Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 07, 1911, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    morgengrg
IN POKTZLLINC
in riet dank-amerikanisc- Kitkollv
— It —
.1. J. KILDSIG.
( Port-mi- )
Am Aste-non havdp Kund Kmt jgtsn Bsssøg ak
eine gis-oh Vtsnmsr og Nahm-IF Las-s og Mark-i Paul
sen. san lnsngss soffs- vnr inde i stum, koka sum
tktltsn om Vind ojz Vcsjr »z: and-It- ligncsmlm mtsn da
sofjes gik nd i Krikkpmst. og Mai-nimm tmpdix at
hun Lil( for at nmlkp Kissen-»F Nov hnu ithmnnskk(st,
dents til csn Samt-Un nf rsn andksn Art.
»Amt- Iusngp uns-st- (1(-t nn, indon man kan kaa
et ordontlig Mag strt most dig jgesn ligcssom i gam
lcs Dak.-»« spnrgte Dars.
..M0d Tid kommt-t- Rau(1," mi- svurot
»Ja, du tør nntnkligvis ikke — for-stam- sjg ——
Du —- siden Kam-n er bleven — heilig. Pqu sjger
die-indem at du et- — under Tiziklon," hemmt-liede
ths pas ev skælmslc Maadex
Kund formadte solv sin Sinslstilstmnl ved at
slaa op en Skoggerlattek, som imidlcsrtid gjk i styk
her kot- hum
Og Lin-s vedblev: »Poli( sigisr wuchgsmk ist du
er lige ved at blive smittet at· dette homens ,,Mis—
siovsvnssev". De sigety at dot er like wd at tage
Kniwa ud If djg —— og, at du begynder at for-Sym
me din Bjeadom. Det- er endogsaa P01k, som tret-,
It tin Mart guts —- til Rotteme«.
Kund sprang »I) ug gpnkgtm »Hm-m sigcsr (lest?"
,.«10," svsrede Imm, ,,en forstnndig Kone kor
tslto mig det, og hun havde hørt det fort-At, hvor
dot- var klare til Stode, Sau det pas-set- vist ganske
Sodt. Mem sig mig Un en Gang rot for Zuvor-, »
des nu alligevel ikke vod at galt galt mpd disk, —
— er du ikke saadan ved at komme ind pas Mis
sionskolkets Teori og tro, at du ingenting selv be
bøwir at gäre»
Mir-Z blmser baade dig og Missionskollket et
stylclie Jeg liar nltid kunnet passe mine egne sa
gen og det kan jeg endnu. Det Sknl jeg vise dig",
ruhte Knud nu pludaelig, idet lisn Sprung op igen.
Jnkesn tvivler pas din gode Villie Kund, men
—man meiner-at Konen er lige vcsd at Kribe Tøjlev
ne. 08 at hun bemukgtiger Sig Bei-neuen l)e skal
jo i søndngsskole nu. -- 08 den lille IIan der før
var snadnn en munter lille Pusse fuld us l«iv og
spilnpper er jo nllerede amittot —- liun snaklier ,j()
oksnn »liellig« nu ligesom Moderen, og man er ban
ge kor, at —- e —.«’
»Es-nd er man bange fi)r·l« spurgte Knud, ins-d
lidt mere Ko.
»Jo, man snskker ani, at du er like ved at give
ekter kor at fes Hugkred Det vil eige, at du er like
ved at gns over til Missionskolkene."
»er nu lidt Lan, un skal jog sike dig min
Mening rent ud."
»Je, men Smt dig san imms,« grinede links.
»Ja, du ken sagten- le; thi du sidder ikke midt
i det, senden sotn jeg,« bemærlkede Knud. »03 du
bebøver heller ilcke at drille mig; thi jeg lmr Kni
ler noli i Forvejen den sag betruskkende 08 livnd
det eng-er med Konen, at hun vil runde over mig,
da lian jeg korsilcre dis, at det modsntte er TilkazL
det. Min Ilustru er en god Korn-, og jeg skulde
kun dnskex at liun —- livad Religion angnar —- var
Ioni j gntnle Dage; men jeg vil ilcke tvinge liende·
Eun skal have Prilied til at tjene Gud, som linn vil;
men jeg vil vmre pna Vagt for et bevnre Børnene
ira dein Retning. Dog den Sag kan blive vanslkes
lig n0k."
