X DenondeDronnMg
Fortællins af Alfrcd Lind.
Knugende tunge og trange Tider for Herrens tro
faste i Juda Nige. —- Nedad og atter nedad——-I Ter,
hvor en Gang Herrens Lampe straalede saa Hart, at
den endog formaaede at koste enkelte Lygglimt nd i de
omginende Landes taagede Meiste, fes nu kun en jung,
blaalig hendøende Flamme, medens osende Baal er tcendt
paa Højene runthotn i Lan-Jet. Og frri Festen-ne omkring
disfe Vaal lyder sanserufede Menneskers dyriste Vellyfts
brøl
Den fromme siong somfats Sen Jota-m gift med
Jstaels Riges Kongedatter Athalia, var det, der de
gyndte at reife Offeraltre poa Juba Bjcrqe Horn Var
det, »der fokledede Jerusalems Jndbyggere til Afmtderi,
ham var det, der for-fette Juda« Nun i otte Aar rege-re
de han« faa blev han kamt af en sorfærdelig Død. Men
Sonnen Akasia lod jig lede af jin Moder, Dronning Je
sabels Dattet, og oandrede som sin Fader paa Akabs
Hus’s onde Veje. Efter fun eet Aars Regering fandt
ogfaa hakt jin Dad. Og nu fad hans Moder Athalia sont
regerende Dronning paa Judas Kongetrone
Tet førsle, hun haode taget sig for, efter at Gengen
hendecs Sen, var bleven drasbt, var at udrydde hele den
tongeliqe Ast i Juda. Davids Sced var en Hindring for,
at heut-es Gudsdyrkelje kunde fejre og dlive eneherfkende
her i Juda. Derfor maatte den edelmggeiz. s-— —
J flere Aar hat alle-rede Athalia haft Teilerne i jin
Haand. Goldne Leiter, Tkusler og Vold er bleven an
vendt i rigt Maal for at saa Bugt med Jsmels Beut-J
gamle Gut-dont
Endnu staat dog Herrens Tempel uskcrndct, og end—
nu twtidet Prersterne Herrens OfferbaaL
Men hvor loenge vil vel dette blive taalt?
Og ncermer ikke den Stand sig med rivende Fakt,
da ingen af Folket mere vil vendc sig did — da alle vil
sage hen til de vilde Festen fom afholdes omkritm Of
ierhøjene2
Hvad er der blevet of Herrens Ord, iom i iin Tid
lsd til Kong David: »Mit ital dit Hns og dit Fiongedønp
me vnsre evindelia for dit Aniigt Din Trone skal Unsre
grnndfcestet til evig Tid!«? Ovordcm sinlde dissfe for
jættecide Ord nu lnnne gaa i Opfnldelse? Davids Hns
er udrnddet paa een Sle nasr, Josebm Ypperstepræstens
Hustrn Men er hun end as Kongecetten — nun er io
dog tnn en Winde Ten mandlige Linie er brndt --— — »
Vil der ske et linder? Ellers slnkleö Herren-I Lampe i«
Jerusalem? —
Zen jynlende Sol lcenner Farveglød ima de grau
Murilader i Jerusalem og ftrør sit Guld pag Biergene
bog Byen En entelt Stierne er allerede kommen til Sy
ne paa den dlaa, fkyfri Aftenhimmel. Ncesten ikte en
Vind rsrer fig.
Pan Taget af et Hus langt fra Bnnmren i den
veitliae Udlant as Jerusalem, fes tke Personen en Mand,
en Kvinde og et Born. « «
Med sasnlet Hoved og en mørL alvorlig Mine gaar
Monden ftem og tilbage. Alt en Stnnd har han gaaet
fauledes.
