UYMIflscerenN
. Itlvugentlig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for det danske Falk
i A m e r i k a,
it dgiim M
DANIEH l«T’TH. PUBL. kl()USFJ.
Weit-, Nein-.
«Vsufkenn« udgaak hver Tirsdag og Ftedag
Ptis pr. Ausgang
De Formel-e States I1.5(I. Udlandet ISDU
Bindi-i hkiales i Fokikud·
Sestilling, Bkialing, Adressesokaudting og
andet angaaende Bleibet Greifst-eh
DANISH LUTPL PUBL. HOUSD I
Visit, Nebr. ·
i
Redakisn A. M. Andetsem
Alle Bidkag «-l ,,Tansteren«s Jndhold:
Iihaudlinger, »..)tresponvancek og strikte
sf enhver Itt, bedel adresieteh
Ill. M. Any-nen, Blau-, Redi.
Enkel-ed at lekir Posmfiice as second
elass matten
Advent-Ding Rats- msmo known upon
valicctiom
J Tiliclde ai Utegelmæssigheder ved
Rodtnqelsen bedes man klagt til bei stedlige
Post-ein« Skulde yet ilke bit-Um heb-s
man heuvenve sig til »Danileren«s
Konten
Nase Leim-e dem-endet sig til Fett, det
avettetetisladet,enim ioc at til-e ho- dem
ellet ist at faa Dplysning oai bei avektekede,
liebes De altid Quinte« at De iaa spanisc
Iientet i bette Bud. Dei oil vers til gen
M Ihm-.
Kirkeraadsmlde
vil blisve afholdt paa Luther Col
lege, Racine, Wis» den 11. og 12·
vApril d. A.
Kirkeraadsmedlemmerne indvarss
les herved til dette Møde
Anokagender fra Kredsftyrelser
Ptcester, Menigheder osv. maa se
nest være mig i Hænde den 7. April.
J broderlig Ærbsdighed.
G. B. Christiansen.
——i.-——
Jfølge »Kr. og Stj." vil Semi
narielcerer Marias Sirener gæfte
Danfke i Amerika i Forsommeten
1911, cg i Efterfommeren 1911
vil Paftor Brunn, Levring, drage
paa Rundrejfe blandt Dunste i Ame
tika.
,.Folkebladet« af 29. Mal-is stri
ver: »Ptof. Ostedal er fremdeles paa
Dinkonisfehofpitalet Dei oplyfes,
at han i de sidfte Dage hat vætet
en Smule bedre, men han er dog
fremdeles ganske daarlig. Profes
soren fyldte forrige Onsdag 67.
Int.«
Den lutherfke Synodalkonferens
ces Negermission rappotteret 31
Wenig-heiser og Prædikepladsek, 2,
171 liebte Medlemmet og 851 Kom
munikanter. Der er 37 Arbejdete i
denne Mission, 19 hvide og 18 far
vede. Dagsstolen lief-ges af 1,478
og Studagzstolen af 1,157 Birn.
J »Fqllsbladet« af sidste Uge
skrivet Past. P. Wintheh Minnen
pdlii, Minn» bl. a.: »Augsburg
(Seminar) hat heller ikke i Aar
faaet de nsdvendige Midler. og Fel
gen er, at Gælden Iges i fokurolis
grade Grad . . . . Hvad nu end
san viere Aar-lagen eller Aarsagep
ne til, at Skolens Financer ikke er
bleven bedte verenget saa er det,
. et Festturn, at noget bør og maa
sites fta nu af og til Aarsmjdet.«
J ,,Dannevirke« for sidfte Ilqe
fortæller Past. C. P. Hsfbjerg sra
Nyfted Htjskole om et Bkyllup.»For
bitterem Præsten Kr. Østergaardf
ægteviede sin Dotter Gudrun tilj
Kr. Anderfem der er Prckst i Ruck
olls Ta« Past. Hsjbjetg skciver saa
bl. a.: »Gammeldags Danieleqe med
Sang til legedes as unqe og gamle;
blandt de mauge ntd ogfaa under
ieanede (Past. Hijbjerty den Ære
at triebe en Dans med den hvidklæds
te Jomfrm der bar Myrtekranfen «
Qm det danstiamerikcmske Sttwne
i Demnark i Sommer laer fjlqens
dei»Kors0cWafls.
