Dr. Motten Luther
nist- sidmiw is Taste
Ii P· S· Vis.
(Sluttet.)
Jdet vi nu med Luther-z- Lære paa dem- Punkt in
mente vender os til den moderne Bibel- og Dogniekritik
faa findet vi atter her en diametral Modiastnina idet
den siger nei, hvor Luther figer ja ——— on onmcndt figcr
ja, hvor han siger nei. Ten hvjler jo paa den Foruds
Wing, at Skriften ikke er Guds Ord og en ufcjlbar
Autorüeu vhi jaa vilde jo stritikken forstununc-. ..ch
trot« —- hedder det i »Den unge Luther-« (3ide 127),
«at man gøk Mennefker en daarlig Tjeneste ved at prøve
paa engang for alle at hamre Skriftens ufejlbare Autori
tet fast; det bliver altfor let et Attentat paa Personligs
hedens Frihed·« —- Det, man trot, er man jo oucrbevist
am. Men detmed er jo i Birkeligbeden sagt, at vaadc
Jesus og Paulus gjoride Falk en daarlig Tjeneste, da de
begge bamrede Striftens ufejlbare Autoritet fast og endog
paaftsd, at tun derved blev Mennesker til frie Person
ligheder. Og det samme var jo Tilfceldet med Luther.
Og man gsr altsaa Mennesker en god Tjeneste ved at
hamre det fast en Gang for alle, at Strjften ikke er no
qen ufejlbak Autoritet, altsaa i Virteligheden ingen Auto
titet. Altsaa vil man fortsætte den unge Luthes Birk
somhed ved at sige nej, hvor han sagde ja. Men af hvils
ten Art en saadan Fortscettelse er, kan enhver sige sig
sen-.
sp-- -- - »o- o ·- .....
Og part den atmen Oloe ngek anlaer ju, quo
Luthet siger nej. Den gaar jo nemlig ud fra sotn en
given Sag, at Menneskeaanden ved sine egne Kræftet og
ved Brug as natutlige Midler kan afsige den asatrende
Dom angaaende Gud og de guddommelige Ting. Den
gaar ud fra, at Bibelen er en Bog som andre Besen hat
sin Opkindelie fra Mennesteaanden og fan dersok sattes
as Menneskeaanden Maaske staat Bibelen hsfest blandt
religisse Skrifter, især sra den celdre Tid, men usejlbar
et den ikke, — altsaa er den itte Bibel i litt-herle zot
stand Og den samme Kritik gaak nd ira, at Kristus var
» et Menneske iom andre Menneskcr, kan del-for sattes oa
dedtmmes af Mennesker ved Hjcelp af deres natulege
Sands og ved Btug as naturlige Midler. Maaske koni
mer saa Dommen til at lyde paa, at Jesus Kristus staat
heit, oin ikke hejest blandt MenneskeslægtenH religiøie
Ledere, knen et Menneite er han og nfejlbar er han itke, —
altsaa itke Kristus i luthersk og bibelsk Forstand. Da
Trer paa ham kan tun være Tro ined Fordehold altsaa
ille Tro i luthersk For-stand
Se, saaledes omtrent set det 20de. Aar-hundredes
Fortswelse as det 16de. Aarhundredes Reformation ud
i nogle as Hovedpunkterne —- Men at denne Fortiættelse
endet i BabeL skal der tkke prosetisk Blik til at ie.
