—.,- .- -.
.Yanskeren".
s Wig Nybedss og Oplyds
niugshlad for del danfke Fall
i A m e r ik a,
DANIHH LUTIL PUBl«. llOUsB.
statt-. Reh-.
.chsteten« udgaat hoet Tiksdag es Judas
Pris pr. Nutzung.
De Jotenede Stank Il.50. Udlandet II.00
qudst oktales i Forstud.
AMICI-G Amicias-, Adressefomndting og
andet ungqaenbe Blut-et Ehre-ims
DANISH LUTH. PUBL. HOU8E,
Blatt, Nebr.
I
l
l
adstvet as I
z
!
!
l
l
Redaktsn A. M. Anders-n
Ille Bidrqg Ost »Dansteten«s gut-hold
Iibaudlingey siptkespondancer og strikte
af enbver In, beves sdtesseret:
A. M. Auderiem Blatt, Rem.
1·J itered at Npiik Postofsice us second
clcss matten
Advertismg muss made known upon
valjcatiom
J Tilfclde af Utegelmæssighever ved
Robthelien liebes man kluge til der stedlige
Vom-ein« Skulde der ikke dickle bedes
man heuvende sig nl ,,Tanfkeken«i.
Kontor.
—
Naat Referat henoetwek sig til Folc, der «
avekterettBlabet,enten yo« at ksbe hos dem
ellek for at fac Oplysning om det avekterede, (
heb-J Te alttv omtale, at De san Averttsfes H
mentet i dette Was-. Der vsl were nt gen- I
sidts Myrte. l
PartiRegering er ier faa lige«
altid qod Regerinq, men det er da
Regt-ring. Hvad man kan have at
indvende imod Grupthegering er,
at det i Almindeligbed betyker in
gen Negering.
—O
l
Expræsident Roosevelts Samlmg ask
afrifanske oilde Dyrarter, som nu ers
i Emithspuian Institut ocmek pan
at Fiongresfen fkal bevilge Oc: nøds
vendige til, at de kan naa at blioe
opstillet. Roosevelt oilde gerne se
Kongresfen vise Interesse for disse
Samlinget.
»The Knoxville Journal« siger,
at Senator Lorimer vil afgive Ar
gumentet for Folkevalg af U. S.
Senkt-toter Bladet mener nebenbei-L
at Lorimersagen —— hans Balg, Un
derføgselfen og dens Udfald — er
det stærkcste Argument, der kan gi
ves for, at U. S. Sencxtorer bsr
mlges direkte af Falken
»The Harlan Republican« udtas
den Formening, at den Tag vil
komme, da Farmeren vil vaagne op
til at sanse sit eget Bedste og regere
Landet som han ifslge baade An
tal og Skikkethed er berettiget til.
can er en fovende Kæmpe, og han
hat sovet et Hundredaar eller lcengek
te, men han vil ikke vedblive at so
ve beftandig.
Minister Ballinger er en ærlig
Mand, en rptskaffen Borger og var
en udmærket god og dygtig Kabi
nets-Embedsmand, eller ogsaa Præs «
fident Taft er en Løgnen han er
ingen Løgner, bemærker »Nation
Regsster«. Et andet Iowa Blad me- .
net, at alle Ballingers Trængsler
skyldes den egoistiske ,,get even spi
rit«, som besad ham og behaftet-ei
hans Handlinger, og ikke Glavis og .
Pinchot.«
»Emmetsburq Neporter« werter
at Pkæsident Taft hat ved at sam
menkalde Kongressen til Etstrafess
sion for at ratifieere Recipwsiteten
med Canada mataget sig en fværei
te Opgave end nagen Sinde for-Heu
forglemsmet, mener Bkadet at den
sammentrædende Kongres vil give.
de Meerw, som er inde for Frihans
del med Bei-den, den Lejlighed, fom
de hat sventet estet, haabet paa oq
bedet um.
Metedisterne i Italien protesteter.