Fininden sidder lænet ind nwd det laue Brystinrrn
As on til fslger hnn med taareqlinsende Øjne en lille
Tid sin marle Husbond paa hans urolige Vandricig. Og
dagefter sænter faa hver Gang hendes Blit fig ned mod
Barnet, der linget paa en Fold af hendes Filædning. Hen
des Øjne bliver da endnu mere fugtige, end de var i For
beten
Pan een Gang standser Monden foran sin Hajim
ier ilarpt paa hende og udbryder:
«Hannal Hvorfor vil du ilte forstaa mig?«
Sau tier han et Øjeblil og venier paa Svaxx Men
da der intet commer, begndek han atter at tale, og hans
Rost hat nu en haard Klang:
,»,Det er fejgt af dis, Hannal Ogiaa du mener in
at der bsr tages til Orde mod denne dyrifke Gudsdyrs
selte, der ellets vil faa det gnnite Foll til at svigte den
Post, Gud Herren oprettede med vore Fædre — Men
din enen Husbond vil du med Graad og Bønner holde
tilbage ira Kampenl«
Kvinden hnlker hsjt Hun ftrcekler iine nsgne Arme
ud mod fin Husbond og hæver Bliklet op til hanö An
stat
,,Etl)an! Er det uel en Forl)r1)delse, at jeq lloldrk
af dig — dig, hvem jeg er given til HullruP Ls
at jeg holder af Dort Vorn? Hvorfor skal alleredc nu dev
lille Vasfen rennes blandt dc faderløse, og jeg blandt EI-.
lerne? —- Om du blev has os, fit maafte vor dyre Ska:
her Brødre og Saftrel s— Hvoksor ital netop du ladk
dig hugge ned af Dkonningrns Krigere2 Naar alle di
andre —- ogfaa Heu-eng Ypperftepmsft — lan tie, hvor ;
for kan da ikte ogfcn du?«
Hanna har for en Stund ladet Armene synle Nr
hævek hun dem igen, og hendes taarevaade Øjne lich
Tom lkrigek op imod ham: ,,Bl’m has osl Styrt ikte di
selv i Djdenl«
Med Ømhed i Blikket bøier han sia ned over sit
Culmi, stryger variomt Taakerne bort fka hendes Kin
der og hvifker til hende:
»Min Hustrul Du ved, at jeg gerne gav alt foi
dis, om det laa var mit Liv. Men lkulde jeq da ikke knn
ne oer dette for Herren, lom alle Dage hat vift oö stm
Misklmdhed, ag for vort Falk? Maasse —- hoem ka
vide det? —- slipper jeg ogsaa derfra med Livetl«
Oanna teiler fig, llynger lldenlkabeligt sine Akmc
am hans Hals og lægger sin Kind mod hans Brust. Heu
des Klædning er gleden ned over den ene Skulder, fa
denne nu er udækket Dei blanke, forte Haar bslgek i ma
lerilk Uorden ned over hendes Ryg.
»Du vil tun daace mig med et falsl Handl« udbry
der hun· »Om Herren ille ask et Unber, kommer du al
dtla levende derstal« .
Eihaut kraftige Arm laeggek ils om hendes Midje
»Ha- Cerren ille ofte tidligere qjort Underef Maa
sse vtl san laen alte et faadantl«
l
i
l
Den lille Dreng staat og rykler i Moder-Ins Kjole,
Jr at hun skal lage ham op til jig. En Tante fynes
tslaa ned i hende. Lempeligt gar hun sig fri af j
nrsbonds Favntag, bøjer sig og løfler Barnet op til de
sadey idet hun siger:
»Du kan virkelig nænne, at vor lille Samuel o
Ja Dage skal vcere faderløs?«
Ethan tager Drengen paa sine Arme og jer lam.
aa ham .
Eaa siger han:
»Min San, naar du bliver starre, Vil din Mod
thælle dig, at din Fader gjorde, hvad Gud Herren fo
male af hanI. Voks du op og bliv modig og streck, sc
u kan kasmpe mod alt det, der er grimt og ondt!«
Derpaa vender han fig atter Inod sin Huftru o
·ger:
»Om jeg og alle andre tier, vil maaste hele den op
vokfende Slcegt lade sig forføre. —- Vil du have, at Her
kens Lampe hell scal slucles, saa at vort Barn flal dan
dre frens i Marte, naar vi ikke niere er has det? —-- —-—
sen maa af Sted nu! Gud Herren holde sin Haand skasrs
mende over eder og over hele sit staklels vildledte Folll«
Oan gioer sin Hujlrn Varnet og iler derefter - -
uden at se sig tilbage — ned ad Trappen
Eulen csr for længst nedc, og Market har fænket fia
over By og Land. Tnsinder af Stjerner funkler nu paa
den dnbblaa Nathimmel Raub, Latier og Sang hæver
sig af og til, fra Gaderne on fra Zank-ne, i den stille
Aftenlnft. Naar alt andet en enkelt Gang tyftner, høres
Jnfekternes dæmpede Summen og nn og da et lille
Smceld, naar en Torbift flyver mod en Altar«
Hanna er igen flinken am ved Brystvwrnet. Hun
Tskjuler Anfigtet i fine Hænder og hulker, faa hele hendes
TLegente skcrlver. —— Ethan, hendes Husbond, er nu bor
tel Hun kan nassten ikke tcenle fig, falte, at det virkelia
er Tilfaeldet, —- at hendes Graad og Banner ikle har
kunnet holde hacn tilhage. — —- Bortel Allerede i denne
Aften vil han rimeligviss blive udflettet as de levendes
Tal!