Ren hele denne formentligesltitit hviler paa en stæbne
svanger Jndbildning: khi den saldne, ved Zonden de
fmittede og sormskkede Menneskeaand besidder itte de Ev
net og Kerl-steh som den indbilder sig. Lg dereszs Tom
we over Bibelen oq Kristus er ai den Grund ialile, at
dekes Jerudsætninger er falske. Det csr itke den kritiife
Nenneskeaand given enten at knnne ikrioc on Bibel eller
kritisere den BibeL focn Gud hat givet o-:, nden til iin
agen og andres Fordærvelse derved, at de dekved hin
Otet den i at kritksere dem, saa de kunde tonnne til Er
kendelse baade as sig selv og af Guds Naade Te tan
vel pariere Nattergalens Legeme, men aldrig finde dens
Hang. Dg Tom det er med Bibelen, er det kned Kristuå
cndnu et det saa, at ingen tan kalde Jesus- Herre uden
ved den Oelligaand Og det er ogsaa saaledess, at »Wer
di Bei-den itke ved sin Visdom cendtc Gnd i Gsidsz Vis
dom, behagede det Gud ved denne Praeditens Taarstab
at am dem salige, sein trot.« (1. Kor. 1, 21). Ogsaa dette
set vi for vote Øjne nu om Dage, at medens den gamle
Msstmhed et fuld af nedbrydende Bibelkkitik og Dogme
keitik, jvet Gud ved sit Otd Kritik trindt om i Landene
til Syndetes Frelse Og medenå denne Kritik er til Lin,
et den Kritik, smn tetter sine Vaaben imod den tielliae
Skrift, ligesaa bestemt til Ded for hver den, der forisqer
at holde sin Sjæl i Live ved dens Resultaten tbi Etene
for Btsd et haard Kost .
Og det er saa langt fra, at den er en Forticettelie
af det 16de Aarhnndkedes Reformation eller af Luthers
Virkiomyed, at den derimod man lege iine aandelige Fre
dre i det lsde Aarlnmdrech Tefnrmation, noget, iom
ilke her ncerniere ital i)aa11iies.
At denne vKritik er iiiii!ilig, ikte lilot iieslge iin For
ndicktning, men ogiaa iieliie iin Heiiiizid sit Maul, vil
lettelig tunne indich Hund er nannlig dens Maul?
Zaavidt jeg kan ie, at danne en ni) Bibel oed Hjaslp af
den fritiske Lasres rette Ilnsxendelie oaa den qamle Vi
bel, Guds Ord. Ovoraf ital da denne nye Bibel samtnen
nettes? Af Etuinper og Stylken oni hvis ncekmere Sam
mensastning man indtil videre itke er enig. Det vil alt
iaa fixie, at man oil danne et Ist-zieme ned at feje en hel
Tel Lemmer samtnen, liviltet er en fyiiik Umulighed Et
Legenie er ikke en tilfeeldiij Zamling af Lemmer. et Le
aenie er en Leganiismiy en levende Enlnsd Og et iaadant
Legeme en isiadan leisende Ended er netop den heilige
Zieift Den Jan de ikle drasbe for Gud er i den og hans
Falk daa Jorden holder iia til den. Og de lan heller ikke
danne en nn Bibel uden i deres egen Jndbildning: de
mangler nemlig baade Etof ng Evne, ogsaa kritisk Evne
Den niederne iaalaldte Vibelkritik er ikke kommen
fra Falk, iom gik ind i del-es stammer, lutkede Deren og
bad til den levende Gud, nien et et Foster af lcerd Hod
mod, der ikte kan eller vil ie, at dets Kamp mod Gud og
hans Ord et Wahl-T De bildet fig ind, at den egentlige
Kritik as Bibelen et kommen til Vetden med dem, hviltet
er en stor Fejltagelse J det nye Testamentes unge Tage
drev den vceldige Romermagt Kritik med Stund, Baal
og Brand, og hele den gamle Verdens Visdom ftod paa
Romermagtens Side. Men hvad blev Felsen? det nye
Testamentes Falk tiltog mer vg mer. Og da ziejieken
var fcerdig, dtev Paven Bibelkritik gennem Ratt-andre
der; han var forstellig fra den moderne Bibelttitik deri,
at medens den mener, at vor Bibel er for stor, niente
han, den var for lille, og derfor fsjede han et Tillæg til,
fom han kaldte Traditionen ag forbeholdt iig og sit Prws
steikab at give den rette Fortolkning af baade Bibel og
Tradition. Men Bibelens Aand sprwngte Hierarkiets iyv
SegL sein var lagt am den gamle Bibelbog, og Baden-o
nen tyitede, iaa den aldkig hak staaet fast iiden Det var
i denne vældige Kamp, at Motten Luther var Foregangss
mand, og det hat Paven og Pkæstetne aldtig glemt dam.
