Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 7, 1911)
morgengrg IN POKTZLLINC in riet dank-amerikanisc- Kitkollv — It — .1. J. KILDSIG. ( Port-mi- ) Am Aste-non havdp Kund Kmt jgtsn Bsssøg ak eine gis-oh Vtsnmsr og Nahm-IF Las-s og Mark-i Paul sen. san lnsngss soffs- vnr inde i stum, koka sum tktltsn om Vind ojz Vcsjr »z: and-It- ligncsmlm mtsn da sofjes gik nd i Krikkpmst. og Mai-nimm tmpdix at hun Lil( for at nmlkp Kissen-»F Nov hnu ithmnnskk(st, dents til csn Samt-Un nf rsn andksn Art. »Amt- Iusngp uns-st- (1(-t nn, indon man kan kaa et ordontlig Mag strt most dig jgesn ligcssom i gam lcs Dak.-»« spnrgte Dars. ..M0d Tid kommt-t- Rau(1," mi- svurot »Ja, du tør nntnkligvis ikke — for-stam- sjg —— Du —- siden Kam-n er bleven — heilig. Pqu sjger die-indem at du et- — under Tiziklon," hemmt-liede ths pas ev skælmslc Maadex Kund formadte solv sin Sinslstilstmnl ved at slaa op en Skoggerlattek, som imidlcsrtid gjk i styk her kot- hum Og Lin-s vedblev: »Poli( sigisr wuchgsmk ist du er lige ved at blive smittet at· dette homens ,,Mis— siovsvnssev". De sigety at dot er like wd at tage Kniwa ud If djg —— og, at du begynder at for-Sym me din Bjeadom. Det- er endogsaa P01k, som tret-, It tin Mart guts —- til Rotteme«. Kund sprang »I) ug gpnkgtm »Hm-m sigcsr (lest?" ,.«10," svsrede Imm, ,,en forstnndig Kone kor tslto mig det, og hun havde hørt det fort-At, hvor dot- var klare til Stode, Sau det pas-set- vist ganske Sodt. Mem sig mig Un en Gang rot for Zuvor-, » des nu alligevel ikke vod at galt galt mpd disk, — — er du ikke saadan ved at komme ind pas Mis sionskolkets Teori og tro, at du ingenting selv be bøwir at gäre» Mir-Z blmser baade dig og Missionskollket et stylclie Jeg liar nltid kunnet passe mine egne sa gen og det kan jeg endnu. Det Sknl jeg vise dig", ruhte Knud nu pludaelig, idet lisn Sprung op igen. Jnkesn tvivler pas din gode Villie Kund, men —man meiner-at Konen er lige vcsd at Kribe Tøjlev ne. 08 at hun bemukgtiger Sig Bei-neuen l)e skal jo i søndngsskole nu. -- 08 den lille IIan der før var snadnn en munter lille Pusse fuld us l«iv og spilnpper er jo nllerede amittot —- liun snaklier ,j() oksnn »liellig« nu ligesom Moderen, og man er ban ge kor, at —- e —.«’ »Es-nd er man bange fi)r·l« spurgte Knud, ins-d lidt mere Ko. »Jo, man snskker ani, at du er like ved at give ekter kor at fes Hugkred Det vil eige, at du er like ved at gns over til Missionskolkene." »er nu lidt Lan, un skal jog sike dig min Mening rent ud." »Je, men Smt dig san imms,« grinede links. »Ja, du ken sagten- le; thi du sidder ikke midt i det, senden sotn jeg,« bemærlkede Knud. »03 du bebøver heller ilcke at drille mig; thi jeg lmr Kni ler noli i Forvejen den sag betruskkende 08 livnd det eng-er med Konen, at hun vil runde over mig, da lian jeg korsilcre dis, at det modsntte er TilkazL det. Min Ilustru er en god Korn-, og jeg skulde kun dnskex at liun —- livad Religion angnar —- var Ioni j gntnle Dage; men jeg vil ilcke tvinge liende· Eun skal have Prilied til at tjene Gud, som linn vil; men jeg vil vmre pna Vagt for et bevnre Børnene ira dein Retning. Dog den Sag kan blive vanslkes lig n0k." Knud reiste sig igen ok) og liegyndte at gna krem og tillmxe pnn Gulvet. Muds Paul-sen, sum nol( forstod situationen, rej ste Sig »F Sagd(:: ,,l(’nrvel og Tak l« liars folgte lians Eli-eme sokie sagde ilclce et 0rd til Sin Mund om den pcnbkirte Semtaltsx men hun