Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 17, 1911)
l IM NOT VII I shall not die, I shall not die! This is the promise from on high; Wheh this krajl body turns to dast, By soul to God I sakely trust Aml He shall lead me by Ilis hancl Aufl take me to ««I’he promjsed Land"; And there koreverl shall sing The songs ok lasse-bewarb Eis wjng· That heavenly jo)-, what peaceful rest To meet my Savj0r-—pure and blest, Aml to receive Bis weloome-kjss And share with Him the heaven’s hliss. —- —— — Whate’er my earthly lot may be Lord, let me never turn from These-; But may the deecls ot« all my days Bekleot the glory ok Thy gracel Thou, Giver ok eternal like, Be Thon my strength in all my strjke, show forth Thy mighty power to Save Anå hear my sonl beyond the gravel Paul Eolmstrup. » '««« N sp-( wd-— AND-spo- . Sand Poefu I Poesi er Acmdens Gabe, Foftret i Guds egen Haue-, Ren og helliJ gaar den ud. Deus Ophav er Kærligheden, Med Gudslyset —- Livset —- Freden, Smykket som en dejlig Brud. Den er skænket Konge —- Tiggek, Alt mens de i Svsbet ligger: Naadegave er dens Navn! — Ten can bruges og misbruges, Den kan herges, den kan knuges J en øm og kcerlig Faun. , Poefi fig opad jvinger Over Jord paa Ørnevingen Synger Lætkens glade Sang. Den ser Skønheden i Livet, Som det os af Gud blev gioet, Kvæger født i Nod og Trang. Af Poeter er ej mange, Sam kan synge Sions Sange, Som Kong David det hat gjort. Hatt hat fanget klart og fyndigt, Tidt med Taarer, men dog yndigt Om hvad der for Gud er stott. Naar vi fkue Davids Salmer Er de ret, som Skyggepalmer Paa en sde Økkcnvej. — De er Piller i Guds Tempel, Med Guds Sandheds klare Stempel, Mod alt ondt et vægtigt: Nejl Poesi er inspitetet Af Gud selv, og ej mineret Ud of Jordens kolde Favn. Den kom ned til Jord fra Himlen, Og gaar mildt i Travlhedsvrimlen Med godt Nyt fra Fredens Hann. Poefi er Livets Lytke, Den can Oaabets Sprog udtrykke For hvett ængstet Adams Bam. Midt i Kamp og Strid hernedem Ser den Sejrsherligheden J det lille Jesusbarnl F. C. stlletx Dr. Motten Luther Reste Biduekbyrd os Taster As P. S- Vig. (Foktfat.) Man nu den nyere Bibelkritik, Tom gerne nil have Luther i sit Kompagni, mon den ganr nd fm Tamnte Forudsætning angaaende Striftesxs Tilblinelse on Art sont Luther? Dei hat undret mig lidt, at Prof. Ilinmund feu, som givek sin Von Titlen: »Den unne Luther. Etu Uek over hans Teologi,« bar haft san gnnnme lidt at Ase om den Helligaand i Forbind.«7e med disfe hanc ’ Studier. Han fkriner »den helliqe Aand«, ser jeg. Tet maa dog sikkert være en ikke liden Mangel, at man stra ledes ovetspringer et Kardinalpunkt i den Mands Ten bqi, man studerer. J Prof. AK forholdsvis lange Artikel »Skriften« Iltmrer den Helligaand, saa vidt jeg kan se, ved sin Fra veerelfe undtagen i nogle enkelte Citater as Luther. Det alt-fact, som for Luther var et Hovedpunkt i hans Opfats Use af Sktiftem det tier man stille med, naar man stu derer Lutherö Skriftopfattelse Det hat altsaa ikke hssrt ill det unge og frifke hog Luther Der er dog vist en anden Fortlaring til denne Taus hed Den nyere Bibelkritik betragtet den Helligaand sont en Talemaade nærmeft Den gamle Inspiration ist-e er, siqer man, slaaet faa fuldftændig khjel siden