Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 24, 1911)
..Iansl-teren". I Wie Ryhedss og Oplvss ningtblad for det danske Falk i U m e r i k a, als-im as DANISH DUTH. PUBL. AOUSB. , Blatt. Hieb-. spij Wun« ndsaat hvet Tiksdag vg Ftedag " F Ptis pr Aatgang Je Form-de States Il ..50 Udlandet II 00 Bladst malec i Forstnd stillst-W Vetaling, Adressesprandklng og Indet Ingcaende Bladet txt-teilend OANlSH LUTH. PUBL. AOUskj, Maik, Gebt. Malt-U A. M. Andetfem Ist Vldrqg tdl ,,Dansteken«s Jndhdld: Ida-Magen «·.)krespondaneet og Attillr If enlwek Urt, dedes Ida-steten A. M. Anders-n, Blatt, Redl. Dutekecl at Ists-it Postottlco as second clus matt-sk. Advektlsing Rates mutig komm upon svpltcatlom J Tllfklde of Uregelmeisighedet oed Restes-lieu indes man kluge til det stedlige Poppele-. Økulde det like biswe, pedes man heuoende sig til ,,Danskeren«s kaum. M Leser-ne heut-endet sig til Fut, der amäereklbladet,enten tm at todt ho- dem Illet for at faa Oplyining om det spottend-, jedes De alttd orntale, at De san spanisc mentet i dem Mad. Dei ml vcere til gen IUI Rotte. Past. John E. Hummon ved Kuntze Memorial lutherske Kirke i Omaba dar opsagt sit Kald ug dan net en »Lutheran ColonizationCom pany«, hvis Henfigt det er at grund lægge en stor luthersk Koloni i den frugtbare Sacramento Dal i Cali fvrnia. Kolonifationsbevægelsen in den for andre Samfund, særlig da inden for den romerskskatolfke Kirsc, synes at have anfporet Past. Hum uwu til at foretage dette Skridt, og nu forfsger han at interessergalle lutherfke Prcester i Landet for sit storsrtede Foretagende — Bi skal forstge at fslge Bevægelfen. Senat-Dr La Follette og flere an dre hat da fikkert fokhastet sig en Smule ved at kalte Styld paa Ad misistrationen i Washington for den Nobilisering as en sttrte Herstyrke, den ladet foretage i Texas vedMexis cos Grænse. Der er ikke endnu er klæket Krig: hsverken Mexicos Græns se eller Grænsen for Adminiftratios neus Myndiqhed et ovekstredea end nu. Lad dog en Regering have en Smule Frihed til at bevæge fig uden straks at usdkaste Mistanke imod den· Ovad om der i en ncer Frem tid stulde blive Brug for den Erfa ring, fom de unge Officerer og me nige Soldater samler under en soadan Man-ver! Der er for Tiden to Forslag frem me i Nebraskas Legislatur, som hat til Maul at gøre det til en strafbat Forbrydelse at publisere eller uds byde til Salg Bogen Pamfletter eller Cirkulærer, som giver jig ud for at være Aaabenbarelse af hem melige Foreningers Hemmelighedek. Man kommer ved at lcese derom umiddelbart til at tænke paa Irrt-» seitens Ord Joh. Z, 20——21: »Hm: den, M gtt ondt, habet Lyset vg» kommet ikke til Lyfet, at hans Geri« ninger ikke fkulle overbivifes hom. Men hvo, som øver Sandhed, kom met til Lyset, at hans Gerninqer Im blive mäeabam thi de ere qjort i Gud.« Im Past. R. Haner i Minnen polis hat vi modtaget Prtveeksems platet af et mit Blut-, »Dir-te og Folk«. Dei er et Maunedöblad, som· udqives af et Selskab i ,vor dunst- l M Wes Juteresse«. Post. N. Hausen et Bladet Redakttt, Dr J. T. Peterer dets Kasfetet »Wer Mut-M striver Bladeh «er at faa et Vindcled mellem vor Kirte og vort Fell. Bi fller os ovethwistr os, et der sind-s We M her i M og Omeqnem iom vil we qlcde ved en muntere Muls med vor Kirsc« Bladeu Opgave D W at w losaL Bi tustet det Lytta og W seliiqnelse til W W. J Farbenblimen um« det nokske