lagde sagen i llerrens Hnand og glemtis heller ilclce at udsaa den gode Aus-l i lsørnenes Hjerten u KONPIZMÄTIONSDACZU .,·Ieg hat- ets Nyhed, Mo’ek — ksn du gætt97« nahte Blau i Ost-en, imeos hun tønsecle svedm af, · en Das kam kom hjem kka l’osthuset. ,Nu blivek det- rigtik lløjtich Un du Use-Tan to Alma kommst- hjem km Amerika til mju Kmtfhu nation, og Uns-je et- moC De et- sllerodo pag Ve jen,——j Gut korlod do New York. Bau-e do dog nun- krem i Title-— llek er Brevet Mo’ok,——— — dest ists skrevet til mig sehn« ’ »Das Moden-n læste Bkevet og hemmt-liede, idot hua scv Blna Brevet Missge: »Ja, — i sandhed en Overrsskolss.« »Auf —- men hvsd mon FWor vil sige, —- — hat Ikal gis-tw- mange Gange-, —,j(-.g springe-· tut i Mus kon og fort-euer hu- dst — Mss jos dot, Hohn-W .»«Iq, løb du lum; —men bat-o dist un ikk·« sup pcsr nd If dis, indem lum scat- Tid til at gwtte." »Nei, du kcn tro, jss sksl have spil med bam,« Lorsikredck Bin-, seist kam ltlh »Es-d et- dek ps- Pszrde,« spurgte Kund, d hsn sss Blu- konune løbonde hon over den pløjode Jord. »As1— Jeg vilde but-o nd at fort-Elle dig noget,s —-—(10t or on Nyhed, —- moo äu man Stett-e kørst, —du mu smtto mindst tem Gange-, inden jog vil fort-alle Cis Tod« »Bis, —- jo, —- lsd mig ou is — jo, jeg over det, I— jeg trok nok jeg ved, livad det er. — — Du kan faa Plads hos Lindbergs som Barnepige,« bewirk kede Kund j en langtkukken Tone-» »Ah! — se, hvok du dog tog kejL Jeg vidste nok, at du vjlde Sau i Vandet, ligesom du altid ple jer at gøke nam- du skal gmtte dig til noget. Men du mag prøve det jgen. ——— Wsr un sikker pas-, at jeg siger det ikke, føkend du hats geisttet kem Gange-« »l«u(l mig un se, —— — nu Skal jeg rigtig have mig tusnkt 0m, — j0, mi lim- jeg det. —— Du lim faacst m Konfinnationsgiive km din Tante Anna.« N(-»j, l(’a’(sr, men lnm lmmmer Seh-, og Maria et mr3(l. Des forlotl New York i Gaun« »ll1!(ln stoke Kristokfckrl — —— san bliver dtst clug til uoget en Gang-N — — »Aki, ja, jcsg skulde1 ilckcs have Sagt dig det lige strnlcs, -—-- du skulde kigtignok have haft Lejlighescl til at gitstte nogot hingen-, — —- men ek- det da iklie dejligt, at Tante komme-r ltjcm at besøge mig til mjn Konfirmationl — BI- du ikke rigtig glad ved ästi« ,,-10," bemærlcede Knnd, »o-; jeg et- ogsaa glacl v(-(l, at vi fil( bygget i Pjorz tbi uu hat vi da Plnds til dem-« Pan Konfiknmtionsdang Its-d Eli-a sit-erst ogw bva bemalt-et af munge lot- sine Smty ! Hun« er nu en sinnl( ug wlvulcsen Pige —- en; Smule liøjere end eiine ·s.evnal(lisende. l sandelig Udvikllug er lnm ogsac taugt fromme. « Icn Kvimle sagdcx idet lnm gik nd of KirkenY »Det m· tsuget of det be(lste, jeg nogen sintlo bar hart af tin Konkirmand lust- i vor Ich-like Blut-. blos iklke Svar skyldig. Hun et- silckkskt i Besidclelse af’ godes Kundslcaber·« Des-til svarede en andeu: »Je-; benndrer iklce san meget liendeS Knndskabeis som liendes klare og krejdige Munde at Amt-e paa, og saadan soin hun kan l)ela-gge Sine Ord! — Men hun er jo ogsaa Degnens Øjesten, —-- og bvem det- seadan bliver koretrnklmn, kan »ja sagten-i komme krem og blive dygtig til et svnre." »l)et et- vist ilcke den eneste Aumag,« being-is kede l«indl)et-g," men Eine ei- bleven oplsert og indøvet i Kristendommen km lille ak i lljemmet. Hnn er vant til at tele medsin Moder- otn diese Ting til llverdagz dekfok taber lnm ilclce Pptnirk gen, num- liun lpliver spurgti slmlen ellek paa Kir kegnlvet.