..9anskeren".
. Wig Wydebss og Oplysi
Musik-lud for det danske Full
i A m e r ik a,
atmwet al
VANHH LUTll. PUBL. HOU8B.
statt, Nebr.
»Da-steten« abgaar hvek Tlrsdag og Inhag
Pris pr. Aatganzp
De Jotenede Stank Il.50. Udlandet IIDO
Bladst males i Forstw.
sesiisinjh Betaliag, Adresseforandring og
ander angaaende Bladet adtesseres:
DANlSH LlYTlsL PUBL. HOUslc.
Blatt, Nebr.
siehest-U A. M. Anderer.
Alle Bidrqg Osl ,,Dansteren«s anhold2
Ifhtudlluger. «;.)treipondancer og Attilles
If enhvet Urt, bedes express-ten
A. M. Anberlen, Blum Redl.
sites-ed at lsluik Postottice us second
eins matten
Advektising Rates made known upon
vallcstion.
J Tilfclde as Ukegelmæssighedet ved
Nodtagellen liebes man kluge til del stedlige
Bostichi-» Skulde del ilte hiælpe, del-ei
maa heuvende sig til »Danfleken«s
Lontsr.
Naat Ist-ferne heuvendek sig til Felt, der
avertekeriBladei,ent-n vo- at ksbe hol dem
tllet m at faa Oplysning om det avettetede,
Indes De alttv omkale, at Te saa Avextlsses
mentet c dette Blan. Dei ml vers nl gea
sidlg Umke.
sen-« .
St Thomas Menighed, Trufant,
Mich., hat udstedt Kald til Past.
M· Th. Jensen, Webfter Groves,
Mo. Om han hat taget imod Kaldet
— derom dar Di intet erfaret.
Den fornuftige Mund ind
tetter fig efter Verden, den ufors
nu ft i ge foksøgek at indrette Ver
den efter fig. Derfor komm-er al
Fremskridt fra de ufornuftiae Ver
nard Sham
Det sian, at Eksekutiren og Stets
depattementet i Washington ikke
met-er samme Mening om hour vidt
det var viseligt at sende Tropper til
den mexicanske Grænfe. Men Statsi
depaktementet vil have rum Tid til
et approbete, hvad der et gjort, før
det udsætter sig selv for Kritik, me
ner en æret Kollega.
Jens kom igen — efter »Ju
sutgenterne.« Det er rigtigt Lad
dem kun faa Kritik. Skal de komme
til at udrette noget, hvad vi hunder
saa ftal de opdrages. Havde ,,Stand
patterne« foaet mere Kritik i rette
Sid, san havde de rimeligvis vceret
bedre Statsstykere den Dag i Dag,
end de er. Men Jens man nu heller
ikke tro fig sikker for Kritik. ;
i
(
Det norske Statsraad hat qsslaaet
det Andragende fom det teologiskel
Menighedsfakultet havde indfendt««
om at faa Ret til at afholde Emsf
bedseköamen med san-me Virkning
og Rettigheder som Eksamen Veds
Universitetet medføret Det fynesi
bog, sont man var enig om, at Me-«
nighedsfakultetet burde have saadan
Ret; men et Flertal mente, at Tiis
den dettil ikke var kommen. Siden
- cltfaa — formodentlig. s.
?
S
Den norske Neuerqu aqter iflg
»Aftenposten« at fremsætte etFor-«
Forslag til Forandring of Konstr
mationsordningen. De gacnle Be
stemmelfer om Konfirmationspljgt
og Nadverpliqt foreslaas ophævet.·
Der skal gives Menighederne Ad
qang til at vælge mellem et Par«
Konstrmationsformet — den gamlej
eller ,,en menighedsmæssig Fremsis
selse af Forfagelfen og TrosbekensE
denen og en vertit kuyttet Fakqu
uing til og Velsignelse af KonsirsI
mandmu.« F
———-————--— i
· M. MaudiPeterien strivers
sum-m »Ok. Usle »ti! Brunet«,-«s
Oben i W modtog Budskabets
tu sin dusttus Did, og hatt stren.
Is- Malote- bvot tm rat bis-!
