Den onde Dronnkng
Fortcllins as Alsted Lind.
(-Sluttet.)
Frem, frem iler hun, ind gennem Tempelporten
og set nu, at den ydre Forgaard er myldrende fuld af
Mennesker, mest væbnede Firigere og Priester.
Og paa Trappen foran den egentlige Tempelbygs
ning set Iun et Bam, en fyviotte Aars Dreng, der er
iftrt konseligt Skrud og hat en Gnldkrone paa Hovedet
Herrens Mtpersteprcest Jojode staat ned Siden af den
lille Born-konne, og vusbnede Krigeres tcetjluttedc Rett
ker omgivek Treu-pen
Va jsnderriver Athalia sine Filasdek og rauher besit:
»Opt-« ORer
Hun ved nu, hvem Barnekongen er: hendecs eqen
Stunespm fom i sin Tid forfvandt sra Elottet og der
ved undsik hendes Efterftrasbelser —— hont, fom hun se
nere atter og atter lod lede efter, og som bun outsider
havdetroetdjd
Med Vanvidsglød i Blikket ftyrter hun frem mod
Tempeltkappm At alt er tabt for hende selv, fokstaar
hun godt. Men Drengen skal ikke lasnge komme til at
glæde fis over sin Kotigevwrdighedk Ooordan det end
gear, skal han dræbesl
Hendes Fingre slutter sig lrampagtigt om Tollen
Den flerdobbelte Nackte Soldater Epydspidser hin
dre hende doq iat trænge fig op ad Trappen til det kro
nede Bam. Hun søaer at skyde Spydene til Zide for at
bane sig Vei. Men nu løfter mange steckte Arme jig for
at hugae hende ned. Tog, i dette Øjeblit opløfter Ypperi
stepmsften Jojada fin Rest og raaber:
»Hm-b hende ille iHerrens Husl For hende nden
for Porten og slaa hende ned der! Entwer, sont søger
at forsvare hende, flal døl«
Ypperfteprwstens Ord jcettes flrats i Verkl. llden
for Hefteporten huggeg Dronning Athalia ned.
Da det rygtes, at hun er dræbt, syness Foltets Ju
bel ingen Ende at vtlle tage. Lyden af allehaande Instru
menter blander sig ind mellem de glade Naab, der to
ner fra Templet, fra Tagene og fra Moderne:
»Den onde Damian er hugget nedl Hil Davids
Sønnen Kong Joasl«
Ved en af Tempelportene staat Etham støttende sig
mod en Ssjle Hans Haar er pjustet, og lmns Stasa
filtret Han tager ille Del i Festglceden Haan zslnligt er
fortrullet og fordrejet, fom led han heftige Immer
Staffel-Z Ethanl lHan hører Zoll raalny ser, de er;
glade, men tan itte ret satte, hoad de jnbler uner. Atterx
og atter sysler haan Tanke med den fnmteliae Zlasbncys
der er overgaaet ham selv. Hvorfor slnlde dog den on-»
de Dronning blive drwbt, inden hun sit ham pint tin
Tade? Bilde itle den mest smertefulde lldqaug af Lisj
vet have vastet ham ti Fold lettere end dette maafte i«
Aarevis at stulle fast-des mellem alade Mennesler nden
nagen Sünde selv at tunne glcede fig? Hvorfor hat-de
dog Gnd Herren itle qrebet ind bare et Par Dage tidlis
gere? Hans ulyllelige Hultru havde jo altsaa haft Nett
Han havdc sat Livet ind paa at føre Herrenssag tilSejr,
og dog havde Herren ladet denne forfærdelig lllykke kam
me haml Alle de Tufinder, Tom intet havde vovet, tue-n
ladet alt gaa tin skæve Gang, de lunde tm glæde og fryde’
fig. Nun han alene tunde aldrig mere blive glad ’
En Stand staat Ethan og set ud oder den bølgmde
Metmeikemængde, fer, uden ret at opfatte noget, derer
Glcedesraabene uden egentlig at forstaa dem.
»Hvokfor? Hvokfor?«
Længe staat han saaledes. Men omsider bsjer han
stille sit Hoved og begynder at bevasge Læbernr.
