vvvvvvvavvsvvv vvvvv
Tit Histoppetue for den hauste
Fellekirkr.
Fjlgende Adresse oversendtesDani
works Bifkopper Tirsdagen den 9.
Rats:
Der blev i Januar 1941 fra J«
organiserede Meirighedssamfund i
Mvn indsendt en Henvendelse
U W oq Riqu vedrsrs
eude det Rigddagen forelagte For
Haq til Lov om Menighedstaad.
J denne betonedes det, at der
af Menighedsraad i den evangelifks
Wie-— Kiss- Imoi fawcs visfe
Carantieh ikse mindst fokdi Valaet
asz,-Prce!ter tenkes knyttet til disfe
M.
Den sidste Tids Begivenheder dar
imidlertid heuledet Opmærkfomhei
den paa, at bewieer Gatontiet
sgsaa for Prcestens Forkyndelie og
:«erskmlige Stillitm for Tiden er
btsst uiikre i vor Kirke Den Ar
boesdsiasmuäienfke Sag bar godts
Ijoth at der findess Priester bvis
perfonlige Twsstandpuntt afviaer
wesentlig fra Menighedens gamle
Trosgrund, og fom unser det for
fneneligt med deres Stilling i Kir
ken offentligt at forkrmde dette.
Oq der er i den Anledning fra fle
re Sidus MMWM It letmve
eller endog helt asskaffe det nunm
WWs for at gske en
seitdem Stilling ganer lovlig i den
«.-.Os tilkmnmer det nu ikke at beij
djmme den enkelte Prceiis Stillingl
sller Reekkevidden of hans Miste-lei
fsin liqe faa lidt Tom det er os, der
El cfgstY bvor langt en frisin
M Beet-helfe af Kirkens Tro kan
We sig i Tolerance sover for Af- l
oiaelser i det enkelte
fsrslen 90 Mill Kr. er mindre end
i mange Aar, i 1909 var den new
lig 123 Mill., i Htjkonjunkturaaret
1907 endog 184. Den plejer at være
mindre i de Aar, hoor man af win
gende Grunde maa værc forsigtig
og tilbageholdende med Instit-h
Den mindre Overfkudsindsførsel
nu skyldes iscer Landbruget, fom i
1910 udfsrte for 437 Mill. og kun
indfjkte for 190 Tets -Overskuds
udftfel var 241 Mill., et fmukt Tal,
fom naaedes ved, at Landbrugct
sgede sin Udførselsværdi (i Kraft
afshjsjo Pr-ifer) med 31 Mill· Kr. og
minkede jin Korn- og Foderstofinds
flriel med 27 Will-J 1910 havde
man dog en særlig rig Noch-ft
ligesom giod Kornhøft, saa dervcd
kunde spare extra godt paa Jndkøs
bet af fremmcde Feder-Rossen
De soeiale Udgister. Hvor højt
Danmart er oppe med fine sociale
Udgifter, faar man en klar Fore
stilling om ved at læfe Martsmedi
del-Kerne fta Staren-s ftatistikke Vu
keau. Herefter er Tallet paa Med
lemmer i ftatsanerkendte Sygekassi
fer 666,269. Over en Trediedel af
den voksne Befolkning er i stets
anerkondte Sygekasser For 5 Aar
siden vor det en Zierde-bist fmsm
lAar fiden en Femtedel Statstils
Iskudet til Sygekasserne vil for 1910
udqøre 2,280,000 Kr.
Hvor skal dette ende? Bogftavei
lig kalt Vil fo fnart bvert ander
Mut-esse viere i statsauerkendt Ev
Igekaife Var der ikke Mart vaa Ti
de at tænke paa det kinefifke Prin
cip for Huslægebetaling, bvorester
Lægen kun faar Betaling, naar
Patienten ikke er Joch oq ftatsprass
Inierer dem, der holder fig uden
for SogekasferneP fkriver »Dort
Land« (
. Ei heller fkal vi her komme md
via de videre Swrasmaab bvorvidt
Wen Ændring i Kirsens Smnbofs
Wdlaa er snfkelig eller Me, on
os- en maan overhovedet ladet fsa
Innetnftre uden en Grundlovsfcsrs
endring.