« Lindliergu Onl fuldt de tu Kvinder lidt tmngt kot- lzrystet; men vuknse blev det, da Degnen, Som ukorvarendik hin-de høkt Samtulen tilkøjede: »Ja, Hand-m Slmlsle l, Pom-ldre, updmge eders lzørn i den Tid, l lim- nogen lndklydelse paa dem, san kunde beade l og llmrerne have Gliede at dem, og vi vilde se en langt beter Ungdotn vokse op 0m kring os, end Tilkteldet nu er. Blna hats kanet en god Opdmgelve Hendes Moder list- rot koretuuet at korene Küste-Indem med sund I·’oknuft; der-for lim- iiun use-a hakt liedre Held med sig til Bis-kne opdmgelsen end de fleste. Ved Moder-ene kristeli gis lndklydelsss er det eandelige Liv km Dauben ble ven vakt til Selvhevidstlied i Bat-nett Biene-, og siden link- dut under Moder-ene kmrlige Vejledning og ved Undervisningeni Skolen udkoldet sig til en senden Klsriied, som vi i Das erfarede." »Ju, ja —andk(s lcnn jo du ogsaa opdmge liørn,« bemkekkede den ene ak Kvindernex idet lnm sitzt-ve de til den enden. »Wie-yet vel", tilkøjede Degnen, »inen Sofie.ek — enlsivek enden Kvinde ukoktelt — en ein-emplo rislc Moder-, see leen Polk for Resten Sige om de heilige, hvsd de vil." Degnen vender sig bort km Kvindekne og fort sætter ein Vej nd igennein Polkestiinlen i Winden buset. »l)»som Blna iklco er lsleven edel-St Sau er det iklce Degaens skyld; thi lnm hat- aldeles for lcuslot ltende og koketrukkea liemle ved enliver bej 1iglie(l, -—-— det siger da vor-z Rom, tilkøjmle clm an (l(«« us clis to Icvinder. »Ja, slist er kam-la- cmturligt for en Lust-» at holde af de läørtk der i Hjemmet hat« litsrt at ly(l(«: thi dem lim- man i Reglen intet Besvgsr mod i Rim lpu,« svarede Degnen, det- paa Grund ak Polke stjmlen endnn ikke var kommen ret laugt frem. Kund Kmt indbød ved Kirlken mange at· sink Vetmer til Berg-g i sit Hjem om Bktermiddagea Det var jo dobbelt HøjtiCL idet Blut-, bang atsldste Dattel-, var bleven konflrmeret, og hum- yngstcs Sogtety Amt-» Dagen i Forvejen vat- anlkommeu km Amerika tilligemed sin Sekstensarige Dattel- Ma kle. Devve Mr vor som govske uns Pige kejst til New York kot- stten Aar siclev i Folge med en slægtniag. Mea de kaudt siq slet ilkke tilkredsi den state Vordem-Ich livokkor de kort ekter reiste vi äeke mod Vest og kom til en stetionsby ved Nnvn sommerdal, livor Arme kik Plads pas et Basel. Det blev lum korlovet med en not-alt Mond ved chn klalvorsom og tke Munedek ekter stod Brylluppet. Mlvorson vsk kot- fem Mundes- siden kommen kr- Oalikowien, hvok hu ved Slisl og spat-nomine lighed lau-de erlivervet sig en ilkke ubetydelig Por mue, hvilken lieu nu etteklmandea anbksgte i Hyg niusets og Lundejendommg i og omltring Byen. Æjk teslcsbet vsk meget lyklkeligt og blev velsignet med to Døtke og en Son. Holvorson stilletle knu kae og smaa Pol-dringet til Livet, medena lums meget ynsre Hut-tm stadig sog-te at indtage en Placls iblsndt den bedrestillede Dei at Byens Gaudium-i slte Bekolkviug. For sin Mond kund-s lmn gere, som lnm vildez det var alt-stimmen godt i law-» Øjne, og Penge lod lnm det ilklke mangle pas« ; Kund tun-de oksno tæakt ps- st iadbyde Deg nen; mea det buede liem iklke rigtigy at derive gev Sokie help Æren for Optlragelsen af der-es Børn. soin vat- liellek ikke saa helt glad ved det og Elna rødmede klere Gange under Samtalen mellem Deg nen og Kvin(let·ne. Resultatet blev, at Degnen fil( ingen Indbydelse. Men for Hi kanns-(- lmrt km den pinlige stilling