Ums acht i Rom at fejre 40 Amts
Ossen for M Faktum, at Rom blev
Meist fta Bodens Kontrol. J den
Unleduins hat Ækkebiskop Farley
If M potk udstedt et Met
. III Use Amigheder i sit Mistw
» W II opferer dem til at pro
,Um M W Fehlt-beizut
2W im sc W M M
—- ..·.--- --—«-.- —
Henfatne Tiber. «
YggdrafiL
Saaledes nævnedes et Affekt-ne i
Nordens gamle Mytologt Det var
det størjte og helligste Træ i hele
Werden Tet dannede, hed det, et
Slags Forbindelfesled mellem Him
mel, Jokd og Helvedr. Dei-Z Grene
fpreder sig over den gamle Berdens
udstrakte Flade, dg de naar helt ind
i Himlone, medens Rødderne fendes
ud i tre Retningen til AsaiGuders
ne i Himlem til Frost-Justietne.
famt til Undervcrdenen.
Reden under hver of de tre Red
Lder springer en underfuld Kilde,
der bar forunderlige Eaenskabcr.
Fra felve Træet drypper Hannian
dug. »Blandt dets Grene eller Nod
der bevceger fig forfkelligc Tyr, der
iblandt en Ern, et Egern, en Blau-»
ge, fire Hjortcn ag hvert Dyr har fit’
eget Navn. Slangen, som kaldes
Nithhøggr, ligger ved den under-for
difle Kilde on gnaver paa qudras
sils Rod. —- Ratatøskr, Egernet, lo
ber op og ned ad Træet on føgcr.
bestandig at ovoækfe Toedmgt mel
lem Slangen oq Ernen, der sidderf
højt oppe i Toppen. I
At der i denne ældgamle skandisi
naoifke Forestilling ligger et dybt«
Sindbiuede gcmt ek oist has-I
vet over enhver Toivl Nogle an—’
tagen at man kender Myten fork
ufuldftændigt til at kunne underka
ste den en holt tilfredsstillende Udss
tydtiinq. z
Ficke Forfattere fra Middelalde
ten hat føgt at bringe Myten i For
bindelse mcd Kerker —- Baade inte-;
tessant og mærkvcerdigt er en Ub
talelse of Virgil, en romerfk Tig
ter (f. TU f. sit-) Han figesr om Aste
tkæet, at det sendet finc Rødder lige,
san dybt i Jordem som dets Grenei
raskkcr i Luften ngaa i asldsgams
le østerlandske Traditioncr ital der
finde-s lignende Udtalelser.
En stor, tyik Fokfker sætter My
ten om Verdenstrwet Yggdrasil i
nøje Forbindelsc mcd den i gomle
germanskr Overleoeringer bekcndte
»erensculc«. Den beffrives som en
mcegtig, optejst Træstamme, om kwils
ken der holdes Andagt og Ofking.
Selve Nat-net ffal ifslge Jak.MI-imm
betyde: en altopholdende Zeile-. Net
op en saadan, ved man, odelagde
Karl den St. da han i Aaret 772
undertoang Saxerfolkcst « oed He
resburg i Veftfalen, book dvtte Falk-—
gmnle, bedenfke Religion hat«-di- sit
Hovedkvartet. ,
Order »Jamm« ·"«)l:t-,1. Eax : -«s·-xs
meku EIN-drei- fixsrdum i «1.««"tij:i:zc
sammenfmtis Ord blank-: usutnnsko
Tiefe-steh Uq Da kritid i L« t:):«1:1:!.,1
af: univcrmL størft aj alt.
Eftcsrkmandcm sum den Pumitjxw
Natnrtilbedelfc met-e oq Inms iNie
at Dersonliguøre bin-r Inst-Zu Natur
fkaft, hur disse ernssozicr Hinter
Viel7e til fasrliqc Guddmnnm up, dct
er rimeliqt, at der da ogsan unbrau
tesJ Gudscbilleder pan Tomscsn as dem,
eller at de ubngqedegs til en wirke
liq eller symbon szkinsd med det
csq den, der Vor indviet til
Her kan man atter minde com en
mmrfcslig Liqbed Te qamle »Hm-km
oprejste Zøjlebilleder, som Je kalt
te »berma)«, oq som var viede til
Guden Bewies-, hvis Dom-d smykkes
de Toppm Men as end større Inter
esse for os er Liqheden med de her
i Landet bekendte Totemssøjlck
blandt visfe Jndianerftammer. En
Totem er netop en faadan hemmen-.
de, værnende Guddom Mine KilderI
ncevner Eksempler fra næsten alles
Naturfolk, hvad her fo ikke kan med
deles oidere om.