HMen een Ting filek vi i Sie
Hkket baade Tram og Pliqt til
It udtude over- for Bifkvpver —- og
Tini ved vi ds. Telv om vipaaGrnnd
If Tidens Knapbed ikke bar nonet
firmelt Mandat sont Talgmænd
ist en stor Krebs i den danske Me
W —-Mmlig at di itke krm
tcrnke ok- den danske Folkekirke be
ftaa eller dens Lin med noaen nan
delfasket fortfat Ewig dette ikke ord
blivende bvgaes paa den enefte
Grundvold Apostlene anerkendtet
Jesus Frist-us » Kot-. Z, 11), Guds
Ssn kommen i stet H. Joh. 4
2 U, den korsfæstede og qenopftands
ne Fressen eller med andre Ord, at
det famme Trog-Grundlag, fom km
Ipostrltiden indtil nu hat vætet
den krsstne Kirkes Enbedsmærke ved
Dauben, vedblivende anerkendes Tom
Grundvold on Norm for hele Mr
kens Liv on Forkyndelse
Vi beder med Tillid Menigbei
sen-Z Werfte Ledere værne Kirkens
Wirt-, at ikke den dankte Folkekirke
Q! miste fin Net til at Hedde en
We, oq forfvare Herrens Falk,
at ier de troende skal blfve frem
stede og hfemlsse i Folkekirkem on
Dame dekmed mifte des-es Stitte
pg Kerliqhed »den bvflken den al
Mg kan Mk sin store ngave
Arbejdsltshedslpiælm i Folletius
:get. Under Diskussionen bekam
fretifbævcde Folketinqsmand Ebr..
Raum at der for Finansaaret 1911l
———12 nu foteflaaz bevilget 450,000»
Kr. til Arbejdslsshedshfælp, oq des-:
uden gives Kommunerne Rast til at
Vde fortsot Siælp eftek Arbeidsløgss
bewaslehiælpens Ovid-r Oq alti
deckte til Afhjælpnning af Islgerne
af en Arbefdslsshed sum vi end
nu ikte ded, vil væte til. Stede til
den Tib. Alene ai den Grund kun
dcs hon ikke itemme for Forflaqet
Der var desuden andre oq viqtigere
Grunde for ham til at gaa imvd.
Sau vilde altid W med til at
itstte de gamle og de fyqe »Men
ivii et form-set altfor lanat ud i
Understøttelfcr'« -—— iaa langt, at
det lammer Slæqten, tagen sandi
han, Kroften, Modet oq Monds-Dil
lien bott. Jntet Under. at en Uds
lænding har sagt: Dkt dansle Fclk
er est fvaqt Falk: bveranden Mondl
gaar med Krykker.« Naar ban git
imod Fotflaget, var det da for at
ilaa Krykkerne bott. i
Ved Asstemninqen d· i. Matts
over de to Arbejdsløshedslove vedsi
toqcs Forilaqet om Etstmotdinært
Tilfkud til Arbefdslsshedskasfernei
acciqevet m. m St. mod 2, og For-!
flaget om fortfat Hjælp efter Ar-·
beidslsshebskasiehfælpens Opbsr m.1
57 Msd JO
i
I
Vettdieu af Danmarks Hist i 1910.
or ifølqe »Stat. Eftesrtptn.« ovajnrt
til 350 Mill. Kr» omfattcsndr Virt
dien af Skrdafqrødernes Konnt-nd
byttts ERST Mill. K-r.·), Rodfnmtnfs
assdeme »Ak- Mill.), Aner- og
Engbs (85 Mill.) oq famtligcödalmss
afgrsder (67 MillX Den samlede
Gsfwærdi sordeler siq med 2)7
Mill paa Øerne og 293 Mill pna
Jyllcmd
Wg Værdi var i 1910 cn
Ubetydelighed lavere send O 1909,
da den«-op9jordes tisl UT Mill. Ars,
og Menttig Innere end-de tisford
satte-the Aar: for 14900 Opgjordei
LIde til 587 Milljsscr oq
for 1907 endog"tiliss613-Mill. Kr
(Derskmod var Hiswærdieu i.1910
betvdeligt hsjete end noget Aar for
nd for l907). Stunden er, at Sæds
pkiserne (Kapitelsta-ksierne), der e
lagt til Grund for Beregningem
var Invere i 1910 end i IM.
For Hopedkornsokternes Vedkotw
fis-Ide- ftilledi Mende fis
lfaaledek af Hvede avledeg UNin
85 Andrrfem llrtekmsmmer
S. Bemer, Kammerherre
C A. Vroftrøm Fabrikant
Julius Claufm 11rtekræmmer,
II M. Fenqer. Provft.