M strre Senklers Dage, at den end ikke hat Haab um« at W opstaa mere uden i Daarers Hierner. Og W M t samle Dage, ogsaa i Skriftens Dage, Gnade Und det, fom vt nu hat opdaget at Natur-kriti me udfjtek i Overensftemmelfe med ufeavigelige Lade, W Magde man, ligeledet t gamle Dage, den Del .W det, sommemnulm vpdaget bat tin magst Wiss Waa, newltg t Vegavelleck denne eller II W fun, da Wdiahedetne un var san " WOIWJvmtilstgivesieUdslae-ms · M t M used Hm Me- Fklvspfek US Poeten JU M W- Wie se mennesselia Na M t den heilige Mute XII-i W san W- dse dieser over« ne Mangel paa Erkendelse føgcr at skjule fig. Denne Mangel hat man nu opdaget og vil derfor have de gamle Ting flyttet ud af Teologiens Has. Om man saa faar noget andet sat i Siedet, og hoad det bliver, vil Tiden dile. s« Da den modekne Bibelcritik og Dogmekkitik ikke kender den Helligaand ihoektfald ikke uden fom et sit-H ksløft Begreb, saa kender man som Folge deraf heller» ikke nagen Bibel, nogen hellig Skrift meke uden sum en meningsløs Fcellestitel til en meget uensartet Samling nf Limmtnrfrembringelser af en sjern og nkultioere TidEs Licennefkeaand Slt oære Teolog nu om Dage bestaar væsentlig i at faa sine Lugteorganer saa ledes uddannet, at man kan udfinde, hoilke af disse gam le Sager der er ftifkest og har den stsrste Mulighedss vcerdi i sig til at kunne gro i Nutidens kultiverede Jot der, og orage det, lidt eller meget, fom manglek saadan Vætdi. Og da, fom bekendt, alle Næser ilke lugjer ens, blioer der saa meget rigere Lejlighed til at udveksle Meninger om hoc-m der hat lugtet bedst. Og alt imensts maa oi andre Ztakler sidde og oente paa, haod det nceite mon vil blive, om det ifke bliver i Galehuset. Efter min Mening, og den maa jeg holde mig til indtil videre, er neinlig det, der nn gaar under Nat-net Bibel-leg Togmekritik slet og ret Anatkisme, der vilde ocere ulykkelig oed at leoe i den Verden, den felv arbei der paa; thi hoad oilde den blioe til, hois ingen længer »troede paa og lod iig lontroleke af den gamle Bibel og lde gamle Dogmen joxn Motten Luther igen bragte til JSEre og VasrdighedP — Sande-Mk om der giveis Antipoder i Aandens Ver den, saa er Luther og ncevnte Anartister Antipodek. Jeg ital i denne Samnienhasng minde oin folgende Okd af Luther-s Ztkidsftrift niod Erasninsss af 1525: »Men den Helligaand er ingen Skeptikek og hat itke ffreoet toivlfonnne Ting og Meninger, nien faste Ooeri bevisninger i vore Hinten der er faiierc end sclve Li vet og alle Erfaringer.« (Walch 18, 10580). 3. Som Folge af Skriftens Fotfattetfkab ou Drein delic var den itte lilot Gilds Ord engang, nicn er det endnu og vil vedolive at viere det eoindelig, og er der for den hojefte Antoritet i Hirten, Sommer over Tro, Leere on Levnet. —- Enhver, der tender noget til Luthers Laste, ved, at hvad her er sagt, er fnld Zandhed Beviserne herfor tunde anføreg i Mande For Pladienss Ekyld ital her knn anføress noqle jaa. Ten nnge Luther siger i sit Zank til Eylvefter Prierios (1518,I, at han vil iiedlægge nogle faa Grund fastningen ligeiom hans Modstander havde gjort: »Den forfte (Grundfcetning) er St. Pauli Okd i 1 Thesf. 