IM L. P. Lasset-. ocm vix-fi- ist-J
so has streu, om hcm stnlde vendes
ste- ter videte. Messe De
mut M. It ww- dient
reife list iud i Brutzellen-z
—- st reife videte et et net-(
Mist stark W;
Athen til vor Eftetflægt
Hvo kan lade være at tiente paa
fin EfterslægU Det var ikte godt,
om nagen lande
Hvad der naturligt ligger os meft;
paa Sinde ncest efter vor egen Vel-1
færd for Tid og Evighed, det erl
vore Born-s og vor Efterflæth Vels
færd (
Den ene Slægt følger eiter den
anden idenne Tidsold og den bott
dragende og den indtommende
Slasgt hænger nøje samtnen
Een Slægt levcr paa og arbei
der videre med, hvad den foregaaens
de Slægt efterlod den som Arv.
Dette gælder baade materielt og
aandeligt.
Hvad vilde der Vcrre blevet af
os, og hvad vilde ni have vceret i
Stand til at ndrette i Verden uden
den Ato, Fædrene efterlod os!
Tet er altsaa i jin Orden, at
den nulevende Slasgt tcrnler Paa
at efterlade Arn til fin Efterslægt,
at oi Forældre tænker paa Arv til
vore Born.
Hund var san den Arn· vore
Fcedre efterlod til os?
Svaret vil naturligvis blive me
get forslelligt, hvad den individuelle
Arv betræffer.
Men den individuelle Arn var
ikke den voefentlige; vi fik som Slcrat
en Fallesatv af ulige støtrc
Betydning.
monopolisereg af enkelte, de penaes
rige, eonerige, indflndelsesrige og de
.mcegtige; den var alles Stelle-Hefe
Lignende med Hensyn til den Arn
vi kan eiterlade til vor Efterslcegt.
I Der er desvcerre mange Forml
Zdre, der, ljvad Arn til Efterflægten
jbetræffer, ikke ser ret lanqt nd over
.dereg egen Næsetip.
Vi mener dermed, at mange tren
kker ikke ftort lcengere end vaa at
kefterlade en Slump Penge eller en
ETel Nod-J til derrs egne Børn F
» Jkke at vi kostet Brag paa Penge
-og Godsx de er sksnne Guds Ga-(
;ver, som brugt pag ret Maade kan!
Hfaa swr Vetydning.
« Men der er Veerdier, Tom dar
langt større Betydning for den un
.ge Slægt end Penge og Gods.
l Vi hat fet, at en ftor Arn as den
Slags er forsyunden i faa Aar —
Inæften som Dugverlerne fvinder for
VII-len.
’ Og paa modsatte Side bar vi set,
at unge Mennesker, som html-se dra
get Nytte af Fællesarven, kom godt
frem i Ver-den
Hvad mener vi faa med Falles
arven?
Ja, der aabner fig en Udsiat saa
vid, at der kunde skrives csn Lqu
derom, og vi maa jo her ikke slrive
uden en kort Artikel .
Tænk nu blot tilbage vaa gamle
Mart med alle dens Kiefer ogs
Skalen ikke at for-glomme- den
højeste Skolkllniversitetet
Der har været en Del af Foedrei
ne,der hat haft Syn for lelesars
ven, og de hat saa gennem Skatter
og Tiender draget Procenter fra det,
der ellerg skulde været efterladt som
individuel Art-, og lagt til de kom
mende Slægters Fællesam
Men der hat ogfaa været Men
nefker med aubent Fremsyn, som
frivilligt hat lagt til Slægs
tens Fællesarv —- og der er flere
af disse derhjemme i Fædrelandet
Z Og denne Fællesaw kunde ter
I
l
l
nu end nagen emde far. l
Da liqefaa i dette Land. Her er
Mennesker, fom kundi- efterlade de-«
res nærmefte Slægt Millionen-, men
fom med aabent Blik for de kom-!
mende Slægters Behov fokettcekker«
at give Millioner til at sge SICH-J
teu- Fosllesqm I
Der er jo ogfaa begyndt et Als-:
beide i den Retning blandt votts
Falk i dette Land, scetlig da ogfaaf
inden for vort Samfunds Grænset..
