..Yanskeren«
I schlug-Illig Nyhedss og Oplyss
Rngsblad for det danske Fell
i A m e r ik a,
uvqlpet as s»
VANHA 1«l.."l’11. PUBL. AOUSE.
Blatt-, sieht
«Vossteren« abgaok bver Tlrsdag og Freitag
Pris pr. Aal-gang
DeFotenede Stein Il.50. Udlandet Um
Bisses Amtes i Forstus.
PMB-M Basis-M Avreslefomndking og
endet user Blavet obre-seies
OMISH LUTH. PUBL. Hollslä
Plan-, Rest.
RedCItIU A. M. Napel-few
Alle Bidtag Osl »T«anfkeken«s Stil-hold:
Ifbcndlinget, ertespondancet og Anme
If enhver sti, bedes odkesfetet:
A. M. Andeksem Blatt« Redl.
Entered at ijr lsosmklico as second
old-S matten
Advent-ins Rates made known upon
valjeation.
J Tilfclde of Utegelmæsssighedet ved
Rohtogtlien liede- man kluge til det sttdlige
Gespann Skulde det lkke hjclpe, bede
ataa Wende sig til ,,Tanlkeken«s
Kontor.
Naat Reserve hear-aber sig til Fou, ver
untekeriBladet,ent-n w- at kpbe bot dem
elet for at fua Oplysning om det qvetterede,
heb-I De oltld vmtale, at De iaa Ida-title
lseutet i bitte Blas. Det vil vcke til gen
flUc Rims
Bergen-Z Jndremisfiom Norge,
hat en .,flydende Kirke« oppe i
Nokdland mellem Smaaøerne Det
te Skib hat foruden Kirkefal haa
de Sygehus, Lasset-Messe Bibliotek
m. m. og hat udfoldet en velsignels
sesrig Virkfomhed. Bifkop Bang
anbefaler, at der anfkaffes flere
faadanne flydende Kirker
Prof. Dr. S. V. Odland, Bestys
terer for det norske Menighedsfas
W i christiania, vil iflg. »Re
form« lief-ge de notskslutherske Kir
kefamfund her i Amerika til Som
meten for at blive kendt med de
M Kirkeforhold her. Prof. Od
land vil rejse fra Christiania den
7. Juli og agter at opholde fig her
i Landet til 15. September-. Han
hat lovet Augsburgs Seminors Fa
kultet at være til Stede ved den
Sommerskole for Prceffer, som skal
holdes der fra 30. Aug. til 6.
Zept. og holde 6 ellcr 7 Foredraq.
Bi hat fst meddelt, at man me
net, at en henkastet Tigaretstump
start-de den store Brand i New
York-der kostede henved 150 Mennes
sket Livet. Et Bytteblad, der mener,
at M vil give Anledning til, at
Eipatetkygning herefter vil blive
forbudt i alle slige Fabrikkeh gn
opmætksom paa, at om der bavde
Beet-et fqadcmt Forbud for et Par
Uger siden, faa vilde alle disfeMem
miters Liv have været waret Ak
ja —- hvhd kunde der ikke fotebygs
ges paa de» forfkellige Omraadek,
om de rette Forholdsregler toges i
rette Tit-!
Om den bekendte norka Teolog
Dr. KroghiTonnina, der døde Zøn
daq den 19. Februar-, Tkriner »Lu
theraneren« bl. a.: »At en Mund
oftfr faa qodt Tom alt for fm Quer
bevisning er stott. Og ingen tvivler
paa, at Dr. Tonning følte sig wun
gen i sin Samsttighed til at taqe
det Skridt, han tog (Overgang til
den katolske Kirke i 1900). Vi kan
beklagte, at en faa dygtig Da frem
ragende Mond kan blive synkvets
Mkdenckad athanmenersig
forpligtet til at bringe et saadant
Ost-, men en Mand- Trofkab mod
siu Wink er altid bean
driugivætdig. Bed denne fin Oder
gcmg M den katolske Kirke havde
Dr. Ton-Uns intet andet at vins
de eitl- Fred for Wobei-en
»M. nachts-M striven »Dog
M htm Mklig Me, hvad han
M. Hm blev en ensom Maul-,
als-I i sin Familie, Tom M kund
fslge dam, enfom i sin nye M,
sey Ue kaud- W ham udea tll
M Its-ihr i al Still-IV
i
gjorde intet for at forftyrke ham i!