M: »Das nceste haust-ameri
kanste M et aller-de for no
Ist M fide-i tmde fiel-W vq
ÆW Dei stal Motte- pm Best
bitt Hilfst-le i Dagene 4.—9. Aug.
s sommeren 1911. Wem has-M
ist-et fis geb NMM Im
M vil M. W M
ist- sc M. Glis M W
Mdt W der hie-tunc fra
lau W Matt-ten s. I. Ro
« W» WMW H. Ro
, us W imst- M
»Vitkelige Modsigelfet.« Z
Der var i Nr. 21, vi optog en«
Aktile as »Hast. Ekovgaard Peter-Ä
sen, »Kerl man tro pna Btbelct1?·'3
i lwilfen Forfatteren bl. a. ess
eumclvis kostede Los over en til:
fysneladcnde Modsigelse og san flnts
tade:
»Me« Der er Uirkelichodfigclser,E
Von Uel at masrke i de Eing, sum
ikke tonnner det ftore Epørgsmaal«
vorn mn Bibrlen san gøre mig oisk
til Saligned ocd Trer Paa Je5u5"
dumm-. Tor staat et Etcd, at deni
viindwdtk san seit for Jekim et
anbot, at han jad øft for Jeriko.:
Ter staar bos en af Enangrlisiernc,
at Pilatus afsagde Tonmnsn oner"
Jesus- KL 12, hos en anden, at Je-«
fus· allen-de bleo korsfcrftet Kl. 12,«
hos en anden, at Jesus allerede
blov korsfæstet Kl. 9 Bcgge Delos
kan ikke oære rigtigeJ men am dis-;
se Unverensftemmelser gælder det, at«
de ikke vedrtrer det, der et Kærnen
og Jndholdet af det bele: Vejleds
Hningen og Vidnesbyrdet am ham, der
;er kommen til Ver-den for at gtte
Zsyndete salige.« .
Bi gav Han om fenere at ville
udtale os nærmere om dette Punkt«
ID- ek, Izu-d vi saa hek vix gmj
I Dersom man var nsdt til at indij
M at der i de Wege-de Tit-;
fælde fonds-es ,,virkelige Modsigelsw
sek», sqa runde vi use finde TM
fredsstillelfe i det, fom Past. Sk«
iPetetsen paapeget, at »det ikke kam-;
mer det ftore Spsrgsmaal ved«
,o.f.v. Men vi er ingenlunde færdix
ge oller villige til at indtsmmr. at
her findes vickelige Modsigelser. H
, Hvad Sptrgsmaalet am den el«
iler de blinde ved Jetiko angaar,
da skrfoer Matth. (20, 29 flg.):
»Og da de gik ud fra Jeriko, fulgte
en stor Skare horn. Og se, der var
to blinde, fom fad ved Bejem da de
hstte, at Jequ gik farbi, raubte de
og fagde: Herre, Davids Stu, for
barm dig over ost« o·i.v.
Evangelisten Max-M striver (10,
46): »Og de com til stritt-; og da
Hhan gik ud af Jeron tilliae med sine
IDifciple og en stor Skare, sad Ti-l
-mæus’ Sim, Vartimæus, kcd Veer
oq tiqgcde.« o.s.v.
Og Luf. s18, 35): »Men det stete.
1da Imn kom ncer til Beriko fad en
sblind ived Vejen og tiggede.«
Der synes ingen Tvivl at vaer
om, at det· jo er den samme Vesi
Evenhed, de tre Evangelifter skrincsr
lom.
i Mattdæus fkriven at da di- zin
sud fra Jeriko, sad to blinde
Web Beim Markus skriver nasmi
Uhu hun gik ud af Jeriko«, nie-n
Thon nævner tun een blind. Lq
iLukas nævner cen blind, da de
ldkog ind i Jeriko.
