..Uanskeren«,
I Wgentliq Nyhedss og Oplyss
uingsblad for bei dansle Falk
i A m e t i l q,
Ihswet If
DANl Ell l«U'1’11. PUBL. sollst
Blatt, Rest-.
»Das-steten« ndgaqt bou- Titsbag og Judas
Brit pr. singan
De Forenede Steuer Il.50. Udlanlm II.00
Vlalm mit-les i III-stud.
stillst-IF Zeinling, Adresselomndring og
endet angsaenbe Blabet ehe-tiefes
DAleH l«UTll. PUBL. UOUSE.
Blum Rebr.
Inhalt-t- s. M. Indem-L
Ille Bidrqg ssl »Dansteten«s Jndholln
Imnsllngey -..irtespondancer og strikte
ss enhver Iri, liebes adresfetetc
U. M. Und-rieth Blau-, Resi.
Entotecl at til-it Post-office as second
clsss antun-.
Alberti-lag list-es made known upon
valicstion.
-J Tilfclde as Utetzelmæssighedek pel
plodtoqelien liebes man klagt til bei stedligt
costs-seh Stall-e del ikle hjclpe, Indes
ma- heuvende sig til ,,Dansleren«s
Konnt.
Nur ist-ferne dem-endet sig til Felt, der
avmetekiBladet,e-iten m at tilde des dem
elek for at faa Dplysning um bei spottet-by
bedes De altid mutet-, at De las symme
Iteutet i dem Blas. Dei vil vcte til gen
MI Nov-«
Det er opmunttende at lægge
Mærke til, at medens Befolkningen
i dette Land sgedes med 47 Pto
cent, tiltog Antallet of Kommuni
kantet (eller vokfne Medlemmer) i
Kitken her med 71 Procent Der
er Grund for Kirken til at arbejde
fremad for Verdens Frelse med frei
digt Hand
Et lutherst Selstab for luthers
ske Stoler i Østrig gsr Udkast til at
samle et Fond paa 8250,000 til
Reformationsdagen 1917. »Dort
fm Rom« Bevægelsen fortfættes i
tysk Bthmen og i Styria (?): der
rapporteres 1915 Overgange fra
den romerskskatolske til den prote
stcmtiske Kirke sidste Aar.
Mgtkelsen as flere state reli
gisfe Sammetkomstez som ital sin
de Sted i en næk Fremtid, hat gspkt
ftætkt Jndtryt paa os, flriver ,,Tk)e
Luthf Det, der var as paafaldende,
var den fremskudte Plads, der et
W Morskaber og Underholdniw
ger. Det vil hjælpe til at pge Til
WZ men — er Religio
nen vitkelig sunket ned til at blive
en Forestilling (side-fl)ow) for at
more Menneskenef sptrger Bleibet
Madame i New York hat taget
et Sktidt, for hvilket enhver Kri
sten burde kalte sin Stemme og fin
Judilydelfr. Her er det: ,.Med Mod
bydelighed imod Mormonismens
Bestaan i vokt Land fom enSlænds
sel for Kvindektnnet opfordret vi
Regeringen til at forsmaa det Salv
service til Krigsfkibet Utah, der bæs
ker IBilledet as Brighqm You-um«
Enstsmmig vedtaget i
J Ugen efter Paaske vil Iutherskel
Lærere og lutherfke Studenten det»
et errede i Missionens Sag,
iflg. ,,The Luth.« ftævne imod Get
tysburg, hvor den anden lutherskh
»Educational Tonference« og den
lutherske StudenteriMissionssKow
« fetence ital holdes. Kirkens Op
lysningss og Missionsarbejde «-dti
ves mere fyftematisk, isntelligent og
effektivt end i tidligere Tiber.
W Olmfted sptrger ists- »Ehe
Man« — tilstyndet af den se
uete Sid- Bestræbelsek for at kei
se New York Demer Lsn fta
N,000 til 817,000 om Rates —
W Ist-stets Lin site liq- im
Oel set hellen M fett-fes. »Du
M M If M-' sisek M,
(Af X.)