WenighedsfaW Riemen-ret, hu di fort-den prahlt-, W keminiftet QnW bl. q.: »Ist W vil set W we as W, at den- Tjeneke sei »O Befiddelfe as videnskabelig Dannels se, som staat paa Htjde med Tiden; men for den vil Hooedinteresfen være, at dens Tjenere deler dens Tro ög Bekendelse. —- — Hvad Staten ad fm sit Synspunkt maa ktceve af Præfteuddannelfen, er, at den lcegges paa et tilstrækkeligt hsit videnskabeligt Niveau. —- Primi pielt set kan der doa intet være til JOinder for, at Ztaten meddeler an ’dte Uddannelsesanstalter for Prws ,ster Eksamensket, naar den findet, «at de fornsdne Gar-Untier og Be tingelser er til Stehe. -—- -— Mrnigs hedsfakultetet er der og vil, om dets Andraqende blivcr afslaaet, vistnok rære nsdck til at lade sine Elever underkaste Embedseksamen ved Uni nersitetet, men det vil holde en pri vat Forhaansdseksamen spritdem og give dem Vidnesbyrd for Kundskas ber og kirkelig Brugbarhed. Bisse Vidnesbyrd kan komme til at ftaa i Strid med Universitetets Vidness bykd og, hvis Mcnighederne fanr Jndflydelfe paa Valget af Præfter. faa adfkillig Betydning, idet mange vil tillægge dem stsrre Vckgt erzd Univetjüetets. Man vil fauledes al liqepel ikke Undgaa, at der bliver to Stags Eksaminer, og at der op staaxSttid i Menighederne om Be .tndningm af disse Eksanliner.« W Folkekirkc eller Frikitte. i Kirken derhjemme, baade i Dan mark og Norge, lever for Tiden under Knar, som vi her si Frikirken ikke let friftes til at misunde den. J Norg e hat man vaa Grund af Nycationalismens Jndtrængen i det teologiske Fakultet iet sig nsdt til at oprette en ny Præstejkole At dette Stridt vil fsre til, at man faar to Slags Prcester, er ind lysende; smen hvor denne begondende Teling vil ende, det maa Tiden viie. J Danmakk er .kyrationali5 mens Jndslydelse ikke naaet saq vidt: men den ArboesNasmquenske Sag volder Bkyderi not. Men begge disie Tilfcelde offer hvor underlig umyndig Statskirle og Fellekirke er stillet over deres Me, dyxebareste Jntetesfer. Man can ikke holde en« rationa listist Professor ude fra et lutheijk Voloqist Juki-lieh ejheller en ka tionalistifk Præst ude fra en lu thersk Predikestol Og det ligger altiammen i Kir kens For-hold til Staten En verdss lig Regering Lan itke oaage over den kristelige Last-es Renbed. J den spundne Tid bar det fik kert — i hvert Fald for vort Fasdrcs lands Vedkomxmende —- været til Velfignelfe for Kirkem at Ztaten -har steitet den. Men det ser ud for os, som den Tid er inde, eller i hvert Rald næri met sig med raste Skridt, da Uirken »vilde være bedre stillet nden saodan Ist-Ue « Vi forstod godt beuge de Udtas »lelser i den Arboe-rliaåsnmsicn«7ke Sag, fom Vi meddelte i Tirsdags. Past. Motten Larsen har iom statgunderftøttet Præit en Zølelie af, at netop Statens Ststte ivcekkcr J Kann-sen for Sandhedens lHeevdeli Ie. chdmnigsiunær Juul føler sont frilønnet Tskisfioncvr ikke detteTrnk, og dekfor kan han saa frit slaa cst Flog for Sandheden og Kircens Net. Men nu et Blik paa For-holdem has os. Vi hat ikke Staten at holde og op til; vi mangler baade den« styi rende Haand og denö strmncielxe Stttte, — vi er Frikirke. « Dette et efter vor Meninq en FordeL og vi stal prsve at bestun de beime vor Marias-. Vel maa Frikikkeu beste five eque Byrder —- opftre Kirkehusr. lsnne Mag sage for Wie mqu ter, opftre og unt-erhebe Prieste skole oh» oft-. Impuls-—me Student-erben Jus-der sichsde WORK mer, men ved Mo- Ums-eh JMMWM sollst Its-stellen blivek fan, nur det Immer til Styls-h tun beim-, at under Statuts Ortsan man alle m Its —- tvunsnez under Zweck-W er « Inn de Musikdrama-. dg her Ier vi den fsrfte stor Fordel —- der gives ftivilligt, og den, der givet frisvilligh bliver medinteregseret iBirksoms somheden og M edejer af Kirsens Ejendom , , OA Frikirkcn er frigjort fka Sta tens Myndighed, den hat Frihed og Magt til at sinke fine Sage-.