det ismmer sig for
Rom-Ihre at bruge til Bamet, na
ikte wertimod (1 Tim. 5). Eller
am nagen talek Guds Okd til
Trankerem naat denne er i beru
fet Tilftand og faaledes Laster »Ver
let for Spin,« eller om nagen, for
di lmn ord at folge Kriftus maa
ttodse Verdens Dmdsmme, ogsaa
trodfer det i saadanne Tilsælde,
hvok det ej er n-dvendigt, hvor
ikke hsjete Pligtet fordter det alv.
Bidete leerer Apostelen her, at vi
ikke blot fkal hske Ordet eller selv
lasse og betragte det, men vi fkal
ogfaa meddele det til andre, tale
bekom, leere og undervise hvetank
dri-, formane og opmuntre hverans »
dre dan lägen (
I
I
l
)
»Ur-m og poaminder hvemndres
med Salmer og Lovfange og nan-i
delige Vifeh idet i synger yndeliq
for Herren i eders Hier-ten Her
faar den hellige Apostel alle vor
Tids Farifæere, vaeritepmsster oa
Striftlloge til Modstandere, sont
gøre Gubs Vud til intet mxd derei
Ekitle oq læms tvertimod, at Krist
ne i Almindeligbed fkal ilkcs leere
on formane bverandre: fcmdcmt til
lmrer nlene Prwitcn. To nu samme
Formaninget gives ikke blot her
mol. Z, 16), men som oi snart
lkal le, tillige paa mange andre
Steder i Striftem saa maa vel en
hver læte oq een Gang for alle
mindes, at de er lallte Proleta
til Hinder for en i Guds Rige saa
overmaade vigtig Sag -— de nems
lis, som fordristek sig til gaben
bart at læte lige imod Striftens
tydeliqe Ord.
Apoltelen Tiger her udtrykteligx
Lan-er og par-minder ,,hvekandre'«!
og striver ille til Timotheus ellrr
Filemvn men til de Kolosenser,
iom itke var en Hob viede Breiten
M hel lnnpelt en Hob djbts og
troende Kristtæ Derfor lkriver Lu
ther over dette Spros: J Kol. Z
16 gsr Paulus LErerembedet fælleö
for alle Kristnr. idet han« liqu
Lærer og formaner hverandre ind
byrdes, den ene den enden, og der
hos enhvek siq lelv foruden den of
fentlige Proediken, paa det at Gnds
Ord offentlig og hemmeligt, al
mindeligt og lætltilt maa san i
Spang.«
Og lamme Luther liger vldere
over Stefani Historie: »Der pp
staar nu det Spsrgsmaah om Leg
rnænd og almindelige Falk oqsaa
maa prædike, efterdi Stefanus ikke
blcv sat til at prædite (hvilket Em
bcde Apoftlscne paatog sig). mcn til
at usddclc, oq han dog, naar han
Jommcr paa Torvct, straks ruin
storer med chn og lindergcrninger
Iog der-til strafer de over-sie Mcn
iher staar St. Zteianuss fast og giver
»Im-d iit Ekscnmcl enlwet Magt at
Iprædike paa hvad Sted han vcrre
:maa, det vaer i Hufet eller paa
jTorveL og ika lade Guds Ord
vaspre sauledes bundct ved nong
visfe MenneileL hvormed han dog
sikke hindrer Apoftlene i dctcsPræs
dikcm men pas-set fin chnefte, be
redt til at tie, naar Apostlene selv
prwdiker. Thi der man værc en Ok
den, at ikke alle prwdiler paa cen
Himm, men fom Paulus laster:
En eller to taler og bliver en an
dcn nonpt aabcsnbareh iaa tie den
føtite« (1 Kor. 14): Ja, der man
være nogle, fom er udvalgt og sat
der-til alene, at de ital ofre hele
dort-»k- Liv til Prædikcn og Sjcrles
,vleje: mcn dette fritager itke de
unsrige Kriftnc fra den-s Pligt, at
de vcd alle Lejligheder, fom kan
»forenes mod der-es timelige Kalb,
skal ,,forkynde hans Dyden som
skkildtcs dem fra Mørket til sit un
«dkksurde Lys.« » Pet. 2, 9), »ge
.iom ogiaa non-le er befkiklede til
sToarnvæqtere for at give Tran
·om en Jldebrand udbtydet, og det
Zte doa ikke fritager andre fra den
Pliqt firaks at aubenbare, om de
Isek m Jld at hkyde 1-s. Og om
’nonen ask dette fidste var det jo
en forbavsende Daarfkab, om nagen
ifagdm Dei tilharer ille dig at raas
um Jldebvandenl du er ikke
Taarnveegteri Men om Vaegteren
bar sovet i sit Taarn og ier meer
lket Jlden faa at alle Folk hat
raabt om den for-end han, faa kun
de han vel blive foramet dewvers
men om han Vilde bebrefde Falke
ne at de var traadt ind i bans
Embede, saa burde vel ingen lade
sig forvilde til at tro, at en faadan
Bebrefdelfe var fand og billig: man
maatte vel hellere some: »Vin- du
tilfredg, at du fis Lov at fove, om
end din Æke sont Taarnvæater ikke
fkulde blive regnet for mete nig
tiqt end de Menneskerg Liv og
Ejendom, fom var i Fare for Jl
denl Tillempninaen heraf paa vott
Emne er let at ask-e Men vi vil»
slutte dette med at awfsre noqle
tydelige Bibelsprog. Den, som ikkeI
ladet sia overbevife af Bis-elen
maa vel llutte om sig felv, at han
ikke er kaldet til at take om aande
läge Tina: thi ban er vift ingen
Josua-Ha Priest« U Pet. 2). Vi
bar i den hellige Skrist en stor
Hob Vidner i denne Sag. Moer
finen ,,Gid alt Bette-us Fall var
Punkten oa Herren vilde give sin
Aand over dem!« (4 Mos. 11, 29).