J det offentlige Liv har der i de
Jenere og fenefte Maaneder vckret
talt og fnakfet en god Tkl ocn de«
ublu Priser, der for-langes for Lev
nedsmidler. Een hat lagt Sknlden
cet Zted, en andcn et andet. Hclt
HRet eller helt Uret hat vol ingen
zaf dem haft. —- Nu kommer in
EForbundsTcnator med jin Fortla
Zring af Problemet Han siger, at
lOvetdaadighesd er den direkte Aar
Isag i de høje Priser. Bilde Ameri
kanerne blot vende tilbage til deres
Forfædres Sparfomhed og Nøjfoms
bed, skulde snart alle Klager over
tDyrtid havne. For bedre at anfkues
fliggøre jin Mening om Grunden til
iSkadem Lager han det Tilfælde, at
sen Senat-or nsdvendigvis maa op
lholde sig et Dsgn i New York, og
ther Udgiftspost opfsres ikke med
Kontant, men med tilivarende Bekr
di i Naturalier.
Vogn til Hotel —- 6 Bu. Hat-re.
Drittel-. til Kasten — 15 Kaalhovs
Stromglimt l
!
det.
Drittel-. til Elevatordrenq — 2 Du
fin Æg.
Drikkep. til »bellboy« —- IIA Bu.
Byg.
Frokost — Z-; Ton Ot.
Dritter-use til Opp. — 2 Bu th
tofler.
Middagömad —- 1 Fand-. «
Drittel-. til OW. —- IIA Bu. rtdeE
i Non
Astrnsmad — 4 Bu Rus.
Dritt-ep- til Opv. — 1 Bu LIC.
Natloqi —- IA Les Rock·
Det overraskende ved dette Reg
nestykke et, at manae af ditse Post-r
(-det jo let kunde udatbejdes endnu
Kisten W Wall-et et statt
IKvantum Nætingsftof· Hvad saales
»des een Senior kan stO til Sid
i eet Dian, set jo nd iom Provi
ant til en Smamandifamilie for
en hel Binter.
Urojigt hvilek det Hoved, der bas
rer Kronen —- figerfet gammelt
Drdsprog fra gamle England.
; Altid slaar dette dog vist ikte til.
iDek var nok de Konger, kwis Hvile
iforfwrredes of gawikeandre Tinq
end W. "
«" Nu foreftaar jo atter en Kroningsi
ffest i det Rige, der hat haft saa mik
gen Postyr as dets Asdnger siden
Wilhelm Ewbrers Dage. Og fleu
hat del-es Tidsfordriv med at on
stille Sammenligningek weile-m nu
værende Kong George og hans Dr.
Fabel-. George hat jin Moders An
sigt med de klare, fmukte Link,
(ligesom hans Fader havde s in
Moders slsve, dotste Blik), og han
og hans Huftru hældek nok stasrkt
mod en Livsanfkuelse, der er en
hel Del forskellig fra Hoch Ed(
vatds, omend itke fuldt saa mørf
fom Viktorias.
Det var for Almen must as ml
aparte Situation, dier mod Bist-u
ria oq hcndess Son. Oun 7ørtc et
taugt dyftcrt kliegimente i Tit Jus
og sine Omgivelfer, medens alt nn
det end det samme kunde læggeg
Edward til Last. Tronningm malte
ikke den uskyldigfte Spøg oed Vor
det. Sonnen yndede Spsg og al
skens Lyftighed over alle Ting. Vik
toria, siget en Forfattet, kunde mep
pe udholde at se Stole og Bot-de
stao med bare Ben, i hvilken Hen
feende Edwatd var weget tolerant
— en Toletance, der udftraktes end
og til Foknuftvæsner. Saqdan can
for meqet og for lidt fordærve al
tim.