! Her er tilsyneladende Unsere-nis
themmelfe Men vi indrømmer in
gen Modsigelse, og det qør m »Im
anset Mund fom afdøde Viskon Ner
»dam heller ikke Han skriucsr fom
Note Mk. 20. 30: v
»Das Markus fortaslles kun om
een blind fVartimænsJk sum Jesus
belbredte ved Udganqen nf Jerikm
bos Lukas Um een, Tom hakt holde-ed
te Ved Jndtoget i Byen. Mi. har,
fotmodentlig slaaet degge sam
men.«
Ja, det er een Mande, hzmrmu
Forfkellighedcme Lan harnlotriferes,
og der Lan tænkes andre Mulighci
der, og desuden kan der jo oqfaa
være Muligheder, fom vi slet ikke
kan tænke os.
Dei endet Tilfælde synes ikke en
gang at være saa vanfkeligt.
Matth. sktwer (27, 4H6):
»Men fta den sjette Time blev der
M over det hele Land indtil den
niende Time. Og ved den niende
Time mal-te Jesus med hjj Rsft og
festse- Elik clil Lama Sabachtani7«
o.s.v.
Mai-M (15, 25): »Am det var
den W Unke, da de Wde
NR og B. W: »Da da den fjette
Time var kommen, blw der Usrke
Ide- dst hel- M iudtil den niende
Time« o.f.v.
W(28,44):«quetvatnu
ved den MU- Ume, da kom der
Mitte over det dele Land Wl den
M Ums« o.f.v.
Man lsgqe Meerk- tit den using
ttqe Opera-M mellem diss
tse Melkstey Wis W Mir
ket fko ists M uiende Time GM Kl.
12 ng og til Kl. s cis-U mi
M.
Joh. W (19, 14): »Im det
oar Beredelsesdag i Paasken ved den
sjette Time«, og V. 16: »Da over
gav han ham til dem til at fors
fæste5."
Her fkulde altfaa Modsigelsen
være, idet Joh. skriver, at Dommen
sørft afsaades ved den sjette Time,
og Marlus ist-weh at han blev kurz-!
fæstet alle-rede den tredie Time. l
Tenno Vanilcliglnsd laser Biskopl
Nordam simpeltlzen ved at sige i en
Note til Joh. m, U: »Den sjette
Time or at forftaa efter romersk Reg
ninn. Kl. CI Morgen Dog er at
masrkcu at der staat-: ved, det er
omtrent den sjette Time.«
Naar Jodernc regnede Tagen fka
Kl. 6 Morgen, og Romekne fra Mid
nat, og Johannes angivec efter rom
erft Regning, saa falder alle Vent
ningerne samtnen i den sisnneste
Harmoni.
Der kunde jo faa let anfakes fra
en Oel Del andre Fortolkere, men
det er overflødigt
Det fokbavfede og noget, at en
faa dygtig Fotfatter sam PastSkovs
gaard Peter-sen var saa villig til at
indrsmme ,,virkelige Modsigelser«:
thi vi mindes ikke at have set een
enefte Striftfortolkek, fom var villia
til at indrtmme Modsigelfe i disse
Tilfcelde.
Man kan vel ikke absolut sige, at
f aadan s kal Banskeligheden l
fes; men man kan let eine en Mu
lighed for en Lssning, jaa der slet
ingen Grund er til at indrsmme
»vikkelige Modsigelser.«
—
Den gamle ellcr
den nye Salmebog.
Af ,,Danskeren« fka 24. Mai-is
set jeg, at Roskilde Konvems Sal
mebog atter er optrykt i Daumen-L
Den vil sanledes vedblivende kunne
ksbes og benyttes i vore Wenig-be
der i en i det mindfte temmelig
lang Fremtid Dette er for mig
en kedeliq Historie. Jeq havde vom
net mig til at tro, at nwvnte Sal
mebog inan ganiie ai iig ielv vil
de glich over i kliaskken as de af
lagte og nbrugte Zalmebøger. Den
vilde do indikrænke iig til at blive
et Leb i Zalmefangens og Menigs
-hedslivets tilbagclagte Historie Og
dem-. mener jeg, vil for Fremtiden
blivc den bedste Plads, man Lan
give den. Vel indrømmer jeg, at
den hat Været mig en gammel tret
Ven, og jeg ved, at den hat væket
det og endnu er det for nmnge an
dre-, men jcg kendte jo heller ingen
bis-die Mein nu hat vi en
70111 nbetingct er bedre. J
Foktalen til denne foktælles jo,
Lnorlcdesz den er iremkommen, og
nam- jeg Iwgger Jndholdei af dctte
Fnrord kommen med, hvad jeg el
lier kender til Kirkens og Zahne-»
lsoqemeszs Historie, iaa mener jeg at
ils-a et nogenlunde ret Stin, paa
Tingencssrs Gang. Men da man jo
ikte kan vente, at vort Meniqheds«
solk itoor llart bevidit over for
Etillingem san vilde jeg gerne hin-l
pks lisdt til at klareBegreberne blank-t»
os, og jeg vilde gerne gøte noqet
til, at den nye Salmebog kunde
komme i Bkug i alle vore Menigs
heder faa inart iom muligt.