Hvotledes tør den modekne Bibelkkitik haabe at naa
med sine Penne, hvad hverken Aejieren kunde naa med
sit Zvcerd ellet Paven med sine Prcester og Tokdenkiler?
Nei, den Kam-v er haablss. Bibelen bliver Bibel iaa
lcenge Gud er Gutt, as det vil sige i al Evighed
Oq Bibelens Kristuö bliver Vetdens Frelset, den-J
Haab og eneste Garanti, trods alle moderne Jesusbili
leder, der er blodlsie fra Isdfelen af. —- Og den Kriftus,
som lever i Striftem han levet i denne Time ved den
Helligaands Virksomhed i Kristan Hjetter nd over alle
Jordens Lande, og vil blive ved bei-med, til han am en
lian Stund kommer i iin Herlighed og vi ital ie dani,
jiatn han er.
.-.. . « « k m-- t· Ins ,.--4
ksm en Vlde let yuk oen muuecue otueuuxu ungr
tiltalende deri, at den tiliyneladende arbejder paa den
itore Harmoni og den store Forftoaelia Men dctte Ar:
beide-, iosni i oq fok iig nma tiltalc cnhver tænlendc siris
inni. er heller lun tislfyneladende, iordi den weriek den
itorc Tisbarmoni og den ftorc Misforstaaelie, iom er
tonnncsn ind i Altilvwrelieti i og med Sondern og sum
kun lau ilafies nd derai ai og ved Kriitus3, hans Ord
on Rand, og ved dem alene. Mennefket kommer aldrig
ind i den ftore Harmoni og den store Fokftaaelie uden ved
Trom, den Tro, iom virkes uf Jlanden ved Ordet, Troen
daa siriitusx Terfor er cnlyver Bestrasbelie for at naa
Harmonien oa Foritaaelien ad andre Veje og oed andre
Midler nedbrydende og for saa vidt antiskkiitelig, og
dens direkte Fragt bliver Disharmoni og Misforitaas
olie. At dens indirecte Frugter bliver til Fremme for
wird-J Nige, sont det baade er fket og ster, toller vi ille
den men Gud for, fom endnu foritaar at bringe godt ud
ai ondt. Oq ligeiotn Luther i sin Tid sagde, at hans
Moditandere wang ham til at blive lcerdere og lcrrdere,
iaaledes bar den moderne Bibelktitil wunget de Kriitne
til at komme deres Bibel net-kniete lære meke ai den og
lich men- i den. Og det ikal Gud have Taf sor.
-—1
Vot vidunderlige Tid.
Den qksndelige Bekdenskkvolntiou
En Judsender i det engelike Blad
»The Spectator« slrjoer om Zitcnc
,,Ved cn ellkr anden uudforskclia
Form for Sympatiforbindelse an
tages des ene Lands Sttæven hur
tig af det andet, hvok forskelligt det
end kan være udrustet i intellektuel
og politist Wiens-NR OI Sohn
Most vikeh hvorledes Tyrkety Per
sere, Afghanerer, Hinduexz Regt-e og
Its-bere, der længe bar vaansdet sig
under Ftlelsen af Europæemes uhys
re Overocegt, alle spgek at efterligs
ne Japans Bestræbelset, for at ita
be sig ny Jndfigt og Nagt til at af
tyste U lwide Beide-Weg
II hat W Wen Stole
- m. oo Uiahauistsn bygger ved
eure-wisse Jugener modmce Be
D is ssskkseh Petstrn oq Tyrkiet
sur sinkt Wn for at komme
U, l Wirt-yet er der be
sur første Hänqu estcr unklar-»H
Llnftrcnqeslfek us Farcr tun-TO jin-n :
nem Lande-r Nu har et onqelsk Ecl -
5kka qjort famme Tutp pr Automos
bil, og i det den Gang ukendte in
dre Land liggcsr nu Z-—1»s) Mil
Jernbane. Tet tu Ztmchsn Wil
Tage at naa fra Miste-n ind til Lan
det Uganda ved den store Nyan !
