Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 31, 1911)
W Pan Beim. (Sal. 27) En Ting jcg begærer af Herren min Gub, Derefter jeg iler og higer; Ren ofte jeg trættes, og Modet er brudt, Mens opad jeg kætnpende stiger. Dog fremad og hjemad mit Loer det er — Hjemad imod Himmelens Rige — Ja fremad trods Vyrdem som tynger mig her J Verdens forvirrede Rige. Men Sløvhed og Lunkenhed hos mig fig tidt J Libet mod Himlen indfindet: Min Tro og min Kærlighed lidt efter lidt Fordunkles, ja næsten forsvinder; Jeg findet mig selvi det dybe Morads, Og Hjælpen jeg ingen Steds øjner; Min Jesus-, min Fører paa Livets Sejlads, Er bot-te, og ncesten jeg segnet — — Nei, nei, ikke borte, blot skjult for mit Blik J Lunkenheds famlende Taage, Nam- Roket feg selv udi Hænderne sik Og selv min Vej vilde runde. Sau er ikke dorte, han fkjuler blot fig, Fotdi jeg min Afmagt skal f-le, Naar svag, jeg mig kender, saa hjælper han mig Af Daatskabens mudrede Sslr. Han drager fra Selvfikkerheden mig frem, For kærligt mig faa at indbyde, At jeg ham kan fkue i Sollyfets Hjem Og hisset hans Herlighed nyde. Og naar da hans kærlige, kaldende Rsst J Aanden jeg stille kan hsrh Da lyser det op imit kvalfulde Bryst, Jeg fer, han mig selig vkl atte Jeg hster hans dybe, livsalige Ord J Sjcelens det dybeste Gemme, Hans Rande mig blfver uendelig stor, Jeg ded, jeg i Himlen hat himme. T-« Dr. Morten Luther Rost- Vidmim s- Tusk scs P. S. Vis. GMCU Saaledes skkiver den unge Luther 1518 i et Brev til jin aode Ven Spalatin: ,,Zor det fstste er det nist, at den hellige Skrift ikke can udgrundes ved nogct Men nefkes Flid og For-stand Dei-for maa det fcrste vckre, at man begynder sit Studium med Bon, nemlig at du be dec, at Gud, om det behager ham at du fkal udrctte no get til hans Ære, ed Tiljidesættelse af din cgen og use Menaeskets Ære, at han naadig vil skænke dig den rette Forftaaelse af sit heliige Ord. Thi der er ingm Nester i Skriften uden Gud selv, der har givet Ordet, fern Kristus siger i Joh. S, 44: Te skulle alle være leerte as Gud.« Dei-for skal du helt give Afkald paa bin egcn Cindering og Skarpsind og ene og alene forlado dig paa Cud og den Helligaands Jndvirkning. Tro den, som ser hat etfaret det.« (Wa1ch. 10 219). J sin Tilskrift til Kurfyrst Ftederik den Vise til jin Udlæggelfe af de fstste 22 Salmer siger Luther (1519): »Bei et not, naar man forftaar noglc Salmer om endog Inn til Dels; den Helligaand sorbeholder sig meqcst for It han altid kan beholde os som Tisciple. Meget antyi der han blot for at lokke os, meget leerer han for at be ng Hierteh vg, som Augustinus fortrsrffeligt Tiger: in tet Menneske hat nagen Sinde talt sanledes, at bnn er bleven forftaaet af alle og i alle Tim, meqet merk bar alme den Helligaand selv den fuldc Forfmaelse af han« Ord. (Walch 4, 212). J Fortalcn til Ein llDic!’-1g1c.«·c as iIf.7-,::i;"E-x«. : «««««« l, -«16——55) af 1521 siger den u:1,;e Luther »Ist-r .«! kunne fotstaa denne hellige Lnufang ordentliL Itma man mærke fig, at den højlooede Jomfrn Maria mler as eqm Erfaring, hvori hun er bleven oulyst og lasrt af den Delltgaand Thi ingen kan rot sorstaa Gud eller Guds Ord, med mindre han hat lært dct umiddelbart of den Helligaand Men ingen kan have dette fra den Helligi Land med mindre han erfarer det, prøoer det og følcr det, og i femme Erfaring undervisersden lHelligaand fom Hin egen Skale, udenfor hvilken intet bliver lært uden Stin, Ord og lss ·Snak.