Knud reiste sig igen ok) og liegyndte at gna krem
og tillmxe pnn Gulvet.
Muds Paul-sen, sum nol( forstod situationen, rej
ste Sig »F Sagd(:: ,,l(’nrvel og Tak l« liars folgte lians
Eli-eme
sokie sagde ilclce et 0rd til Sin Mund om den
pcnbkirte Semtaltsx men hun lagde sagen i llerrens
Hnand og glemtis heller ilclce at udsaa den gode
Aus-l i lsørnenes Hjerten
u
KONPIZMÄTIONSDACZU
.,·Ieg hat- ets Nyhed, Mo’ek — ksn du gætt97«
nahte Blau i Ost-en, imeos hun tønsecle svedm af,
· en Das kam kom hjem kka l’osthuset.
,Nu blivek det- rigtik lløjtich Un du Use-Tan
to Alma kommst- hjem km Amerika til mju Kmtfhu
nation, og Uns-je et- moC De et- sllerodo pag Ve
jen,——j Gut korlod do New York. Bau-e do dog
nun- krem i Title-—
llek er Brevet Mo’ok,——— — dest ists skrevet til
mig sehn« ’ »Das
Moden-n læste Bkevet og hemmt-liede, idot hua
scv Blna Brevet Missge: »Ja, — i sandhed en
Overrsskolss.«
»Auf —- men hvsd mon FWor vil sige, —- — hat
Ikal gis-tw- mange Gange-, —,j(-.g springe-· tut i Mus
kon og fort-euer hu- dst —
Mss jos dot, Hohn-W
.»«Iq, løb du lum; —men bat-o dist un ikk·« sup
pcsr nd If dis, indem lum scat- Tid til at gwtte."
»Nei, du kcn tro, jss sksl have spil med bam,«
Lorsikredck Bin-, seist kam ltlh
»Es-d et- dek ps- Pszrde,« spurgte Kund, d
hsn sss Blu- konune løbonde hon over den pløjode
Jord.
»As1— Jeg vilde but-o nd at fort-Elle dig noget,s
—-—(10t or on Nyhed, —- moo äu man Stett-e kørst,
—du mu smtto mindst tem Gange-, inden jog vil
fort-alle Cis Tod«
»Bis, —- jo, —- lsd mig ou is — jo, jeg over det,
I— jeg trok nok jeg ved, livad det er. — — Du kan
faa Plads hos Lindbergs som Barnepige,« bewirk
kede Kund j en langtkukken Tone-»
»Ah! — se, hvok du dog tog kejL Jeg vidste
nok, at du vjlde Sau i Vandet, ligesom du altid ple
jer at gøke nam- du skal gmtte dig til noget. Men
du mag prøve det jgen. ———
Wsr un sikker pas-, at jeg siger det ikke, føkend
du hats geisttet kem Gange-«
»l«u(l mig un se, —— — nu Skal jeg rigtig have
mig tusnkt 0m, — j0, mi lim- jeg det. —— Du lim
faacst m Konfinnationsgiive km din Tante Anna.«
N(-»j, l(’a’(sr, men lnm lmmmer Seh-, og Maria et
mr3(l. Des forlotl New York i Gaun«
»ll1!(ln stoke Kristokfckrl — —— san bliver dtst
clug til uoget en Gang-N — —
»Aki, ja, jcsg skulde1 ilckcs have Sagt dig det lige
strnlcs, -—-- du skulde kigtignok have haft Lejlighescl
til at gitstte nogot hingen-, — —- men ek- det da
iklie dejligt, at Tante komme-r ltjcm at besøge mig
til mjn Konfirmationl — BI- du ikke rigtig glad
ved ästi«
,,-10," bemærlcede Knnd, »o-; jeg et- ogsaa glacl
v(-(l, at vi fil( bygget i Pjorz tbi uu hat vi da Plnds
til dem-«
Pan Konfiknmtionsdang Its-d Eli-a sit-erst ogw
bva bemalt-et af munge lot- sine Smty !