5, 21: »Bei-ver alle Ting, beholdek det gode,« saa vel ioni Gal. 1, S: »Men deriom endog en Engel fra Himlen vrcediler eder Evangelium andern-des end vi hat ptcediket eder, han vcere forbandet.« --— »Den anden (I: Grundscetning) er den helliae Augustins Ord til Hieronymus-: »Jeg hat lcert at viie de Bogen som kaldes kanoniike, alene den Ære, at jeg angaaende dem visselig trot, at ingen af dekes Zusat tere hat taget feil. Men de andre, om de end er be gavet med not saa storLcekdom og Hellighed holder jeg ikte for iande af den Grund, at de hat antaget dem derfok.« isSe Walch 18, 346). J 1520 figer den unge Luther i et andet Mod skrift mod Sylvestek Prierios: »Nun et Haab var end nu tilbage: den hellige Skrifts utrcenkede Anieelie og i det mindite en rigtig Mening oni Striftem ielv om der itte var nogen ret Forftaaelfe af den« Men nu indtager Satan oaiaa denne Zions Borg og Davids Taarm der indtil nu var uindtagelig. Saa far da vel, ufalige, for tabte og bespottelige Born. Guds Prede er kommen over dig, sont du endelig bar fottjent det; trods faa mange Bonner. som daglig er stet for dig, er du fta Dag til Dag blevet vcekke.« —- (Walch Is, 426). « J sit Skrift ,,Om Messens Mist-kug« (1522) sigek den unge Luther: »Jeg hat sagt: Man ital ikke spsrge om, hvorledes de hellige hat levet og streer men hvors ledes Striiten siger, at vi ftal leve. Spsrgsmaalet er ikke oni, hvad der er stet, men om, hvorledei det stal ste. De hellige hak kunnet tage feil i deres Skriven og sdnde i deres Levnet· Men Skriften kan ikke tage feil, og hvo fom tror den« kan ikke fhnde i sit Levnet.« (Walch t9,4 1072). - H J jin Udlceaqelie af Profeten Jer. 25, 5 -8 Cas 13261 siqer Luther: »Terfot skal Vi here Gudö Ord med Frnqt handle med det i Ydmyghed og ikke plumpe nd med Dort Furgodtbefindende Du maa hellere falde; i alle Synder end i dit eget Paafund, faa farlin on sta delin en Tinq er det. Thi Guds Ord er ikke at Woge med: kan du end ikke forstaa det, faa tag alliaevel Sat ten af for det. Tet toaler ingen Spøg eller mecine7kes liq Tudeing, men der er idel Alvor deri.« fWalcb CZ, 3731 Da sont den unge Luther taler om Skriften, san ledes ogfaa den gamle. J 1642 siger Luther i fin Pras diken til s. Sendag efter Pan-ste: «Thi Guds Ord et et mdet Regiment og den hellige Skrift en anden Bog end Mennesketale og Skrift ..... Den taler klart og tydes ligt nok for de enfoldige, men paa den anden Side er den for de kloge og hsjforstandige saa htj, at de ikke san naa den, Tom St Paulus ogsaa bekender om siq selv i Filip. Z, 13 (Walch Il, 853). J 1545 siger Luther i sin Udlæggelse af 1. Mose bogt »Das-n stal vk Mc tillade, at Forjættelserne om Krime (): i gl. Test) bliver sauledes finden-me Men hvor det fattes os paa For-stand, vil vi lade den Hel liqmd bcholde Mesterskabet, kun vil vi Me tillade, at tiefster smädes finderrives og for-virus Jeg vil hel lete bekende, at jeg forstaar det ikke (Walch 2, 2912). J 1642 flsek Mer: »Am Dommen over Læren skal ske ved Guds Ord. Odem vil og stal nu her væke Dammes-? Fugen et over Paven oq Pavedsmmet uden Sud alenez allsqa er Gud Dammes getmem sit hellige Ord« CMlch 17, 140 flg.). Ittet her kunde der skrives In site lsden Bog ern Lutheks Udfagn om den hellige W Rajestæt oq Bætdighed Wen det aufsrte san sue not. W) Trinitatis Seminariums ! Heduingemissionsfokeniug. s —- i Om Brsdrkkitkeuö Mission i Labradsr. . i IForedrag paa TrinitatisSeminarium I 10. Marts 1911. Af Proj. P. S. Vig. (Sluttet.) Jcns Hin-tu (1724—96). 