« (Walch 7, 1376). —- Altsaa et det Luthers Leere, at ligesom Ordet er hkevet til ved den Helligaand (Jnspimtion), faule des er det kun den Helligaand, der kan virke den rette i sorftmtelse af dette Ord (Jllumination). Thi en Ung et, W Skriften er i sig selv (Guds Ord), en anden og ise mindre vigtig Ting for mig er, hvad den er for mig, at jeg hsrer og fatter dette Ord. Men dertil Lan Mstet ikke naa ,,ved egen Fornuft eller Kraft, men det er den Helligaands Gerning,« sont ovenfot vift. Sein Ftlge af det alt sagte talek Luther vm en M Mai-heb has den hellige Sie-sit netnlig for det den Klar-bed, sum Sktiften besiddet sotn inspi Aset-et Gudtord og for det endet den Klarhed der er hu et Genlkin af den Mit-, sont den Helligaansd virket Sitte-the Mehle-Amte Siedet lot-mer Lu see k sit voldige Skrift mod Stadium (1525) ind her psm Jes stal auf-re fslgende Udtalelser as Luther an MWMeSaq. Hauin sin see-dem .WW:«MoeerdetWI-mdu fee den M Wes imledes fort-other det MWMMHUMWNÆ HWCMMIUMMMDM Z — IF ne, bragt fkem paa den frie Skueplads og udiat for alle Blikke; thi Kristus hat opladt vor Forstand, saa vi kan forstaa Skriften, og »Evangeliet er prædiket for al Skabningen,« «deres Lyd er udganaen i alle Lande« og »alt; der er fix-even er skrevet os til Undervisning,« ligeledes: »Den ganile Skrift er indblæst af Gnd og nyttig til Lasrdon1.« Derfor, du og alle Sofister, koin frem med nogen Hemmelighed som endnu er fkjult i den hellige Skrift At mange Ting bliver skjulte for mange, det hat ikke sin Grund i Striftens Dunkelhed, men i deress Blindhed og Treeghed, fordi de ikke bryder sig am at se den klareste Sandhed, fom St. Paulus Tiger oin Joderne i 2 Kor. 3,1.«I: »Der er et Dcekke over deres Hjerte,« og ligeledes i 2 nor l, 3——4: »Er end vert Evangelium itjult, iaa er det for dem, som fortabes, i hoem denne Verdens Gud hat fordlindet det vantro Sind« Med samme Tristighed kunde den beskylde Solon og Tagen for Dunkelhed, der hasngte fig et Bind for Øjnene eller gik dort fra Lyfet og ind iMøktet og fkjulte fig. De elendige Mennesker sknlde derfor ophøre med i gudsbespottelig Forvendthed at beiiylde Guds helt igens nem klare Zirift for det Merkc og den Dunkelhed, soin findes i der-es egne Hier-ten . . . . La, for at sige det fort, der er en dobbelt Ekriftens Klarhed, ligesom dck ogsaa er en dobhelt Dunkelhed Den ene er den ydte, der ligger iOrdets Tjeneste, den anden i Hieriets Er lendelfe Hvad det angaar, sum dn figer om den indre .Qlarhed, saa er der intet Mennejke, der for-staat endeg det mindste Punkt i den heilige Skrift, hvis han ikke hat Guds Aand; thi alle har et formørket Hinte, saa ·at, om de end kan lasse og forstaa at fliredrage alt af den hellige Skrift, saa mærker eller ertender de dog intct deraf i Sandhed Thi de tror heller itke, at der er en Gud og at de er Guds Stabninger —- eller naget saas dant, som den li. Salme sigek: ,,Taaten siger isit Hier-te der er ingen Gnd Den Helligaand er net-ven dig for at forstaa Skriften som Helhed og nagen enlelt Del af den. Men taler du om den ydre Klarhed, faa er der aldeles intet, der er dunkelt eller tvivlsomt, men alt; er ved Ordet sat i det klareste Lys og gjort kundbar i »den hele Verden, alt hvad der er indeholdt i Skriften« (Walch 18,1682 flg«) « Etasmus havde sagt i jin Diotrilæ: »-Hvorle des skal vi prave Aandserne2 Ser man paa Lærdom, saa er der Mestete paa begge Sider; men set man paa Li vet, saa er der Syndere paa degge Sider; men set man paa Striften, iaa betaaber begge Parter sig paa den, dog ikke faa meget paa Skkiften, fordi denne endnu ikke ikal vcere klar nok, men over Forftaaelfen af Skriften er Striden. Men paa begge Sidek er der ogsaa Mennes iker, og ligefom deres Meengde, Lærdoni og Vcerdighed ikke gsr noget til Sagen, faaledes endnu mindre dercs ringe AntaL Uvidenhed og Ringhed.