Lvr er vel like noqet, der sau!
klart vidner om Troeslivets Til-l
stand, Natur og Versen fom Sohne
digtningen. Den er Troslivets tm-(l
verstc Blomst J den udaandksr den
troende Sjæl jin Tro, sit Haut-,
jin Kærlighed, sin LængsisL fin
Kamp, sin Frei-, og i den udfubi
cek den Sechsten-, Foksyuetg, ertii
fetenz, Gmltferms, Helligaandenst
oq Delliggttetens Pris. Vi set det
te allerede i Salmernes Bog i ql.1
Testamente, som uden Tvivl er den.
yppetste Bog i den Del af Bibelw
Jeg ved jo not, at »den ganfke
Sktift et indblæst af Gud oq et
nytttg« ofv., men der er ingen Bog
i gl. Testamente, hvor det fromme
Gerte ckmledes mækkek fis i Guds
umiddelbare Nærhed, oq hvor han
Hjerte sanledeg staat, san at sige
i Takt med Guds Hierbe, fom i
Salmerneg Vog. Da ieg et vi
paq, at beste vilde i sndnu hsfeke
Grad været Lilie-Weh om vi hqu
de forstaaet at synge bem, sont det
gamle Israel sang dem meb For
fanqere, Genspot vg Kot- vg lwis
betet Spwg html-e væket vort
Spros, fqa hvekt eneste Drd oq
sending kund- fllqes med Vierte
cis Forstcmllr. W selv r Oper
iasttelse, og Feld om vi mangler
Kendsskab til meget af det rige
Billcdiprog og de For-holde, hvors
under Forfatteren levedc-, og hans
Hirn-te flim, faa er der nok as det
fælles tilbage for alle troende Hier
tcr til at gribe Ein-len, varme,
styrke og renfe den, og løfie den
i heilig Andagt til, Gud
Mcn disic Egenikaber, iom iaas
lvdas mager Ealmcrnes Bog, er
det netop, som til alle Tider pro-get
den asgtss Salmedigtning og dens
Bkug i Menigheden, det væke sig
under Sang ellrr Læsning. Tag
do qanilc Zalmebøgcr, Kinaos eller
Broksons for Eks., og man maskle
»in-ais, at der slaar en en Fyldc
»af Trost-starke on Kasrligbedsvarme
i Mode-. Men nn kommek vi lige
ind i vor egen Salrneboghistorie
Brorsons og Kingos og andre gam
lle Falkner danner noget as det al
»lerypperste i vor Salmeikat, og den
jdanike Mrnighed lan og vil ikle
Ida-re denne Skat foruden. Men 1)
»Sptoget hat fokandret iig meget,
jiidcn Kingo og Vrorion skrev deres
Salmer. Der var Ord, iom et gaaet
af Brug, eller dog er saa forældes
de, at der kun er faa, iom nu for
istaats dem; der er Vendinger, iom
"er altfor tunge for vor inm- ilebne
lTunge, og nogle vilde innes as
lvel dristiqe oq maner vække Foc
Iakgelsc og ikke Andagt has Falk i
Ivok Tid L) De et tilmcd iom Regel
lnieset lange, og vi hat hverken
Fromhed ellet Udholdenhed til at
svnae disfe lange Salmer. Det bli
Ver saaledcs nødvendigt at gøre no
net, for at oi i det hele taget fkal
kunne gsre Btug af disse Salt-me
Dei-til kommer saa Ovetfcettelierne
Ist-a andre Spros. Men baade Uds
valg og Dveriættelfe vil her blive
i hsi Grad man-let af den Tib,
hvori de fremkom, for ikke at tale
Tom Sptogat Man vil altsaa af
kovenstaaende Grunde alene kunne
Efe, at det er umuligt vedblivende at
jin-holde de samme Salmebsger. Li
ivet soc-andrer fig, og Tungen for
zandter fig, og alt, hvad der hat
med Livet at g-re, maa man tage
»l-Sensnn der-til
s Men saa er der tillige en andcsn
Forandking, som er vanskeligere at
Lblive flog paa: lelve Troslivet for
«andter fig. Paulus siger jo, at der
’er tun »een Tro« og i Samklang
whenned nævner Luther i lin For
tlaring til den ttedie Artikel »den
eneste rette Tra« Og dette tan iste«
»Ja-re anderledes, fide-n der tun er
cen Gud Faden een Frelser og een
Helligaand, sont virlek Troen Men
Troen er Liv, og derfor griber den
ind i alt andet Liv og tax-andrer
det. Oq herpaa folget saa det, der
et vanskeligere at for-klare, men
fom dog er en uomstsdelig Kends
qerninq. Trer itte blot paavirtek
det Liv, den moder, mcn den paa-.