1. Ei ital tm gøre Befcsndtitab med den Mand, som iike kundi- op qincs zanken out en slicisiinn blandt Effiinovrms i Labrodcsiy sen-: Hauen er todt i Vusi i Hunden-ed Jylinnd, den M. Juni 172i Hans Feder var Naardcjcst Tusan var iom Treng i Sinken be kcndt for iit qode Nein-ne Pras fien i Zognci var :V(’ai·1. Anders Chr. Langgoard, der døde i Einmis Pennfnlvania i 17 ..... sog-— liani nii Jesus Hauen til sinn iirmationsforlieredelsc Gan kagdo til den begovechreng: »J«so:1edet bar du not, Jens, nien drt er ozsaa alt det, du hat« Tisie Ord gjordo et rist Jndtryi Pan Trennt-n, men i ilms Aar giorde han Nat as Lin-k lelien i Sognvt og tmnkte eniwg pm oed Lejliglied at fkyde Langnaaid En Dog, da han git hjem fra Kir len, flog Linin ned lige ved Zidin af hani, og efter denne Oplcsnelstz blev han en holt andrn Han drog nu til Københcwn for at lwre Ins-d krrhaandvasrtet, on her holdt han iiq til de vaktcn Ta han i 1748 lmvke ndlasrt, drog han til Herrnhnt on liad oin Optanelie i Liienigticdm Her traf lnin Mag. Langnanrd der lmiide insdlagt sit Prwfteembech on nanct til Lilieninhedon i O. Tet var Sen-J Hasen-J Meninq at nna nd imn LIlisfionæL og da Efterretninnen um den nlntteligc Bc,ii)ndelse i Labia dor toni til H. tmnkte bnn nie-get Una nt nna nd on missionere blandt dein, der bund-s ciiyrdcst hansz Tit-die En enden Tanitcr i —Scrrnhut, Jep pe Nie-lieu lovcde at følge med hom. Men i 1758 maatte Jens Hauen drage til Lichtenfels i Gren land. linder Arbejdet her twnkte lian findin paa Labradot. J 1763, da han var paa Bei-g i Herknlint, blev det besinnt at han ikte itnlde vende tilbage til Grønlaniy og nn, imites han, maatte Tiden væto kom ,tnen til at naa iine Øniters Maul. Han lau paa iit Ophold i Grsnland liom en Forberedelfe til iin Gerning,« Iidcst ban der havde lawt det Sproq, han ikulde bruge i iit Arbejde i La brador. Oite havde han lagt denne Sag for Menigheden, der endelig i 1764 gav ham iit Samtytte og sin Beliignelie til Gerninqen 2. Jens Haven kejite nu til Eng-; land. Og ved Hjælp af Btgdrene der fik han hoc Guvernsren i N. Foundland, Hugh Palliiher, Tillu delie til at maatte begynde en Mis lieu i Litwa Eiter mange Van stslighst nqaede Haven endelisH paa en irsi Fiiteritude, den 4 scpt 1761 til Labtadors ugckstmilde Kny Han traf en Del Eitimoer« iom fotbaviedes ved at hsre haml tale til dem paa deres eget Somi« nagst iom de aldtig for haodo haktl en Europæer gmx Han fortaltes dem, at han var kommen til dem; for at aøre dem betendt med deresj Staber og Frolfer De viste hamT den ftørftes Vtsnflab, de forftod. ole med LIftet om at komme iqu nor-ste Aar, forlod han dem — og droq tilbage til New Foundland og der fra til England. Hans Veretninq omd Modtagelfen, han havde faacst as Efkimoerne, glædode Guvcsrnør Pr-? « lisher oq ligeledes dist etwle sen-J nialraad, der gerne fau, at der l- « begyndt en Mission i Labrad. r, hvilket vilde tjenc ogfaa til Hunde lens oq Fisteriets Bedste. Z. J Maj 1765 reiste Jens Hasi ven attet til Labrador, den-re Gangs i Istge med im Landsmann Kanns