« --— Herpaa ivarer Luther bl. a. efter at have bebrejdet Erasmus for hans Skepticisxne og Nedvastdigelfe af den yellige Ekrift: »Vi siger iaaledes: Aanderne bliver udfokstet ellek prsvet gennem en dobbelt Dom. Den fsrste er en indre, hvoki ved enhver for fig, ved den Helligaand ellek gennem iærlig Guds Gove, dlivek oplyft til iin Salighed, paa det allewiieste dtmmet over al Leere og Forstaaelse, hvorom der siges i 1 Kor. 2, 15: Den aandelige dem mer alle Ting, ielv dønunes han af ingen.« Tenne Dom herer til Troen og er nsdvendig for endver Kristen, om han end ikke er i et offentligt Embede. Dette hat vi ovens for kaldt den hellige Skrifts indre silarhed —- Den hat maaske de haft i Tanke, som hat fvaret dig, at alt fkal afgsres ifølge Aandens Tom. Men denne Dom kommer ingen anden til Nytte, og om den spsrges der ikte i denne Sag, og jeg antager, at ingen tvivler am, at det for-holder sig iaaledes. Derfor er der en anden, nemlig en ydre Dom, ved hvilken vi ikke blot for as few, men egiaa for andre og for andres Saligheds Sky1d, paa det allewifeste darn mer Aanderne og alle Lan-dumme Denne Dom høter til Ordets Tjenefns og det ydre Embede, og den tiltoms mer honediagelig Ledcrne og Ordets Forkyndere, og di brnger den for at styrke de ivage i Troen og gen-deine Moditandetne Tette hat vi ovenfor kaldt den hellige Zkrifts ydre silarhed Saaledes taler vi: Jkriften ital vaere Zimmer-, for at alle Aander, i Kirtens Nasrvcerelsr. kan dsmmes eftet den« Thi det maa for alle Siriftne vasre en afgjort Inn og fastere end alt andeck, at den heilige Strift er et«aande1igt Lys, meget klarere end ielve Solen, særlig i de Ting, som angaar den ewige Saligshed eller som en Kristen njidvkndig maa vide" (s. Steds Side 1741——-12). For tm at Dis-u at M ikke blot Vor j Im ernste Korrespondnnce sog j fKampan med sine Modftandere at Luther forte denne Leere-, hjdsætter oi folgende Ildbrag of bang Prcrdifen til Zorn Paafkedag wiftnok fra 15:«): »Torfor er Zkriften en saadan Bog, sont Immer jkke blot at Tasse-J og prwdikes, men ogsao dcn rette For tolker, nemlig den Helligaands Aabenbaring, sauledes som ogsaa vor Tids Erfaring leerer os, at felv om man af Striften paa det klarefte beviser den rene Læres Ar tikler og gendriver Modstandetnes Vildfarelfe, saa hiel per det dem bog im, og der er endnu aldrig prædiket nogen Trosartikel uden at den jo mer end engang er bleven angrebet og modssagt of Kætterne, der bog hat lcest den samt-ne Strift, som vi hak. Men for at faal den Helligaands Aabenbaring, maa man ogsaa værel rette Difciple, der gerne ladet sig beloere og vise til rette —- saaledes forn de to fromme, enfoldige Disciple —,; ikke selvkloge Hoveden egensindige Aander og felvbagte( Meftre,« der med deres Klogskab rækker langt over Hirn-l W. Thi ·det er en ioadan Leere, fom vil gsre votz Visdom til Daarstab og stille Øjnene nd paa Foknufz ten, hvis