fin Tro; jeg henviste ham fimpclt
hen til Frelseren Det nnkeligfte ved
hens Lidelfe var den ydersto For
ladthed, han iølte; han var alone i
Ver-den og han følte sin Eniomhed
iom et tungt Tryk. Jeg kunde ikkc
lade vasre at vife vom Mcdlidenbed,
og det med iærtig Ømhed over for
heim Zkønt ieg »nur en Proteitant«,
sagde ban, »vor jea en virkelig kri
sten Vom« on en Gang sagde ban:
»Jngen er imn De imod mig.« Det
var mit Privilegium at vcere hos
heim i Tødsøjeblikket Gan var
glad ved at have mig der, sagde
han. Da jeg spurgte, um der nat
noget, fes-i knndks gøre for hom,
ivarede l)on:Ja, der er noqet. mcn
jeg ikammer mig næsten ved at fi
Hze det.« Paa min videre Tiliknns
delse fagde ban: »Vil De facto mig
i Der-es Arme lidt?" Liggcnde i
mine Arme sagde han: »Er jeg en
delig i en! Arme: det faar mig til
at tænke paa min kære, kcere Mo
der i Deklighedeni« Jeg sagt-ex
»Den evige Gud er din Tilflugt.
Nebenunder er de wige Atme.«
Fredfyldt svarede han: »An vil det
me leitete for mig at ftole pas de
evige Arme, De hat fortalt mig
om.« Om en kort Stand dsde han
i mine Atme.
Professor Sveu Oftedal.
Vi kendte ham særlig Tom ung.
)Mand, da han lige var kommen fral
zNorge — baade som Lærer og el
»lers.
! Kett eftek, at han var ankommen
Itil Minneapolis, var der Diskus
Esikm i Trefotdighedskikkeu weitem
Medlemmer af »Konferencen« og
I»Den nokske Synode« — om »Ver
J densretfækdiggsrelsen«.
T Der fremckraadte Sven Oftedal
fsrfte Gang offentlig.
I Den norske Synodeö Mænd hav
l
I
de forfynet sig med Stablet af BI
ger, en Tjener bin heckende med en
»he! ArmeÆ
) Da Wsioueu hegt-»die btev
»der ftukket efter Prof. Vermag-,
man kendte hans svage Side.
Men paa et Vink fra Ordnan
ten satte han fig, osg Oftedal tog
Okdet og ledte sidcn Diskussionen
lpcca Konserencens Side.
Han,par.. tun forsyinet med sit
Jwtestanienfspaa Græfk og »Vorw
lærdommen,« fotn de kaldte Umo
get«af Pontoppidans Fortlariktg.
) Alle ma paa den unge ftatelige
zStikkelse med de blonde Lotter um
«kring det fyldige Ansigt.
I Man fik stmks Jndtmkfet af, at
»det svar en Zorcsrskitkelie, man der
Istod over for.
Det varede heller ikfe lot-me for
han havde gjortModstandernes man
zge Bøger og Fædre onerflødiqez
ihan holdt dem til deck nye Testament
sog Bsrnelærdommen oq fordre-de
sSvatz som »werer haode Horn H
1 let Tændek.«
I Oele Forsmnliixqen qlocde m« For
bavfclse von den unac :Ux’mxd. Gan
blev saa galt sammt-nimmt ji«-D
Luther
Et andet Tut-L vi vil mirsde ons
faldt nogle Aar 5enere.
Tet var. do Tanken kom on om)
at befæste Auqsbnrgs Seminm ved
est Last-erfand
Da var Ostedal den praktifke Fo
rer, fom traadte i Epider for det
te Foretagende.
Det var den Gang, han fis «Fol
kebladet« sat i Gang fom den lille»
»Tiggergut«, der skulde gaa »udi
over Prærien« til det norske Falk oq
tale Skolens Sag for at faa Bi
drag til Fondet
Ostrdal og Sport-tun havde al-,
lerede faul-et at deres uye Stole-,
W Midi- Modftand, og derswm
de stulde genuemfsres, sjaldt des
ou at have stolen over den sie-«
blikkelige Folleftemninq i Wen.
