— Ved Festen paa —Daua—Eollege.
den 18. Matte- 1911.
I.
Prolog.
Hiler i Hallen
unge og gam1e,
Drenge og Piger,
store og smaal
Oplad jert Øre,
lytter nu efter,
Musernes Stemme
Hierterne naal
Liflig de synge:
Yndig er Bauten,
Fuglenes Sange,
Farvemes Spil;
Ungdom og Foraar
evig fkal seite,
Lin et fkal levex
lytter nu til!
Il.
Foraqret.
Jeg harte en Rost sum med hiinmelike Ton-pr,
den sagde: »O, Baar, fra de sydlige Zone-:
du vende tilbage til Vinierens Land;
og du bringe med dig de varmende Binde,
thi Jsen maa fmeltes, cg Sneen maa svinde;
oq tag i dit Folge de flyvende Hære
as kvidrende Spalt-r og fløjtende Stcere:
thi lydt de skal synge en Velkomftsang
med Toner og Triller i Skov og Vangl«
Og Foraaret kom med sit vingede Folge —
det var Tom een eneste varmende lege
as jublende Toner, af Lin og af Lysl
Men Sneen shun grwd iom en graahærdet Kvinde
og flytted sit Telt til den høiefte Tindez
da mægtigt det klang over Mark, gennem Lande
at lægt var nu Vinterens dybeste Bunde;
thi Bauten var kommen med Blomster iHaar,
den unge, den lyse, den dejlige Paar!
J Lenker laa Livet — iVinterens Tkængsel;
nten Bauten hat list for dets higende Langsel
mod Frihed, mod Verme, mod Sksnhed og Lysl
F s r var der kun Blomster af Js paa min Rude
nu qmmeö der tusinde Spirer derude;
vg alt, hvad der sukked i Vintetens Vaaude
used genfsdte Kræfter paany drager Wande;
thi Bauten er kommen med Blomftet i Haar,
den frie, den frifke, den ftejdige Baar!
lIl.
Ungdommen.
Unkw Mond og ungc Iwmde
J, fom føler dnln hol-Ende
Baarenå surrte :1løft,
J hat Livetsds Bank i Eie,
og pna alle ever-J Ver
fra sin høje Kongefwl
straaler Ungdoms vcmuks Soll
Lyst er Lwet for jert chx
og J længes mod det bele
mod det store, mod det stønmy
mod det fri og fomarsgrønnel
Omend Frosten tog til Fang
fpæde Spirer —- ak, lau mange —
dog for hoc-r as dem, der dsde,
tusind andre staat i Gnade-:
Liv vil ej i Graden qua,
Ungdom — er det ikle saa ?
Ungdom, lyt til Vanrcns Ztemme,
faa du rigtig kan fornemme
Lioets evigunge Sang:
dog fortnb diq ei i Tanker:
men hvor Livets Pulsslag banker,
brug din Vilij Virlptmnqk
Nu er Vanrens Saatid inde —
maa den bedfte Sæd du finde —
faa den aarle, faa den silbe,
ingen Time du forspilde:
det hat Hast, thi hurtigt komma
Htsten efter korte Sommer-:
faar du end med Graad og Klage,
Htjtid bliver Heftens Dage! —
Se dig om med vaagemt Øje,
der et Gletter, du fkal Mise
dek et Marter, fom ital mejes:
men paa Livets Bægt fkal vejes
Bat-read Sced engangl
Unge Mund og unge Minde
J, fom felet dybt hetinde
LM .fotaarsfriske Binde
im en viele Wl
Im den merke Winter viqe
M VII ka LIM- MIC
Livett Tonee stige
se
Es
Povl solt-stets
Dr. Motten Luther-» :
Neste Bidueslsyrd II Tusker
As P. S. Vis.
(Fottsat.)