En Hand bliver lagt pa hans Skulder. Han farer
samtnen Da han set op, genkender han den ene af de
to Ktigere, som fette ham fra Fcengselet til Kvngeflottet
Mandens solbrune Ansigt lyfer af Glæde. Men han
fægter vildt om ftg med Armene, flaak iig af og til med
den knyttede Næve i Anfigtet og udftsder bitte Bedrejel
set mod siq solt-.
cstyan Ier paa yam uoen at tonma, yvad yang unvor
lige Fagter og hans Ord ital l)eti)de.
,,At jeg ikle ftraks tænkte paa dis, du Herr-Ins tro
faste!« vedblivcr Krisen-n »Noget lan det vel tjene til
min Undflyldning, at mine Tanker saa at fige heleTidcn
var i Templetl Jeg vidfle jo, hvad her flulde gaa for fig.
Jeg havde felv svorei paa at villc vaste med til at ftyrte
Athalia og udrydde Baal’ernc« og Aftarterne ——«
Ethans Sind fyldeg nu med Jst af on still.l Washin
»·Derrens Sag er fort til Seit her i dctte Landl Skulde
jeg da ikke juble og fryde mig, huor meget jcg end har.
tabt? Gud Herren vil fslge mine kwre genncm Swa
qernes Dale, og Visfelig —- en Gang ital jeg attcr sam
les med deml«
,,Min Kammerat lunde jeg ikke ftole uaa,« iiger nu
Krigerew »Det vidste jeg. Ellers havde im paa Veilsn
til Kongeborgen beroligcst dig med heniyn til det, du der.
vilde san at hart Dronningens Eis-gemeiner og alles
hans undergivne Var med i Sammenivæmelsm Havde
set ikke virret Tilfasldet, vilde det iklc hanc oasret nagen
let Sag at frelse dine kecke-F
»Frelle hvcm? Tal, Wandl« udbkydcr Ethan og gri
ber den anden haardt om Armen.
»Din Huftru og dit Baknl«
Ethan griber endnu fastere om sirigerens Arm oq
raabet til hom
..Vover du at haane en ulykkeligP Frelie min Hu
stru og mit Bam, liger dul«
Krigeren vender iig og begynder at gaa.
»Komi« raaber han. »Im ital føre dig 1il dcsml
De er beuge gemt i en Kcelder i Rotte-W
Ethan lsher efter Krigerem griber haardt fat paa
ham og iktiger ud:
»Du-im du daarer mig med et falik Haab——.«
,,Stakkels Venl« udbryder Krisen-en og set medynkcss
fuld pas Ethaw »Du hat altiaa virkelig indtil nu
its-eh at bin Hultru oq dit Barn var barm- Sau
landt min Stiel leim- De er begge i Live, og der er ikke
All-let dem· nagen Maik
— En Kærlighedshiftorie.
Fortselling af Alfred Lind.
Paa Balkonen, som omgav andet Stokværk paa et
af do største og fornemfte Hase i Udkanten af Satsu
poro, fad for nogle Aar siden en ung Pige paa et Tom
pe, sont var udbredt paa Balkonens Guld.
Hnn var iført en koftelignende Kjole af blaa Silfe,
prydet med lyfere og mørkere blaa Blomftcr og Figuren
Et bredt Stykke Silke var svøbt om Livet som et Bælte og
Paa Ryggen bnndet i en stor Sløjfe· En Art Krave dan
nedes af et bredt, ftivt Silkebaand, hvis Ender var fast
gjort under Ekel-riet
Den unge Dankes Haar var sat op i knnstige Ballet
og flere ftore Agatnaale ftak frekn dorafHendes Aniigt
var stwrkt stninket: Nasan og Hagen var hoide, Kinderne
rosenrøde, Lasberne blaaligrødc og Øjenbrynene kulsorte.
Hun var ualmindelig sinnt
En lille Tid fad hun og saa ned paa de mange fach
Ide og Anat-irdis, som ferrdcdes paa Gaben nedenunder.
lDiet var hen intod Aften Luften var nnrttet af en sød
næsten brrufende Viomsterduft.