Hun« er nu en sinnl( ug wlvulcsen Pige —- en;
Smule liøjere end eiine ·s.evnal(lisende. l sandelig
Udvikllug er lnm ogsac taugt fromme. «
Icn Kvimle sagdcx idet lnm gik nd of KirkenY
»Det m· tsuget of det be(lste, jeg nogen sintlo bar
hart af tin Konkirmand lust- i vor Ich-like Blut-. blos
iklke Svar skyldig. Hun et- silckkskt i Besidclelse af’
godes Kundslcaber·«
Des-til svarede en andeu: »Je-; benndrer iklce
san meget liendeS Knndskabeis som liendes klare
og krejdige Munde at Amt-e paa, og saadan soin
hun kan l)ela-gge Sine Ord! — Men hun er jo ogsaa
Degnens Øjesten, —-- og bvem det- seadan bliver
koretrnklmn, kan »ja sagten-i komme krem og blive
dygtig til et svnre."
»l)et et- vist ilcke den eneste Aumag,« being-is
kede l«indl)et-g," men Eine ei- bleven oplsert og
indøvet i Kristendommen km lille ak i lljemmet.
Hnn er vant til at tele medsin Moder- otn diese
Ting til llverdagz dekfok taber lnm ilclce Pptnirk
gen, num- liun lpliver spurgti slmlen ellek paa Kir
kegnlvet.«
Lindliergu Onl fuldt de tu Kvinder lidt tmngt
kot- lzrystet; men vuknse blev det, da Degnen, Som
ukorvarendik hin-de høkt Samtulen tilkøjede:
»Ja, Hand-m Slmlsle l, Pom-ldre, updmge eders
lzørn i den Tid, l lim- nogen lndklydelse paa dem,
san kunde beade l og llmrerne have Gliede at dem,
og vi vilde se en langt beter Ungdotn vokse op 0m
kring os, end Tilkteldet nu er. Blna hats kanet en
god Opdmgelve Hendes Moder list- rot koretuuet
at korene Küste-Indem med sund I·’oknuft; der-for
lim- iiun use-a hakt liedre Held med sig til Bis-kne
opdmgelsen end de fleste. Ved Moder-ene kristeli
gis lndklydelsss er det eandelige Liv km Dauben ble
ven vakt til Selvhevidstlied i Bat-nett Biene-, og
siden link- dut under Moder-ene kmrlige Vejledning
og ved Undervisningeni Skolen udkoldet sig til en
senden Klsriied, som vi i Das erfarede."
»Ju, ja —andk(s lcnn jo du ogsaa opdmge liørn,«
bemkekkede den ene ak Kvindernex idet lnm sitzt-ve
de til den enden.
»Wie-yet vel", tilkøjede Degnen, »inen Sofie.ek
— enlsivek enden Kvinde ukoktelt — en ein-emplo
rislc Moder-, see leen Polk for Resten Sige om de
heilige, hvsd de vil."
Degnen vender sig bort km Kvindekne og fort
sætter ein Vej nd igennein Polkestiinlen i Winden
buset.
»l)»som Blna iklco er lsleven edel-St Sau er
det iklce Degaens skyld; thi lnm hat- aldeles for
lcuslot ltende og koketrukkea liemle ved enliver bej
1iglie(l, -—-— det siger da vor-z Rom, tilkøjmle clm an
(l(«« us clis to Icvinder.
»Ja, slist er kam-la- cmturligt for en Lust-» at
holde af de läørtk der i Hjemmet hat« litsrt at ly(l(«:
thi dem lim- man i Reglen intet Besvgsr mod i Rim
lpu,« svarede Degnen, det- paa Grund ak Polke
stjmlen endnn ikke var kommen ret laugt frem.