henvendte Knud sig til Blna og sagde tned en paataget venlig Mine: ,,2Ieg Var lige ved at blive stolt af digi Dag, »Einn; du klarede dig ganske godt." »Ja, du skulde nassten ogsaa tale saadan i ben des Nasrvaerelse," afbrød Sukie. »Ilun kan lxlive :st0lt nol( ai· cle andres tomme Ros, uclen at vi selv Ibeliøver at føje noget til." »Ja ---— men,« —- Stammede Knud, der noli lindsmh at hatt i Tankeløslied havde forløbet sig og »m! slculde rette- li(lt packt det i en Part, —- »(ler er Jdog vist ingen, Som vil benægte, at Elna er en lie gsvet Pige med gocle Kundskaber." ..llendes Kundslcaber er slet ikke klere end til Husliel10v," indvendte sokie. ,,Ne«j, — det er ganslie vist, — ilu har Ret, — -—— --- -l(-.g mente nu heller slet ikke klet. — — Ne«j, det smn jeg szeklig tasnkte paa, var, at Elna ltar en : god l·’c)rstand." »He-wies For-Stand er der-, Gud ske Tak, intet, i vejen med, —- -—— bare liendes Hjerte i sandhed havde tilegnet sig alt det, liendes For-stand ken-— del-, af de aundelige Goder; nien Inin Bøn er til Herren for bende, at han vil bevmse liende og køre liencle pas den rette Vej igennem Livets Brydnjnsp get-, at linn til Sidst mag naa lijem med en frelst« sjsel,«’ Svaisede sokje. I »Ti! l«·ykke ug Velsignelse, Elnn," lød det friH mange Venner uden kor Kirlten s l«idt underlig til Mode, men beslceden gav liun alle et fast llaandtryk og sagde: Takl men i ben des Hjerte foregilc en Kamp, og hendes Ansigt red mede nu og de, nner de rosende Bemkerlcninger« blev elt fur lige til. Været blev det dag, da hendes« Tante i dist samme kom til og forsikrede hende, at nun var langt korud for Konsirnmndernei Amerika. . 0m Bitermiddegen kilc Krathuset Besøg af; mange fremmedez thi ikke alene de indbudne kom; men see godt Som hele Krntlnnds Bekolkning eiles de et lille Besøg —- dels for at dnslce Elna «til Lyk lte, men dog sterlig kor et hilse pas de kremmede kra Amerika. 08 Gmsterne blev heller ikke skukke de. Prn Hnlvorson kortalte med stor Begejstring og Veltalenlied mn mange nk eine Oplevelser i det fremmede Land. s l Samtnlens Leb spurgte en ak Nnboerne, 01n Blna nu slculde nd et tjene. ».la," Sverede Kund, ,,n»get inne hun jo have-, at gehst-. men det giklder otn nt finde den rette Plnds for ltende. Leg skulde ønske at kua hende snbragt hos Mnds Østergnnrdsz men min Hast-m vil absolut, at Lindbergs Skel have liende. Besse« steder trænger de til en Mepise.« Durs, com mente, nt linn but-de komme Knud til Hjaslp i denne seg, lienvendte sig til sofie og Spuren-: ..Hv0rk0r mna Mnds Østergaards Kone ilklsce tu Blna et tjeneJ Ies- kender l(’ollcene, og Pladsen er ged. Der kaar nun kun det ene Bat-n at ne eilten medens linn hos bindbergs sknl passe pas tre.." l ,,2leg kender ogsaa nok Polkene ug ved, livnd jeg ger. Pladsen hos Østergaards knn were god nol-: nnsnr man intet Hensyn tager til sjaklens anv,« svarede sehe. »Na-lenkt Tarv," raubte bars. —- ds., ——- dn skal liendes sjæl sikkert ingen skede tage- lios Mads Østereaardm det skal jeg nol( indestaa dig kor.