Det tax nackte allshaande Tan
ket at le en Liste som Use-Ida
Bill-Im I. dtde af enorm Jedwe,
Drit oq Udfvævelier. Mit 1. ds
de af Ftaadieti. Dem-it II. djde
of Sorg over ulydiqe Btm Ed
wckd 11. Iner eftek jin Mal-ersI
Ilcu. fdwqtd III. var vsd sinDjd
i Barndonu Richard kl. blev hem- l
sich W Hei-til IV. sie
de af Wie over pade Cer
gingst Utik V. dtde tipllqt of
in wag Syst-m Heu-it v1.j
M fanden-M i »W« Fest
M. cdwrd V. W i W
eftet siu W Bei-Illu- M
MIL visnede den fom en cum-.
cemsik VTU (paa Luther-i Tit-)
bjdr. hedder det, of Nocrbmnles
ist« fort-, and tust-« TMM dtde
of We over at km redler
VIII-s til M W. W I.
døde af Drik (det var hom, der for
anstaltede den endnu delvis gængs
se Overfættelse af Bibelen ,,the
Authorized Vetsion«). Karl I. hals
httggedess. Karl I"l. døde af Udsvæs
veljer og Apopleksi. Geokg I. ligei
san. George Ill. døde sinds-wag
Georg IV. af Fraadseri og Gout.
Der er slet ingen Ztorhed ved at
lnasrmes efter disse Fym ellcr vcere
L Raskke med dem»
. . s
Fastclavnstjrizsdag fik de gode og
.glade Borgcre i den ,,evige« Stad
!Rom, et want Zyn at fe. Kort fst
Islftcndæmrinq ftrøg en Flyver med
Jsin Maskine i vide Kredse over
jByetL Tet Var en Or. Zischen Han
lgled heuover Batikanet, den ælds
lgamle Pavebolig, kredsede om Pe
terskirtcns gyldne KuppeL og den
kjublende Mænqde ltnnede ham med
Hbegejftrede Levetaab. — Paven, der
netop stod i Begkeb med at skulle
hsrc sin Sektetærö daglige Fore
drag, befandt sig tilsældigt i et BE
telfe fta hvis Vinduer Flyveren kun
de seis. En Prælat kom ftyrteude
Jud med Udraabet1 »Ist-ers Helligs
"hed! vi hat Bei-g fra Oimmelenl«
HPaven betragtede fokundret Prælas
im uden at satte Hentydningen.
I»En Flyvemaskine, Ebers belüg
hed!« forklarede denne, da i det
samme Mascinen blev fynlig, hvor
Paven fad. Han gik hen til Bindi-eh
Ibetkagtede lcenge taus pg fmilende
det fjceldne Syn, hvokeftek han med
Undren sagde (som til sig selv):
»Bei er tilvisse et stort Undet!«
Paven fulqte Mastinen med Øjnene,
san længe den kunde fes og sagde
da med bevæget Sternum »Velfig
net væke html Gid Herren take
hmn under jin Beswttelse1«
Man kan ikke godt undgaa at
We videee, naar man læset dettr.
Dame OldinO sverfte Repro
sentant for et System, der alle Da
ge hat fokdtmt videnstabelige Frem
skridt, og vel fremdeles vil gsre det
et System, der lever i og nætes
af det gamle og det fatceldede, den
ne Oldinq let et Under i de;
der er faa Tigefrem vTom Fod i Hex
W.
Ton gamle Pape og hans mægtis
ge Organisation bar vistnok intet
bidraget til, at Zlyvemaskinen Gad
nu .dens Vase-di Mete, hvad denl
maa), Symaskinen, Selvbinderen.,
Fonografem Telefonen, ofv., blev
opfunden. Ligesaa hat denne Orga
nisation ej heller styrket til, at Vi
detkskaben vandt Klar-heb T Jordeus
Krebs-lib, Omlsb og Form, ag da
de fsrsteFokfkere begyndste at stund-«
læggc Geologiens Vidensiab, var
Punan Kirke rap paa Neglene med
sin Zordemmelse as saadanne beede«
Vasrketz der bragte Lys over mange
as vor Kindes- Gaader — .,fordi de
ftrjder mod den hellige Kikkes Tro.«4
Ja, bevar’s vel! l
Man Taalcdes ftod altsaa hin
Olding og faldt i stille ForundringJ
over et Aeroplan. Et Stags per-«
sonliat Mode meckern det gamle ong
dat nne ,—·- mellem Forfumpning"
og Friluftsbevægelsfe Qg der kan
nok lægges en vis Betydning i det
te, at Paven denne Gang i Sie-«
det for Fokdsmmelse og Forbandel-·
se iagde: ,,Belsignet være han!«
.- i
»Et Bidmg til ,
Diskussionen-«
Gud give, at Diskussionen ani
gaaende Sabbatsspsrgsmaatet maa
blive frugtbringende! — Der etl
iittert itke meget, vi tieængerl
mete til iblandt os end mere og
bedre »Helligholdekse« as Sindagen«
aller Herrens Dag: det syues, som:
om troende Menneftetss
ellek Guds Birns Samvitttgs
hed maatte kunne sige dem det —
oq«faa uden at de læste Dr. Tor-.