teol. Christian Lauridsen Drachatt, der tidtigeke hque met Wiens-um« i Grsnland — samt to andre Bri-· dre. I Jens Haven vilde denqang videre tnd i Landet for at anders-ge det» Da han efter en Tid vendte tllbage til det engelske Stil-, var det hatn en Glæbe at se flere Hundrede Mi msoer, fom Drachakt i nagen Tid hque prediket for, tllfyneladenbe ille uden Fragt og Vetsiqnellr. — Dog sterbe man oqfaa andre cr faringer iblandt dem. Naar Drachen-is fauledes talte til dem om Men neskehjertets Fordærvelfe, mente de at det net We passe paa de frem mede, san ikke paa dem. Og naar han talte um Kristus, der havde overvundet Dødem mente de, at hon mantte vasre en stor Krigcr. som de nn vilde have til at hjælpe dem mod drres chndet Og naar ban talte om Falk i Gtønland, hvis Hierter var bleven tensede i Kristi Blut-, mente de, at det maattä vasre nogle slemmc Krabaten fide-n der skulde «noget saadant til for at renfe dem. —- Jmidlcrtid: det farste For-W» paa at pkcedike Kristus for Eikimo-’ erne var nu qjort. Dog mente man, at det ikke endnu var randeliqt at unlasggc nagen Missionsftation iblandt dem. :3. th en iaadan blev til Virleligi bed, dertil bidrog iiær folgende: En Del Estimoer blev tagne til Fan ge af Europceerne, og tre af disse Zangen en Moder og hendes ti Ssnner kom til England. Vlandt dem var en Trena ved Navn Karpr der blev sat i Brsdrenes Stole i .Tulnecl i Yorkshire Karvil var dygtig til at leere, og det saa ud til, at Liristendommen ajokde siwrkt Jnds ttyl paa hom, on man haabede i bam at iaa en Missioan til bans Landsmasnd Eiter iin inderliae Ve nasrinn lslen han døbt, men døde kort citer. Hart-ils Moder, der nød meaet Igodt i England, opnaaede oiniider, .at der bleo ais-set Vrødrene et Etykle iLand i Esauimanr Vay til Unwis .iion-Jsiation. Ter blev løbt et Skib spaa 120 Tons, der aarlia flulde fgaa ira England til Missioncererne H Laliradok on handle med de ind Ifødte Og i Mai Maaned 1770 kun »de Jens Hoden for tredie Gang feile til Labrador, denne Gang i Folge fnted iine Laiidsniwiid Chr L. Dra chakt og Stephan Jenlen —-— for at udfinde den bedsie Plads til en Missionsitation Te fandt en iaas dan Plads, on ilsnt den var dem skænket af Englænderne, købte de den alliqevel af Eitimoerne. Og i Foraaret 1771 dtog i alt 1-t Pet foner, Medlemmer af Vrødrelirkem deriblandt 3 Par gifte Falk fta England til Labrador. Den lille Missionsmeninhed naaede sit Be stetnmelsegfted den 9. August De kaldte deres Mission Rain. De ityndte sig at faa detes Mission-s lius, iom de havde tilhugget i Eng land, reift, saa de kunde have Ly i den lig nærmende strenae Winter. — Og nu find laa Jens Hat-en ved Begyndelsen as det Arbefde han i» ncksten 20 Aar havde lænntes efsT ter. 4 Vi vil med det femme iortckllel om demn- Mands Atbejde bl Eskis · moerne i Labkador Det lykkedes ham oq bans Medarbejdere fml fsrst of at vinde den-s Tillid, sac-j medens tidligere ingen fremmed,1 uden den stskste Fore, knnde have vnerttattet hos disfe Bilde-, san gik Missionærerne ikle blot uhindret nd oq ind has dem, men blev op-: iøqt nf dem, ipnrat om Rand ogz Veilcdnina i vanikelige Tiliælde,l vnlatcs til Voldaiftsmænd i deres Rette-r ofv , og man tog altid nden .