den ellers ftal blive troet og sorftaaetx den. kommet n ikke fra menneskelig Msdonh sauledesI som andre domme og Aunstek pao Indem hvilke ers udgaaet of Fornuften og der-for igen kan fattes derafJ Derfor et det mäaa muliqt at satte deune Læte med Fomustms vg, nuat du under-staat dig til at ville nd-( maale og regne efter, hvorledet det ene rimer fis med det endet, habt-wer du M bott Versta; M al vildi Isarende Lm et fra Vegwdelkn opstaaet der-If- vg boade ,J-der, Schwinger og Tyrker blkvek sal- vvek vor Lære - og Tro, fordi den ikke stommet overens med Formtsten og mennefkelig Visdom Kun den fromme, enfoldige lille Hob, fotn taler fauledes: Gud hat sagt det, der-for vil jcg tro det, — kan fatte og forstaa det, fom Kriftus felv siger, naar hcm med glad Hierte takkcr Gud, fordi han hat ikjult det for de vise og forscandige og aabeni baret det for de myndige. Man kan paa ingcn Maade faa klogc Folk og den hsje Fotnuft til at forstaa de un derfulde Ting om Kristus, at han ncmlig baade er ·et nhturligt Menneske og Guds Eøn fm Evighed af, at han er død og dog igen opftanden, at han ogfaa eftcsk sin menneskelige Natur er bleven en Horte paa Jokden og i Himmels-n og regerer med guddommclig Vælde over alle Stabninger, shmdt man dog intet Steds ser hom, og at vi alene for hans Skyld blfver salige, saai fremt vi tror paa hom. Derfok har Gud ogsaa maattct gøke det fault-des at den, som ikke her Vil vckre en Nat og et Born og tko enfoldig, han skal heller ikke begribe det« tWasch Il, 672). i (Foktscktted.« I Kristentkoen og Folketitken. J Auleduiug qf Past. AtboesRasmusfcus Sag. J et Jenerc Nummer as ,,Tiden« strisoer Valgmenighchiprasst N. J. Laurfen følgcudc: For at kunne overtaqe et Prasstcsi embede i Fokkekirkcn mga mcn umiddclbakt cfter sin Okdin.:tjon af lcrgge der faakaldtc Prasstclaftch der i 1870 asløfte Præsteeden. J dette Prwiteløfte lover man højtideligt «for den alvidende Guds Ansigt, at man vil ,,beflitte« fig pao at »for kynde Guds Otd rent og purt, som cht finde-J i dc profetifke og apos!o lifke Skrifthr og i vor danske ev luth. Kirkes symbolske Boger.« — Hertil hører den apoftoliske Tros bekcndclfc, som vi daher paa. Vi. kan fault-des qodt i Korthed Tige at Folkekikkens Præstcr hat lovet, at de i deres Forkyndelse vil vwre i Overensstemmelse med den Trcssi bekcndelfe, vi i Folcekikken doer paa. Nu hat imidlkttid Past. Achte Nasmusscn for Aar tilbage udtalt, at Leddrt om Jesu undetfulde Føds sel var et Stykke Hedenfkab De kir kelige Autoritetcr lod det pasfere. Og ArboesRasmussen blev ved at dsbe pas den Tro, ivm eftet hans Overbevisning indeholdt et Stykke Hedenfkab. Det vilde have været not faa ideelt, om han haode spat om Tilladelse til at udskyde nævvte Led, og hvis det var blwet nægtet, da at have opgivet sin Præftestillinq i Folkekirken. Man vilde da have faaet Jndtryk of en Mand, for hoem personliq Overbevisning i en saa alvorlig Sag virkelig bei-d no sec. Gan hat imidlektid fide-n uds vitlet sig stærkt. Hans Udtalelfer i Studentekfokeningen forleden vi fer, at han er færdig mcd den apa stolifke Betendelfe, idet han fluttkr sig til en tysk Professprs Fokslcm om, at afikaffe Bekendclsen og nøies med Fadcrvor som eneste Bekendisli fe. Stellet mellem Kristne og Hed ninget vil da falde, skrivcr han. Ox( det er rigtigt not —- naar man( fiernek den gamle Bekendexse. von( hvilken de Kristne gennem