- og waretage sine egne Interessen Det let et start Fern-im Endelig hat det en Betndnirm, som ika et let at maule, at innen kan kafte Frikirken i Ncesen, at den ikke kan staa paa egne Ben. s Men det, her er sagt, bar rigtigs not til Forudsætning, at Fkikirken Her Fkikikekx sqa den ikke stiller sig li Afhængighedsforhold til andre end isin egen Herre. I Dersom Frikirken begynder at .befle til Verdsligheden for at faa Idennes Gunst og Ststte, faa taer Jogsaa Frikikken sin Myndiqhed og Kraft Det fkal vi Frikikkefolk vel huike paa; thi der foreligger Ecsempler nok paa, at Frikirke uden Kristus som Hex-te inqenlunde et bedxe stil let end Statskikke ellek Folkekirke. Der-for kan det aldkig siges ab so l ut, at Frikitke et at foretrcekke for Folkekirkr. Men Frikirken hat langt mindre Undskyldning for, om den Hammer under fremmed Aug, end Folkekikke bat- · La cndeliq —- hvad det angaak at naa Haltet da vlfer Erfa ringen her i Amerika, at en Fkikes hat al snskelig Lejlighed i lau Hen seende Gud sle Tal for Frikirkcn. Man vi blot gtre Brug af al den Belsigs nelse, han gennem den gisvet os og stiller til vor Naadighed -—-.·.-.-—-— Jubilæumsgaveus Z IX. »Efterflæt«. Sau betegnede"' St steren i »Damit-ren« af 7de Matts sine Tanker angaaende Jubicæumbs cis-Den Det var et eftek min Mening me art bete-wende Udttyk. Tot var netop Efterflæt of den rette Art. Familietankem EnhedstanketTKwrs lighedgtantem Glædestanken og Of fewilliahedstankem dct var de dei lige For-ver i Sssterens Styer am meilwnmssagett Hvor disse Tanker er kaudende der er Resultatcrne sikrede paa For haand. Thi der er der ingen, der vil bo i den »in-Ue Gydc«, eller Me, der heddck »Mutt« og ,,Gerrighedss gaben« dek, hvok Spsrgsmaalet al tid er brændende: »Hu-It lidt km vi stipve med?« og: ,.Vi hat saa meinst few i Aar i vore egne Sagen ·at oi kan ikkc give noget denne «(Hanq.« Mcu Sagen er, det et Grundtonen i den Gabe altid. Men, Gud ste Lon! det er rene Undtaaclser i det Stykke Arbeitse jca hidindtil hat lagt i Jubilæumsi sagen. Use-Um Was-»den memtrmg on Vislsinmslfes bar jeg nndt under Sub sfrmtjmtisnrbcjdets lldsønslfsh hvor Cur im er -- — førft Muh, men ogsan Vrødrene og Meniqhedcsrne meqet taknemmelig. Men nu maa vi ikke staudse ved de 815,000, nej, kæke Vennek, vi maa naa op til de 825,000. 81,000 for hvert Aar, Tri. Sem. hat owret i Virkfomhed, det er Her ren et velbehaqeligt Offer. Og vi kan naa det, om vi vil, og jeg trot, at Gud vil give os den ne Villir. Sesteren ncevnte blandt andet 20,000 Medlemmet), ja, tillad mig at füge: lud nu alle 20,000 Billiec komme i Melfe for Jubilteumei Idee Enden den 21. Oktober 19U. Menge boade Jndivider og Me niqhedet hat inbsktiberet ikke blot med de 815,000, men med de M 000 for Øje, og det er mit Dach es Tillid til eder. J Mmigheder, sont enten er midt i Arbejdeh ellek fom paq et senere Udspunkt opiqget sehatsvilisækkebaade beenfelte We og MenschedeMe en falls Broderhaand. » « Endnu en Gang« J velstaaende Fell omkring i Samme —- be tcnk »Seit-Mc Seminarimn« med en fett-re Cape, ellet Testament I »Nimm-Garn paa 8100, sont nyllq bcw W i Blut-eh vat» fraensemderforncemeketwevkst nyder de kitkelige Goder fea vore norske Brodes Tonne sksnne Gave figer til man ge andre bemidlede Folk: »Gut du zben og gør ligesaa!