De handlende i Gaben begyndte at tænde de broget
male-de Papirsslygter, fom var anbragt udcn sorBoderncs.
! Vod Zidcsn of Den nngc Dame stod on lignende Lygs
»te. Den var endnu itke tæiidt.
! . Omsided drog hun iig tilbage fra Valtonens Rast
vcvrk, fremtoq en Flug-:- Guitar og lod tanleløit sine
Fingre glidcs hen over dens Strenge
En Tjeneftepige. traadte ud paa Ballonen oq spurgs
te, otn Frøkenen ønfkede Lygten tændt
»Na nei, Sasiukm vent knn lidt med at trende Det
er saa dejliqt at sidde og drømme en lille Stand i het
bløde Halomørkel«
Tjenestepigen gil. Frølcnen blev atter ene. Him
klinmrede endnu en lille Tid tankcløst paa Guitareik
Saa lagde hun pludselig Jnftrnmentet fra iig og farte
Hænderne op til Øjnene, fom var fulde af Tom-en
J nogle Minutter sad hnn og græd stille. Da hørte
hun lette Fodtrin og ilyndte iig at tørre Øjnene Det vnk
Onaga, en af hendeH Veninder, der tom op ad Trappm
»Ist-g liørte dig klimpre paa Guitaren — — Spil,
iaa ital im immel --s— —— Men, tære Anun Zia, du har
jo grasdt Tine Øjne er endnu fuqtige! Er der tilstødt
dig noget?«
«Nej, nej —-—l«
Anun skia toq ntter Mititaren iHaanden og gav
iig til at frismlokke Toner af den. Onaga stemte i med
ten og klar Stamme
»Tai Nippom staune Land,
Et Paradis for liiuder — —l«
Men iaa inart de sidite Toner var foritummet, kom
Onagag paatmsngende Nysgerrighed atter til Orde.
Anna Zia laqde Guitarcn fra iig og braft i Graatk
»Men leert-ste, bedfte Venindel« Onaga cnælede nrd
paa Tceppet ug søgte blidt at fierne Annn Zias Hemde-r
fra Ansigtei.
Den grasdende uime Pige koste-de fig omfider hef
tigt til Venindens Vryst. »O, jeg er saa ulykkeligl —
Jeg ital fortælle dig alt, kcere Onagai Hvor tror du vel
min Fader og Moder er hennei Akten? De er paa Be
spg hos Oga no sinnemekli. min Faders overordnede.
Hans Naade hat en San, iom netop i disse Dage her
faaet et godt Embede. Og ham ital jeg giftes medi«
»Giftes —!« Veninden klappede i sine Hændeksz
»Bei skulde bake have vætet mig — ——'«
»Ein Mand, iom man aldrig hat setl« Anun Zia
talte med Bitterhed i Stein-nen. »Det er allerede nogle
Dage, iiden Sagen blev afgjort. Om en god Uges Tid
bliver jeg, som du ved, seksten Aar gammeL og iaa ikal
Brylluppet feinst«
»Hvor du vil komme til at le underlig ud, naar
dine hvide Tænder blivet farvet forte, og du faar Øjnes
bkynene afragetl«
Sanitalen blev i bette Øjeblit afbrudt. Der hsrtes
Fodtrin paa Trappen, loni fra Gaden farte op til Bal
Lunen
, En Hei-re nærmede sig de to unge Piger og hiler
-belevent: Ovektroppen bøjedes slere Gange frem, saa
den onitrent com til at danne en ret Vinkel med Benene
Heenderne anedes op og ned ad Lautene, og mellem de
ihsflige Talenmader, som den hilsende"fremførte, trat
han chret hvæsende mellem Tandernr.