virkes felv af det. Denne Paavirk««
ning er ofte ftadelig og tan blipe
dzdbkingcsnde men den tan the und-«
gaas. Tenne Vekselnirlnina find-er
Eted for dct entelte Menncsslcss Bed
kommende, og den findet Ztcd for
Kirtcns Vedkommcudc, og Taaledess
fremkaldes de »levendc« eller »du
de« Tider i Menighedens Historie
Men faa blivek det let at forftaa,
at hvts Salmesangen og Salmedigts
ningen er Livets Pulsslag, der beiz
retter Hjektets Tilstand, saa vil vg-.
laa den have Blomstringötider og
Slappelsestidet, den vil forme sigs
steck oq krafttq, eller slap og spag,««
ja, til Ttder flad Men netop lau-«
ledes er den danske Menigheds og
dens Salmesangs Historie Dei vilsJ
de je ftre alt for vidt her ntje at·
Werg-Ia den Historie, men vt kan«
san ud fta noget, som er alt-tin
deligt anerkendt as enhoer, hvis Hier
te er varmt for Guds Rigcz entksn
shan faa findes i den ene ellrr
den anden kitkelige Lejrt Der hak
aldrig været iloppere og mere von
dede oq flade Tiber i den dunste«
Neuigkeit, end der var for sandte-:
de Ist siden eller lidt mete. Den
Gang var det, Sol-nebequ med det
smulle Navn og da sletie Jndhold
blev til, da man siet ikke kunde bru- .
ge de gamle Kmdalmeh men
iumtte have nye estek Tidens flade«
Smag, Det var «Gvange(iskskristes·
lig Satmebogf Der stod meget ums
Dyden, men lidt om For-sonnen Da
bei-for Troen paa For-sonnen brsdz
ftem many, og Troslivet begyndi
te at tste fig, san kunde Mensche
den ikke longeke ntjes med Online-«
bogen med det fis-me Nat-n oq bei
flette Jndhold; og for at mtde Me
nighedenö Krav fremkom saa »Ros
kilde Komm Salmebog«. Det varl
ifcer Biskop Mattcnsem der sjrgei
de for denss Udarbejdelse Hatt over
dwg først Salmcrncs Udarbejdelse
til Nnmdwikp nien, da han fandt
demnsci »He-handhan af dem for vit
kaarlig, siden til Jngemmm, nie-d
wiss Vlihcsidc lian var tin-get til
iredss. Bande sum-nimm og ifær
Grundtvig hat jo digtet manch stem
ms Falkner Miin de mangler noget
ni den Jle helligc Jld vilde
im kalde det. Tom Kingos og iicrr
Brorsons Salmer er faa fulde af.
Im tasnketx Vrorson vilde kalde
det Brut de, og det blev san rot
as de forwldcsdc Udtkyk. — Nu cr
jeg tilfkeds med, at Grundtvig vg«
Jngcmann digtede Salt-ich iom de(
kunde oa maattiy og im er glad ved’
nu og da at bruge deres Salmcr»
incn jeg er ikke glad ved at faa dez
qamle Salmer lempede cfter bei-es
Imag, cller ved, at et fyndigt Tros
udbrud fkal omdanncs til sproglig
Volklang, det være nok faa poetifk·
Salmcrne taer dekved nagt-L til?