Hun lan til fidft nceflen ier mere tænke. Hendes
Forfland liaefom flaak stille.
Barnet geredet højt og llynger jig ind til hende:
»Moder, Moder-l«
Næstc Morgen.
Dronninqen Athalia, en slvinde paa omtrent halvs
tredijndstyve Aar, ijdder i jin vrasgtigeModtagelfeSsal
paa en Elfenbensttnl Tet er uniislendeligt, at hun en
Gang har vasret nteglst stunk. Men nn er Haaret ftcertt
graasvasngt, og Lidenilaherne hat i høj Grad nicerket
hendeci Anjigt, isasr Banden.
Et Par hnlvnøane Slavinder tilvifter heude Ka
lighed, idet de langsomt vq taktfast hæver og fænker de
store, glimrende Fjerviftcr.
Jlugle Etridt forars Tronningen ftaar en Mand as
Livqardcn Han ihm-Ei at have bragt en eller ande Mel
ditm. «
»Du hat overbevift dig om, at Vagtmandslabet er
vaa Post, oa at Zangen endnu er til Stede?« fvørger
Dronning Athalia.
»Ja, o Dronning!« svater Firigerm
»Da hansJ Hustru og Born er fort hid?«
Summe Svar.
Hun nikfer hen iniod en Tjener, som i dette Lie
blil vifek sia i en af Dei-ene.
»Gaa oq sig til ngemeftekem at han iaa hurtig
fom muligt ftnl faa det udført, iom jeg allerede har
vaalagt haml Naar alter rede, giver du mig Melding
deroml Gaal«
Dronningen henvender sig nu atter til Livvagtss
manden: «
»Du bliver i Forsalenl Og faa snart der gives dig
et Vink derotn, ital du dtage Omfotg for, at den from
me Guds Mand, der optraadte som Profet, bliver fort
hidl«
«Som min Dronning befalerl« lvater han. Hans
Llnsigt er fnldstasndig roligt Men i hans marke. alvor
lige Øjne har der under det kotte Foretræde en enteli
Hang vist sig et Glimt, sont itle vilde have huet Dron
ingen, om hun havde Iagt Mcekke dertil. Med en Haand
evreaelse giver hun nu Krigeren til Kende, at han ska
ortfjerne fig. Derpaa læner hun sig tilbage mod Stole
nagen Panden dragvk lig samtnen i Rynker, oq Hasn
Xerne knvtter iig krampagtigt — —
Onn havde begyndt at tro, at al Modftand nu var
»rudt, — at ingen mere turde oplade fin Mund knot
iende og hendes Guder. — —- Det var vel o.1faa tm
senne ene, som endnu stampede imodl Men ham vildi
nm nu ogsaa handle fault-des med, at Nygtet derom flul
de dænipe thten hos andre til at trcrde i hans Fod
porl « —
Et Glimt af ond Glcede faar hendes sttitkende, tol
1e Øjne til at straale, og der kommer Glød paa hendcst
linder.
Hele Ratten har hun ligget og tænkt og tcent1,
soervejet og attet forkaftet forfkelliae Planet. Forli hen
mod Daggrh var det lytledes hende at finde en Straf
om hun lhntes var haard not til den Mand, som ver
sen store Aftaktefeft var traadt frem og havde talt mo?
iende ielv og hendes Guder.
Den graanede Dtonning sidder nu og glæder lip
sed Tanken om, at selv hendes Moder —- Dronning Je
abel —- itke Hunde have fundet paa noget werte.
Ethan ligger i et fnævert FænqseL Det ayldm
Norgenlyö kan kun yderst spat-samt trwnae ind til han
kennem et Par fmaa Aabninger hsjt oppe i Mut-en
dan ser bled on lidende ud, og det mørke Haar tinva
vild Uorden ned over Pande og Nakke Det kraftia.