Gaar uj nn fra Luther til den modernc BibelkritiL
saa er det jo notsom bekendt, at den twcrken sendet Guis
Ord eller vil lade im dømnce dems. Toertimod: Nndg
Ord er ikfc blmcst txl cndnn oq tun ikke blioe til, indcn
Det er naact izwnncm den kritistc Process, inden den kri
thkc Zyre cr lwtdt mu de ganslc Ovcrlcveringer og alt
det udfkilt fm disse, sum iltc dncr. Hvorledes den-m
Syre jaa fkal anoende-:«, der funk- nmn at vidc of de nycslc
Recepter fka Tusfland u.s".v. og bar faact dcst nn fnart i
Junge Tiber.
Og saa langt fra at Skriften ftnlde vcere Autoritet,I
har den nu lasnne vnsret indfnrnnet snnrt for den ene
Autornet og fnart for den anden, og de meft forskelligt
begrnndede Forkasteljeisdanmte er hleven udtalt over den. z
At her i nagen Maade sknldr Unsre Ooerensstemsg
melse med Luther on han-k- Rand, er Disseng for stor en«
Judremmelse at forlnnge as oI nu i det kritjjxe Zwei
Aarhnndrede Hnidt er dn ikke endnu bleven fort. -l
Tet er ifke lidt mærkeligt at lasse folgende Ord i »Den;
unge Luther« (Eide 101): »Men kan jeg, fordi noglel
Punkten maajle de vwientligjte, i Striftens Fortun
delse har virket fnldt onerbevifende pnn mig, faa at sinc»
fluge hele Reiten paa en Gang nden at forbeholde min!
nagen felvstændig Dom? Gcelder ilfe ogian her Tau-!
ken om det sarline i at handle imod jin SamvittighedYI
Man der ikke ogfaa her hline Tale om et nristenmenne
skes Frihed?« —
set-til var meget at sige, on da sur de! ferne dette:
Man kan spøtge, bande fordi mnn mannler Svar Pan
det, man spørger am, men ogsaa fordi man forlængft
selv har faaet on nu vil meddele andre dette Svar i
Form as Zpørgsmaal Og det er not Tilfreldet her, sna
det i Virkeligheden ikke er SpernsmanL men Paafmnda
vi her hat for os, og man derser behandles Tom san
danne.
Den -Paastand, at man knn unsre overbevift am
fuldt averheoist om entelte Punkten men derfar ikke om
Helhedem er fand faadan i al :’lln1indelinhed. Men
angaaende den Sag, her er Tale am, er den ifke sand.
Her er nemlig lkke Tale om en matemntisk Demonslras
tion, men om en moraljk Ooerbevisning om det højeste
fom sindess under disfe Etjernet nf sit Flagg, on en
saadan Overbevisning et netop ikke full-, san lcenne den
kun angaar encelte Punkten Altfaa er her, sinnt der
ftnar »fuldt werbevifende« i Virfeligheden knn Tale am
en mer eller mindre velbegrundet Mening. Men den
kristne Overbevisning am Striftens Guddommelighed er
itle en Stige nd hvilken man stiner on Trin for Trin,
nei, den er netop en Overberisning. Og fordi det er en
Oeerbevisning, binder den netop Samvittigheden Den
næste Paastand et detfor heller ikke sand: »Gældet ikke
ogsaa her Tanken om det farlige i at handle mod sin
Samvittighed?« —- Nej, den gælder ikke her: thi den,
der er overbwish er netop overbevist i sin Samvittinhed
»Man der ikke ogsaa her blever Tale om et Kristens
menneskes Frihed?« — hedder det videre Sonn Jo,
netopt thi den, der er overbevift i denne Sag, han er
fri, han kender et Kriftenmenneskes Frihed Zaa læns
ge han derimod iidder fast i Meningernes golde Land
slab, kender han ikke denne Frihed, selv am han har
Kundfkab om den, kan tale om den o.s.v.