Kund Kmt indbød ved Kirlken mange at· sink
Vetmer til Berg-g i sit Hjem om Bktermiddagea
Det var jo dobbelt HøjtiCL idet Blut-, bang atsldste
Dattel-, var bleven konflrmeret, og hum- yngstcs
Sogtety Amt-» Dagen i Forvejen vat- anlkommeu km
Amerika tilligemed sin Sekstensarige Dattel- Ma
kle.
Devve Mr vor som govske uns Pige kejst
til New York kot- stten Aar siclev i Folge med en
slægtniag. Mea de kaudt siq slet ilkke tilkredsi den
state Vordem-Ich livokkor de kort ekter reiste vi
äeke mod Vest og kom til en stetionsby ved Nnvn
sommerdal, livor Arme kik Plads pas et Basel. Det
blev lum korlovet med en not-alt Mond ved chn
klalvorsom og tke Munedek ekter stod Brylluppet.
Mlvorson vsk kot- fem Mundes- siden kommen
kr- Oalikowien, hvok hu ved Slisl og spat-nomine
lighed lau-de erlivervet sig en ilkke ubetydelig Por
mue, hvilken lieu nu etteklmandea anbksgte i Hyg
niusets og Lundejendommg i og omltring Byen. Æjk
teslcsbet vsk meget lyklkeligt og blev velsignet med
to Døtke og en Son. Holvorson stilletle knu kae og
smaa Pol-dringet til Livet, medena lums meget
ynsre Hut-tm stadig sog-te at indtage en Placls
iblsndt den bedrestillede Dei at Byens Gaudium-i
slte Bekolkviug. For sin Mond kund-s lmn gere,
som lnm vildez det var alt-stimmen godt i law-»
Øjne, og Penge lod lnm det ilklke mangle pas« ;
Kund tun-de oksno tæakt ps- st iadbyde Deg
nen; mea det buede liem iklke rigtigy at derive gev
Sokie help Æren for Optlragelsen af der-es Børn.
soin vat- liellek ikke saa helt glad ved det og Elna
rødmede klere Gange under Samtalen mellem Deg
nen og Kvin(let·ne. Resultatet blev, at Degnen fil(
ingen Indbydelse. Men for Hi kanns-(- lmrt km den
pinlige stilling henvendte Knud sig til Blna og
sagde tned en paataget venlig Mine:
,,2Ieg Var lige ved at blive stolt af digi Dag,
»Einn; du klarede dig ganske godt."
»Ja, du skulde nassten ogsaa tale saadan i ben
des Nasrvaerelse," afbrød Sukie. »Ilun kan lxlive
:st0lt nol( ai· cle andres tomme Ros, uclen at vi selv
Ibeliøver at føje noget til."
»Ja ---— men,« —- Stammede Knud, der noli
lindsmh at hatt i Tankeløslied havde forløbet sig og
»m! slculde rette- li(lt packt det i en Part, —- »(ler er
Jdog vist ingen, Som vil benægte, at Elna er en lie
gsvet Pige med gocle Kundskaber."
..llendes Kundslcaber er slet ikke klere end til
Husliel10v," indvendte sokie.
,,Ne«j, — det er ganslie vist, — ilu har Ret, —
-—— --- -l(-.g mente nu heller slet ikke klet. — — Ne«j,
det smn jeg szeklig tasnkte paa, var, at Elna ltar en :
god l·’c)rstand."
»He-wies For-Stand er der-, Gud ske Tak, intet,
i vejen med, —- -—— bare liendes Hjerte i sandhed
havde tilegnet sig alt det, liendes For-stand ken-—
del-, af de aundelige Goder; nien Inin Bøn er til
Herren for bende, at han vil bevmse liende og køre
liencle pas den rette Vej igennem Livets Brydnjnsp
get-, at linn til Sidst mag naa lijem med en frelst«
sjsel,«’ Svaisede sokje. I
»Ti! l«·ykke ug Velsignelse, Elnn," lød det friH
mange Venner uden kor Kirlten s
l«idt underlig til Mode, men beslceden gav liun
alle et fast llaandtryk og sagde: Takl men i ben
des Hjerte foregilc en Kamp, og hendes Ansigt red
mede nu og de, nner de rosende Bemkerlcninger«
blev elt fur lige til. Været blev det dag, da hendes«
Tante i dist samme kom til og forsikrede hende, at
nun var langt korud for Konsirnmndernei Amerika. .