Det et en Fornsjelse at se, hvokY
dek ad Fkivinighedeug Vej ek opJ
bygget prægtige Meter og hyggelige«
Pieris-im i Byek og Saume-ums
Alt frigt hxivek Felle-m til deu»
kommende SIng og til Kisten-·
og Nester-femme W sig cum-:
detigk Jus-disk as ubekegnetig Be
tyvning for Ostern-Mc I
Msu rigqu vi ad Fkiviuigth
den- Bej her i Amerika man apbygi
ge Kirker og holde ei Mensghedsarsk
(
beide i Gang, sauledes mm vi vg-«
M Ab WICW Bei vpbygs
ge Priesteskole oqalle Op
IMW ktssiellsi
Grundlag.
Vi maa samle os om disse Op
gaver; der er ingen anden at ben
vise dem til.
Menighederne kan ikke, og den
enkelte lan ikle Tige: det er Sam
fundets Sag
Nei, Samfundet er jo intet uden
en Forening af Menigheder og gen
nem disse af enkelte Mennesker. 4
Tænk engang. Venner, bvillenl
berlig Aw, det vil værc for os at
eilest-lade til Vor Esset-flng og for
denne at modtage — en velgrundet
og velordnet Prcvfteslole og andre
dygttge Skoler paa kkiftelithrunds
lag!
Det et ingenlunde noget urimei
ligt, om vi i Aar lcegger 325,000
til den Fællesarv, sont vi skal effek
lade til vor Efterilægt.
Et Menneske med aabent Syn
for, hvad der kan bringe Velsignels
se for vor Efterslægt fsaa vel som
for vor Samtid), og fom bar Rand
dertiL vil med Gliede give —- var
det end 81000 til Jubilceumsgaven
Sknlde Summen ved state Ga
Fver komme til at overstige det sat
«te Maul, var det slet ikke farlith
Idee kan nok blive ist-get for hele
«thvens nyttige Brug.
Men --— vi befatter os jo aldes
Fles ikke med at forefkkive nogen,
enlwet give efter Hier-teng og Evne
« Men vi mente — oq mener det
thtldt ud — at derfom Øiet er an
ilwnt for Vetndningen of den Faslless
kam vi san og bar efteklade til vor
bEfterilcegt, san blioer det Lyst at
Eva-re med.
k
Til min Gudlsse Ben.
XX
Kerl-e Niels Könle
Der er endnn adffillige Ting, jeg
gerne skulde baue strevet: men jeq
inne-T det er san fvært for miq at
san det frem paa rette Maade Jeg
plukkcr og plukker of Blomfterne ved
Vejkantcn som den Iille Pige, der
plukfcsde Vlomster til sin egen fede
lille Moder. Tu kcm læfe om hende
i en nennemægte lille Sang i »Ver
nebladet« as 5 Febr. Minc- Bloms
fter er, som Baknets, mere end halvsl
visne; jeg kan desuden flet ikke faa
dem ordnede fauledes» at For-ver og
Ferner knnne smelte kommen til et
sinnst, lmrmonisk Oele-, on faa Duf
ton- -tasnk, om der nu ikke var an
den Tnft Ded diöfe Blomster end den
nf den lille Piges fmudsige, svedine,"
kejtede ZmaafinFrM »
klskcsn alligeoel --— hvem vil ikke«
Tini-: »Und velsigne dette Vatn«?
Im er »musik- vis paa, at hendes
Moder satte de Vlomstek i Glas meds
Band im den rislende Bæk ved Bei-,
kanten —- og hvad men der saa stete?