« l »Det er iklte werd, at du indemer for alt for Jmeget ak den slags. Jeg ønsker nu ikke at Sende lmit Rai-n i san nng en Alder pas sandanne ste-» der," tilkøjede sokie med Bltertrylc paa sine 0rd." »Der ver, lide jeg nnede," svnrede l«srs, som help Tiden søgte at fee en Trmtte i Gang med de troendez »tl1i jeg kender Visen og ved, livor Hun den ligger hegt-even Diese Polk er ikke gode nol( for din Vetter, kordi de ilcke er krnskke nok til at kalde Sig Selv ,,l1ellige"; inen tro mig: de kan viere ligesnn gode Som Missionskolkene, der løber til Por isnmling et Par Gange om Degen og til enliver Tid ffmstusllety at de ved, de er krelst· — — Hvordnn i »Ah-»den kan noget Menneske vide det? Men der Her visit ikke mange nf dem, der korstaar, livad de l prnter otn; tilmed her jeg fanden langt mere ÆdeL · imodighech lløjsind og Kærliglied hos de et disse. lDommere kordjmte Menneslker, end jeg her knnden i Ilion selve Dommerne. Østergnards Hus er et yndigt ! Illjeny livor eders Dotter knn viere tjent med ntl jvwre·" l ; »Ja, et yndigt Hug, om Jesus vor der," tjlføje Ida solls. »Or- Jesus vor der — —- — ja, m — — — ;(let km vol ogsu aok væke et godt Niem, selv om Use-u- iltlko et- der," indveudte bar-. ! »Umuligtl" svnkede Sokie. . »Da kencler jeg maage alt-inne Hjem, hvor der ;er Pkecl og gocl Porstcaelsez til Trods kor at Bedo mee ikke regnos mecl jblamlt Missionskolkene. — lPor Reiten Skulde jeg kun ønaktz at alle Monde ISker var san gode som Unds Østekgukcl i alle Ret JuingekX krivodo Ist-. » »Ja, dot vilde vist heller iklto slksclc älg veget, om dn lærte lidt at Mscls Østorgccrcl i vjsse stylk Ilken — — — Plan et- ds i alt Psld en Mand, det jbwkken svikek aller spillor Kort," bemerke-de solle-. ! »Js, — det or som sog sagst-, — —- i Østor— lgiltst-ät- klus er der gode sit-der, san man kam noli were tjevt metl at viere der," vedblev Lar- lidt ; kokbljikkct »Jag- hsr heller sldrig krygtot kot- okes dank "1ige siedet-N svstsedc sollt-; »Im-u del-, som jeg ftp-g lor, er, hvad jog verwest vil lautlo- de usudeliges Rand-« »Da ngudeljges Raud.« raubte Inn-s i det has sprang op. »Ja, disse Missionsfolk er nogle aberm hjisrtige Don-were Voveis du virkeljg at stemple Mads ØStetgaardS som nogle ugndeljge Menueskers Kan du paakuge m muss-h- ond Geruhig-, de har gjort? Hvis jkkcs, saa vjldcs jeg tje stille, Om jeg var i dit steck ,,ll()1d lidt Lin-s! De forstaar vjst ikke rigij hvad Sofie mener med Betegnelsenx »de ugudeligks Raad," afbrød Des-neu. som uszmkksrkest var kom men til stede og km Sin Plads ude j Porstucn hav de børt den sidste Del ak samt-Sieh Degnen var en Mand, som jkke regvede sjg selv med til de troendcs samkund: men nun kor svarede i Reglesn deres Sag. Lam, der km tidljgere Sammentræk med Deg nen nok richte-, bvad der nu formtoC drejede si stol run(1t, saa han kunde se Degnen, og hsm ims søgte at paatage sig en skælmslc Mine. »01sdet —— ugudplig," vedblkv 1')egn(«n, »be tesgner jkke absolut umotsalske Gernjnger eller store og grove syndesk. Det komme-r af Okdet — widele hvjlkot er dest samme som — Gnd ljg. Ssktter Vi nu et — u — for-tm, saa staat- der — ugudeljg -—, det vil sige en Person som ikke er Gud lig — et Menneske, der lex-er sit Liv j Ver-den udkkn Gad. Bt saadavt Menaeske er ugudeljg, selv om han er nok san mokalsk og god." »Aah! — — Det was væke en ny Lære, sm Missionsfolkene Inn- kaaef indførtz thi den er ds. i det mindste- nkendt her paa Egnen." bemerkt-de Dars. »1)et er noli muljgt, at De iklke kender den, lmrsz men den kindes nu elligevedi Bibelenz der her den Staaet nedskrevet i henved tre Tusinde Aar. De ken finde den i Begyndcslsen ak den tørste sehne-« ,,Det er godt,. at vi har kamst en lærd Mond ihlandt os; thi nu kaar vi en Del 0plysning, hvils ken vi vel kan tritsnge haardt noli til-« akbrød