0m Bitermiddegen kilc Krathuset Besøg af;
mange fremmedez thi ikke alene de indbudne kom;
men see godt Som hele Krntlnnds Bekolkning eiles
de et lille Besøg —- dels for at dnslce Elna «til Lyk
lte, men dog sterlig kor et hilse pas de kremmede
kra Amerika. 08 Gmsterne blev heller ikke skukke
de. Prn Hnlvorson kortalte med stor Begejstring
og Veltalenlied mn mange nk eine Oplevelser i det
fremmede Land. s
l Samtnlens Leb spurgte en ak Nnboerne, 01n
Blna nu slculde nd et tjene.
».la," Sverede Kund, ,,n»get inne hun jo have-,
at gehst-. men det giklder otn nt finde den rette
Plnds for ltende. Leg skulde ønske at kua hende
snbragt hos Mnds Østergnnrdsz men min Hast-m
vil absolut, at Lindbergs Skel have liende. Besse«
steder trænger de til en Mepise.«
Durs, com mente, nt linn but-de komme Knud
til Hjaslp i denne seg, lienvendte sig til sofie og
Spuren-: ..Hv0rk0r mna Mnds Østergaards Kone
ilklsce tu Blna et tjeneJ Ies- kender l(’ollcene, og
Pladsen er ged. Der kaar nun kun det ene Bat-n at
ne eilten medens linn hos bindbergs sknl passe
pas tre.." l
,,2leg kender ogsaa nok Polkene ug ved, livnd
jeg ger. Pladsen hos Østergaards knn were god
nol-: nnsnr man intet Hensyn tager til sjaklens anv,«
svarede sehe.
»Na-lenkt Tarv," raubte bars. —- ds., ——- dn skal
liendes sjæl sikkert ingen skede tage- lios Mads
Østereaardm det skal jeg nol( indestaa dig kor.«
l »Det er iklte werd, at du indemer for alt for
Jmeget ak den slags. Jeg ønsker nu ikke at Sende
lmit Rai-n i san nng en Alder pas sandanne ste-»
der," tilkøjede sokie med Bltertrylc paa sine 0rd."
»Der ver, lide jeg nnede," svnrede l«srs, som
help Tiden søgte at fee en Trmtte i Gang med de
troendez »tl1i jeg kender Visen og ved, livor Hun
den ligger hegt-even Diese Polk er ikke gode nol(
for din Vetter, kordi de ilcke er krnskke nok til at
kalde Sig Selv ,,l1ellige"; inen tro mig: de kan viere
ligesnn gode Som Missionskolkene, der løber til Por
isnmling et Par Gange om Degen og til enliver Tid
ffmstusllety at de ved, de er krelst· — — Hvordnn i
»Ah-»den kan noget Menneske vide det? Men der
Her visit ikke mange nf dem, der korstaar, livad de
l prnter otn; tilmed her jeg fanden langt mere ÆdeL ·
imodighech lløjsind og Kærliglied hos de et disse.
lDommere kordjmte Menneslker, end jeg her knnden i
Ilion selve Dommerne. Østergnards Hus er et yndigt !
Illjeny livor eders Dotter knn viere tjent med ntl
jvwre·" l
; »Ja, et yndigt Hug, om Jesus vor der," tjlføje
Ida solls.
»Or- Jesus vor der — —- — ja, m — — —
;(let km vol ogsu aok væke et godt Niem, selv om
Use-u- iltlko et- der," indveudte bar-.
! »Umuligtl" svnkede Sokie.