Tiber meget af den opkindelige
Jld, Styrke og Umiddelbarhed —
jeg kan ikke finde et bedre Udtkyk
-— fom særlig gør dem faa kostelige.
Men det et disie Lcmpelfet, iom
Ksonventssalmebogen lider under
At der i den findes mindre gode
Sohnes got ikke faa meget for mit
perionlige Bei-kommende thi man
kan jo lade vaske at bruge dem.
,.-Zalmebog for Kirke og Hiern«
er vil-selig meget bedke· Vi hat fra
Nytaar af indfskt den her i New
Denmarl, og jeg et glad ded, at vi
fik det gjort. Vi kunde jo faa være
tilfred5, og lade andre gete, som de
inne-I. Men vi lever ja, som vel er,
ikle saa afslaarne og ene, at vi il
le nicerkcr noaet til de andre. Vi
et jo kun en lille Del af det store
»Ist-Mars Samfund«. Vi get derfor
Vrna af og tager Teli Sam
fundslioet, Tom det reitet lig ved
Kredsmøder og andre Medetc Vel
er vi glade ved Samfundslivet her
hiennne og aller gladeft et vi ved
det paa Gen-end Dag, hvor vi mast
kek det ved Gudstjenesten fra Ind
gangsbtnnens Begondelle til Stut
ningsbsnnens Ende, men vi vil ger
ne dele det med andre, naat Lejligs
hed gives. Men iaa san vi jo hel
ler ier undvæte den fælles Same
sang. At uensattede Salmebeger her
lommek paa Tværs, er ja let at
for-staa. Vi hat den forelsbig ved vo
re Gudstjenester, men det vil ikke
vare laenge, fsr det tun et en og
anden Efternsler. der vil mtde
med fin gamle Salmebog. Nu harl
vi indlmdt til Kredsmsde til Eiter
aaret, og hvillen Salmebog vil faa
vore Gæstek msde med? —- Ja,
spat-an vil det sikkekt komme til at!
le ud over hele Samfundet, til den
km er indfert alle Beque. Den hat
jo vundet Heerd. Da jeg var i Dan
mark for to Aar siden, brugtes den
alle Vegne, hvor ieg overvcerede
Gudstjenesten Jmmigranterne kam-l
mer nasften altid her over med den.l
Man bar indført den i Ostens Me
niabeder. Dvorfok laa ilke se at
faa den indfisrt over hele LinienW
Det er sagtens en ellek anden Baa
lmndletspeknlant, der hat optrykts
den gamle, men ieg synes, at han
tun hat gjort es en «Bj-kneiienei
ste« del-med.
Let vtl 10 not fowolde lidt Ulri
liqhed at foa Forandringen gennems
fort, og en of Vanskelighederne er
den Udgift, som er forbunden der
med. Men vort Folk er jo ikke faa
fattigt, at den Udgift heb-ver at
kyse nagen, og ftr eller fiden ster
dct alliqcsuel. Hvokfor saa blive ved
at for-hole Tidenf Der er virkelig
nandeliq Vinding ved at indfste
den not-. Jeg knnde let yderligere
vacwife dette, men jeg findet-, at mit
Jndlæg allerede et langt nok for
nærværende. Sau blot bette:
Skal vi ille se sum-est mutigt at
san den Wrinq dort til stelle
ssvn oq ctcdr.
J. p. Jenseit ;
P. S. Selvfjlgelig btd deven
digheden, at der oqfaa i den ny er
form-get »Wllet«, men nmn hat,
ssgt at udfske dem i Fusan-reich
stand og ikke saa megri eftec Samt-. ·
M et Mut-ingen. Smaqu kan
vel me hell tilsidefættes, men den
bar sub-drei fig, pg man hat for
ftaaet, at bei er Jesus og Trom
der kranker alt — Ins-. M u
Bindingm R der faa kan vcete
nogrt at kritisere oqiaa i den nye,
det kan man ikkc andres over. Naak
faar vi del een, som ikke vil blive
kritiferetk Det blivek da kun, naar
vi lavcr hver sin. Men det alrne,
at der er mete Jesus i den nn
fynes jeg, got det let at tmsfse
Valget. J. K. J.