keyi Skkift »Ought Ehristians to
keep the Sabbath«. —- Men lass
det kun, Jens. Eiter Nat-net at
W bit M tun-se me til Pel
fignelse og give Klaer i Sagen,
ved samt-is Sei-Wams og
Dvewejelfr. Dg det can »Da-then
lille Wus« oq »Vacslevst
W« (3die Bud) oqiaa give ved
Iwnbig Oeunemlæsning oq Oder
veiekse, ika Mem W Mc glems
mer at bebe Gud om den Helligs
sinds Nichts-ins og Oplylsuing.—
seht W er W fuldenbt —
fkriver Tom — oq M er jo en
sammt W. M slem km it
Ie W — J, sein hat Birn.
Jeg ved af Erfaring, at der oqsaa
er Følelser i deres Hierter —. Der
var en Gang en lille Pige,
som — underlig nok — syntes, at
Swidagen var den længfte Tag i
hele Ugen. De andre Dage kunde
bun da gaa i Stole-, lære Letticr,
sn, strikke oft-» takket vcere en schel
den god og omsorgsfuld Moder.
Men Epndagen — ja, den vcir jo
«Helligdag,« og den var — nah,
saa lang! En enkelt Gang kunde
hun klage: ,,Tiden er faa lang,«
og Svaret ltd — underligt nok
paa en Esndag i et kristent Land:
»Ja, faa gaa og bestil noget!«
Hvorledes mener »Jens og»Tom«,
og hvad de nu alle heddet, at man
paa den Maade fkal kunne faa en
Nation, som dil leere sine Born ak
,.helligholde Sindagen«, ellek seid
»tilbringe Herrens Dag paa en faa
dan Monde, at det bliver Gud til
Ære og dem selv til Velsignelse?«
Nu ved jeg ve1, at naar Ber
n ene bliver voksne, skol de ikke —
,.kaste Skylden paa Foreeldrene«
for mulige Synder og Fejlirin——.
Nejl Det fordyde Gud! Han siger
endog selv, at han vil »spieme
ge Fædrenes Synder paa Ber
nene,« og ikke det modsatte. —Hans
Villie ske! Den er altid rigtig og
dog Keerlighed, hear underlig
den end kan fynes at vcere —. Men
.alligevel — glem ikke Bernene, J
Tom har Bstn —. De har baade
Feiele og Junker, orn de end itke
tjt udtale dem. Bed Herren om
Viödom og For-stand til at opdkage
de Bern, han hat betroet eder, til
hans Ære og deres og eders egen
Velfignelse, og brug faa den
For-stand, han giver eder.
Peter.
kTillæg til Effetflct
til Juvilumsgaven
Det er mig en stor Glasde at sige
Ja og Amen til, hvad Paitor G.
B. Christiansen ffriver i Konste
en« af 24. Mai-ts. Jeg glæder
«mig pan Forhaand til at ie disse
smaa Stoler i de forfkellige Hjem
og vil forssge at gsre min Del af
Omfætningen Skulde det kunne
tjene nagen til Titus-Mele can
sieg. ogsoa sige, at min Stole er i
Virksomhed og bar omttent bei hal
"ve Jndhold, fern Past. Christian
fsen nævner. Dog, Summen er jo
kikke hegt-met det er htot Tideu,
Horn er det· Amt et Bevis paa, at
ItAdern som Herren giver os, er
’et wege: tosteligi Godr.