Nat-net stammer fta et Ord, der
brugtes af Chippewaandianerne.
Firfte Gang, det forekom i Litera
turen, vak omkring Midten af for
kige Aqrhundtede, i et Skrift as en
Indiana-toll
Ligheden mellem erin og »ber
mce« er heller ikke bleven Wagtet
Om den doq er mete end tilfetldig,
san ingen hidttl ais-re
Sluttelig mevner jeg, at estrt ler
de Mænds Ins-gelb stal vors Da
gep Jhletræ kanns fW i di
rekte hist-wiss Fotbindelle med de
klaringer over Juletrweip som man
hvert Aar paany kcm hsre fremsat
for Bsrn og voksne ved Julens Fe
ster, et gkmske ejendommeligt Far
ocprceg: de er faa sandfynlige, saa
fmukt sovetensftemmmde med mange
Kernepunkter i Kristenbommens Hi
storie, at de virkelig bin-de have Vir
keligheden for sig. Mcn . . . .
P. V. A.
Ich Kristi Kommt
Haue Jst-hold over for Vom-et oq
Modstasderr.
(1lddmg at Past. Hans Hochg
Foredrag i BethesdaJ
c»Ur. Tal-U
22. Febr. i9ll.
Nam- jcg i Listen sfal tale til
Tcm um sesu zorhold over Cur Ven
ner og Licodftandeke, da bliver det
twdoendigt, at Ieg vegynder med en
Zorflaki:!g.
To jcg bleo amnodet om at hol
de dctte Fokedrag, tcenkte jeg, at
der mrmiest var ønfket rn psyiologisk
Etitdring aj Jesus sont Menneske;
og den menneskelige Side, om her
jkuidc drages frem, var da hang
zoryold som Ben.
Men jeg ftødte her paa manqc
Vanjkelighcdey idet der kun findes
fmaa Tilløb til en Ekjldting as
Fette zorhold I Evangelierne Gans
Forhold til de tre Søfkende i Be
thanim xil den TiscipeL hcm elstcs
de o. 1.).
Det er tun Antydningek, vi fin
det, af Jesu Stilling i dette Fothold
sum i flere andre af Liveth Fokhold;
Icoglc M maajke beklage bette, og
dog or vct vistnol, naak oi set nærs
more til, ikke saa underlng at det
er saaledcss. Vi maa komme til Je
sui- sont til siildcm der kan befrugs
te helc vor: Liv, smen ich-. ventc
sttaks at finde den fulde Kerne
Dset gcelder ogsaa VenjkabeL
Vil vi søge en Zidc i Jesu Liv,
der ncecmer sig Venskabet, maa vi
Te ham 1 hanH For-hold til Difciples
ne.
Den sidfte Akten fagde ban tkl
dem: »F er mine Venner, dersom
J ger, hvad jeg byder eder« (Joh.
15,14,), og Johannes begynder det
H. siapitel med at Tige, at »som
Lmn clsfcde iine egne, som var i Ver
dun, sim elstedc han dem indtil En
s·csn.«
Det, jom hat« paatrængt sig mig
veb at arbejde med dette Enine, er
Disse- Hooedsynspunkter i vor Her
res Jesu Liv, hvilke ogsaa bar be
frugtet VenskabeL
Tet, som hat grebet mig ved at
jagttage hans Samliv med Difciples
m-, er hans Herlighed.