Her er vi netop Ved den store principielle Fokitisl
inclleni Luther og den moderne Kritils Tilhwnncre, at
mode-its man hos Luther mode-r den leitende, mirgtigen
friqørcnch Overbevigniiig, Ton iidder de gode Stritikere
itadia uq nvgler nie-d den-S MeningeL Hypoteier o.i.v.
o.s:1. To Uil maals Slriftem Kri51us, de qamle Don
mer, Inen altid Viier dei fin, at den-CI klieb er for
fort, sein unt de kalder dist Videnklnly den irie Forst
kiiciq. To lærer altid, nusn kommer itkc til Zandheds
Erkendislie Tette sprer os naturligt til det næite Punkt:
4. Da Sktiften er den Helligaqndd Bog, og da
Anaden taler igennem Skriftem san tun det natnrligc
Mennefke ikke forstqq den hellige Scrift Nei, Jst-isten
kan kun den Heilige-and oplnkke for et Mennefke og give
ham For-stand nat-, og nden den Helligaqnd blivee«et
Mennefkes Striftfokftanelfe i kgentlig For-stand knn en
Misfokstnaelfr. Saaledcs lætet Dr. Lnthet, baadc sum
nnq og sann-eh
Til en Zmule Lrientation i det, vi nu lommer ind
i, man jeg gøre opmasrksom paa, at Luther, onsnn den
unge Luther, havde Anledning og blev nediaqet til at
hæVde Slriftvns Giiddommclighed til tre Zider ng det
de iainme tre Zider, hvor Kampen om den hellige Zkrift
staat den Ding i Dag. Luther maatte fremde mod Pude
kirken, der havde lot og endnu sætter Traditionen, altsaa
Mennefkeværk, i Guds Ords Sted Men ikke mindre
maatte han kæmpe mod Svcermeraanderne, der vilde
iætte deeeg Aand i Guds Aands Sted, som vilde have
Aanden uden Bogftaven Og denne Aandöretning ov
traadte under mange Former i Luther-s Tit-. Og for
det tredie maatte han keempe imod Fornuften, soin vildc
fætte sine egne Tantet i Guds Ords Sied, iom holdt
sig til Bogstnven oq glemte Stunden For ligeiom at
navnfseste den vceldige Skriftkamps tre RetninqeL ital
jeg nævne Navnene: Eeasmus, Karlstadt oq Zwingli,
lom Repræsentanlier for hver of de tee nævnte Sider.
Her var den rigeste Lejlighed til at hævde den rette
Sktiftforstmelle tmod den tnangeariede Mikfoestaaelfe af
Cis-isten Og alle Luthers Kampe dreier sig vcesentlig
bekom. Gan maatte have fortvivlet i denne mldige
M- Dis hqn Mc hcvde kendt den rette Sktiftfor
MSMMW. Deterdlgle vlmt
WMantfotfjlseLWsMidetenkelle
Wolltehekitrealtfoelnnqt
Muse-)
De hauste Studentetiaugerr.
J lasngere Tid hur der voeret
lagt iaa stasrkt Bestag paa »Daniie·
ren«s Spaltcrum, at vi nassentlig
iimatte fkyde Omtalen af des-sie Sag
ud i Fremtiden. Desiiden mente vi,
at den nok kunde taale det, da det
førft er hen i Maj, de skal komme
her. Nu bar Di Plads, faa vi kan
give Sagen nogenlunde itdføklia
Omtale
Etudentcriangekne konnner og rei
ser under Tanjk-ainerikansk Selskabss
9111ipieier, inen dette Selfkab hat in
tet økonomiik Anivar for Turnöm
Tet eventuelle Ouerskud vil tilfalde
Studenterssangforeningen.
Afreiien fra Tanmork er Tot til i
Mai med »Osmr den Anden«, der
venteszs til New York den Isi. Maj.
Hierin-essen findet Eted med .,United
States«, der offejler fra New York
den 8. Juni. Qpholdet her bliver
knn 22 Tage, og paa Grund af OCH
boldets Kortbed bliver det umuliat
for Enngerne at bei-ge California
Om Sangernes Rute vil der i en«
nasr Fremtid blive givet nærmere
Meddelelfet Forelsbiq siaes, atSans
gerne vil beføqe de betydeligste dunst
mnetikanske iiolonief i Osts. Nord
vesti og Melkemftaterne z
Kronprins Christian, der omfat-’
ter Sangforeninqen med wegen Jn
teresie. hnr overtaget Protektokatet
for dens Amerikatur. »
Direktor Thalbem vil komme til:
Amerika i Slutningen as denne
Manne-d for perfonlia at gaa over
Ruten og inspirere alle Arrangemen
ter. Her følger en Liste over San
geme: «
Formende VCbristophersem
Lasse.