D. Hoffmeyen Stiftsvrovst.
Tit-. Jsrgenfem For-mond.
U. Levinfen, Oberstlsjtnant.
O. J. F. C. Matthiefem Præft,Ned.
I. letke, Greve
T B. Mildrutx Hsiesteretzfagfster.
Zeus Raimund Dr. phil.
C. Hean SchatlinC Professor-.
I, Staat, Why-spat
He. essen-few Sowie-presst
NO UssinO Ptvvsi
4 IMM, Professor
L s. OW, Umweiinspektsn
L. I. W, Grosfetet
J I- M. Mmmsdsk
Os- W- Mordst
Q I. W, Professor
ZWI for 1910 offen at
· i 1910 indfsrte for 570
- ·. sum-w M «
f. 480 sein. onus-unums
Tsdk.—i»19,10 (1,o-Miu. i 1909),’
af Rug 5,0 Mill· Thr. i 1910
(4,8 Mill. i 1909), af Byg 5,5
Mill. Tdr. i 1910 (5,5 Mill· i
1909), aszavre 10,3 Mill. Tdr. i
1910 (10,7 Mill. i 1909), og af
Blandsæd til Modenhed 4,3 Mill.
Tdr. i 1910 ("1,4 Mill. i 1909.)
Saht-oh der i den sidste Tid hat
faaet flere høje Pengebøder for Skrii
verier og Jnjurier, der skyldcs hans
voldfomme Mund og Pen, holsdt d.
H. et velbesøgt Mode i Lørups Rides
bus i Kbh. og opfordrede derved
til at faa en Landgindfamling i
Gang, der skulde indbkinge ca. cy
8,000 Kr» som alle hans Bode
straffe loher op til. Forsamlingen
af hans Tilhængere og af den, af
ham ftiftede Fokening »Varnets
Væm« svntes villig del-til.
J
f (9kjnland8« Sthtr. Jndentigss
ministeren hat i Folge »Kbl)vn.« i
denne Tid med Direktor Nobel-g og
Handelschef Wesche fra Den kgL
grundlandfke Handel og med Mini
steriets Embrdsmænd konfeket out
den fretntidiqe Form for Grønlands
Styx-elfe. Resultatet er blau-D at
Ministerin bar ndarbejdet et Neg
1csment om Dsclingen as Handel og
Ildministratioth tworefter Han
Fdelfchef Wesche faar Hondelen under
)sig, msedcsns Direktor Nybem behel
’der Nestcn af Herredømmet J en
Jena-no speciellc Fort-old skat de to
lLedere don konferere mcd hinanchn
finden Voftemmech trcrffes. Dei
nyc Reqlemcnj vil trasde i Kraft fra
indevaskende Forum-. »
Efter Forlydende i »Kr. nglh
nmgaaes man fotTiden i Ministeriet
med Planet om Opkettelsen af et
gksudbqndsi Department, for bvilket
Sigm-d Vom fknl være General
direkt-L
Ha- var ikke sikker via heade. En
Jndbrnstyu der forleden arti-ste
redes vaa Vollend, angav ved fin
Anholdelfe en ung Vige sont jin
medsknldiae. san blev ogsaa saj
fast, men Underssgclfen gcw Tonere
til Resultat, at cum er gonske nvis
dendo om hans Tyverier. Fort-ty
deren bar derefter—fortwller Bla
dene paa LollanHilstaaet, at hans
Anklage mod Pigen var feist Han
Infkede kun at faa hende i Arrest,
for at innen skulsde Lage hende fra
sham, mens han fidder fængflet.
—
Det hauste Sinn-.
Fra den fhv. Forvalter paa den
af Dansketens Ame v. Mehren for
pagtede Gaard i Sydengland, nu
vastende »Man-mer« pas en ame
rikansk Mangemfllionærs Form i
Staten New York i U S A» Hin
J P Ehriftensem hat- »V L, i
Udlandet« modtaget følgenda
Dei danske Smsr.