« ) Det er mit Haalx at mange maa Ifsre sig titskyndet denn Og san Systerens pkcegtige Plan· Lad den endclig ikke gaa i Elem lmebogen k Venneri lad os akbejde for og bedc om, at 1000 Venner faqr en saadan lille Stole med Paaskrift — »anilasumsaave til Trinitatis Se minarium«. Et halvt Aar er der endnn til 1. Oktober. J dette Tidskum kan «vi —- otn vi vil, nok faa 1000 smaa IEkoler omsat iblandt os oa ssrae for, at der kan komme sö i hvet of «dem. Dei betydek 85000 ! Min og Stifter-eng skal i al Fald ·n1øde med hver 85 foruden voke « Enbfktiptionet. Bi venter Ceg haaber. Sesteren fiaer Amen dertil) altsaa paa 998 fætlige Medakbejdere. ’· Med det femme feg sidder on striver disfe Linier, modtagek jeg pt Post et Brev med en Ampisning paa 825 i Jubilæmnsgave med den Sne venljge Vemeerkning — ,.om de 825,000 naas, maa De tegne mig for s25 mere.« 7 En ny Opmuntring i Sagen, iks ke sandtf ! Med det femme vil ieg bermed opfordte note opfindfomme Falk i I, Wan Luth. Pubt Heute- tik at lcwe os faadanne fmaa Papirsskos ler, vogsende for For-mutet Lav os en Del hurtigst muligt. ! Jubilæumsfesten vil, om Gud vil, blive afholdt den 13 Juni, den fid ,ste Dag af Aarsmsdet. Wen dette lbist- fremskynde Subskriptionen faa langt fom muligt, san næk op, som Idet kan lade sig gsre fsr Aargmsdet, til de 825, 000. . Med Kærliqhedens Hiler - JÆrbsdighed, ; G. B.Chk1stianfen. OTil Præstet og Meaighevek «, i Nebraska Krebs. I — Kæte VennerY . Kredsstyrelsen havde Msde forte ; den Dag, og vi gjorde da den Opdai la gelie, at dar ikke var flere Penge i :Kassen, ja, der var endogfaa Un der-find . Tat var med Glæde, vi iaa, hvok aodt J Log imod vor Missionspkæst, da han « Eftekaaret bessgte edel-, for at bebe cder am en Gave til Inven tat i Mrken i Kansas Tity; vi trat iogfaa, at Herrens Venner, naar J nu hsrer, at vi mangler Penge til «Kredsens Mission, vil iende en Gewe, «stok aller 1ille, til Kredssenö Kas:e ter, Laurits Vedsted, Staplehurst, .Nebr. Vi vilde ogfaa gerne bede eder betænke Kredsen med ei godt Offer nu ved Foraaksmisjionsmss zderne Vi hilser eder med 2 Kor. 9, 6——8. Paa Kredsftyrelfens Braue Lats Jensen, Kredsfotmand. Nttfkin, Nebr» 20. Mai-ts. 1911. l Streiflysglimt. I fAf X.) ,.Saaledes er oqfcm Tnngm et li dcst Lem, men komme-r ftore Ting of sted. - -- Zungen er en Jld. —- Tun qen san jntet Menneske tæmme, det te ustyrlige Onde, futdt of dsdelig Gift« cJak. 3). Disfe Okd af Herrens- Tjenek ken der vi alle fra vote Barnedage.-Og mange hak vel erfaret, baade hos dem felv og ved andre, hvor let oa hurtigt stor Fortræd kan auftritt-: af onde Junge-. Jntet Menmske hat hos jig ictv Kraften til m tæmme sin onde Tun ge. Men ds« er da godt, at Gab-: hellige Aanp hat denne Mast Hvad Jakob Tiger om Tuns-m menes jo billedligt Meu det et et ganste metkeliqt Faktunh at bett ilille Lem, der er es til san stor iNytte ved Raaltideh Sal- oq sang netop oqsaa Mist kalt et en mliq Tingest . Thk M engang bett- Capett kamt Stil dig foran et Speic. Fsr bin Tunge godt ud af Wunden — og se san Myggeligt estet om du web al bin Buntban under Op bydelle af al Sindets og Stauden Kommaudo over dine Neide-, er i Stand til at holde den i absolut Stllhed et holst ju, blot et M Minut — ja, bist meug du tax-net tiII 10! ’ Du kan ikke. Men deri ligger jo ’saa alletede en saure anskuelig Sym bolisme. i I . J en af Salmekne lignes denj troende Ungdom ived Dug af Mut-» genrødens Moderfkød Sksnne Uds taki Sksnne Lignelfei Og hvor figer den meget —- og hvor er det, den sigkr. betydningsfuldU Thi Duggen betegner jo i Skrifs tcns Billedsptog dct kene og abe fmittedr. forfriskcnde, bestende was gende —- med Ide, tax-te Marter til Baggrund Oq soadan er netop Herrens un ge Mandssab. llngdommen er Frem tidens Garanti, Fremtidens Bærer —— sobbelt betryggende"'for denne, naar Nenhed og Uskyldighed er has. Men overvejer man dette grun digt, hvor maa man da bede og ak bcjde for, at de unge Sjæle man be vares rene og heilige i Tanket, Ste der ou Sind og deri have Mulighes den for das-Ja virkclig at naa dereö Bestemmclfc og ligne Duggen deri, at de kan bringe Fotfriskning, sve en styrkende, beratende Jndflys delfe paa det sde Land. For dctte Øiemed er det nu en saure alvorlig Sag, lyoad Stags Ekcscsmpel vi selv qivet vorr egne og andres Born. « — Nylig under en Reise i zlllissouriftatcn sad jeg bagved to tysle Prwitcsr, der længe talte sam men not-m om det her frcmførteckms ne, om den-s Samfunds Vorn og unge· Den me var not nyliq flyttct, thi han fortalte om, hvorledes haus nyc Menigheds Falk syntes noget utilfkedsc med det Kvantum Ortsbe føg, han gov. «Men til disse Vesværinger«, for talte han, »plejet jeg gerne at fvas te, at fcg nsdig vilde have mine Born til at vokse op som faa mange Prasstebom at det desvcerre med Sandhcd tan siges, de verlie, meft uopdragne, indbildske og lastefulde Vorn i hole Menigheden er Pras stens. Tek er ikke san fan, der fynes at vente, at Præstcn ital opdmae den-s Bsrm og naak de er ulydige og skejer ud, er det Præstens Styld. Men jeg fotstaar min Pligt i saa Henleende at være Etsemplets. Dorfm- er feq paa Plads i mit eget Hus og Hiern, der at voage og vasrs m um mine fmaa basde Dag og Nat.« Lasset-, det var hans udtkykkvliqe Ord: «Baade Tag og Nati« Ak, hvot hat mange Fokældre fristet bitte Sorgen-, netop fordi de forsømte at vaage over der-es Born am Ratten. Fordi man lætek dem at opfsre sig ordentlig ved Bokdet og vife Søsiiqhed mod fremmede, hat man ikte fyldt sit Ansvat. Dei er natur ligvis ncmt at pakte dem op paa deres eget Kammer og saa Strafe-, at dcsmwd er alt i Orden Ak, nei! Thi »Daarlighed er knyts tet til den nnges Hjekte.« i . . Tet stete for ikkc lasnge fidcn — i den-te Winter. Han var en link-, treaars Lung spinkel a Legeme, fvag af Helbred. Der er iaa mangesSokger paa denne Jord, spare Sol-geh der iyneg for tunge for nagen at biete. Og stundom1ynes det, fom de mest knu gende Byrder legqu paa de spaaeste Entlde Men den fulde, endelige Netfærdighed fter jo ejheller JU dest i Winde Tidsold Den lille Dreng havde faaet Sied fader — iom var hanc alt andet end i Fadeks Sted Aa, del er fcygtes fligt for ex Batn at iaa iaa til-list sog starrte-list Jndblil i Livets Uret og Synd og Bude! ) Tmnts Stedfader Bunde ikce nd ftaa Zynet af det italcels hjælpeltle Baru, iom jo dog like felv hart-I lvalgt at være til, eller me sagte-i des qfhasngig. J selv den bedacher kel