W-—
Dei fcmteude Antäus-de
. —for——
»Den forenede danske ev.
luth. Kirke i Amerika.
afholdes, om Gud vit, i Vlair dansk
ev.-luth. Meniahed. Mast-, Nebr.,
fra Onsdaq den 7dr Juni til Stu
dag den 11te Juni, begge Dage·
ihr-regnet
Den 12de Juni afholdes Jubis
lceumsfest
Medet aabnes med Hsjmesfes
gudstieneste Onsdag Formiddaq Kl.
10 i Menighedens Kiefe·
Forhandlingsgenstande:
l. De almindelige —- i Anleds
ning af Jndberetningerne fra Sam
fundets Embedsmænd og Udvalg.
2. Balg af Embedsmænd.
3.Sckregne Sagen a) Konstitu
tionsforflag vm Aarsmsdets Afholi
helfe enten hvekt Aar, eller hvert
tredie Aar. b) Alderdomshjemmet.
»t. Enme til Drsftelfcx Hedninqes
missionen (Matth. 28, 18 flg. og
Mark. 16, 15).
Menighcder og Præfter, som
maatte snfke Optaaelfe i den fere
nede danfke Kitte, bedes indtende
Andragende derom i betimeltg Tib.
Tankesprog: Tfenet Herren med
Glasde!« (Sal. 100, 2.)
A. S. Nielsem Seh-Stett
G. B. El)riftianfen.
For-mond.
I . I
J Hrnhold til ovenftaaende Be
kendtgørcljc indbydek Blatt danske
ev.-luth. Menighed, Blatt-, Nebr.,
herved hierteligt Medlemmek osVens
ner af »Den forenede dankte en
luth· Kirke i Amerika«.
For Ophold under Msdet betales
83.00.
Tilkejsende bedes melde den-s
Komme til Prof. E. X. Stufen,
Box 149, Blase, Nein-» senest Lö.
Maj.
»Store og vidunderlige eke dtne
Gekningek, Herre, Gud, du almos
tigel tetfærdiqe og fande etc dine
Befe, du Folleslagenes Konge« Aal-.
lö, Z.
Ove Anderfem Mgh·g Sek.
T. X. Don sen,
Formand for,Voard of Trusiees.
L. O. Kjtlleh
Mgh.s Papst
Ofen-nett Allons
Nogle af de nyeke Boser.
Hittcbaknet — Fortælling of
Susanne Gaguebin. Oversættelse
af Bertha Heil-erg. 292 Sider.
Jndb. sl.25.
Pan ro -— ssmømekiortæumg as
Elisabcsth Franke. Poa Donsk ved
John Mifcon). W E. Jndb. 60r.
Este-r s— Fortælling fra Kräften
sotfølgelferne i Akmenien af »Vat
tenie«. Oversat af Past. N. P.
Madsm 183 Sider. Jndb. 90c.
Unge Hinter —- En Fort-kl
ling of Laut-its Peterer 111 S.
Jndb. 70c.
Gan vilde noget —- For-tol
ling fra den nyete Tid i Dank-met
af Vilhelm Den-satt 138 Sider.
Jndb. 80 Ets.
Hiertetne drives — Nutidsi
fortælling af clfth Jedes-Im 295
Sider. Zahl-. IMM
Mara — Baldenfetsortællinq as
B. nimm an Danst veb M
N. P. Radsm 121 Sidetn Just-.
70 cis.
Dan. Luth. subt. Deus-.
Qustrustiissbrt
Liharisaretstottlldvahaf
hauste Konsitmatimskokt til s, U)
og 15 Tis. Styktet eller per Dritt
asfortetet 50 Ets. O1.00 oq 814303
Liqeledes enkelte til 20 oq 25 cis.
Styktet
If engelste Konfirmctiontbrt ha
ves i Aar to fækbeles five og sinns
fulde Kett W mod Sillehaand
til henholdsvis ts us 25 cis. SM
ket
Vsm Quid Publ. Dense·