Mandsdkagten i Japan, særlig de sornemmes, ligs
snede forth Kvindernes Klædninger. Den bestod as flere
»ti! Fødderne naaende, kostelignende Malen der om Livet
»fastholdtes af et Bælte eller Skærf, i hvilket altid has de
foknemme Wasser en kort on en lang Sabel havde Plads
tilliqented Tobakspungen oq Viften. Dog var Monds
dragten sont oftest snet as merke, ensfarvede Stoffen
sSaavel Masnd som Kninder bar Stromver, syet as Bom
suldstsi. on paa Fødderne Straasandaler, som imidlersl
stid i sugtigt Vejr og daarliat Føre ombyttedes med bsiel
i
sTrætsflet
; »Skønne unae Damer,« toq den fremmede til Orsz
Ide, »Solgudindens fagreste Dotte! Undskyld en stakkelss
Juvcerdim at han, dreven as sin heftige Lidenskab, har no-!
’vet at neu-me sig eders Jeg bukde koste mig ned for eder»
-og kysse Treppe-t, som eders nndigeFødder har betraadt!·'s
s— —- Han vendte sig mod Amm Zia pg vedbtem »Was
Øjne, Frøkem er mit Livö Sol, og uden at Jng mias
Lov til at nærme mig eder, lan ieg ikke level« s
Anun Zsa havde reist fig· Hun stod et Øjeblik, somi
om hun itke ret vidste, hvad hun skulde sige. Men poa
een Gang stkømmede en Flom as vrede Ord ud mod den
paatrængende Tilbeder: .
»Fo: anden Gang vover J at trænge Eder op par-s
IBalkonen, hvor J intet bar at get-et Dg hvad skal dets
siqe, at J, saa snart ieg er ude paa Gaben, stadig følgetj
sfter min Bærestol eller Droskes Jeg vil sige Eder eenf
Gang for alle: Bltver jeg ikke sei for Eders frætke Pan-s
krængenhed, fkal jeg sørge for, at Politiet givee Eder
)en'Tugtelse, J ttltrængerl«
Den utroetteliqe Tilbeder kastede stq ned paa sit1
Unsfqt «
—.—--T--—---— —
«Skønne Frøtenl Jeg tilbeder Eder og kan ikke
leve uden Ederl«
»Skal det vcere et Ægteskabstilbud « udlmh Annn
Zia i en ingenlunde blid Tone, ,,l)vorfor gaaro da ikte
til mine Forældre2 Med denne Sag har jeg jo intet
at gar-e! For Resten kan jeg meddele Edeln at jeg er lo
vet bort og am faa Dage skal staa Brud!«
Oan laa endnu i famme ydmyge Stilling sont far.
»Im kan ikke flippe Oaabet om at vinde Eder!«
udbrød han. Stemmen skaelvede af Sindsbevægelse. »Im
elsker Eder, jeg tilbeder Ederl J maa blive minl Vil J
da virkelig lade Eder tvinge til at cegte en Mand, J slet
ikke lenderP Sig, at J gengælder mine Fahl-sen og jeg
skal da vide at finde paa Raad. Men kan og vil J ikke
fige det, ag J aegter den anden, da ital J visselig kam
me til at angre detl«
»Gaa bort, forvovne!« udbrød Anun Zia med Ute
dedirrende Sten1n1e. ,,Vil J have, at jeg· fkal tilkalde en
Politibestjent?«
»Im skal gaa, skønne Frøkenl Men gin niig først
Lov til een eneste Gang at kysfe Ebers lille Oaandl«
llden at afnente hendes Soar qreb han hendes
højre Oaand oq førte den lidenskabeligt til fine Lachen
Da han atter slap den, hande han ftukket en lille Billet
deri.
Saa hilsede han paa famme Maade, sont da han:
kom, on qik derefter ned ad Trappen "
Onaga havde under dette Optrin itaaet tavs et
lille Stnkle tilbage Anun Zia gik nu hen til hendch
lagde sine Arme om hendes Oals og gav sig til at arti-des
lidenstabeliat »Altid sorfølger dette Menneske migli
Oa det vwrftc er, at jeg trot, jeg — - — holder af han«-«
»Man jeg da ønske til Lykkel Denne din Tilbeden
var din tilkamniende Mand, Oans Naade Oga no chine
tnekkis Sønl« i
»Bei er umuligtl«
»Ovorfor sknlde det vcere umuligt?«
,,Fordi han sagde, at jeg skulde komme til at an
are det bittert, om jeg ikte lyttede til og gav efter forl
bang Ønfkvr!« .