M stulde sendet time.
Sven Oftedql sit Sagen fikt«
ist-mem, og im stod Uns-but- sit
ret ved et Leere-fond.
VI stal M soff-Ist WIN
Iseu endmi lobt minde m den
sen-re M am sagst-urs, ester
It »das for-rede notste Ritte» var
blsven W.
Dame M M for os M
bit site-Unst- Ml i de to M
tise Ins-e Hochmme W
es Ostrdals Mr TM het«
i Umriss
For en ndenfotstaaende set det
nd, som der ingenlunde var til
strcktkelia Grund for denne sorge
1igr Ztkid oq den paafølgendc
Eplittelsc.
Fondet mistcdc ANHANG og
vi fon ikke most-, at den sent-re
Historie Lmr rctfasrdiqgjokt nwvttte
Etrjd on Splittelfil
Men — - vi wivlcsr ikke um« at
de to Umsier ju faa Grund for de
rcsz Pnasmnd on Kamp, cig som
en Kanns for en Overvevisnjng
san vi navc Ilgtolse for den og for
de Mann-, Tom førtc den.
Men lmad der qlcvder os mere
cr. at Enerer og Ostedal blev
fkoacnde fast ma Und-Z Ords og
nor lutberske Bekendelses Grund
Etrjden blandt Nokdmændene bcr
i Amerika er ikke som den del-hiern
tne i gamle Vorge, hvot den ene
Pakt stiller sig paa Bilkelkritikkens
og Nnmtionalismens Side.
Tot var et Sustkende for Oste
dals og Svekdrups kirkelige Arbejs
de, hvad den unge Ostedal ved hint
mindeværdige Møde stillede poa
Tapetet — ,,Nytestamentet og Bor
nelærdommen.«
Det gjaldt for dem om at holde
fast ved og sie af Gudg Otd og give
det til Folket pag en Monde, fom
Menigmand kunde fette.
Dersok væte der-s Minde velsigi
net!
Tit min fredlsfe Ven.
Kære Niels Holml
Dei or ret mætkelige Ord, du
skriver: »Jeg hat jo længe vidst,
at Berden er fuld of Synd og Urets
færdighed5 men at den sfulde kun
ne ftelses —- —— — .« Det ladet
for mig saa miötænkelig soagt og
ubestemt, bette: ..længe vidft«, at«
»Bei-den« —- Mennefkcslægs
ten, altiaa. Da du saa længe bar
vidst dettr. Meu: da du jo bar vit
let lægge videnfkabelige Nesultater
til Grundng for din Wieso-Ismele
og da du fo ded, at der er am
trent sekften Hund-ehe Millioner
ilsscsnnkskor von Jordem saa san ieg
timke mig, at du vaa arithmetisk
Vik- kmr dividcsret disfe Milliones
ind i den bele Skyldfum for at
findt-. kwad ecsn fekftcn Hundtedntils
liondelgsknld visit-L Det maa jo blive
dctskmiskiskewekmkmsnit og—ja,vjkss
nu ikkr vred, Ven ·— da du sag
trns Junos-, at det donske National
clcsmcnt i Illmindeligbed og du felv
i Zwrdclesbcd i Heriseende til »de
pottment« staat ikke san lidst over
Nesnncmfnit, Taa drogcr du maafke·
nok Wo den Konto 30—-40—50f7s-«
sra din eaen perfonlige Skyld. Dei,
der saalcdes bliver tilde-ge er fo
da ikke saa svnderlig meqet — i
twert Feld ikke noget at gsre et
saadant Væfen af. I
Af. :I«’1(-1-J, hoem of os hatt Vol
ikfcs til Tidcr i vort Lin waret sig
Male-des nd, link sra den TkikMiqs
fw til den meft forvorpne Sonder?