Solistrn Helqe Rissen,
KgL Kammeksanger.
Tiriqcsntz Z. L ev y f o h n,
Kal. Qperarepetitsk. »
D. »F o I b ø 1 l,
IUkunsrnwsIen Foreningens Arkivar.
Einretsxllkedlemmett 1
1. Tenor.
L· Andrefen, Læac
E. Bona, find. juris.
N. Ehr Wrde8. stud. med.
Chr. Gottschach stud. med.
Poul Knudfen, find. polyt.
Chr. Guldmanm cand. Polyk. Jn
genltr. I
Pietur Iangsam stud, med. I
L. Kahn, Stege l
5
« Z
i
!
(
(
l
V. Meier. stud. med.
Fritz Drth, rund. phil. Tandlæge
Auge Schultz, rund. teol.
Knud Thomer, rund. polyt. Jn
amilr.
2. Trnoc
R. »Amt«-, stud. 1nr.
O. Dosen-up, stud.«med.
C. G. V. Bratli. rund. teol. Trans
lot-r.
»S. Verk, stud. med.
P. Jacolsim Wmmuncsfkolelærer.
Jørqen Lundby, tand« teol.
E. Kellekup, cand. juris. P.ilitiassi
ftent.
Anders Møller. randpolyt Jngeniot
Jst-gen Melken Misqu Tr. «1csd. «
H. Wahl, sond. jur.
Fl. Wulst, stud. jin-ists.
1.Vafs.
Per Viøm kund. phil. Vankasfistent
Auge Bronnen stud. med.
P. Druck, stud. med.
Th. F. Engauist, kund. polyt., Jn
genisr Goreninaens Sekretær).
Einer Jumenfen, rund. only-L Jn
genisr.
Pic. Manie, umd. Juris.
Auge Meulesmmcht, stud. mem.
Albert Peter-jen, stud. polni.
A.. E. Naht, stud. mag.
A. V. Urp, rund. Juriik
M. Twermoes, rund. Jur. Politi
assistent
2. Bas.
Brust kaut-. mag.
V. Thristvpheksm, Lasse
G. Mante, kund phil.
ic. Engl-erg, Overretssaqftm.
B. Farbe, cand. polyt
c« Frid- Kontos-thes
Vedequaeoby, stud. juris.
A. Lwinfem vormittags-m
Gott-ringen- Meter-)
Crit Luna, rund. taki-.
Apget Willst-, -stud. juris.
F. E. Ohlsem nnd. phil.
colqer Rud, stud. med.
»Ein-in iaa fqu ever give«
Luf. 6, 38.
Naar man lsefer Mk Smnsnndg
Fortuankss Heniiillinger oq Opfori
dringet oiu at give til denne etIer
hin Sag. saa drager man uvilkaar
ligt et dybt Suk og tcenker: dct er
da oqsaa foriktækkeligt, jaa nieset
der ital qives til. Ja, jeg fixier file,
det er berettiget at man Jst det,
men kun, at man gør det og bei nied
et Zuk. Hoor mmme der saa kan
feinere iig for denne Befkyldnina
ned jeg Effe, men det bliver not knn
et Likindretai Men hvor der satte-I.