Dcsjrc Eiftrups og Balle-makes
Jndlæg ou manch andres om det
danfke Smar, giocr cnig Anledning
til at Udtalr mig ffriftliat om dctte
Erim-, da jeg eftck to Aal-s thold
i England, af personlig Erfaking
kan fige, hvor Tonnmn dawider
Og jeg maa sige d’H1-r., at det
danske Smsr slet ikfe er saa dank
ligt, som der raubes om. Dei er de
state Smsrgrosferere og Smørs
handlere og smaafke Meietietne felv,
fom hat ødelagt det danskc Scnsrs
Rn i England, sanfte simpclt fordi
de skruede Priferne saa tht op, at
Forbandlernc i England ikkc kund-e
tjene noget ved at forhandle dot:
det er den enefte Aar-sag til, at dists
danfke Zmør hat tobt Hin stinkt-«
Efterspørgfet Forhanslerne hat
spa nemlig qjort alst hvad der,
ftod i deres Magi, for at
form-enge det danske Smar,
lwilket jeg for »A- Aar fidm nd
talte personligt til nuværende
Landbrugswinifter Hö. Exc. Anders
Melfen, da hmi sbsssgte mig paa
Phl- Refse iiEnglsnd-—-, men den
Gang var bät inqeu, der vilde hsre
det, og det er fo ogiaa en gammel
Gent-s Sag, at vi Danskesmas have
Nefultaterne,- fsr vi trot- Alberti
Mærw kan tjene til sEksemvelL
Men san er det tidt bog estein Vi
maa hufke, at Danmars ikke er det
eneste Land, sont produced-er godt
Sirt-r, glem ikke Jrland og An
stralienx det irfke Smsr indehol
der meget IM« Band, De danske
Producenter but-de afhjcelpe den
stirste Fell, som begaas med den
danste Mæll (fra Malkning til Ten
trifugen), det er en stor Udgift for
Landet; men det vil betale Tig.
Der er Millionrr Pund af MælH
fom er og bliver sdelagt i KvalitetI
mellem Aar og Dag, fra dct Sie-»
blit, der malkes og til Mælken naar«
MejerieL »
Mælken mangler Ast-Ung; godJJ
Afkøling er den eneste BetingelseI
for godt Ein-h samt ren, frisk
Luft-— Jeg fkal fatte mig i Koti
hed for ikke at lægge for meget Be
flag paa Bladets Spottet ellet
tret-te Leeferne. s
Som vi alles ded, sitt-des i Natu
ren en hel Mængde Organismen
son- spillet en Rolle; det er de fau
kaldte Mikkoorganismek, bl. a. Bak
terier, der er udrustede med toEgens
stoben Lidenhed og uhyke Forme
rinasevne Hvis dcst Stof, lwot
Butter-ferne findes, terres, fan de
yiotedes ved en svag Luftstrsm, fur
’mercss ved Knopskndning, og i 48
Timer vil der as ccn encfte faadan
Butter-is naar den lcver under gnu
kskiac Rot-hold, bliveLRLOOO Milliar
dcr ----1 Milliard er »Im Million
er! Det er disse- Milliarder Mi
kroomanisimcr. de danfke Mante
producesnter bar fastte en Stamm
for. de bcvirker ilde Lunt og kasg
on qiver ofte sur Masti, og gaor
läge over i Smørret oa forrinmsr
dettes Kvalitet
Jeg and nok vide, hvor manae der
maler i blot tilncvrnuslfesvis ren
Luft ocn Vinteren i Damitan fom
Jrlasnderne gov, da del-es mer gaar
ude bele- Aaret. Vi vcd jo at Makk
ken er ubyre falsan den opsugcr
enhver Luftart, drn csr i Borstinq
med, her kun ist lille Efsempesk
hvis der fodreg med Turnivs under
Malt-singen, lugter Mælken beruf,
m lwor mango Stcder et der ikke
en Svinefti eller Hestestald i Zor
lsindclscs med Kserne fom gør at den
daarligc Luft derfra optaqcss i Mast
ken l
Tet hat vift fig, at Battericrncs
nunftiqe Temperatur er Maltningss
gieblikkrts 37,(i C. (Celcins) Ved
Hm C. fmndics den-L- Formering.