Ktiftus siqu: »Den, sont ikke sam
ler med min, adspreder« fMatth.
12, sm. Paulus figert »Man ef
ter Kretliahedm tragter efter de
aandeliae Marter, men mest at J
maatte vrofetem men den, fom
prnsptercm take-r Menneflrr til Op
lnnmcslsls oq Fnrnmnina oq Trost«
ll Kor. 14). Petrus fiqert »F m
en udvalqt Slæat, et kotImsliat
Prasftcsdom at J fknlle forknnde
bans Inder, som kaldte echt fra
Mai-let til lit nnderfulde Los« ll
Vet. L, R Jakob sinkt: »Mine
Vrødrol dersom nagen iblandt eder
er faret vild fra Sandheden, ag:
noqen omvender ham, han vide, at
den« lom onwender en Syrcder fra
bang Vefs Vildfakelle, han frelscsr
en Sfasl fta Dsden og skiulet Stin
derg Maanoldiqhed« (Jak. s, 19).
On atter Paulugt Formanek verlor
bverandre og opbygger hverandre,
lom J oq aste. Wen vl formaner
eder Bksdrel paaminder de umkle
llqe, trslter de foriagte, ophicelper
de flwbeligck » Thsl 5.). Se, laas
lebet taler Moses, laaledes talet
Kristus, Herren i sit Gus, fault-des
talek bang Ocpostler. Men der et
en Del chqtete paa Zions Mate,
lom start-: »Nei, alt Follet flal tie
l aaudellge Una: Um vi stal tale
»Oui«-—diermli
Øverster. Ældfte oa Preester. fom
bsd de arme FklkerY Herren havde
taget til sine Bidner. at de ingen
lunde mere sknlde tale eller læke l
Jeln Nava: men Peter fremde
»Dsmsmer let-v, am det er tet for
os, at adlyde edet meke end Gud
(sp. Cer. 4, 18, 19.) Kari, af alle
disse og endnu flere udtrykkelige
og klare sUdlagn i den heilige Skrift
scHIbbjnß
Floors W
Olcl
Durch
cleanser
saves Time
FLabor
Beuuse the link-. pokus partic-l
os the Cleanser get right Jovm
into evcry crack and creviog
take up all dirs and lesve the
nock clcäll Und spOUW
Werber-wes
MMMO
M Nie-Mic
-Landsøgere
Athamer sf ksu W Its-avo- - Nasi
becea I- 1«lss-0. I. M» vil finde sted
den-se samtnen Denne et Dete- sitt-te
Leitlshed til-c las t-··llomestestl" i bis-ku
Dsso g. set-stic- Isuk Or ists-staates
optyutssm « »
G. E. HOFF. PLAZA. N. D.
EN GOD PARlVL
Avis De snskek It lobe en Los III-m
bsk De set-de eitet mln Ists-Kiste der be
skkivek over Womitka ssopdckkhede Isr
me l riet Wie XII-fett- o unstet-Ul
strlkt i Notdvescew Der s erste shandb
vlsks sont-merk s Ame-Um ask vers
hole-. Kiste-. solle Nat-each todt Vsad
soc Jurist-nach os Ist ved lass-ek
E, AUER80N« UNDSTRokW MINN
A.
bin- oi Ickte itke blot dybt at iwagte
trasde under Fiødder og straff-.- disse
pavelige Beginnt-, som stridek mod
Herrens Ord og Muth men vt ital
ogsna betasnte, sont Luther Mer,
at »en Kristen ej alene hat Mast
og Rettighed til at lwre Guds Ord,
men er ogfaa skyldia at gsre det
under sin Sjælö Formbelse ou Guds
llnaade.«
Vi btr derfor bcde om Naade
til at inwrkfætte dcst og mod L -
diqbed rette os efter Apostels-nd
ForncaningL ,.Lcrrcr og mande
bmsrandre.«
! Jan longt Qirkcslrkreren —-——
Tisse dyrcbare Rormmcingsriord
taler Hart og tndeligt. »s— Ja, Her
re Jesus, hfælp du os at prak
tiforis des-mi- Saq og oabnc hver
messi- Wiftons Øjnr for dennk Jag!
(Joh. 10. 28. 29.).
Man jeg i LIbet kan blive red?
Mon jeq Lan staa, naar Kompet
«bli’r heb?
Mon jeg til Himlen ka’lig san
nan?
Man fes en Gang for Troan hat
stuf
K o t.:
Gud mig fotsikrer igennem jin
Rand:
Jutet stal tive mig af han« Hat-nd
Gan bar for mig stor Judex-Morg
M Iris et decken, Jstaels Vom.
Jesus, som virkeb Tro i min Spl
Bil den full-komme alt gsre ve1.
Hcm vil i miq fuldfske sit Verk
Tshi Herren i be svage er sank
Naar Gud er med mis, freidig ieg
W
Ttodg at mfg Satan Undetqqng
spat-r
Hetten mig hastig ta’r i Forfvar
Naar han into holt pas sin Side
Is.