der kommek det af, at man ser i
forkert Retning — ier i Retninq af»
lnmr nie-m man fkal of med i Zie
det for Jaa ovenanførte Forxastteliet
..«ii:ser, ina ital eder gives«. Hois
man ret Yasiiede Øjet paa denne FoiT »
jasttelse oa troede den, da viide main
derived ioncnie til det Resultat: Hei
ek da en idrwqtig Anlednina til ut
faa nomi. J Verden er der ogiaa
neiget-. der hedderE ,,(s3ioek, iaa ikni
eder gives — eller saa ifnlle J fai
mere end Vederlag nok for, hvad J
given men det er fom oftest Lehns
og Bedkag. Tet maa du heller fur
klare ljdt meinten-, aner fein nagt-J
tirnkee Ja, tivics jeq bavde en Sta
tistik ior Oaanden over a.t, «)J.d
der beuge-J til rerdstsliqe Z«rl"iiet«·es«
on seh-sinn- TilfredsstillefIsiZ ioin
dct otrer fig i de Tit-Intu- forsieliis
ne Former, da viide en smiimn En
tistik vife hvilke stünde-um Zum—
mer, der var givet nd. M. nie-i irr
fik man fandeliu ogfcn noqet fak
Pengene, uil de fleer Teltaaere s
samme pessima Ja, vifinok, de iiefts
fik tilftrcekkeligt, for de blev irr-wish
og mange gov i den Grad af Am
tin-erster, Eimer-, Tid ou Pengr. .;:
der intet mere of fannne me levsut
dem —- kun Livslede var levnet dem
Og frygtelig mange tog til TiNs
med Vold dercs eqct Lin nnd Si.1«!
on alt og nav dct Pan Verdisnsfyrs
strnsz Tidste fnmtcliqe Forlangend-.-:
Gin, faa or du sri for flere Kreta
Wind fke Lon, onderledes forholder
der sig med stravet og det dettil
knyttede Laste, som V o r Horte uns
dcr os med: ,,Givet, saa stal oder
gives«. smwet er ikke begrwnsrt til
Penge alt-ne men omfatter Liv,
Eimer-, Kræfter « tort sagt alt.
bucko man hat at give-. Men Lastet
er heller ikke begrcknfet, dct omfats
tcr en ubegrwnfet Velsiqnelfe. Lan
lovede jo selv Apostlene Hundrede
Fold og Arm-n of det cvige Liv
(Matth. 19, 29); men den Forjwis
telse gaslder vist Herrens Falk til
alle Tiber. Der var en Ksbmand i
St. Petersborg, fom paa sin eaetJ
private Betoftning vpholdt en MisJ
sion i Indien. En Dag blev han
fpurgt om, hvorledes han var i
Stand dertiL Hei-til svakede han:
»Im Var im verdsliqiitidek, tjente
Dia-veleil, og det gjorde jeq paa en
stomrtet Monde: mine Udgifter var
fyrltelige Men da Gud i sin Naade
omvendte mig fta Market til Los-It,
satte-de W den Beilutiiina, at deu.
Herre- Jesus ikulde have mete, end
lVerden havde societ. Men det for-L
klorer doq ikke, bvokfor jeq tan give«
iaa nie-act Vilde J vide Aariaaeikk
manlth spøme Gud selv, der fast-«
ter mig i Stand dertil. Ved min«
Omvendclse saqde jeg til Herren»
at han ilulde have en Tel af min!
Gewinst, og hveri Aar, liden jeq hari
gfort RSud dette L« fie, hat ieq vnnii
vdet dobbelt iaa nie-get lom Aaret for- i
»ud, hvorfor jea oaioa lau sordoblh
zmine Guyet til Missionen.« Men der Z
let io en Hemmelinhed ved demer
iMcmde at give paa, og dog it Dem-!
Imedium-den en klar Kendsacrnina,s
txemliq den-ie. at der gives i Tro
ng af Kasrlighed Der er Inangr,
der vil taldes Kristne, iom ilke bar
Rand til at give now-t, da ilke no-'
ziet i Forbold til, hvad de evnek:
m qiver de noget, da er bei medl
Knur og Karcighed, lqadan Given
er der littert ingen Belsignecse i.l
cn Pkæst uddalte ved en Anledning,i
da der var Tale om at ofte til vores
Samfundsopgaven »Jet, vl tommer
vist innrt«til at tælle Retter i Ste
det for Hoveder". Meningem for
stod jeg, var denne, at det er kun
dem, der vitkeliq hat Gerte for Sa
gen, der ofret noget oq i Grunden
bietet det hete. Ja, vore ngavet et
flet ille lau uwetkommelige, lom
Menge anler dem for, om alle v il
devske med ester M: wen der
er det seiten er: es Billieu Miet,
fordiBetdmvgisthcthgs
"·1c1
utch
leanser
is a
PureKygIemc
cleanser for
cutlery KEJJ
Food
Ut ensils
new-aus« Hu- Hissmsisr is tsnlirskly
Insc- Imm A( jJ. Fanslics anJ
Alls-L It is ins-rh:m«-:1Iin its
arti-m snist Jung-erns
chemical etc-unsers
Many other »seh
dmckfnll Mons- m
zerge- sfretssmn 10 c
Priviligeket If state-i.