Maasse Gud i Naade gsk det famme
nted den fattige, halvvisne Buket,
lwortil jeg i Dag vil forspge at plus-.
te de sidste Blomfteri «
Tet er da ved Korfets Fed, vi fid
der, Niels, for her at lære den hellis
Lektie, at det rent ud er Vanvid at
rille vcvte sin eaen Herre. Den«
Mand, iom bhggede et Hus for sig
og sine kckre over Vesuvs Mater,
rilde ikke væte starke Dante end den
der sættek fig op i Ulydighed mod
Guds hellige Villie· Hver Draabe
of det uskyldige Blod, der vcedek
Jorden fra den hellige, trofaste for-,
barmende Frelsets dybe Wunder-,
rauher til os om Lydighed
fom ingen qnden Rest fra Jord ellet«
Himmel ’
Men her ved Korsets Fod beim
11es der -s Gud være looet —- hel
ler innen lang Fortlaring, for at
indse det formastelige i at ville by
de Gud Lejefvendens eller Trællens
Lydighed· Det er Katolicismens
Grundelendighed —- og mange an-;
dres med — at man opstiller folgen- «
de fordelagtige Reqnestykke: »Nam
jeg nu blot kan vckre rigtig lydig
mod Gud her i Timelighedem rigtig
taalmodig kan bæte Savn og Smers
ter og sigtig kan sve Barmhjertig-«
hedsgetningetz meng jeg leder, san
faar jeg Himmelen til Lin, naarj
leg d-t·« «
Lejesvenben adly altid kun for
Betaling. Det sendet u io saa godt
fra bin egen Form, Nietz. Men
Himmelen Isbes lige saa lde
for gode Gerninget sum for Benge.·
Hir, hvad en san full-besann Mond
fom Paulus siger heromz ,,Uddelte
ieg end alt mit Ochs til de fattige,
ja,gewjegendmäLegemehentil
at wende-, men wde ikke par-«
listed, da smede bei mig Wer-«
Euer er det maaske en Lejefvend,
der hænger her paa dette Kors? —
Saaledes bliver da ved Korsrts Fod
enhvek Tale om snildt beregnet Ly
dighed for filkek paaregnet Lsn rent
ud Gudsbespottelse.
Om Trællens Lydighed behsver
jeg næppe at sige mange Ord. Der
som det havde behaget Gud i Tid
og Evighed at omgive sig med lydiqe
Traslle, hvad siuldc vi da med Kor
fct? Det vilde da ikke blot væres
ove-rflødigt, men ganske meningslssJ
Gud bchøvede jo blot i Kraft af sini
Almagt at have underlagt as den;
samtne ffælløse Nødvendighedslovf
sont den, hvokefter Kslodetne blindt«
adlnder bam der ude i Verdienst-um-z
met, og ethvert Oprsr mod haus«
Villie oildc dermed for ersigt vwre
en nmuiighed. l
Mcn Gud være lovet. faa lasreri
vi, da ved Korsets Fad, at vor LyJ
dished maa vcete Barnets, det?
lasrligo, bengivne, fric og lyklcslige"
Varus Lydighed —- et Batn just
Tom den lille Pigc, jeg før nævnede
efter den lille Sang. Der er ikkc hers
fjerneste Tale am. at lade sig beta-?
le rigeliat for at owrc et godt BartJ
pag liae Iaa fjcm er enhvcsr Tale oth
Balle-laut Kammer du forst ind3
under Bisse velsiqnede Varnelaar.l
nxmktir du as Rande sit Not i deu!
hellige Taab, da kan du verre vis
paa, Nie-läs, at du aldrig mete talcsr·
am, at du er est fnurrvnden pilwnch
llagmde Tandhjul i den store, blinss
de, sjcclløse Verdensmaskinæ mon«f
iNov-net Gubs Varii for hans
Skala der blev lndig indtil Tod«-n
lpaa Kaufe-L vil drage dig med en«
Klang faa am, faa mild og dog faa«
alvorlig, fom ingen Modcrs Nost·
lan drage sit Varus Hier-te her Paa
Joh. «
»Ja, blot jeg lunde tro dett2.««
hørek im diq sich Mel-T »Men det
er just Ulnkkem at im hat inacu
cller faa qodt som ingen Tro.« Fias
rcs Ven, lmv en Tillid til mig, og
tto ikke, at jeg vil gøre mia sein«
stor, naar im fixier, lwad sandt cr,;
at im er en criaren Mond i den«
Sag, hvorom jeg her tnler. Ak, ok!
Tom om det lunde tæiites at vcrres
stott, at have samlet dyrtkøbte Erij
iaringer i Syndens og Vantroens.