»So-nnd beviier det?« !
»At det ikke var min vordende Ægtemnndl Thi
var han vis non at komme til at besidde mig, vilde han
ikke komme med saadanne Ord. Han Vilde da i det hele
taget slet ikle brde sig om at nwrnie fig iniq førend
Bknlluppeti« l
»Ist flnl du dog iklcs iigel Jeg trot, han ljar fat
fix-I for, at hon vil vinde din Kasrliahed inden J bliUi-r:
gift. Oxi lmn link so da nllerede imaet sit Maul, at denn-;
me efter dine Ord fra førl Nu lnn jm for Reftcnj
forstan, lworfor du før Var saa bedrøvet over, at du ital-.
de giftN Mcn Vckr du knn gladi Im er overbevifl om,«;
at jeq link Reti niin Fonnodnina!« «
»Ja, qid du imsde Net, kwkcste Ouugai Ved til de!
bellige Wink-H) og iormaa dem til at arm i Forbøn forE
iniii l)nZ Solaudindcsn!« !
»Na hund? Giv nogle Gaver til Tenipleti Tet ital
im ogsaa sum-! Hund Gann hande vi Vel af Bon·33rne"),:
hvis ille de bnd til Flaminerneh for- at vi lan bline fri?««
Stmls efter tog Onaqo Afsled og gil. Vlnun Zins
føate ind i Hufen iført siii fin Sonekaabe da lung fial
paa sit Leie.
Men Sønnen vilde ille indfinde fig. llroliqe Tun-«
kcr vodblev at bølge i hendes Sjasl Hun tnrde nemlig
ikle fassle Lid til de Ord, soni Veninden lmvde villct dem-i
liqe hende med. I
Hvor var det skrælteliqt, at Livet lunde forme sin
sauledes for et Mennefke, at dette var nødt til at fælge;
iig felv og fin Lykkel Thi kunde hendes Giftermaal kal-«
des andet end et Salg? Havde ikke faavel Faden-en soin
Moderen indtrængende foreljoldt hende, at her intet Vala
varl Faderen havde isin Tid modtaget et større Penges
lann af Kanemekli og saa ingen Udvej til at skaffe Sum
men. Kam nu dette Gifterknaal i Stand, vilde Kuiiemels
ki flaa en Stieg over Gceldsbeviset og maaske end yderi
liaere forftrække hendes Fader med Penge. Men blev det
itle til noget med Giftermaalet, vilde Faderen paa
Grund af Undejlæb bleve nødt til at foretage Kam-Ki
ri«’) for at fri fig og fin Familie for Skam og Skænds
sel og for at fikre sine kære Ret til at beholde hans Ejens
dom, fom ellers nilde være hjemfolden til Kronen.
Hvor kunde da Anun Zia andet end rette sig efter
Forældrenes Villie2 Vel havde hun fyslet med Tanken
om at give fig Kærligheden til den ubekendte Tilbeder
iVold, nien nej — —- det gjaldt jo dog om, hvsad det
end fkulde koste, at redde den kcere Faders Ære og Liv·
Hnn havde stuklet den fremmedes Billet ind paa
sit Bryft. Nu tog hun den frem, reiste sig og tændte Los.
»Jeg venter Eder i Morgen Eftermiddag —« læste hun.
Sau lod hnn Papiket gaa op iLuer uden at lægge Mir-r
le til Klokkeslet on Medested Atter lagde hun sig paa
Lejet· Og nu varede det ikke længe, inden Sonnen ind
fandt fig og trat hendes Øjne til.
,—-—-—-——·
Pan en lille Halvø nogle faa Mit Nordosst for
Satsuporo, ligger en By, som hedder Schakotan· J Uds
kanten af denne By var opført et prægtigt nyt Hus med
gule, lakerede Brasdchvckgge og med Tag af fmaa, socte
glinfende Tagstm Nundt om Hufets sverfte Stokværk
fttakte siq en Svale, over hvis fint udskaarne Trckvcvrk
ftore Potteblomftek strakte den-s Hoveder op. Hufet hav
de tun to Stokværk, og hvert af disfe bestob, ligesom det
ogfaa er Tilfældeti andre Japaneferhufe, kun af eet Vas
relse, fom dog hurtigt ved Hjælp af lette Papvægge kun
de deles i flere smaa Num. De udslaarne Stauden de
kostbare Vaser med fjældne Blomster, de ualmindelig
fine Guldtæpper. alt vidnede vm, at her Var Velstand.