To fan taae baut, naar han fid-"
der med Disciplene paa Bin-get,
naar lsan Haar med dem aennemz
Kornmarken og psukker Aks medå
dem, naar han staat med dem ved
den dsdes Leje —— folg hanc Vaa
alle hans Bese, oa Te vil saa et
Jndtrys as hans Herstgbed
Talen-n mindede om Leg-Mome,
man har, um Jst-suec og um Inkra
usiJ’ Taler: hour sont og usnmsrket
end alt dette Lan ver-re saa hart-r
dog alle Ligheder op, naar de stil
les sammen med den virkesiqe Je
sus og hans Ord.
Tet er asdcles haabløft at fsisdre
ham som en as as og —- saa ikke
meres Som en Ben en Gang sagt-e
til min: Tag og læs nogle af de
Skildringer, man hat om bmn l·om
tun Menneske, og se, hvor haabs
løft dct er, at bringe hans Lin ind
under Zonsvunktet as et almindes
ligt Menneske.
Se hans Myndighed over for sz
sciplene, endog i de smaa Ting, sotn
naar han s. Ets. byder dem gaa
iud til Vyen soc at ksbe Mad euer
sendet dem ind til Jerusalem for at
beeede Paaskemaaltidet. M can maa·
ske leere noget as dette. M set of
te mange as dem, der et kaldet til
de state Tina her i Leiden, slides
op, sordi de er sor optaget as de
smaa Tha, som andre kunde geke.
Ellet naar Jesus vil vcere ene,
da aaat han bort sra dem uden no
gen Fortlaring.
Ille Beque, hvor vi set how sam
tnen med Diseiplem set vi egents
lla tun een Person: de andre er tun
sont Statister.
Det, som hat slaaet msg ved en gan
nsmM mumqsw-«
otlietnaer.athmukavnekovek
alle Nonne-, intet kcm set-MS ved Si
den of hans.
Det er mig en Glcede at vidne
dette netop nu, da vs ogsaa her-«
hjemme herer Jst-steh som fpørger.
om vi- skas blive ved den gamle
Tro.
Dei skal vi, men vi skal fsre
Beviset oed at ssre Mennesker til at
jene sannnen med ham i hans Ord,
som Disciplene giorde det. Pan den
Munde niorde Disciplene ganske na
turmæssigt, ganske natukligt, den
Ersnrinqt Du er den salvede, dn er
Kristus, Guds Ssnk -
Ser vi paa Jesu Samliv med Di
stipsene som et Vennefokhold, da
er det astsoa saaledes, at ban staat
lanat over dem: oq hvis vi kommer
i samme Forhold til hom, da vil
det blive Ydmtmelse for os.
Jo noermere vi levet samtnen med
bnm, desto ssørre vsl Afstanden blsve
Jesn bele Lin blev en Bckren of
andres Bruder-. As Lndinksed Aver-v
for sin Feder vilde ban gsre alt,
hvad gsres kunde for Menneskene«
oa ban ask sin Gang nden Klage«
Vi ved, bvordan ban ndvider den
tfenende Kwrsinbeds Beareb til at
gaa sengt ud over band eget Falk
»Du Hkaselske dine Fiender!« —-—
en Tonse, som vor fremmed for Je
der-ne
Men denne Jesn Qwrlinbed, som
er benidst nfslnret, er iske en sentiz
mentnl chrlinbed, men en Kerl-lia-«
bed, der kan vise den sterste Streng
bed Den nisde kun ret: Sandyed onl
der malte-I ingen Asvinelse ’
Mon des ikke er noget af det, vi
trcenner til: en Kærligksed, Tom er
mandig, on sont derfok tsr beugt-·
Qniven,·nnnr det nøres nødvendiatZ
s
Hans Lin blev et nasbrudt Mod-«
Tashsiimskisorlmld til Mennefkev
Som den rede Traad i bans Liv«
ais Modftandcn, Saht-L For-ji«qu
sen.