Lars, i(l·«t hau skævede til Kund. ,,«Js," kortsietter Degnen, ,,sofie her Ret; thk Livet iblandt diese gode moralske. nien gndløse Mennesker er nieset kerlig for uhektestede sjtele l mdanne Hjem kornægtes Gnds Nevn stiltiende.. Der er ingen Husandagt, jagen Bordbjin, 08 en hver skannner sig ved at nævne Eerrens Navn .Jeg hevde for nogle Aar siden en Smertelig Bria ring i see Henseende, som jeg eldrig glemmer." ,,I(unde vi ikke blive gjort bekendt med dens« spurgte en Mund i Forsemlingen »Jo, meget gerne," sverede Desnen »Da var den Gang, jeg var Lærer i 0 . . ., jeg hnvde i Skolen en yndig sudhengiven Dreng —- søn sk es troende Familie. Ren kom etter sin Konkirniation ud at tjene pas en Guard, hvor Folkene var moral ske og gede, men aldeles kreminede for Livet i And. Der var insen Hugondegt eller Bordbøn, os Gad Navn hlev aldrig nævnet. Drengen blev nieset Mk behandlet i alle Maader og kom ekterhaanden til st holde meget af diese Folk. I Pers-winken same-de hen Pælleshønnen og maatte søge sig et sted, hvot hqn i Skjul kunde bede, men efter en Tids Porljh standsede Bønnen for hem; og de Fristelsen m kein til hans Dør, havde hen ingcsn Kraft til et statt im0d. Pan den Munde drogess lien ind pu synderes Vej. —- 03 nu spotter hen ad bei-de des ene og det endet —- vel nærmest for at werd-se samvittighedens Rest. — se, — senden kan det gaa —- desvterre·" ,,Men vilde det ikke have gehet lige galt, or Drengen havde faeet Plads hos nogle ak de were lystige Verclens Mennesker?« hemærlkede Lars s en spottende Tone. »Det er noli mnligt," sverede Degnenz »mei pna send-inne Rteder vilde hnns Forteldre aldris have Sendt hinn. De lod sig hedrime ak disse Men neslcers ydise moralske standpunlct og tog ikke de res gndløse stilling i Betragtning." Knuds Søstetx Pru Halvorson fra Amerika, rejste sig og sagdez »Sid(«n det nu er saa Muske ljgt at finde den rette Plads for Elna, saa her jeg et godt Rand« .-, »Og det er?«’ spurgte Sokie ! »Al; Eine rejser med os til Amerilie’ k; »Ne,j,« svarede sokie »det skulde jeg nødig Of sc. ,,llvokf0r Ungl« spurgte bin naives-Son, » Amerika kan unge Piger tjene langt met-e end her i Baum-disk oxz tilmed er Arbejdet ikke nær se hnen-du Pengene til Billetten ken jeg lægge ud, ind tjl lnm selv kxm betele dem tilbage. Hele Udgiktes er lcun halvtresindstyve Dollam Pan otte Munedet Inn Ber med Lethed ekdrege det ultsemmeq os endde have noli til eget Brug. Mai-je og Louise ltu leere hende at Spille Pisno, og det engelslce spros vil lnm sinnst tilegne eig, aut- lmn keck Plsds ho en amerikansk Familie. llun vil silcltekt, om Iw kaak Lov til at rejse med, lieve ev kod os lys Frem tid for si8." »Je, det ei- just min Meaing," tilkjljede Kund »Ehe passer for Amerika, 08 lnm km like-II sodt rejse nu, de lum her godt Pølgeslnbz thi jek net-. at lnm lender der en Gang cllisevel." »Um-je og lnm ei- elletede kommen til et hold meget et hinenden, see de Ikillee vist iltlke m set tie,« bemærlkede Pru Ruhm-son ,,l met-er altem-, et en Moder letter-e knoti slkilles ved sit Bern," segde socie. »Der var-re levgt kre, og jes ei- lieller ihke kost men her lijem for et bedrøve dig ved et bei-we di dit Bari-, men jeg tkenlcte simpelt lieu tun dokte Br det see, at Bluts- elligevel en Gang i Tideu vil til Amerika, com hun ellerede selv hei- udtslt til Marie, sen lnmde huv like-see godt rejse med um« køjede Pisa llslvonon kotltlstende til. Worts-neu ;