T Vor Glæde i Herren ocz i Ar
beit-et afheenger af, om vi bruger
Triler misbruger Tiden Nu gælder
lder faa om at væte færdige til at
tage imod Skolerne, naar vi hsrer,
at de er færdigr. Nackt Jesus havde
sine store Bespisninger. lod han it
ke enhver hjælpe sig selv, som de
bebst kund-ex men der var Orden
i Tingene. Han lod Folket sætte fig
oq brugte sine Difciple som Med
hjælpere ved Uddelingen. Matth.
H, 19. Jeg tænker mig, at det maa
have væxet en vældig Fryd for Di
friplene at gaa Herren til Hann
de og se det lidet blive til faa me
set t han- vemgnenoe Hex-mer« VI
hat vel ogfaa nogle blandt os, hvis
strtste Glæde det er at kunne qske
noget for Herren. Selv om det
femme Tiber fynes fom smaa Ting,«
hvad vi tm udrette, faa ved vi io,i
at Decken sek efm Troste-c- pasan
i bei mindste. Matth. Lö, 28. Bart
vi rigtig agtpaagivende blev der
not mange Anledninger, og hvilken
Velsignelfe Hunde vi ikke blive belag
tige i! Es. 48, 18.
Bote Prasster hat faa ofte med
Jndfamlinger at site-, og da dot
scrllg ec Husmodetens Symme
fom di vil have vakt for dette Fokci ·
W, turde vi maaste bebe votc
Prwftekonet im at tmde i Spids
sen for Uddelins af Jubilæmnsstwt
lerne. Bi hat 177 Neusaheder. oq
der er Oel uben Undtagelle en Min
defotening knyttet til hver Wenig
hed. Bote Præstekoner san jo iaa
hede Bestykekiudem ai dem ke-(
spektive Mindesoreninqer om at vie-H
re behiælpelige ved Uddelinsety san·
It ingen, fom er villig til at væte
used i Arbejdet. ital blivx for-bi
swei. Men nu lige at iclge ellen-l
tddeltz disse Skoler er ikke not. Vi
m Ist-ne paa at tale Sagen for
dem, iaa at den enkelte kau lækiqes
seit-r Belsignelsen ved at date met-. .
Ren fremfor alt man di bebe for
ldette ist-reingde En Sag tun ties
;ihjel, og vel ogsaa not snakkes ihjel:
imen jeg bar aldrig hsrt at den kun
«de hedes ihch J dem som i alt au
tdet, der anqaar Guds Riges SakH
naser det om warme Hierin-C J
anden Mosebog læser vi om en al-«
mindelig Jndsamling eller tettere
Jndbringen blandt Jsmels BsknJ
. .
log Te hvilken Jver efter at vorke«
med, 2.Moj. 35, 22-—24 Lad o
nu tænke os« at der var en eller an-l
iden iblandt dem, som havde et·
;Smtjkke og kalte Kaldet til at give·
det; men ikke kunde beftemme figi
jiil at imdvckre det, og naar han el
ler hun endelig frembar det, vari
der kommen Bud fra Moses, at de
«ikke mere fkulde jage imod nogeH
«2 Moses, 36, fi. Jeg trorsat en faass
dan vilde mange noget i fin Glcekr.l
lda jenere Tabernaklet straalede i al
Zsin Wans. — Her er vel ingen!
gFare for, at der skal stumme faaj
»meget ind til Jubilæumsgaoe, atBusT
Hdet skal komme: Vi tager ikke mod
«mere; men don, jo fsr vi tager Be
«siemmelfen om at We med, desto
klængere hat vi selv Glasden of atl
lviere med. At den ældste Ssn ikke
kunde glæde sig med Faderen over·
jsin fortabte; men genfundne Bro
der Luk. 15, 28, mon det ikke har
ide sin Grund i, at han not var i
sin Faders Beid; men ikke i hansl
"Gekning, ejede irre hqns Sind-mai
os dekfor væte med ogsaa for vor
egen Sky1d.