Mysterietl -—-— Zoruden mig felv bar
jeg kendt Hund«-der af andre, det·
sagde som du: ,,Jeg can ikkej
tro.« Mcn det var tun BlændvcrrH
Niels. Tro mig forelsbig paa mit;
Ord. Du skal visselig ille komme til
at forttyde det. Sandheden var —
bvad Vedragerne hat gode Grunde
til at skjule for det ftatkels Mennes
ske —: »Im vil ikke adlyde.«
Da Frelseren vandkede her i KI
det, fandtes dek, liqeiom nu, mange
af femme Slags Mennesker. Læs
i Joh. Ev. 7, 17, hvad Rand han
gav disse: ,,Derfom nogen vil g
re Fadekeus Villie, han fkal
erkende, om Lætdommen er af Gub,
eller jeg taler af mig selv.« Sau be
gynd da, Ven, oprigtigt og samvits
tighedsfuldt at stille dig i et ubetini
get Lydighedsforhold til Gudl Jeg
ved vel, at det vil gaa dig, iom Bak
net med de visne Blomfter, ja, end
da ikke san lidt daurligete. Thi egents
lig kan du slet ingen Blomster plut
ke..Du er endnu for lille. Men du
ktm da'i det mindste vife din Billig
hed til at ville gsre det samme for
Mckr som »stote SIster«.
Oliver det fskst din Siæls fulde
Alvor at leve fault-des, at dss hvert
Øjeblik trænqer til Troen paa
Muds Hellfgbed og forbarmendep
Kmlighed i den Hex-re Jesus Krisj
sitts, da fkal visfelig ikke den Stund
være fiel-m da du med Forundring
nil etfare, at du ilct inan Bausch
liahed bar ved at tro. Jo met-e du
ofrer « ikke for at faa Løn mon ·
alene for denne hellige Sag-H Stola
desto kærere bliver den din, iom set
cfterhaanden blev kasrt for Norm-li
us at bede til Gud oq give Almin
ler.
Prsvdet kun, Leere Nielsl Gud
vetiigue dlg deriin Mm must, av
lolut ærliqt fom has Konteciut maai
det vcere Da fkal vldfellg den Dag·
opkiuve, da Guv ital seude en de
mon Peter vgan til dig med det
saligste Budskaly dit Vierte nagen
Sinde hat lukket fis op fort ,,Om
denne vidner alle Profeterne, at hver
den, sont tror paa hom, stal fau
Syndernes Fotladelse ved han
Navn.« «
Din henglvne Ben, ——e.
Mille, N. Dak» Mart- 1911.
l
l
l
Ei Stutuiugmd
til Riecs E. Christo-few
Maasse et jeg for ftcrrkt gaaet
ud fra, at Folt kan forstau en how
kvædet Bisc; cller ogsaa er jeg kom
men kejtct af Sted med at vife eller
fremftille minc Trinken siden Chri
stenien ikke kan fokftaa mig.
For det ikulde vel ikke vcere det«
at Christensen ikke vil indrømme det
SvaghedsiBillede af Profcten Elias,
sum jcg hat vist — os til Advarselk
Den Zanunenligning, foin jcg hat
gjort intellem Profeten Elias og
andre Licenneskcn som for-synde fig
paa femme Monde, visd at dumme
fejl om andre, burde da ellets væte
saa simpelt at satte iom Fod i Hose.
Nach Profeten tager feil i sin Zol
ketcvlliim, og andre tillige med os«
hemmt den smnme FejL faa er herJ
en Lighed —--inqeliq Lighed—— som«
jcq hnr ajort opmasrkiom paa ou ad
oaret imod —-- for vor men Ekyld. «
Sagen er, at dcst Lan beklvnde som«
en Zfrøbcligbchi ellrr Uvidenhed2«
Lond, mcn det kan ende i en evig’
Løqki Naar Christenicn et Pak
Nonne chrmcsr Hovmod san smar«
dettc Kraftudtmk for hans egeu"
Neqnim. z
l
I
i
Elias Hemde tu Wange til Herren:
»Im er nlene blossen tilover-3«, l.