. »Da kencler jeg maage alt-inne Hjem, hvor der
;er Pkecl og gocl Porstcaelsez til Trods kor at Bedo
mee ikke regnos mecl jblamlt Missionskolkene. —
lPor Reiten Skulde jeg kun ønaktz at alle Monde
ISker var san gode som Unds Østekgukcl i alle Ret
JuingekX krivodo Ist-.
» »Ja, dot vilde vist heller iklto slksclc älg veget,
om dn lærte lidt at Mscls Østorgccrcl i vjsse stylk
Ilken — — — Plan et- ds i alt Psld en Mand, det
jbwkken svikek aller spillor Kort," bemerke-de solle-.
! »Js, — det or som sog sagst-, — —- i Østor—
lgiltst-ät- klus er der gode sit-der, san man kam noli
were tjevt metl at viere der," vedblev Lar- lidt
; kokbljikkct
»Jag- hsr heller sldrig krygtot kot- okes dank
"1ige siedet-N svstsedc sollt-; »Im-u del-, som jeg ftp-g
lor, er, hvad jog verwest vil lautlo- de usudeliges
Rand-«
»Da ngudeljges Raud.« raubte Inn-s i det has
sprang op. »Ja, disse Missionsfolk er nogle aberm
hjisrtige Don-were Voveis du virkeljg at stemple
Mads ØStetgaardS som nogle ugndeljge Menueskers
Kan du paakuge m muss-h- ond Geruhig-, de har
gjort? Hvis jkkcs, saa vjldcs jeg tje stille, Om jeg
var i dit steck
,,ll()1d lidt Lin-s! De forstaar vjst ikke rigij
hvad Sofie mener med Betegnelsenx »de ugudeligks
Raad," afbrød Des-neu. som uszmkksrkest var kom
men til stede og km Sin Plads ude j Porstucn hav
de børt den sidste Del ak samt-Sieh
Degnen var en Mand, som jkke regvede sjg
selv med til de troendcs samkund: men nun kor
svarede i Reglesn deres Sag.
Lam, der km tidljgere Sammentræk med Deg
nen nok richte-, bvad der nu formtoC drejede si
stol run(1t, saa han kunde se Degnen, og hsm ims
søgte at paatage sig en skælmslc Mine.
»01sdet —— ugudplig," vedblkv 1')egn(«n, »be
tesgner jkke absolut umotsalske Gernjnger eller store
og grove syndesk. Det komme-r af Okdet — widele
hvjlkot er dest samme som — Gnd ljg. Ssktter Vi
nu et — u — for-tm, saa staat- der — ugudeljg -—,
det vil sige en Person som ikke er Gud lig — et
Menneske, der lex-er sit Liv j Ver-den udkkn Gad.
Bt saadavt Menaeske er ugudeljg, selv om han er
nok san mokalsk og god."
»Aah! — — Det was væke en ny Lære, sm
Missionsfolkene Inn- kaaef indførtz thi den er ds.
i det mindste- nkendt her paa Egnen." bemerkt-de
Dars.
»1)et er noli muljgt, at De iklke kender den,
lmrsz men den kindes nu elligevedi Bibelenz der
her den Staaet nedskrevet i henved tre Tusinde
Aar. De ken finde den i Begyndcslsen ak den tørste
sehne-«
,,Det er godt,. at vi har kamst en lærd Mond
ihlandt os; thi nu kaar vi en Del 0plysning, hvils
ken vi vel kan tritsnge haardt noli til-« akbrød Lars,
i(l·«t hau skævede til Kund.
,,«Js," kortsietter Degnen, ,,sofie her Ret; thk
Livet iblandt diese gode moralske. nien gndløse
Mennesker er nieset kerlig for uhektestede sjtele
l mdanne Hjem kornægtes Gnds Nevn stiltiende..
Der er ingen Husandagt, jagen Bordbjin, 08 en
hver skannner sig ved at nævne Eerrens Navn
.Jeg hevde for nogle Aar siden en Smertelig Bria
ring i see Henseende, som jeg eldrig glemmer."