,,,K-om ung og gmnmel, satt-g, rig,
Hvo vil ej væte medi«
I Vi kan jo serv bekomme pas-l
Ihvilken Maade vi vil være med. En
Ves, ioin maqske blev til ststst Bel
iignelse for os felv, var at lkegge
sen Cent i Stolen, hver Gang vi
iaa, at vi havde modtaget en Bel
signelfe fra Herren. Der vilde fik
kekt komme mere end 5 Cent i om
Tagen, og alene 5 Cent otn Pagen
,i 5 Maoneder vilde blive 7 Voll.
ySaa er der Sinde og Ssns
ldeiggcnælc og viöfe Procentek af
Hader-.
,,Jordift« Midlek, Aandens Gove
)Smylte lan Guts Brud,
IBting tun frem of det, du havet,
Alt lan tjenc Exil-C . . .
Et Offer er jo ikke nvqet, jom vi
felv itke trasnger til, men nogct,
iom er vcktdifuldt, og iom oi san
maa undværr.
Den sidfte Dag af Aarsmsdet
ital altiaa fejkes sotn Jubilæumss
Dag. Bi er je mange, som itte hat
Rand til at rejse til Aaksmsdet,
hvor fristende det end kunde vcere
at komme til Blaer men maaste
tunde vi saa bede Herren okn en
ekstra Gave til at lægge i Jubilæs
umsslolen paa den Tag sum Tat
til Herren, fordi han hat givet os im
Aand. Thi lelv om vi itte tan verke»
der til Stede legemlig, kan vi bog·
væte der i Landen og glcede us med
Silka i Herren Nam- faa alle
disie Neg af Efterlletten ltal brin
ges ind, vil vi bede Pkæftelonerne
om attqr at træde i Spidien for
Jndlamlingem iaa de kan være in
de i rette Tib
Hilfen tmd Sol 103, 1—2.
cn siltet i Herren.
Voganmeldelfe.
»Es-ist« vor stoke Yppnstepkcsss qf
Anton Pederfen, Soqneptæst. K
benhavn 1910 —- J. Ftimodtö
Forlug. Pris 60 caus.
En of mine Venner hak bedet
mig om at anmelbe We Vog,
som udkom i Fior. Eiter at have
læst den og tænkt en Del over
det læsth fkal jeg nu, san qodt jeq
kan, fige min Mening om den.
Det er da for det fsrste en Rette
Magtninser —- i alt 14 — over
W of Mrcverbteveh særlis
Judokas-, Iom handlek om W
som vaetftsvrch Da M W M
re rigtigt i dame Tit-, da W
dommen ausübe- fts san Imago
Hold, at W Tauten- af dehne
erbrevet til EWr. M seen
g in Micheli Wen en Apo
loqi for Wort-wem færliq over
for desc, der var fristede til at fal
de tilbose til Jtdedommen med
den- mange Zeremonie- oq nrogtis
ge Tanpeltjeneftr. Der er imidlers
tidWJkkeiaalidtmætteliqtb
at de sollst-le Mknqet i MIN
der —- saa at iige —- dannek en
Protestantisme inden for Proteftani
tismem scktlig hat san-let iig om
dette Bren, denne gamle Apologi in
den for det nye Testacnentc. Let
hængek vel samtnen med, at We
fom Hebræerbkevets Forfatter ve
tragter Jsdedosmmen som et All-age
lagt Stadium i Guds Rmes Udviki
ling, fauledes betragtek mange af
he modctnc religiøse Reformationen
cjg dens Hovedthrneftem Reisen-dsg
gsrelfessaf Trom. som et Stadium,
Kirken maa hjælpes ud over.