Gan bar sam, at ui ital elskc vore
Fjendcm oq bcm bar aldrig taaet
Eine er tilbaac. Sau bad for fine
chsnderx wen vi ved ogsaa, kwor han
Hunde straffe dem oq tiltale denn
»J -Øqlenngek!«
Den Kamp, Jesus fører, fort-r
han mod Farisæismen. Livet skali
være en Lydighedshandling: mon,
det var noget fremmed for Farisæiss «
men. Dekfor gik han frem imod den«
Hatt var fandelig ikkc blot en rat
Mand; han var en flammende Jld—
pg vakte Modstand, hvot han lontx
Han gitI aandelig talt frem mcd
Jld og Svmd mod Juristen-ne l
Hvok san han bruge faa stærke·
Udtryk? Fordi han hat-de Kerlighed
til dem. Z
Alle de Jer Difcip1e, som har
udrettet noget i Guds Rige, de bar
oqsaa oæret Jld og Flamme. Dei
var Paulus, og det samme gældcr
Luther, Nrundtvig, Vilhelm Beck,
John Wesley.
Der er ogsaa Brug for Zvøbcn
: de Kristnek Donat-; men de· Krist
ne cc faa uendelig fejge i vore Tage.
Dei er i Virteligheden Zmudisblades
ne, der beforger Dommen i vore
Lage-, jordi de Krifme er for fejqe
og ifke tør jigc Folket Zaubthdcn
Men vi ital huike, at Jesus stred
aldrig for Studian Stolz-, nsen for
Zagt-UT strcd mod Farisæerne, fordi
de yavds giort det indnortes udvors
teJ, dct unckfeutligc kil det vasfents
cis-· j
Dekfor blev hans Dsd en Dom
vver Folketf Farisckerne dsmmeri
hom, men Form fsigek disse. i
Men Farisærrncs ovemivcsr baut·
til Pilatus.
De to msdtes.
Pilatus, btvd og ophsjet spøm i
ham ud om, hvem han er st
Sau sker der noget. .
Over for Pilatus reiser fig en
andem og alt, som han fügen bli
bliver Pilatus den lille.
N its-stem- at de to Im fkkstet
Mal-.
Jesus havbe tun een Dime- at
gsre sin Faders Villir. «
Saaledes var baut Heriigheds
Liv, og detaf groede Venskabet oIJ
Bi trænget til, at Herren kam-,
mer og vil leve med os·
»Im hat fat Livet til for eher«
—siger han— ,hvad vil J Im
for miss«
Tit Lærkeir.
Du kcere list Bejrproiet,
Dig fkal mit Hier-ti- priie,
Hoka oftr hat mit Hjcrte le’t
Ved Manan ai din Vije,
Ved dette frifke Tonelaa,
Vcd dine raikc Vingetag,
Som ovad i den klare Dag
Saa frejdigt Beim Bist-.
Din Draqt er simpel tun oa grau,
Paa Jordan er dit Leie,
Men fiele Himlcn klar oa blau
Du tagt-r dia til Eie,
Oa leitet over Verdens Nod
Din Vife daler mild og blød
Zom golden Sæd i Hiertets Sksd
Med Trost paa trange Befe.
Zom Piaen paa en Bryllupsfti
Etrør Rose on VIII-ie
Du drysser ud din Melodi
Livfaliut im det høie
Da fasnkkr over Mark og Skov
Dit: »Wind Tke Lav, n,Gud fke Lov!«
Saa Banden ftandier baa Ein Plov
Med Solfkin i sit Ofe
Oq er det Riraaheirsdaa en Gomi,
Tot san doa ikke stumme
Du nynner frefdiai paa din Sang
Og dæmver knavt din Stemme
Oq lasm din alade smaa
Der ncdcs baq det argnne Strau«
Den muntreTekii:»Pag paa.vas paa,
Inart bar vi Solon fremmei«
Ja, lelv ved Vintertid, iea trak,
J Nwiteme de lange
Du diam- knn vaa nne Otd
Til Nnarens Zolfkinslanqe
D, lasr miq lidt af dette Sind,
Snna mia det ret i Sfeklen ind,
Til aldria men- taareblind
Im lnkker fvaa da bange
Wilh Mkeqksrsen
-——M———
Kan man tro vaa Vibklen?