Norm li-, l« oq H; men Sandbes
den skmde Herren l)am, »Ja-g lmr
ladet fnn Tusinde blive tilovers i Js
rael«. l. Kom, M, 18. Saale-des
blen Elias lijulvet og tom til Sand
heds Erkcndelse Zaliq lwer den,
sont ladet fig rette og vejlede af
Gndss Ord. e
Profetens er til Herren uidner
om Zelufitkerbed Sau tog ikke
Fejl af sig selv,- men han tog feil of
andre. Hatt Var et Guds Baru,
men efter hans Mening var der in
qen flere, og dem-ed anfaa lmn sig
selv for at vrere nouet from for alle
andre· Det kan da et Born writan
Christener udlcvqger det, som ,,en7
vis Forsagthed«, men Profetens eg-«
ne Ord vidner om det modfattel
Den forsngte tvivler om sit eget
Gudsforhold. Profeteu er fiktek it
sit, men tvivler om alle andre-. Dens
forfagte tm· net-we anfe tia selv som:
et Guds Vom Profeten derimod
tst anse fig felv for at vcere det ene-!
sie Guds Vorn, der er igen i bele«
Jskaer l
Den soc-sagte fynger sauledes: «
Ak føde Herr-e Jesus,
Jeg tsr det nceppe tro;
Ak kan du vel, du fagre Blomst,
J dette Hierte gro!
Skulde Profeten Elias udtrykte«
fig i Sang, san vilde han istemme og »
lige: Jeg ved paa hvem jeg bygger.l
Jeg hved, hvad fast bestamy o. f. v.
H. P. Jenseit
—-—.-.ss.-—
Lidt mete Politik
of Ieis.
Førft vil im takke »Danfkeren s:
Nrdnktør fordi ban optoq mine Ves!
mcrrkninqer ongaaende Latium-Sa
gen oq Jnfumentorne, da det gioetI
mia Grund til at baabe, at oqsoa
folgende Bemcrkkninqer vil blive op-«
loqne I
Jeg mener naturliqviö itke, atk
feq er faa meqet kloqere end andre·
Mennefkrr. Iaa jeg fkulde paataae«
mia at vasre andres Laster i Pult-«
tit: mcn jeg wenn-, at feg hat un-·
dertiden haft Lejlighed til at Ie og
hsre Ting, som ikte alle hat haft, «
og det er ikte altid noqet lysteligts
Sym man faar at se der-, tvcett
Enmä bar det tidt været mig til me
gksrs Prata-He ifasr da im fom ofiI
»T! bar ftrmet hjcelpeløs over for
nimmt oq meget, som feq Bunde In
Ms at droge fkem i Lyset, Iaa det
runde tabe fin Tiltrækning for man-.
ge.
Om jeg nu ved disse Liniek kuns.
de lyse lidt ap for en eller anden,
siulde det maget glæde mig; nogets
start Haab hat jeq ikke om det;
men ieg splet det sont min Pligt
at Iige et advorende Ord, naak Lei
cighed gives, oq naar det et Iagt,I
im jpg me mee- vehykde »Dann-J
ren«s Leesere med Politik
Sideu ieq strev mit fertige SM-,
ke, er io Latium-Sagen bleven as-«
stott, faa den lieh-ver ieq ikke vH
dte at berste, hlot der Mc filget.
et Efterspil i denne Sag; thi LosI
kknm staat Illkert i seien for Imm
ge, som havde et godt Bytte i Sigie
Jnsumenternc oller de Pro
gressivc -ss, foin Inder kennen-, er
detimod, hvad jeg ønsfer at skrive
om, thi deres Færd er mig en Bed
derityggelighed.
Og naar ,,anskeren«s Redaktsr
nævner Roosevelts bekendte U.dtalel
se: »The iquare deal« som deres
Program, ja, saa tvivler jeg ier
paa, at de vil benytte sig of dette
Udttyk, men vil de folge det? —
det er Spørgsmaalet.