zqu Nu lsber Toget derind vaas
s Dase, pg den engelske Stathol
der Lan gennemkrydie Landet ad
brede Beje paa Automobil. Paa
Flederne og Sserne i det indre er
der henved 2000 Mil Dampfkibss
linker, og der et over 1000 Mit
Telegraflednina og regelmæsfig
Postfotbindelse Metall, der allerede
i 1907 i Komstateu og btittifk
M W s Mlllionersres
ve og Pullen
s W Kred- Beklie wert wer
W- —- Ml M ille
CM reine-, — findet mang
W strke Nicstonsstoletz der
alone i M bei-ges of 30,000
Drei-ge og M, og qunda, der
ftp w Ist stdm havde Mennsfkei
OW, et nu, efter fvære Munde
og Erfinder of Mine- blodiqe
MU, II uldeles Wende
W M.
Ia sichs-di Untyrtirkr.
It Wde M for, at indfjvte
W udm de W ijxp can
trODe Tod og Fokføl qelsc i inmme
Aar, bar den store L Llcaduzmz tat
llsxusnL Der «.1 swr iom Ezronlng
med 21,-E· Million Jndbnggesre, meft
Melodien
Her T-eg1)ndte Missionen i 1818
og nunman Pan ca. 10 Aar 1«,000
Jndfødte Mcn i 1928 bestes en cri
susnfiendtliq Tronninq Troncm der
loqde Missionen manqe Hindrinqek
i Vejen, og i 1836 udjog hun alle
de lwide Missionærer og gav siq til
at forfslge de Kristne med Jld vg»
M. Tusinder blev drændte, sun-«
tede i Afgtunde, spiddede osv., menj
det gil, som en af Dronningens
Handlungen faqdet »De hvide
zoll- Tto hat del metkelige ved
liq, C je fleve man die-ber, des fle
ce bekendek fis til den-« Ende-g Bsds
ler blso omvendte ved at je Mut-(
tyretnei Heliemod i Beden. l»
Endeliq dsde den vilde Drotming
i 1861, og sendet Estrtftlger am
straks Reliqionsftibed Eiter 25
Ists Forljb kunde der attet kom
me lwide Missionceker til Landet,
—- og de fandt mange flere Kristne
enfst de blodige Forstlgelsee Mis
sionen gik nu hurtig frem, og detl
opfertes 4 store, fmukse »Minde-]
tiefer« af Sten pas de Sieben hvot
de fleste Mattytek havde dledt
W Me Enng Mel
næsten ene M Nitsionen Ren l
1867 kam Norde oq lam
»lede efterhaanden henved 80,000
Døbtc i deres Menigheder oq 40,
Wo Born i deres Skalen J 1880
jvar der 200,000 Ktiftne i Landet,
;i 1890 nasftm 300,0()0.
J 1895 kom en ny Hjetnsøgelsm
-idet dct iritæntorskc Frankrig ero
drrde Landet og behaudlede Beiw
ernc saa brutalt, at der udbrød en
LiAarig Opstand, under hvilken bl.
andct 70 nokike Kiste-r gik op i
Liter.
Faa Aar efter, i Begyndelien of
dette Aarhundrede, blev den fanas
tifke Fritcrnket Augagneur Guvers
nør over Øem og han forfulgtc
Missionen efcker Cum-. lukkede K.
F. Il. MS Foreninger, forbødMiss
fionsskolerne ved at forbyde dem at
lbetmtte drres cneste Lokalc, Kirken
fdor var 2850 Missionsskoler i Lan
Idcst), forbød de Kriftne i Hovedftas
den at have lHotel eller Pensionat,
for at de ikke fkulde missionere
blandt de Tilrcjsendc via Derimod
favorifekedc lian alle Slags Buler
og felv de iaveftc Forlystelsesanftab
ter
Omfider dkev han det dog for vidt
og blev nylig kaldt hieni, og Mis
iionen tæller nu snart 330,000 pro
testantiike Kristh foruden et an
feligt Antal Katolikker.