Efter et Formqu af Paftor
Skovgaard Peter-sen
(»Holbæk Posten«.)
l
Illsanae Menneslek femme-r i vore
Dage: Er det muligt at tm paa Vi
l«(-len? »
For al 5vake paa Spørgsmaalet,«
maa man sprst vide, hvad der lia
get i Order at tro paa Bibel-en
Vi er ilke dsbte til Tro paa Bibe
len; vi er dsbte til Troen vaa Guds
Faden Ssn og Helligaand, som detl
lyder i Trosbekendellem og derj
itaar ikke noart am Vibelen. Naat
Talen er am Tw paa Bibelen, saa
betydet det: at tro paa den efter
dens egne Ord som den Bog, der
kan gne as vlse til Salighed vedI
croen paa Jesus Kristus
Jeg tror paa Vibelen i den Far
ltand, oq ieq flal kortelia næane swa
le as mine Grunde derfor.
Jeq bar set laa meaet af det un
derfulde i Vibelen, at jea bøjer mig
com-lot
Ter er forst den underfuldc Sim
lekundskab, som llaar mia i Msde
fra denne Bog. Naar jeg lcefer i Bi
belen, san betages jeg af den Følelsi
le, at den lendcsr mig, fom jeg er»
med al min Sand og Stam, Som«
lilltheng derhjemme i Præftegaatis
den gik jeq med min Moder hen i«
Kirken Jeg lyntes som alle Smaasi
bar-i, at Præstens Tale oar lccal
lang og km kpde1m. H
Zcm snd im m san Ucm en irr-kon
l
t
tet Tonle- i Ftirkevceaaech huori der
var nmlet vt Tit-. Tet var et Symsj
bol ma Treeniabeden med dct vaas
ssende Tit-. Im faa daa List, menI
Enart fort-sum det min« at det Sarl
Zier, der fkm ma min. og jeg kun
i·ie slet Isfe l11ive fti for del Sie. —
De kender ogsaa, hvordan man til
Eksempel vcd et Butitsvindue kan«
stoa og se paa de mange Tim, oq
saa pludselig kan man komme til·l
at se paa sit eget Spejlbillede s
Saadan IW jeg, at det er mig
fett-, min egen Historie der er un
derfuldt bestreven i Bibelens Bladel
Den kender mig, den gamle Bog,
og feg flipper ikke fm den
Men fom jeg lasset og fer, et
der et andet Billede, langt mete«
underfuldt, Tom ieg findet malet il
Bibelw. Det er Jesusdilledet Dei
et dette Billede, jeg findet fra first(
til sidstx det er derom, det hele
dreier fig· St herligete Billede hat«
leg aldtiq fet. Dei gamle Wen
te tcgner Villedet af den kommende
Messias, de fire Evangelier mater
den historiske Jesus, og Apostelskrifi
temc tegner ham som Mcnigbedens
Herrn Billedct er san betagendk oq
fuldkomment, at jeg aldrig kan bli
oe frast of at se den-am Dei er ikke
blot de tte Govedafsnit af Bibelrm
der give-r hver sit Billet-ex men hvet
enefte af de mange Forfattercs af
den hellige Skrift giver hver sin
Sidcs of Jesttsbillcdet, qiver det soo
lcsde-:-, at dct helt og famlet bliver
det fuldkomne Billede.
Dest herlige Billede af Jesnsthds
Eøn on Mcnncfkefønncm Gan er
det gcnnemmrnncfkcliqe Mcnnefke,
»og han er Gudö Son. Jkke sotn
Graskernes Halvquden der hverken
var Ruder eller Mcnncfket Dr bu
thsr dpt hemmte Wille-de af Jesus
i den biskendtc Situation: Isommet
hid til mig, alle, fom er bestynqedr.