In san ver-re sanfte vis paa, at
sold den stamle skiøoer. «"-«-m blev
speist bin ftons Bonatti-how tmr ban
rct Tit s«.mlcdcss ad næftm tmer ene-"
ftc Tag of sit Li-;). ,
Werden er jo ond, Trlvsølgelig,«;
har han sagt til dig ielv. Werden
bar altid vwret nnd mod mig, faas
lwnge jeq kan hasse, og jeg hat væs
ret ond mod Vetden igen. Zette«
et jo san liqe til. At tænke sig an
det vilde oære fuldkommen letter-«
ligt Saaledes og ikke andrrledeg
er det nu en Gang at vcete et Men
ncske, et kigtiqt Menneske: og nuc
er Politiet ude for at »quke« mig,
om det kan, og mmäke vil man oven !
i Kobet begaa den himmclmabendei
Utet at kotsscefte mig, fordi jeg-.
i denne onde Ver-den flog ist-m naat
man flog mig, og hat stgt at hier
ge mis, sont ieg bebst kundr. Der
er nosce Met, sanfte visi, der ta
ler pm Helligshed og Kerlighed og
en sang hovbe de ncek gjott mtg
Mkmet med det Brile men leg
llap da heldigvis fta dem meb
miu funde Fomust t seht-M Lad
dem date een eneste Gang ille blot
fnakke om, men vise mis, hvot
denne Helliqhed og Kerlsghed
er at findet Jo M, det skal de nok
lade væke med —- af gebe Grunde,
felvftlgellgk«
Sau Stil-es hatt da a! Wabe
den, us fauledet nasles hau til Kot
set, W Mig- Neimeske Gew
de htm bcot sm« mefte M i sit
Lb Hei øfe M Mal-den og
Kerlighedem faa vilde sank-MUng
Tden ftenhaarde Skal om hans arme
FHjerte være bristet. Men nei! Han
msdte nldrig dette hellige, guds
idommeligc Sesseanon
! Og dng —- o Tyb af Rande un
"der1ig! Man nogen bereftet tør po
vc at opgivc Haabct om et kært,
sforvildct Varus ellek en Ungdomsi
Wen-Z Wolfe-? Mens Bespottelfe oq
Woan rullede som vilde Vølger hen
Iover Golgotha, tcw han pludselig
kog vendte sit Blik mod Jesus. Han
kskk dktte usigerige with skedlysie
Jlnsigt Tom Blodet rinder ned ad.
»Don fcr en fyrsttslig Storhed, en
:«1andelig Hofhed, som aldeles for
"virrer hom. Fra denne ,,Fokbryders«
Mit simaler en Kæriiqhed ng Nen
»bed, saa hjcriegribende, saa fulds
"kommen drobeer Tom hans Saus
Nötig fsr hat anei, og fom Svar
spaa Mængdens raa Bespottelse he
Tror kmn dette ubegribelige Ord:
l»Fadck, foklad dem: thi de vide sk
chz hvad de aste!«· Det sidstc of alle
Metmeskeord, ban havde ventet at
hat-et
Men dette blw ham for nieset
HJ samme Øjeblik sprang den haar
kde Hiertcikal i Ztumper og Stykker,
»og der bcgyndte at røre sig nogct
paa en Gang saa bitterliq anger
.iuldt oq dog iaa ufigelig mildt
og hjertevarmt i dette Menneskes
;Bryit. For fsrste Gang i sit Liv
Ins-der han Helligheden oa Kasrlias
beden Ansigt til Ansigt. For hans
Sjæls Øje vokser og vokier den
Korsfcestedes Storhed til guddoms
melig Heide. Dei ltyiek og lyfer der
inde i dette arme Hjerte, der hidtil
kun hat været dækket as Syndens
tnfkeite Motte.
Lad os iige det frit for al Ver
deck: Bette er flet ikke Videnikab og
hat for iaa vidt slet intet med den
sande Videnskab —- endnu mindre
med den forlorne —— at aste. Nej
og atter nei! Og dog er det en Vir
kelighed as den Art, der staat ural
keliq som vKlippe-in mens videnskas
beliqc Teorier i Tuiindvis er bott
nejrede for alle Bindi-. Her er hveki
ten Plads til ellet Brug for videns
fkabeliae »Minder« eller »Hm-bedur
keke«. Alle Knader er Mit-. Dei er
noget tusinde Gange fksnnere og
ialigete end Videnfkab, om end vg
5aa denne tilvisse hat sin Stin
hed Det et dette aandelige Sein
itny dette faliqe: »Na ved jeg,"
nsjagtigt som din kære lille Theo
dor siger am din og Dortheas Kask
lighedJ »Na ved jeg nok«. Jngen
kan riue dette guddommelige »Ni
ved jeg nok« ud af det BarnsSjaL
om man faa partekede det lille Le
geme Led for Led.