I
l. Angaaende den soc«cliggende
Bog, da indeholdet den mange op
perlige Betrogtninger, fincs og flaas
ende Brtnasrfningcy som vil til
tale endver Kristem og den kan skstn
saadan trygt anbefalesi dem til Læss
ning ug Overvejelfe. Der er noget
saure velaskende ved den oprigtige
Vatme for Herren, hans GernTstg
og store Frelfessag, som slaat en· i
Mide fra dens Blade Tec er des
værre Kulde not i Tiden og i man
ge as dens Bogen saa man er qlad
ved en Gang imellem at mætke at
der oqfaa et Verme, Gltd og Ve
gejstring for hom, der hergav iig
felv for os, at oi siulde leve red
hom. Blot der var naget mere of
denne Banne has os alle!
-.-. Yernceu er Bogen yetnqennem
Inoderne i god Fotftand, et Udslag
of en masgtig Verm-gelie, der ser
gaaet igennem de fleste Not-stan
tifte Lande i den sidfte Menneskeals
der af det l9. Aarhundrede og Tom
vel itke mindst styldes den man-ke
lige acneritanfke Lægpkæditant D.
L. Mody, sont vor Tid og feeng
det Land, vi levek i, stylder stm me
g·et, meget, at Kkiftendommen er
en Magt i det amerikanfte Falt.
Og af den Grund er Voan ikte
mindst interessant for os, der lever
i flirrt-ihn da dens Jndhold present
lig er amerikanske Tanter fremsat
M det danste Sptog i danft che
del-on
s. Nævnte Retning er færlig
kendt under det engelite Navn »O
wies-Bevægelsen«, en saakaldet Oel
liqqstelsesretning, der vil nd over
Retfeerdiqgtkelfen af Trer og ikke
blot ind i Helliggskelsens M,
wen fætlis tdens Hoch otn isb
iwd i Sondftihed, faa dog et godt
Stykke hen i den Retning. Da det
vil man fcerlig naa oed Jesusbefkus
elfen oq Jesusefteklignelfen Medu
te Netnina toler meget om Troem
men det er ikke feetlig den modtas
gende Tro ,« heller sikte den virtens
de Tro, men den beskuende og be
tragtende Tro. Da det samme vil
man mode i fokeligaende Vog. Der
er aldeles innen Toivl em, at Strei
ten otntoler Troen itte blot Tom en
Haand, der modtager. men ogfaa
fom et Øfe, der Xek og betrauten
Og for faa vtdt et ali godt on strikt
mæssiqt Roget sanfte andet et, om
den Knietisme, fom Keswietstces
qelsen arbede for, et striftmcessig.
4. Der er for mig inaen Tvivl
ow, at Paftor Pedekfens Vog er et
baade smukt og moderat Udtkyt for
de bcerende Tanket i KeswieksBevæs
gelten, on at han et overbevsst om,
at Kirkens Helsebod er at fsge i dis
se Tankers Gennemfsrelfe eller le
vende Tilegnelie Og den, Tom on
sket«at blive betendt med disse Tan
ker, vil ieg derfor anbefole hani
smutke lille Skrift Her findes inne-f
ftarpe konfessionelle Grænseh men
der vties Bei ind i et videre og in
derligere Brodekstab end det, der
kon kam-met inden for saadmme
Grenfer. Man tun vel itte sich at
Retntngen er kosmopolittsh deri
mod betenqter den its iecv som
overkonfesltonel
kl.
I. Efterat vi fauledes hat fnnden
Bogens Fædreland og Ang vil
det vcere i sin Orden at betrogte den
noqet mermetu thi alle Judivider
hat jo Elle det sammt Fyfdoquomi.
Forfatteren er io lutherft Mi,
Durst i den luthepfke Kiste i Dan- -
mark. Og der eisum- tvivl em«
at den hat den beweist-. Dir-se for-:
Die, nagt han sigert »Man lau
altsaq kende Kristus sont Offerlim
uden at Lende hqm som yMes
must« (Side 55). Med andre Otd
vil der sige: Man ten not, fom i
den lukherfke Kitte, kende Jesus Kri.
ftup fom Forfouinqsosser uden at
kende ham som Inst-neu thi pp
pekftepresfteu er jo istst og frem