Bohave fandtes faa godt som ikke. Det har Japa
neseren ingen Brug for. Han scetter sig med Benene un
der fig paa Gulvtæppet. Moden fremsættes paa Papirsi
duge paa Gulvtæppet eller paa Smaaborde omtrent af
Størrelse som en europæisk FodskammeL Vil Japaneferen
sove, ifgret han fig sin tykke, vatterede Soveflobrok og
lwgger fia paa Gulntæppet, maafke mcd nogle Tcepper
«) Helgener. ") Præsterne.
u«) Maveopfprætning.
«
over sm. Hovedet anbringes paa et med mange Lag III-U
Papir overtrnkket TrcrsteL fom for Kvindernes Weisheit
mende er indrettet san hensigtgtnæsfigt, at den ejendmns
melige Haarsætning ikke konnmsr i Ulave ved at liq
derpaa.
J ,,Køktenet« havde to Piger travlt med at Lili
rede Mad eller maaske med at gøre rent. Flere Tjenkte
iog chnerinder ventede tun paa et Vink af deres Ha
»fferinde for ftraks at adlyde. Ved Hufets Fod var to elf
Sehnt-owns dueligste Gartnere i erd med at anlæggt
JHave og plante Blomster.
Det var Annn Zin, der var Hufets Herskerinde. Hms
havde nu allerede været gift i nogle Uger, og hendps
Mund var anfat iet civilt Cmbede her i Byen.
Ja, saa var da det Stridt gjort« fom iForveIcn
havde cengstet den unge Dame saa megetl Anun Zia vor
nu gift med Tawara no Kanemekki. Hendes Fador svm
rcddet fra den gruelige Karo-Kiri. —-— Og huu im
hvordan fandt hun sig nu i sin Stæbne?
Lmn kom ud paa Smlen og satte sig der paa Maus
term-, sna at hun kunde se ud over det solglitrende Ema
Vnr det ikke gaaet hende, som det saa ofte ganr i
NonmncsrncF Havde hun ikke ved at ofre sig for andre
netop selv nundet Lylke og Glæde? Havde hun give-L fis
sine egne Lidenskaber i Vold, hvad vilde da være stet?
Dette Spørgsmaal hade ofte fremstillet sig for shende
siden Bryllnppet.. Den Mand, der kunde udslynge haar
de Trusler mod hende paa samme Tid, som han frem
kom med sine Forsikringer om Kærlighed, —- hvad vili
de hun have kunnet nente af hom?
Og nu hondes Mund — var han ikke Elfkværdigbes
den og Hensynsfuldheden selv2 Hvor hun dog i Grun
den var 11)t'kelig! Der var kun een Ting, der trykkede ben
de: at hun ikke havde kunnet faa sig selv til at for-tells
fin Mund om den paatrængende Tilbeder. Hun havde
prsvet derpaa flere Gange, men hun kunde ikke. Hm
maatte jo da med det samme have fortalt om sin egeu
opblussende Lidenfkabt Nei, det fik at vcerel
Plndselig syntkss Anun Zia at fatte en Beslutnins.
Hnn rcsjste sig og Aik ind i Huset Lidt efter trak hnn doq
atter Ekndcsdøren til Side, kom ud pao Svalen og kalsdte
paa en Time-L
»Aan Dojil Lad min Bærestol bringe for Dort-n
og dran Omiorg for, at Bei-terms er rede! Jeg vil hen i
Templet ou bringe et Offer!«
»Skal ich, Eders Naadel«
Anun Zia gik attcr ind i Hufet, tiltaldte en of
sine Kammerpiger og lod hende ordne lidt ved Haut
sætningen og Sminlen Derpaa iførte hun sig ved Pi
gens Hjcrlp en andenu Kjole og var dekmed færdig til at
gaa ned og ftigk ind i Bærestoleth
Men just som hun nærmede sig Trappen, hørte hun
nogen komme op ad donne.