»Nu ved feg, at denne E Sand
hed intist ondt hat gjort.« Oq et
Var Zelunder eftert »Na vcd jeg,
at dennc i Zandhed er den forjwti
tedc Mkssiasz højlovet i al Evigi
hed.« Jgen et Var Sekunders
Qphold, mens Tanken gaar tilbaqe
til rham selvt »Niatignok er jeq
jun et ftakkels Afskmn, muri- end
Den ver-me, oq mit Ord Uejcsr min
dre end nogct andet Menneskes i
Verdru, men —-— lich miqu -—— W
pil Vidne for dem, hoad fsxg ved.·'
Og saa vidner ban.
Mit errte krymper sia im- fao
Iidt oed i denne Fokbindelscs nt o·1·
tale mig selv, og dog trok jeg, at
jea »Es-lade for den hellige Sag-J
Stle Jq for bin Skyld, Nietz, iige
fao qodt maa iige det kent nd:
ZU -«lev frelft nøjagtig paa sam
me Raube som denne Rsoet
tun at det, fom var Minuttek oq
Sekunder for hom, var Aar oa
Vase for mig; men Tidslængdcn
gsr jo ikte her nagen Besen-Isar
fleL St een Das for Herren Tom
Tusmde Aar, san er oafaa eet tlsh
nat for how fom Tufindc Dus«
For mig man Spottere nahe jaa
bsjt, de kan. »Na ved jeg.«
For mig man en Denkst Steffeng
ellee en Georg Brandes fvinge
Mtettkkens, Humanismens og »den
blickte Onlysningk Fane i hundre
de Ist. »Na ved ies.« For miq
man Bibellritisen — bat-de den
artige og den forlokne — nnd jin
cis-Mk da sin Jehvvkst vende pp da
ned m Bibeleth san lxenge den
W. »Na ved jeq.« Vel et
ieq Mel im Reveren. ng hat
qiott min Feellees M mer-Sigm
vgssadeenddeflestr—largt
men- euv da hat viert- Meu- do
mine crb sei-tiefrer ise at vest
ket meqet Neu-— like meqett J
dcn MWI M vkl jcq vib
.ne for dig, Borndomwem hvad jeg
dMO.
! Der ek isask to Ti»g, iom jeg zsik
«bede dig om, Niels, at lægge nst
EMærke til hos denne Rat-er. Dei e-.
slsans asgte, dbe Ange- og bans »
Fzmdc bat-klim, surrte Tro. »Vi fan.
Ihnad vi have fokfkyldt for oore
Werninacr.« Oorcr du? Forskyldtk
LIHHAA inne-n statistisk Division, ins
Hwn Procenter til .,Vonus", ingcn
f»formildende Omstændighedcr« Vg
Atmen tümmcs Ilndskyldningck. Ihm
tdcsttcs ene: Min Ekyld Men sau
llcdesks taler en Forbryder aldrig
.i drt LiebliL hau ffal lide UND-dis
sftmL dersom Helligbedens cg Kask
Ilighedcns Aand ikke hat frembrazn
en Resolution i bans Hirt-te sog
fuldt dct med en dyb og ægte Sorg
over Eyndm
Ternwft hatt-S barnligc, umkfo
liqcs—Tro. Ee bog, Mels, hoad bun
hat imod fig! Mesfjas et forcans
det af Folket, ringeagtct og hast-et
of Prwfterne og alle de lærde; hous
Sag sont-s at være uigenkaldekig
tobt; thi nu hænget han paa Kur
set og vil snakt udaande. Mængdens
Raseri. de mægtiges Had, Disciples
nes Fejghcd og Flugt, Dsdskampens
grufulde Rædsler — alt hat han
imod fig, og dog tror han, at nu
først nu — begynder denne konse
lligc Mesjiass ret cgentlig at grund
fasste sit Riges Trone. »Vanvid,«
ihr-let Mængden. ,.Ligemeget,« spa
rer· det inde fra den dsende Noveks
I.Lchsrte, ,,jeg ved den«
l MCUUIU Hut ccl Wllclg UUUP susl
med Naverens Tro for Lie: »For
bandet verre- vor Feighed, at -vi end
nu funne tvivle!« J Sandhed«
godt iagtl Rwetm saa kun Frels
yseren —- lad os sige i to Timer.