Hovedbestingelskn for at producerc
godt Ernst er da at faa Melken
hurtigst muligt ask-let til 12—14
Gr. E: men det naas ikte -- — ellcsr
ladet fig ikke gsre hurtigt not —
vcd at anbringe (som Tilsældet nu
er) Musik«-n i et star, hoori der
puncpes Band ellek i et Ast-sings
basfin af Beton. Nei! Lssnet man
være —- og det er den eneste Udi
ocj, hnis Tanmark vil opretholde
Konkurrenten hvad det ined Let
hed kan — at alle Producenterne
uden llndtagelfe, store oa fmaa,
bar deteS egen Mælkekølcr, sont der
findes i England og Jkland, hvor
det iskolde Band render ustandseligt
inde i Kslekem medens Mælken
render udvendigt, faa den bliver
afkslet paa faa Minutter. Den Dag
de danftc Landmasnd indførcsk den
ne Kslemetodcs tillige med nogen
mere Nenlighed under Malkningem
oq soa ikke famtidig dermed ilaar
af paa Mejkriernes Forpligtelfer,
vil det danske Smtr neknt kunne
hæve sit qamle Ry og optage en
hvek Konkurrente, hvis Forhandlek
ne i England ikke vil fryse det ud
vaa Grund af Overptis.
J. P. Chriftrnfen
ssaylljnwian link-neun llnienz
set hanlkxsseazm Io 000 Tons sob
heltsslckue Dimpsklh
skantlinaven
sk- New-Tuch FU- Brandt-inwen
Äpkll 13 UXITBD STATBR Mllkts VI
Apkll 27 USCA lc ll April s
disk ( (J· F· "l’ll«J«l’(ll-JX April ls
Uns ll llchLlG ()l«AV April 92
Usj V UNlTIJJD STATBR Mai 6
MSOMMSK·EXKUKSION
metl
Oscds 11 its Nis- Yoks etc-s s JUN!
s-- I( -.-—-sx—-.
fu«-Ists kippt- Isss cdlcsss 2 pos- Missis
IW Omhytsluc. fluktik solt-.
stets-use sekvmmM.
Mithin-m Modernes-nimm.
Inn Wuche- pss Mit Ists-.
for use-Im Oezsnlns verwendet ass
sts til smlla Americas Unten
sstmeit license Ase-It ellek M
A. E. JOHNSON ä ,c0.
Geist West. Psa. Ase-Its. ,
lssssJthzls ST. — cllchCTlLls
1244 Inst-. Ave. s» Dunkle-volls. bit-m
Lüsteclst Filkeilblisthet
«Underteqnede foreslaar Redattioncn af Kkifteliqt
Folcelxibliothet, hvoki forelsbig et udkommet folgende
ngeu Augustin: Bekendelier. Vunyam En Pilgrims
Wirdcittiz. Annle Lukas: Lyö i Micket. Eh For
tælling fka den franskityske Krig). Hie. Mejek: Pan
Tot-del og i Vingoarden. (100 Fortstllinqek frasdet
vikkelige Llo). F. Godetc Bibelikc Studier. Thomas
a Kenwis: Kräfti Eftekfslgelfe Eva-. Eggleiwm J
Kompens Bulder. (En Forlælling fra Amerika-s Hel
Mid).
Krisleligt Follebibliothek vil efter Platten udfende
dels Samlingec lindeholdends 3 Bsgsr), dels enlelte
Und — faul-des at det vil være ovekkommcsllgt for en
hvec at aniloffe flg sonstlige Bsgek —- ined det of Fon
laqet en Gang satte Formcmk at udgive Hovedvækker
og andre aneikendte gode Værker ai den kristelige th
tnatut i Folkeudqaver til den hilligft mulige Pris,
Im de tun blive hver Monds Eie. Jeg ital note mit
Bedste for, at all. hvad der bydes i Misteligt Felle
bibllothek,svirkelig tun er ledig og ofgjokt ten leiste
lig Lille-auch lom san bidrage til at uddybe og hsjne
der qcmdecige Liv i vokt Land· «
Eflerhsaanden fom Foketagendet blivet kendt oq
ilnttet i videre Medic-. vil Foklaqet blioe l Stand til
at ofte et ftadigt solidepe og smuccere Udstyr paa BI
gcrnr. Paa Grund af den gode Modtagelse, Ists Sam
ling fil, fremlom sanledes allerede 2den Samlim l
folldete Jndbinding oq trylt paa flnere og bedre Po
pik, llgesom oqlaa den sidfle Log »J Munme Bus
der« er lenkt paa sent, glat Papit oq indbundet i Hel
lhittingsbind
Jeg beder des-for om at maaüe kegne Dein blandt
Kristellgt Folkeblbliotheks feste anet og set smaatte
stole paa Dei-es fremtidige Interesse os Stttte he So
gen De vil ikke blot selv have Olcede og Udbytte If
Bsgekne, men tillige den Glæde at væte kned i Arbei
det for at udbkede Guds Rige nenne-n det trykte Okd.«
G. M il n ster,
Sogneprwst v· St. Lukas Kitte.