Tidemez hat kunnet Lende hinanden og nørcj sig kendelige for Bei-den« da blixurj der ikke længere nonet Skel mellem « Hedningcr og Ktiftne. Thi da bliver det Hedenfkab altfammen Mcn drrmed rr natnrlignis ngknaj Daab oq Nadvksre qjokt onerflødiues Og den hellige Eil-ist fkulde hklstj brasndes Tom en fkadelia Bog. Tbi den tkaskcek Linien skarpt nok op mellem Hedenskab og Kristendom Man yak da i Post Rhone-Nas mussens Udtalelfer en afgjori Op vosition baade mod den apoftolisi.s« Troöbekendelse og den bellichtnst,» idet Krisis Guddom forflygtigcs, oa » Stellet mellem Firiftmdom og He denfkab slettes. Post. ArdoesRossx muser er hemed kommen i sau dan Strid med det Præsteltstr- hcm hat qflaqt, at det er ret ubegrtbes Ast, at han Me for sin Mit tiqheds shld neblæqger sit Em bede i Folkekirkem for san udenjors at danne en Mensghed for dem, detI deler hans Ausbund can hat nysj lig udtalt, at han hat mange med fig. san heb-ver da ikke at verte; bange for III-kommt Bryder Fell i sig om hont, faat han not sin Lsns llgefom andre Præstek for frie Kred se. Nu bliver han imidletttd hon gende ved cmbedet i Felsekitsen og winer jaalcdcsks siirlestyrelscn til at Jfoketage sig noget i Jlnledning af »den Sag, hvis det helc ikke fkal gaa iop i Meningsløshcd, llredelighed og «Lovc-ghcd. Enteu maa Past. Achse lRasmussen afscvttes som Præst, el ler oqsaa nma Follekirkcn indrettcs lpaa m anden Maadc rller ganska spphasveå ! Paswr AkbocsRastsmusfen optræs Hder i afgjort Strid med sit Pisa-fie løfte. siirkcslykclsen maa derfor va Ircs i sin gode Net til at affkediao lbaut Man kan ikke med Rette an føre imod Afskediaelfem at Wenig beden ikke hat klaget over hom. Thi Mknithsden har, fom bekendt, in gen kirkeforfatningsmæsfig Jndflyi delse paa Prasftens Affkedigelse. Der er jo mange Erfatingcr for, at en Menighed ikke trods stor Anstren gelsc kunde komme af med en Præst. Sau længe vi ikke bar en Lon, der giver Menigheden fuld Ret til at vaslge og asskedige en Ptæft og der med lasqger Ansvaret avat vaa Mc nigbcsdm bar Stnrellen Anfvaket. Det har heller ikke noget vaa sin, at hvis A. N. blev afsat, vilde de vorige Ptæster i Folkekirken faa Skin af at forkynde Mistendom for at bcholde Embedet. Tbi akkurat det lamme Skin kan en Valas aller Frimeniahedgprwft faa paa sig — naar han ovethovedet faar Løn for sit III-beide Selv Apostelen Paulus blev af sine Modstandere beskyldt for at forkynde Evangeliet for at faa Msnt —- lltnt han akbejdede med sine Hænder om Ratten, for at han om Dosten kunde forkyndeEvans grliet qtatiö. J wriat vil Arboes Nasmusfen ikke felv med nogen Virknina kunde taabet Levebksdss nsmndl offer Folkekirkens Prcester. offer-sum lmn selv til det yderste bit-user ved Leucht-bei —- l unben bar Eter med den Fotudswtnim, hvonmdrr han sit det. —— Dei er heller illc mraet ved den Jud vmdina, at man ved at aflkedlae bam vil fremme Hnlleriet Thi Sollt-riet vil man aldrig blive fri for i Verdcn —- ikle engang i de frics Krcdür Jmidlertid -- fort-imstle Rege rinqcsn nt lade lmm blive liddens di-. da maa den for Redelighedsi oq Netkmrdiabeds Sknld spims for, nt Falle-litten fnareft mulig sank en fri Forfatning. Alletførlt maa da Præsteløftet afflaffes, laa Ptcefterne faar loo hjemlet Frihed til rent og must at lotnæatc Kristentroen —- baade i Skrift on Tale. De lkal have fuld Frihed til at lige fra Pradlkeftos len og fra Altereb »Der er ingen Jesus Kristus lsdt paa under-sum Maade, opftonden fra de dsde oq himmelfaren, komme igen at dstns me levende on dsdel Nei, der bar lenkt en nis Jesus. Men han var hm et dødksligf Mennofke — ded for manqe Aar fiden og ikke opftans den!