sove i et Ushus, hvok der al Origme Dahcvdedesoo ’endda givet ham riqeligt oq varmtl ESenqetsil Men Stedfaderens Neg nqu hat vel met, at Bat-net ital de gkqdvii fort-atte- oq d- of Mit-! html-lim, M da tiqu i fnldeste Maul oq uden lang Tsven lykkedes. l En Morgen ester en scerlig streng Nat var Barnel ilke mægtig for ielv at kunne reife sig fra Lejct Stedfaderen qreb dekfor paa dam« (med hvor mequ øtnhed og Kast l · J lighed fokstaar man nat) og dkog ham ind i den nat-me Sink- Drens gen kund-e knn jamre og klage og qmsde — trods alle Trnsler. Saa ledes laa han hen en tte Pages Tid. Da fandt Stedfaderen det am fider raadeligft at kalde en Liege. Denne erklærede ftkaks, at Bat-net havde Koldbrand i Fsdderns, og at de ufortøvet maatte sættes ai. Tet tc udførces. Ida-sie Dag dsde Bat-net O, du, der selv hat Bim, hvem din Sjcel elfket, stil dig i Tanken ved dette lille Barneligi Tænk dis, at «du felv gik herfra, og dine smaa maaske sokestod en saadan Skckdnei Man ved kun lidt, hvad der skal times en, fsr Hiertet slaar sit fid ste Stag. Men Tanken paa dette Tilfælde er not til at aøre en sog am Hin tei. " -—— —-— Lad din Sjæls Blik ftlgs sdenne lille Barnesjæl i dens Jud gang i den evige Verdeni Der er Los, og der er Kærlighed og Glæde Wer toner den dejligstes Sang fra Ennlemnnde og hellige Melodie-I bruser fra klingen-de Gnldharre Ved Liviens Bands klare Flod staat nndige Palmelunde med iagteliq vnggende Kronet Og der vandret sfaa mange, manae hvide, faliae iskikkelfer. fra hvis Tunqer Gnds Ptis ndsjnnges: det er alle de krel zste fra vor Jord, fmaaf og store, riae og fattige Her er de alle tige, alle lige Og se, den lille Barneijæl er lykkelig nu, triftet med en evia Trost ved Jein hulde Brny ) J dette sksnne Land findt-s ingen Vinterknlde, ingen Sorg, ingen .0aardbed, intet Savn Guds delet Paradisi i Kongelig Kammetfanget Helge Riesen. Helac Rissen er født 1871 paa en Bondegaard i Rings-hing- Egnmt Student og Etudentekfanger var han alle-rede, da hakt knapt 20 Aar gammel pludfelia vcndte Universi tetet Ryggen for at lckre Smedes ,haandvasrkct. For svkigt tiltalte Damme-L Ambolt og Blceschælg vistnok hatt-J furka Musklec mete, »end de tüstodsstillede hanc musikal Iske -Øre, thi patmy state han tilde-ge stil Universitetet Han dyrkede nu ,afvekslende forskcllige Studier: Ju «ra, Statss og Lægevidenskab uden ,ot finde sin rette Holde. Samttdig ldyrkede han med Zvet Sport, oq blev en fejret Tennisspiller. E zmjdlertid endte han hverkcn mcd iat bli e Jurist, Doktor eller andet fud ad den flagne Studielandevej. Man afbwd sine Studier og flog iig Ipaa Handels-m Men han endte hel ’let ikte fom Handelsmand, han blev JSanger. Hans Stemme havde ille hast va til at gaa ubemoerket hm Gan felv ftlte Sangens Evne og Lyst i fig, og han havde væket Elov af Leopol Rosenfeld, da han en sksn Dag stod paa Scenen paa Kongens Rytow og debuterede sotjt Meststoi feles i »Faust«. Dei var i 1897, oq siden den Tid bar han udelullesde tilhjrt den dqnske Opera, nagt lsge tmng mefulde Grosteoptkodess der i Stockholm og paa codean den i London. Stodiq hoc han Its fet fis tangere iud i Puble Gunst, indtil han i Vpg staat itm ubetinqet den danste Ma- Insek krafd « Aue Wie Seite raubt you i Studenterlangfokeningem fom hsu stodig er fort-laden tro, og km kom mek til Wie-, ist blot fom So list, men ogfaa sont Stude get-. CCluttes wo Gid- sJ