»o« det endda i hans aller dybeste
Fornedrelie. Hvad hat vi set, NielsJ
Jo, visselig, »vi faa bans Her·
lighed.« Tenne yndige Julehilfen
fik im nu iidfte Jul fra et kætt
Guds Vorn i Nebraska Hvor betegs
nende! Vi hat set dettc Karg blive
Frejft over alt, book den gamle,
"stolte, klassiste, men bundfordærves
jde Hedningevekden sank samtnen i
LRuinetn Vi hat fet, at det blev en
quds Kraft til Frelfe for dybt
qunknc elendige, mete end halt-mad
ine Slægter, der levede uden Gud og
»uden Haab i Ver-den« Vi hat fet,
Lhvorledes Kotsbanneret i vote Daqe
s— swn aldrig for —- vajet ud over
»den store Hedningeverden, og over
alt tændes Hellighedens og Kærs
lighedens Oidunderliq klare Lys over
de Staren der hidtil fukkede i Mir
ke es DIW Magd Dq endelig
what vi set, hvorledes Tusinder af
ysaldne Statler —- jeg er en as dis
lse —- ved dette Karg blev ltste fra
Isyndens theldom og For-handel
’fens Aug og ovetfstte til Guds
Bstns hetlige Fkihed. Synes du
Me, kæte Niels, du kund-e lade
Mut-s Aand overtale dig til at sige
med den gamle Reformator: »For
;bandet vcere min Zeighed, at jeg
endnu kan wivle«? »
s Tet er paa hsfe Tid at flutts
for i Dag, Ven: men næste Gang —.
-og dkt htivek den sidste i deuneSam-I
jmenhæng —- vilde jeg gerne tale
"n1ed diq om Riverens Bin og erls
irrend Zvar dekpaa Gud bevare
dig til Ftelsel »
Daneoille, N. Dak» Marts 1911.’
Din Ven —e.
--.
Juhilæumsgaven. 825,000.
X
»Trinitatts Seminariurn« og
,.Tana Collegc« —Disfe to Navne
er Udtwk for den allerdetndninasfuL
deste Gerninq blandt alle vore Sam
fundSVIrEFomhedet
Bliver den Gerning, sont tves
paa det Sted ret weitaus-som
fattet med den rette Samfundskæri
liqhed, Forli-n oq Ststte og ledet
fremad i den rette Stand og i de rig
tige Spor, faa vil det gaa vel med
alle vore andre Samfundwiekfani
lheiser-.
Blkver Interessen derlmvd W
ket for den kristeliqe Skalevitkfoms
hed i Almindelighed oq Prcstefkos
leni Særdeleihed, faa vil del have
til Fslge, at Interessen afkrestes
’ovet for alle vote andre Opgaver.
! Dei er derfor af den meft nenne-n
aribende Betydning, at vi Oilraabee
drei-andre i denne overmaade vigttge
Sag et: ,,Baaan opt«
Baade ved Stristrn oq criaringen
ved vi, at der er unget, som hesder
·— »belejlige Tiber.«
En faadan beleflm Tjd hat vi
ncsiop nu. Vor Prwfteslolc hat væs
ret i Virlfomhed, naar dctte Stole
aar er til Ende-, i 95 Ihr, og oi
llkor at lunne tilføij til ubcskegnelxg
Velsignelse blandt vort dauske Folk
i Amerika
: Men betyder dette saa, at alt nu
et, fom det bsr være? Nei, Venmm
iingenlmjdel Vi lmsnchr til, bqade
Priester og Meniaheder, at ltme
smed et lydhørt Øre til dette also-:
lige Opmalu »Vaagn op!« Oq det
’gælder vist paa alle Drum-Ich en
ten vi saa tænker paa szerteommai
det, Familtcomraadct. :lIl.-nighed5s
einmaer Missionsommadet eller
paa Stolmirlsomhcsdrns eraade.