« Dei er en fnadan Tingenes Til ftand man hat kaldt »den tauc fomme Folkekkrke«. Det er ikke ttl at bestrive, hvillen Forvirring der vll dllve i en sattan We. Wen der oil da hlive mere Mart-ed og Re dellghed end s en We, hvot Pra sser-ne ved betet Ordination lovek at forkynde den gamle Meisterin-w men saa siden offentlig oq uhtns drei fornægter daade det ene og det andet of den— for Me at siqe det bele. Dei er doq en fett-sagt Ung, at sial Bekleidet-ne have san ubegrcens set Frihed, da man Leeqfolket have en ganske tikqurendr. Den enkelte Sognetnenighed man have fnld Fri 1 ugh I , eanser l JskkeBEFktlkfuJ w ««,sBath-ruhs clean « Voraus-: III-! nennst-r quicHy » 1nunss lhc Jssmlucutjuns which appssisr on Fackel-tin Imlh-lul-F, ach Muth il is imposszc lu Iulme I«y any ullnsr means. W ais-er cis-es and-Fall Mem ou zarer öffnet-can lO P EN GOD FARM. llvdis Dr vix-Inst at Hokus en »m! Furt-I her Des smnhs offer Inin Pfinljsnc cle- lus sltkiwsr tust-r Aslshsultkoli nsnpslyfltostlts Fak me- i riet beste-«- Mrjtskii me Kannst-Ism stkiht 1 Xoftlvestmh Dei pimmkts roh-indi mnslsltte Spulen-sont i Amt-»Im nat-r vtscl Studien Risiko-. Umk- Mucltedist. Lmlt Vand Und Lamman m( tust vnl lud-most L. AKERSON, UNDSTRONL MINN Naar dct gældet det gamle, kære Tanmark. da hust paa, at vc i m- Acn tmx besonne Pvuskagnn nnd H donij Mke oq engelste Luther. og Imak mmdkles ul Trug Tit-est alle Siedet hen ng alnd billig-L M isqu mod note Basis-gern pas Stummen og hxaslper dem til-me. Skno til du cktdgam te, bekendte Firma - Moll-usw E Eteok, sanfte Meine-. Ists W Wmth Aus» Cmmgo nun Cas. Un. ovmok sparte-« hob til baade at Dcrlge og nfftedjge siu Privil. Thi dct er for stift et Stylle, at Flertollet of en Wenig hed maa privat lønnc en Prwst, mcns Zogncprasswn sidder un tasrek Tienden, Renten af Embcsdsssapis 1.«« uzx Jud-laut us Prasswzxxmrd - web idict til Pension Mut Opssm LIkinTTcmllct nma Ist-r m zkx .-!-I:n·..:i«71 ist-»Hm th stian cn mtjisnuxjstisf Brust lmx Tumlet -.«t Flcrtal um fiq i Eva-Iet, cr dest ujnri Dur-käm u: H Ist-»Mit .!I.’mJ-rssml set-J skui Inn-u- Prasst, ein«-sum de s;.lfcfi1«t’cii,1c Alcid-irr optindcliq er bmlimt til sit-selig Bruq nrtop for den-, der famles om den gamle Kri stumm Dei vil imidlertid blive meaet nanskeligt at foa Pengent retfwrs digt delt Hei-til kommt-r endvideke, at naar Kriftusfornægtere ital ha Ve Del i de folkekirkeliae Midln, san man vanikelig afvife Kot-pli kets, Metodistets og mange andres Krer om ogsaa at faa Dei i dem. . Dersor vil noc en og anden over veie det Spsrgsmaah om man ikte heller-e —- i Stedet for at indfste »den taalfomme Foltekitke« — skuli de hell opltse Folkekikken og stkyqe alle de folkekirkelige Mit-let i SM kasfsh Mite- Borqerne kaut iud rette sig i religiss Sonst-ende, hu de W san oq vit. Dennc Ordning vil bringe mete Alard-d end »den taalfomme Fel W«, bvor i den femme Kirke den ene Præst kan form-ste, cyvad den enden fotkynber til eviq Full-. Hvotom alting er —- som bei quat, tun det ikke bllve ded, uden meqei qaar i Styller. Uredeliqheden oq Wirtinqu hllm dsqliq state oq heller Messe baade ho tkoende og Moments-.