,,I(unde vi ikke blive gjort bekendt med dens«
spurgte en Mund i Forsemlingen
»Jo, meget gerne," sverede Desnen »Da
var den Gang, jeg var Lærer i 0 . . ., jeg hnvde
i Skolen en yndig sudhengiven Dreng —- søn sk es
troende Familie. Ren kom etter sin Konkirniation
ud at tjene pas en Guard, hvor Folkene var moral
ske og gede, men aldeles kreminede for Livet i And.
Der var insen Hugondegt eller Bordbøn, os Gad
Navn hlev aldrig nævnet. Drengen blev nieset Mk
behandlet i alle Maader og kom ekterhaanden til st
holde meget af diese Folk. I Pers-winken same-de
hen Pælleshønnen og maatte søge sig et sted, hvot
hqn i Skjul kunde bede, men efter en Tids Porljh
standsede Bønnen for hem; og de Fristelsen m
kein til hans Dør, havde hen ingcsn Kraft til et
statt im0d. Pan den Munde drogess lien ind pu
synderes Vej. —- 03 nu spotter hen ad bei-de des
ene og det endet —- vel nærmest for at werd-se
samvittighedens Rest. — se, — senden kan det
gaa —- desvterre·"
,,Men vilde det ikke have gehet lige galt, or
Drengen havde faeet Plads hos nogle ak de were
lystige Verclens Mennesker?« hemærlkede Lars s
en spottende Tone.
»Det er noli mnligt," sverede Degnenz »mei
pna send-inne Rteder vilde hnns Forteldre aldris
have Sendt hinn. De lod sig hedrime ak disse Men
neslcers ydise moralske standpunlct og tog ikke de
res gndløse stilling i Betragtning."
Knuds Søstetx Pru Halvorson fra Amerika,
rejste sig og sagdez »Sid(«n det nu er saa Muske
ljgt at finde den rette Plads for Elna, saa her jeg
et godt Rand« .-,
»Og det er?«’ spurgte Sokie !
»Al; Eine rejser med os til Amerilie’ k;
»Ne,j,« svarede sokie »det skulde jeg nødig
Of
sc.
,,llvokf0r Ungl« spurgte bin naives-Son, »
Amerika kan unge Piger tjene langt met-e end her
i Baum-disk oxz tilmed er Arbejdet ikke nær se
hnen-du Pengene til Billetten ken jeg lægge ud, ind
tjl lnm selv kxm betele dem tilbage. Hele Udgiktes
er lcun halvtresindstyve Dollam Pan otte Munedet
Inn Ber med Lethed ekdrege det ultsemmeq os
endde have noli til eget Brug. Mai-je og Louise ltu
leere hende at Spille Pisno, og det engelslce spros
vil lnm sinnst tilegne eig, aut- lmn keck Plsds ho
en amerikansk Familie. llun vil silcltekt, om Iw
kaak Lov til at rejse med, lieve ev kod os lys Frem
tid for si8."
»Je, det ei- just min Meaing," tilkjljede Kund
»Ehe passer for Amerika, 08 lnm km like-II sodt
rejse nu, de lum her godt Pølgeslnbz thi jek net-.
at lnm lender der en Gang cllisevel."
»Um-je og lnm ei- elletede kommen til et hold
meget et hinenden, see de Ikillee vist iltlke m set
tie,« bemærlkede Pru Ruhm-son
,,l met-er altem-, et en Moder letter-e knoti
slkilles ved sit Bern," segde socie.
»Der var-re levgt kre, og jes ei- lieller ihke kost
men her lijem for et bedrøve dig ved et bei-we di
dit Bari-, men jeg tkenlcte simpelt lieu tun dokte
Br det see, at Bluts- elligevel en Gang i Tideu vil
til Amerika, com hun ellerede selv hei- udtslt til
Marie, sen lnmde huv like-see godt rejse med um«
køjede Pisa llslvonon kotltlstende til.
Worts-neu ;