Men Madagafkars Historie offen
at Kristendonnnen i voke Dage kan
have 5nmme Kraft, og give samme«
Offetmod sont i det førite Aorhun
drede, og nt »farvede" Folk læggcr
mere i den-s Kristcndom end LyftenI
til et Maaltid Mad.
J n d i c n
omdnnneiz aandelig talt med rivens
de Hnrtiahed Fra oven bar de tax-(
time udnmsrfede engelske S.oler gi«
net mangeHundredtusinde nnge Hin-«
dner en moderne llddannelfe, fom
ganfke Isift vor religionslss, men
sont alligenel virkede absokut due-(
bende paa al den grovc Overtro i.
den binduisfe Afgudstra Falk, der
hat lært Geografi, san ikke vedblived
at tro, at der et Sted paa Jordens
finde-s et hsjt Bfem midt i en uhn-»
re Es as smeltet Snwk (!), paa
hvilket Guderne bot-. Og Kundskns
ben om Astronomi og vor lille run
de Klodes Svceven i Vetdensrums
met kan itte fortnes med Trer paa,
at Jotdens flade Skive hast-es af en
vældig Offe, der staat paa en end
nu vceldigeke Stildpadde- der igen
smar von ingenting
Fra neden as hat den kristne Mis
sion, efter de ftkste Evangelietiderg
Forbillede, vundet mcegtig Jndgang
hoc Pariser-ne og Lavkastefolkene
og bragt disfe fokkuede Folkeflag
Krifti for dem vidundeklig befriens
de Vithkab on1, at alle Mennefkek
bit væte lige og elske hvetandte fo7n
Brsdre Den engelske Regeting sp
ger estrr Evne at bryde Kastevæfei
nets Sfranker og aabne Pariser-ne
Udgang til Emdedsvejenr. giver dem
lige Asdgqng med andre til Baner
og Spowogne ofv. Bibelen, der stel
aes i mange Millioner Eksemplarcr
hvert Aar over Kinn, Indien, Afri
ka oft-» bredek disse Tanker nd over
Hedningefolkene, for bvem de lnder
ganfke nye og befriende
l
(
1
(
J Indien Vom 1 Inno, nor nu
endvidere den notionale Vom-Wä
taqet fat on fvreder ulmre Masker
af Baaer oq Mode over Landet Tom
nol drinne-r meaet daarliqt Stof.
men oglaa knegen Dplnsning.
J Indien fandtes i 1898 i alt
164 Universitetet og 5350 offents
liae bsfete Skoler med ca. 600,000
Eli-ver J 1908 Var Antallene vol
fede til 179 Universiteter og 6100
hsfere Stoler med 780,000 Elevetn
Sonntng var Antallet of Semina·
Jtier og private hsjere Skola- vol
»fet fka 43,000 (i-;00,000 Eceocn
W 44,ooo s750000 Etwm on·
Follcslolernes defkedne Antal as
(
ICVU 100,000 Skoler med over :k«
Millionek Bau tir 115 ,000 Swa- «
med 499 Million Birn
«Dannev." l Slewig
W
Tsr di deute en Reis-sing af
det dauske Falk«
. (,,nk. vgl-» qi es. Mann
; Alle fædrelqndpsindede Mond og
IMdet hat lme haft en Forum
YMelle af, at vi befindet os i en For
»nedrselles-Perlade bethiemmr. og
man speidet med Langfel ester
Tegn m en Cenreisnins.
En laadan immer dog ikle,
med mindre nogen vix-selig begon
der at teile liq; og hvem var nar
met-e til at gøre denne Begyndelss
end den kristne Menighed?