Jkke fkal jeg tanzte-, at der er
nogen Lighed mellem Noosevclt og
Jnsurgenterne, men jeg trok dog
nasppid at han og de oil kunne fol
ges ad ret længe, jeg hat dte Haab
om Roofevelt, at der er for megen
Æxliabcd bos ham til at kunne ar
bejde samtnen med dem i Lcengden
Og skønt ieg ved, at dct oil gske
mange ondt, om noget ndsættes paa
vor forrige Prcesident, faa kan jeg
dog ikkc undlade at bemerer at
huor meget im end tidt hat beuns
dret hans Dristigbed, faa bar ieg
dog oqscm tidt oæret bange for, at
ban skuldr fkade i Stedet for at
gavne oed sin Frei-d
»Ah-d Lov ital Land bygges.«
Inalcdciz begnnder den gamlc danfte
Lni1lmg, Christian den femtes Lon,
samlot oq streut-: nf Griffrnfekdt,
ou dct vor vist on Zank-heb ældte
end entcn Lungen eller Stiftenfeldt
oq vil benifc 5in Eundhed lasnae
eftct, at due-:- Naunc er glemnx
Mcn det forokommcr mig nu at
vaer Rodfcneltss Entlde, at kmn
san ofte glemmer det: mcns det
fikkcrt or Prasssdcnt Tafts Styrke
at folge Vom-n, og dersor er jeg
ogfao nung mere trny ved at have
on Mond som Taft paa Prozsidents
holt-n end en sum Nonsevelt Og
selv om Taft ikke kan flaa saa meget
om fig med Kritik over drt bestem
vnd(s, san san han 5iktcsrt qskc en
stam- Nerninq ved at holde de Lo
nc1, vi har, i Hasin og indfkwrpe de
res Onrrlwldclses, san laane de staat-,
rllcsr der-oc- ÆndrinkL hvor de ikte
lwngere er tidsfvarende, i Siedet
for deres Tilfidescrttcslsc ellrr Ringe
out.
Anarkismc er jo Ringeagt for
Loven, og ethvert Stridt, der gskes
i den Netctitm, er et Ekridt henimod
Anartismem mod Landets og Fol
tets Nuin, baade i timeliq og nan
delig Henfeende
Men det, der ask Anarkismen
tiltrwtkende, er dens Kritik over
det bestaaendc. Og ikkc ital det
nægtcs, at der er meget, der ikke er,
som det bukde være, og det vel ikke
mindst i et Land som dette, der er
nyt og gadr fremad med Kæmpes
stkidt: her er fiktert meget, der
tkcenger til at ordnes og reites; men
den, sont tun rioer ned paa det bei
ftaaende, scheidet ikte paa at faa
noget reitet, men tjener snatere til
at frembringe endnu more Uorden.
Og her er det, efter min Mening, at
Jnsurgenterne forsyndet fig.
Jeg sendet dem vel ikke alle per
fonlig; men hat da læst en Del af
oq om dem, hat ogsaq hsrt enkelte
of dem tale i dereö Hjemmedistkikter,
og flere af dem i Washington: men
jo mere Kendstob jeg hat faaet til
dem, des længere er jeg bleven fra
ftsdt ved dem.
sen bar ikke kunnet unogao at
tasnth mm Nerven og Gasssene, noak
jeg hat hist, hvorledes de i deres
Taler giver dct lldfeende af at ville
modorbejde de rige Koxpokationek
og aphjaslpe de mindre bencidcede:
thi detes Gerning har, eftek mit
Stun, været i modsat Retning.
»Beviser« vil man vel sige, ja.
det et jo ikke let at vife en noget,
fom vil le i den modfatte Retning,
hvori man veget. Alligevel vil im
pege pao enkelte Ding, aabne
Øfnene paa nogen, som icke vil ie,
kan jeg iste. Jeg vil da nævne Jeru
banesSelstaberne, de er io gerne
den Kephest, der særlig maa holde
for, naar en Jnsutgeni ital vife iiq
i al Iin Glanz for Nimmt-en Lob
og fpstge: hvem er det, fom ejet
Jernbanerne her i Landetk Ja, de
fleste tænker ftraks, det et disse, fom
er Præsidenter ellek Ledere of Kom
pagnierne· Men vi er vift eniqe out,
at det ikke altid er den, der lebet
en Fortetning, sont verfor er beut
Eiermapdz Tieren er detimod den,
fom bar sine Mei den, site sandtf
Wen-sites)