im vil .1inc oder strich Hvad er det
for on masqtiq Eclvbcoidftljcd at
turdc sich Kom, al Nordens lidcnde
m demnach sog vil give oder Ovi
le. Og seraks dervstrr kan Ema si-,1e:
Laster of min, thi jeg er sagtmodis
ou nanan af Sie-riet san Lande
fiae det, fordi bmi var Gud oa doq
dcst sandrfte MennefW
Tot tredich im vil nctsVncsf er den
nndcrinlch Enle i nl Mamioldiczs
beben i Vibelm. Den bognndcr nie-d
at fortasllo om Skabolivn of denne
Jord, og den flutter med Villedet
as dm nncs Himmel og doa den nne
Jord. Alt dct spriqe lixmer der
inicsllcsmv Du nl Vibelvns Jndlmld
Lager Sigte vaa Menneikeflkmtens
Onquislics Um dcsnm1 Jord til Li
vet paa den nye Jord. Vibrlen or io
strean qcsnncin et Tidsnmi of TIM
Am on of 50 Forintiore Millnreit
iot Tim- dts lmjcsil fvriipllix1c. Tor tm
kioimrr oa Prasstrr. Lassen Mildere
ou Fiiktsrty last-de on nlwrde. Tot er
kt brnpf Forinttvriinl1, oa doa er
der m Enlnsd ou .(.·«snriiiniii, Tom man
mem litsnndrct Im man iwiike ma
csn Knnimcn csn Malen im sennmm
smdiksnsdo misd Gan inads: Er Hist
ikke underliqi. ni Naturen bar iin
mcsn Sinnlicdslo:1. Tot vil ikke acco,
at tsi inninicsniiillcr blank og grant:
men i Naturen imm- dcsn blau Him
mel san bei-link til den atønne Skon
Ja, sann-des- » det fiore Forde
ipil i Bibelenx der er i Mangibldiai
heben den fuldkomne Harmoni. En
Enk)ed, fault-desi, at bvis et Skrift
vor boria itm manglede der noqet
j Billedet.
Og im beundrcr det underiulde
i Bibelcsnss Uudtsmmelighed Jeg
bar læit Bibelen igennem over 100
Gange og den er blcven miq be
liandig rigere «Jngen alvokliq Bi
bellceier bliver nagen Sinde fasrdig
med den. Det forstaas alene af dens
icher Sammentmsngthed Hund der
i andre Bauer bkuges mange Sider
og Afinit til, er her iammenpresiet
i noglc faa Linie-L Twnk paa nogle
Linicr i Pauli Bewe, cllcr tasnk paa
Beqyndelien of Johannes’sikvanae
linm. J de 18 fsrite Vers af dem
Evangelium har Avoftclen givet lin
Helhedgapfattelie ai Ordet, der blev
st og boede iblandt os· Hvad er
dot like for et masatiqt Aandsatbejs
de at immnentkænge et iaa mæqtiqt
Stof i 18 smaa Bibelvetsl
Sau forstaar man ogiaa, at det
krwvek et Aandsarbeide atter at nd
vikle dette uhyre Sto! af iin Sam
menttængthed og tileqne lig det. Bi
bliver aldrig færdiqe detmed, Jud
liolcht et 1ntdtsmmeligt·
Da undisrfuld tsr den Høfhed oq
No i Stils-n, fom Vibcslen nlene
bor. Im twnfer, at de allerkleer
berindc fonds-r noget til, bvad oqsaa
im bufker fm min Vamdom Jeg
jottmtor i Mike- csn fault-often Oq
offer en Juli-sowie bmynder Prmftm
at lasse: Ou det bcqav siq i Sc- Dage,
at en Besalina»11dqik fra Keifer Au
gustus, —.hvad var det for en
Stomnina on .d-fhed, der nett over
denne Befkrivelfe of den qamle Be
givenhed, der altid bliver ved at
væke ny, hvor tidt den hIreQ
Sau roliqt, Tau obfecktivt det bete
fremfttllesl De voldfomste Optrin
stildkeö med en Knaphed og No i
Stilem der maa beundkes. M kan
tænce paa Jesu Lidelleshkstotsr. Der
er fcet ingen Betraqtnsngen hvor
grufomt hvor fokfcerdeliqt, eller den
Slags Udbrud. Det hele findt-,
som det gik for Tig. Bill-de staat
der, start og rent, oq bei overlades
til Læferen at Ist-e sine Bette-statu
ger. cvad vilde en Nutidsforfaitek