En faadan Reisning san dan
ikelig komme uden en bestemt An
lednim1. Tet· maa komme en Trau
be, der dringet Vasgeret til at flyi
de over oq fasttrr de helt eller halvt
slnmrende sirasfter i Vevceqclfe
En saadan Traabe er imidlertid
kommen, wen i Koth i en meget
kraftig Efikkclsex og det store, streb
nesvangre Epørasmaal er nn, om
den agsaa vil virke det, den knnde
og sfnlde virke
J 1906 fik vi den føkste store
Sasdelighedsskandale Tet viste fig
at Kahenhavm endvg i bestydelig
Grad, var fmittct af de nnaturlige
Laster-, som de fleste ellers knn ken
der fra Nomerbrevets ssrste Kapitel
Tette var i oa for sig fsrgeliaj
not: men det var dog langtfka det
vasrste
Tet vasrfte nar, at Sagen blev
dysset ned. Hvad bemder netnlia
dem-? Tet betnder, at Saedelias
bedsforbrnderne viste sia at væte
ftærkere end Øvrigheden Te fleste
as dein aik fri for Straf, reiste ndens
lands en lille Tid oq kan nu atter
san-des i Ksbenhavn med last-Hi Pan
de. Osq den natnrnødvendige oa
unndaaaelige Fslae af denneSkcends
fel, der i 1906 ooemik vort Falk,
er da bleven den. at vi nn bar en
no Sasdelighedsskandale
Ler var Tean til, at man vg
faa vil have denne dnsset neb. sOq
ikke alene det, men der hæver sia
Stemmer sor, at man naak
Strasselovskommissionen fnart kont
mer frem med det For-flag, den bar
nnsder Arbeide —-— bsr have de una
tutlige Laster giokt strassri. Dette
btev makede hwvdet foktedeu i as
ellers vel anfet og anstændigf kssj
benbavnfk Dagblad. Kan man ten-«
te kiq en met-e bewem Udvej for
et maqeliqt anlaat Falk sam det
danskeJ .
Tankeganqen er dennet »Da det
bar vift fin, at Øvrigbeden hat
ondt Ved at tsjce Scedelighedsfors
brydeknr. saa bar vi ophckve § 177
oa muliavis andre Paraakasset i
Strasseloven Derved vil man ov
naa tte Tinq: Udfoekne as be una
tutllqe Laster vil kunne færdes sitt
oq fredcliat som andre hskderliae
Vol-gere, hvad der so vil væte en
stor Behagelighed for dem: —- Øvs
riaheden vil ikke mere have ditzfe
windellqe Sædelighedsskandalet at
trækkes med, hvad der ip vil fette
dens Arbeide bewdeliat: — —
oq endeligt Find vil gaa i Hun
dene: —- det sidste et naturliqvis
kedeliat: men er fkke de to fskfte
Fordele saa meget værd, at man for
bei-es Skyld btr finde fia i den
sidste lille Mundes-·
— — —- Er der doa Me. Anleh
nlna for den danlke Mermhed al
alle Netninaer oa i alle Egne til
at reife lla mod hele denne Form-d
rellr. lom vi sidder mldi i?
Dei aælder om at rysfe Follet
vaaqerr Vi maa bort fra Fortiels
len. Der lan ilke nvtte, at Fasdrc
oa Mødre fidder ovre vaa Geben
i lnllelia llvidenbed om de unabw
liais Lasters Ekösstens, mens Søns
nerne Tom Soldater i Kebenbavn
falder fom Ofre for perverle For
brnderes Lvlter En laadan lnkkelIa
Uvidenbed er for dnrt lsbt.
Pl Danlke er et meaet lwiendes
oa meaet llrkvende Fall Alle Veqne
aber-Falk derskrivervmallemusj
liae Tha. J de flelte Provlnslrlade
vll Priester oa kristne Wegfall i Nest
gelen let lunne komme ttl Orde:
man er i Provinlen vel endnu mep
pe bleven laa «kulttveret", at manl
bar beayndt at holde Haanden over
Zusdeliahedslorbrydere.
Der bar flrives lnart, og der bsr
flrives alle Adam-· Oele Folket bsr
være klar over, hvordan vl sidder
i det, og hvad der staat poa SM.