Et lyst Smil bredte fig over den unge Huftwi .
Aasyn, da hun faa, at det var hendes Mand, der kom
,,Min dyrebore Anun Zin, min Skat, min Roset«
fagde han paa sin stille, blide Munde og saa paa hendt
med dcttc gode SmiL som fra først af havde indtogä
hende for hum
Saa nærmede hon fig, greb hendes lille Haand
saa nogle Øjeblikle paa den i stille Henrykkelse og fsrlk
den derpna til fine Læber.
Hun lod sin ledige venstre Haand tærtegnende gli
dc hen over hans Hændeix i hvilke han Vedblev at holde
hendes højre fast» sont om han aldrig vilde slippe deu
Det lyfe, gode Smil laa stadig over hans Ansigt.
Hun var nu ligo ood at sige hom, hvad der havde
tynget hendes Sind, fortælle ham alt. Men nej, hu
kunde alligcvel ikke.
»Længfelen toa Overhaand over mig, da jeg iqu
henne paa Kontoret Til sidst maatte jeg lægge Sktioes
penselen bort oq ile hjem for at se til dig, min Ann
Zia, min Rose, min Skatl«
,,Hvor er jeg glad over. at du toml«
»Du er reisellædt. Og din Bætestol var bragt for
Dsren Hvorhem min dyre Skat2«
,,Til Templeti Jeg fad for lidt siden og tænkte pas.
hvor lykkelig jeg var, og saa syntes jeg, at jeg man-I
hen i Templet at fige Gudcrne Tal for deres Godhed
imod migl«
»Hvor dine Ord glæder mig!« Han forte atter heu
»des lille Haand til sine LæbeL »Men Tiden iler. Jes
Hmaa nu tilbage til mit Kontor.«
» Nogle Øjeblikke senere havde den unge Frue tagt
Sæde i Basreftolem og Dragerne satte sig i Beim-gelte
med denne frem imod Templet.
I
! Da Anun Zia va; stesevnffnJIf Bæreftolen tut-m
-S«l)intotemplet, bød hun Tragen-ne ftraks at vende hjem
Hun sclv Uilde for en Gangs Skyld tilbagelægge Vejen
til Fods for at saa en Smule Bevægelse.
l Efter en lille halv Times Forløb var hun færdiq
med sine Takkebønncn og Bonzerne havde modtagst
rige Gover, for hvilke de til Gengæld havde lyft es
Mængde Velfignelfer over hende Hun var bevæget, d
hun traadte nd af Templet Et Par klare Taarer per
lede i hendes smukke Øjne, mens paa samme Tid en in
derlig, stille Hiertensglæde ofspejlede sig paa hendes An
lvn
j Langsomt gik hnn frem i Gaden Med eet solch-m
;det hende, at der lød hurtiqe Fodtrin bag hende wm
tænkte straks paa fin Mand og vendte sig om. Men i na
fte Øjeblik udftødte hnn et lille Skrig. Den Tilbeder, sum
hun havde haabet aldrig mere at skulle fe, stod for hind
) Hun gav fig til at løbe J Farten tabte hun de fix-i
Ltede Straafandaler: men det fik ikke hjælpel Hun vedblev
at ile frem og naaede lnatt den lille Baadehavn J sin
«Bcfippe1seløb hun ud pqa en lang Trost-m og da huu
Lhavde overbevist sig ocn, at den frcekke endnu fulgte estrs
hende, sprang hun i en Baad, som laa faftbunden vsd
fEnden af Broen, fik den leit, greb en Aare oq stsdte ft
»Land. .
) Da hendes Fort-mer uaaede fkem til Busens End-·
var Baaden allerede af den sagte Fralandsvind fttt et
lille Stykke ud. Jkke en Mennefkefjcel var at se i Ucc
heden, uden netop den uforskammede Tilbeder. Hun med
at kunne le et spottende Smil om han« Mund.
- « WWJ ;