Læk Engelsli.
l)e«n, sit-in iusrcsr iil tim- ispx aktive- län
geslsk unless-ihm ji«-r cis-r uosrvml ins-get
leih-» in tjcsixos Punkt-. iim »mit- Plinius-r
»- iiisit igesiiusiu itsrhnins Atm- List-wil
kasir lditl vi« ikkss link at kannst-sit
ImgH .Uiii-kik.siii.·—k
linkshin-ils km- lw ist«-m Enge-ists M·
usnx Istlligosuk »F iuskvmuiuem txt-il gen
nksin skrinlig pcsrsunlig ogumsorgssuid
two-winning i »wes isgsst lljisne po
Kurrpspumlmnwz
lfnigp Instinkt-. Eis-vors litiuring Lum
nims Lohnes-n items-« i:·w, iswlssrms Mr
lude men- Enjkssslsk i ist-gle- fau Use-r
ist-il tsilterg veil sie-re Aar-i Upiiultl i Lun
dest.
th ysleksk lett-Unsinn ug iuldsitkmligt
Rursus sur priiktisku 1-’»lk. Akte-los
in en l«’orkuiiil.-kni)ier writing-Um
nenne- skolo or ist«-i stimm- alt-indi
iimsikikg sperielskoie sur isngelsk Pyrog
iner(-. :,'«s,,
skoien drunten-r iibsulut et immer
ket liesin tut, eilst skolkjmigisne retur
»Am-«
dkriv i Das-c »in-r Wiss-klipp Paris Up
lysiiingor um iipime nygdpm tiske 02
dem iimsrossantkt biet e osx man-e
hindre-de Ijeetiigede VidiieshyriL
A ii resscs :
Koas Kale Colle-e.
1)ept.D. —. Colle-e Polnl. New Vol-I. N. Y.
Naar dct gældet det
gamle, kære Tanmatk.
da hiisk paa, at vi i km Aar hat beiotsiei
Posiaguer nnd « dunste, tyike og easelfke
Lilith og Haar fremdem-« Iil Texts Iskmste
alle Siedet hen og altid billigic. Vi tagec
mod von Pnsiqgerek part stammen og
hsælper dein unem· Stin- nl del asldqam
ie, betet-die Firma s
Mut-nickt ä- Ckvok, danke Agmten
2818 W Nonh Ave» himgo
nun Cas. Io. vonka Weitem
ten i Hiertet Hvad ek det egentlig.
der ntangler, noar man set paa det.
sum urimeliqt, hvad der ital gives·.
Ja, der kunde jo spare-Z, det er cy
nen, der Mangler. Men for de fle
steö Vedkommende passer dette site:
thi som Regel er det vel de mindft
bemidlede af Menighedetne der dek
rer Bot-deme. Men det, der sætllg
manglek, er Kærligheden til Guds
Niaes Sag, og hvor der itke er Kerk
liuhed til en Sag, tun heller ikfe
være Interesse for samme.
Wen Foriættelfem knyttet til Op
fordrinqem glver. er jo denn-,
»Im Ikal eder glves«. Men er det
ikke ogfaa denne Forventning, hver
redet-on Givek tnytter ttl sin Givenf
Naar vi fkænker vore Gavee til de
fortseter hellige Gskemaah da er
det med den Fotudlcetning, at det
er velftgnede Gsremaal til at frem
me Guds Riese, Sjæle til Pelikan-l
se oq Frelle og Gud ttl Ære, es
naar vore Bidraq kqn være med It
fromme lau stot en Sag, og vt let
og erfarey at det lylles, da hat vt
med det sammt Velsnntngen sont
forjættet Ren dermed er tlke last