Jota-den Qplygnlng san laan sen
nem Pleeem »Skal den unaturllge
Last, paa Trods af Lovens klare
Ord, vcere ttllabt i Vertraust-«
cnlwer Bolger lm qer sis bekendk
med de her glvne Oplysninqer.l
Pieeen vil lnart bllve spredt Lan
det over og vll krmne laue- ved Den
vendele til TrykserseQ stbmagergabe
52
Derlom denne Sag ille kan give
Meulaheden Anledning til en lamlet
Rejsning for at hfælpe dort Falk ud
af Foruedrellm, naar mon da An
ledninqen vll lommel
U. Schickt
utch
eanser
scours
PotsFPans
Witze-« Bard
chp Ins
Becausc the Eine partic-les of ils-.
Cleanscr jmmcdialcly Iooscns anwi
kemovcs the suchst "humi in «
lo()J-cru8is. which soap-p0wdcr«;
and scouringsbricks may vol
wear oll sitck longbard sckubbing.
will-m- otäer used
MMM
M XII-M lo
E N G 0 D FA R M.
list-De III-set st hol-e- rn god Psnn
Isstl)est-nk1e ein-r min Prislipius der his
Itkkives »du-c Msidtkphnkum chem- Far
me 1 dest ksieelau Hexe-i- ns Ins-sei lu
stkiht i North-sum- Det Immu- stund
mivlshe Settlement i Äms-Ihn nat vsti
skolek. Kiste-. Inde Hatte-den stock VII-et
sod Joszsumi os tust usd lndsøens I I
E. AUERSON LINDSTROMIMINN
o-. .—— -. - -» «
Athen Lande.
Hqu Judte Mission-«- Fotmasd ste
Ikt am hau.
J »Den Jndrc Missions Tideni
de« Nr. 10 hat Missioncsns Zot
mand Provst Frederik Zeuthen sbes
net en Vedømmelse as den nor-se
Lasaprasdikant Albert Bunde, der for
fort Tid sian arti-r hat befsgt KI
benhavn og i Aar tilliqe Hinder
jylland. Tet vil fiktert interesse-re
mangc ai ,,Danfkeren«s Læfete at se
en faa konservativ og folid Monds
Bedsmmelse of den hemmte Baski
kclsesprasdikant Provftens Artikel
ftlger:
»Zukde com en Mond ind til
nth oq bad, ont den norfke Lægs
prasdikant Albert Lande, der havde
holdt riqt velsignede Moder i Ho
dekchsn oq Mkistiansfelt, og fom
jkuldc tale i Vonsild nq sioldiiw
maatte holde et Mødc i Frederirva
under sit Bei-g paa bis-sc Egnc. Jeg
blm i Liebliktet itke Tao glad veo
denne Anmodning. For det fsriie
deler jeg nu ikke den Begejstrinq
for 11dlændiptge, fom fra Usbenhqvn
breder sig ud over Landet. Og for
det ander — og dette var min Ho
vedbetænfelighed --« vidfte jeg, at
Lande hat-de rinseaqtet stn Vorne
daab i Faderens, Sinnens og pel
ligaandens Navn ved at lade sig
M.
Pan den anden Side havde hans
i ,,Kristeligt Dnglad« og andet
Sied- ossentliggiorte Præditener i
htj Grab tiltaxt mig- dg ieg vidstr.
at bang Virtsomhed i Not-se havde
haaret overordentlig velsignet Franc
Jeg maatte jo ogfaa Untat-, at vk i
M Grad trennt- ttl en Melie
her i Freveririæ Brit Sud nu ric
de beuge Lande til at fremhlde en
haben, bvor var da leg, at fes sil
de hindre Gudl
Perser qav leg estek nagen Ve
tænkning Tilladclle til, at Lande
sali- k St. Nibelis Erke, drücket
bog hlev ferendrei til Its-IM
Kirke, der rusmmer flere Nenn-sper
vg som Sogneprcsstem Past. Unn
niche, aabnebe for bar-.
Og jeg fortryder inqenlnnde min
Jmtdekonnnachrd, oq its vkl fasse,
at han komm-r spen. Don ktal have
ytretx ,,De gamle er qlletmest bange