·.ndvendina imod del-es Afasrelle Og efterbaonden lykledes det, ina ledes Missioncrrerne at vinde Aren lnd for Evanaeliet hos disse dnbt funkne Bilde Da blondt Missionckss rerne var det ikke mindft Jens Ida-« ven »Jensingoak« lo: den lilleJens), sont Efkimoerne bnvde nbetinget Tit-T tm til iom den, der i alle Maader vilde den-g Bel. Gan arbefdech iblandt dem im 1771 til 1784, dai bans Helbked var laa nedbrudt, at Zmn ilke kunde more· Han kam da life-m til Herrnhut book hnn end-! m- iwkde i 12 Ack, de sit-sie 6 Aakk var han ganske blind. Han døde den 16. April l796. —- J 1771 var han bleven gift med en Rinde sra England. Han faar dette Estrrsl male i Missionshistorient «i «de denne Guds Time-.- hat« lidt i gentagne Farer paa Sien, i Hunger. Tast, Kalbe, samt ved. den forfærdelige Urenhed i Eskimos « ernes Balsam-, det er lau ;1rufuldt, qt um fort-wies mi, hvap ex Neu-· neer kan gennemgaa fra Doggen AM, oqhaniRedningudaf yderste Livifake var oste underfuld. s Nækkeligt var at han pleiede i en« qugstkutd Jst-ne at have et Fokvuvi paq de store Fam, der stulde sit-de W zjzs s ld utch eanser ALWAYFFHEF E clean sink Bosmusc km -!.ri. syst-N- or grime I csm Kunst-uns th. wu.·!o-II«I .u hon. The Mit-L drum Muth »He n Halb srs pn the kixliss HJJ Imthim «l thi :. nk and drin-H 8-s.:p-(·I·-:micn«s Jn ;:;sp(-:»s Hut Ins-sur nIItsP OH Dulcd Hund-U is Itzt-J Ærzy orlter use-F andfullMoms on IatxXe Kiste-been lO P FARME i New Zurk stut. ji«-i lnilkis Jygtigth danske I««n(lm.-s-««1 km- sinch- sst Umlt Iljum »F tjesnos Pescsgtsj I««V)e—t ni« fu« Astr. findt-H sur Salz-( i sturt AnmL BILLIGT sanken-JOHN waren karmcsrss linkskrinslsp »i» Imtnlbrugsfup hohlon i New York Stat. Hmnt Rullctin tin-d lkchkrivcslses pif Pan-Im- snr Snlg tilgt-miss- im Adresse-Un J. Heidenkunst-, Assistcnt Depaktmcnt as Ast-i culturc, 23 Parl- Rom New York city. Andre dquske Missiometet i Labrador. l. Fra 1771 til ca. 1870 hat iilcs mindre end 11 dansie Mel-nd or bejdet i Brødrelikiens Mission i Lebte-bot Af disse, hvig Anweis løb vi Ifle her har Tid til at san nasmnsrcs ind paa, man blandt de tidliqsie leiiSsionærrr. fort-den Jens Garn-n, iwkliq net-ones den alt ist omtalte Christian Louridsvn Drach nrt on Wbmands Zøn fm Skrlfktr. Student oq teologisk Kandidat im Ksbenhavns Universitet, der i en Dei Am- var Missionwr i Grønlnnd i den lutherile Mission der, lom besynddes af Hans Egede. Her dlev han lendt med Herknhutterne og gis til lidft helt over til der-es Sam fund. Gan arbejdede i Labrador med Nidlaschisd fm 1771 til iin Dsd i 1778· Han mindedes længe blandt Eskimoekne iom »den lille Prælt", der med Jver virkede iok den« stelle 2. Desuden lan nævnes den dan lke Lage Thkiltoffer Bra len, der oqlaa kom til Labrador i 1771. J 1774,vqk han med tre an dre Brsdre paa en Relie mod Nord fra Nain for at under-inne For-hel dene. Deres lille Skib blev jorilacet mellem Klippetne og knuft Bralen og Lehman druknede, medeng de to andre med Nod og nceppe svømmede til en nsgen Klippe- hvor det M tedes dem iaa vidt at reparere de res Baad, at den kunde flyde — nos le Eskimoer opdagede dem og hialp dem We til Rain. christoffet Grafen var ftdt i Nil-e i 1788 os var altsqn kim 86 Aar sammel, do hcm sandt. iiu Dsd i stlgme Stephsn Jeniem isdt i W