Her gaslder det vift ille mindst:
vmen- llcrrligyed til«deime vigtige
Sag, mekc Forbøn for den og mere
Støtte til den.
» Mlsn lad saa ikle Optaabet være
,en Rast i Ortenenx men et — matten
«de Ord til Taad til ihærdjgt Arbei
;de, medens det er —- belejlig Tib,
log medens det hedder i Dag.
« Oa nu et det belejlig Tib: thi
leene er aabne alle Beque. J
.Sandhed denne Tid et den »und
«ne Das« Tiid for Herrens Falk pag
Jordm
s »Sc, im hat stillst Iige foran djg
on aaben Tod« Som aldriq for i
iMennefkebedcms Historie findet det
Ord en herliq Anvendelse
neton i vor Tid. Dettc gælder
lbaadc i Hedningeverdenm blandt
Pagtesfolket og hekhjemme i den
gamle Kristcnshed.
J Sandhed —- det er beleilige Ti
der s— dct er erlfetider. J saadam
ne Tider hastet det med Kongens
Ærinde.
Hos Profeten Efaias Kap. 54,
l— 2 hedder det: »Syng med Fryd,
du ufnmtbare, du« fom ikke fsdtu
Raub med Fwdesang, ja raab hsz
du, som ikte havde Fsdseisimcrte:
thi den forladtes Born ere sicre end
hendes Born, om bar fin Mand, si
Fger Herren.
l Udvid Pladfen til dit Paulum
«og lad dem udspænde din Boliqs
Rappe-, sokhiudkek det ikeez stka
ddine Teltfnore langt nd og besass
»dine Teltpæle.«
J denne Fokbindelfe ktm saa me
get om disse to Vers.
J det fsrste Vers fremholdek Sel
kliaaanden det Princip, der man bete
os og beherske os — om der stal
Lamme hellig Fort i vokt Arbequ
»Ur-beiden hierinne fom ude. Det er
Glædesprincippet, eller Glæden i
Herren og hans stoke Sag i Verbeu
»Sja-lene5 Frelse.«
J oex ander Vers jremyotdeg s—
Udvidclfesprincippet rllor hvod der
er ensbetndende tncsd drt nnc Testa
mentps Prograntsord: »Forkynder
Enanqeliet for al Sknbninaen!«
Ec, Vcnncm den mæntiae Mis
fimpzslnsfolinq paa den ent- Zide og
Verdean Nod pan den anden Eide
imnt Tilbnd om den gnbdommelige
ledcs Kraft -— Tiger ikke disse
Tinq Ins-d Styrke til os: »Nu er
den belejlige Tid —- nn er dpt Arbei«
dets Tib? Jo, visfelial
Ja, men, twod hat nu alt dette
med Jubilcrmnsgaoen at aste, fi
get du manka Ja visi, Vennet, hat
det sde fokskelliqe Ting, som et ta
get med knd i dette Stykw med Ju
bilmkmsgcwen at gäre.
Er det sandt, som vi antydede al
lerfsrst i dette Stykkey at den Virt
somhed, iom cnytter sig til Trinis
W Seminarimn og ana colle
qe er den betydningsfuldeste af alle
vore Mndsvitkfoncheder —- us
det et vkst hævet over at Ivivl —
saa, Rennen ek Forbindelsen den
ne. at Mtestolen er ret forfmet —
Samfundets Hin-te
Sktiften sigetx »Im Hier-set nd
gaak Livet.« Dette gelber band
i ten menneskelig og kristelig den
seende Men det gelber ikke mindst
et Erkennstme Skolast-beide
Driveg ikke den kristelige Nell
gionssiole i Nltnindelighed pg vote
blicke, kristelige Stolen samt vor
Presse-stets med stor Jver cg M
blendt os, da fkal vi fnwi lau file
Svællelsem Lmnmellen og Mit-Ue "
tecsen rundt otnkring s Samfnndetj
Men Foreqangsmænbene paa sc
de i dette Stylle anwdede Uns et
natur-Ung Pressa-ne Weltth
ne ventet bette, oq det med Rette. If
os
«(stuus ps- stds s.)