Jdet vi henviser til ovenstqaende Meddelelle fts
Ok. Pastor G. Münster-, sont forestaar Reduktionen af
Misteligt Folkebibliothek, tillader vi os at gsre Dem
bekendt med Jndholdet af de Bsget iom hidtil er nd
konmr.
l. Sau-lind
Annie Lttcas: Lys i Msrket Fortællins frs
den franikstyske Kris. . . . Jeg maatte tolle Gud for
den herlige Scildring af den unge Minde, iom its
og fandt ham der er »L;set im det Hije".
Comtesse H· Knuth·
John Bunyanc En Pilgrsms Vandrins.
. . . Denne Bog bliver aldrig sammel; thi alle de sont
tiefer den, findet just sderes Kompe, detes Still-, detes
Længiel og Maul afbildede i den.
C. G o r n b e e c.
Augustin: Betendelsek. Augustini Beken
delier htket til de ther iom aldkig dir . . . Det er
Bereininqen om en of de ftstste Aander, der nagen Sin
de hat levet paa Jokden —- nedfkreven af ham selv.
G· M ü n sie k.
Alle muntevnte 3 fmnki iudbssdse Met, tilisss
wen 976 Sider kostet ku- 81.50 4- Petts 20 M.
Lisette Bis-d 65 Tent- frit tilfesdt
2. Samtstu
Nic. Mein-: »Von Tokvct og i Vingasrs
den«, 100 kristelige Fortællingek fra det virfelige Liv.
J Modsætning til de fleste lignende Samlinger er Pa
stor Nic. Mejerö Udvalg as triftelige Foktællinger i Be
siddelse af den ypperlige Egenfkab, at dekes Birkeliqhed
et uimodfigelig godtgjort. Fortællingerne get et dybt
Jndtryk ved deres gribende Jndhold og behsver ingen
yderligere Anbefaling.
F. Godet; Bibeljke Studiet l. Afd Profes
sor Godet i Neuchatel er en aj de ædlefte Stitkeliek
blandt den evangelisfe Kirch Teologer i vor Tib. Hans
leer-des, dybtgaaende Vasrkek læses of de teoloqisk stude
rende over hele Verdecn J ,,Bibelske Studier» hat hqn
frugtborgjokt iin omfattende Viden og sine dybe Tanker
for Menigmand, faa enhcer san sorftao og folge hom,
og i Guds Ode Lys gioet han her, den Rande-is Mond
han vak, fine Læseke Macht-d over Guds Riges sterer
Spsr , mal og Problemer,
mas a Kempisx Kristi Efterftlgelie
Thomas a Keim-M Kriin Effeksslgelfe trænqer hel
ler ikte til nogen Anbefaling. Den iremstillek Livet i
Gud faa rent og klett, den rækker med sine dybe Tau
kek og rige aqndelige Erfaringek den Das i Das fom
i de fvundne Unrhundkedek, Tusindek og after Tustnder
en faa mægtig Hiælp til at icoe et yelliqt Liv med
Kriftus, at intet Undet er, at den j dette Ojeblik er en
as de meft udbeedteBsger i bete-Baden
81.50 if Poe-to 20 Geists for ele O ississsse VI
ser. Esselte Web 65 Ente frit tillesdi
Endvidere et udkommet: » »
Obw. ngleflomss Kommen- Oulder. For
tellittser festth kostet-fes- oqs-Wd. s
WM G sent-, esse-Messen set es If Stills
sene tue 50 ceuts si- Ieeto 6 Tem
. Jeg tret at Iunne lode, at ingen, iom Wer denne
Beg, vil temme til at kede sic, man vtl viit itse lasse
den til Side met end Mit nedvcndiot, ist den er lese
us, as jeq tret at kunne love, at man vkc prise Cad.
am man bat liest out de foruudekllse Mkelfer. beut
historist fandftetdige Süldrinser bereitet os
. Giemlendspoiteiu
Alle ovenmevnte Beger W nu paa Lager i« »
Dei-ist Lethe-u Publ. desse, site-, sei-. .
W