Bin-a fer ud til at have tjent fom Tumleplads for han«
crolims Fingre hele Ratten
Tvivlen er kommen fcem i hans Sjast Han has
."tridt imod den. Men den er siadig dukket op igen. -
davde hans Huftru ikke haft Ret? Hvad var der vunde
For Herrens Sag ved, at han, den ubetydelige, lidet kend
te Mand, var traadt frem og havde vidnet imod Afgudb
dyrkelsen og windet om Herrens Pagt med Fodrenef —
Etban bavde deutet at bans Ord skulde aive Ge
klang i nmnge Sjæle, havde endog faa imaat haabet at
fremkalde en Folterejsning mod den onde Droiinilm·
Ozl saa var Ordene faldet døde og magtesløfe til Jorden,
tilfyneladende uden Virkning, nden at finde Sangbund
i et eneste Bryft. Og ikte en Haand havde løftet sig til
Værn for hom, da de talrige Baalss og Astarteprcester
fom rasende Rovdyr og under vilde Hyl ftyrtede sig over
ham. Det dar Dronningen, der haode frelst ham fra
at bline redet ihjel af sine teendekfkcerende Modftandere.
Han er ikke i Tvivl onl, at hun tun har fparet lml
Jr at lade hanc lide en endnu mere pinefuld Død. Mc
»st, der smerter ham niest, et Tanken om, at den grunnn
"ronning inaasle tan finde paa at udstrække jin Herd
xfna til drin-J Hilftru og Varri. Lige siden Angesle
,-rfor flog ned i ham, hat han ncrsten nafbrudt lixml
1 tienlllet med Gnd i Bønnen, bedet on atter bedet sc
ne leere
»Mens- spar deml Lad ikke dem falde i Dron
ingens Hasnder!«
zllien det er, fom Gud er saa uendelig langt bot-l
1 stadig glider lwngere og lcengere dort. — —
Ter herei- Fodtrin uden for Fcengselsdøren Ei
Kæde mcslen og Slaaerne slydes fra.
To harniskklnsdte litiqere tkceder ind og begynder,
uden at masle et Ord til Zangen at løsne Jærnbøjlerne
om han«- Ankler.
Ia de er fcerdige dermed, rejser han iig oq gaar nd
af Fnanielstsdørem fnlgt af de alnorlige, tavje Tlrigere
Han ded, hdad der nn oenter ham, og beder atter for sin
Huftru dq sit Vorn
nun hist og her formaar Solstraalerne at trcenne
ned til Jorden i den trange Hinde, hvori de tre Mcrnd
vandrer frem. Med ligegyldige, ofte endog skadefrd
Blikle ier de forbigaaende pa den Fange, fom nu føred
til Toben
Masgtigt og straalende hcever sig lidt senere det
pragtfulde Tempel for Ethans Blil ——Herrens Tempel,
paa hnilket nong Salomon byggede i syu Aar. Ethansz
Øjne Inn-, og i afmægtige Vrede knytter hnn Hæxjder1u-.
-- Lanmeflammen er faa qodt sont død us. »Herr-eh
Herre! .le)urfk1r ladet du dog dette fle?«
Te tre Mit-nd gaar nn ljge inde Ded Tenmlemnrren,
og fnart viser ltmnaeslottet fig for Ethans Jjne Gan
føress frent derimod. Der flal naturligvjs Pinslernefins
de Steh, for at Tronningen kan fryde Tig ued Synet.
Han stundser et Øjeblik ued Faden af den [)øje, skinnens
de Traum-, men faar ftraks af den ene Xiriger et Stød i
Nyggen Saa gaar han da op ad Traum-n De to Kri
gere følqer efter.
J nieste Ljelilik staat· han, stiv jom en Ztøtte, foran
Drum-ingen, so nthan baade baden og afskyr. Hans
Blik er rettet Inud de blanke Gnlvfliset
Hnn ser en lille Stund paa han1, jnden hun tager
til Orden Hendes Øfne ligesom fkyder Lyn Men heu
desJ Mund smiler.
»Z« ljar nmaske hørt,« figer hun omsider, »at jeg,
din Tronninm er bleuen omtalt sont ond og grnfom
Den, der er højt i Vejret, vil altid vcrre Nenstand for
faljle Menneskers onde Omtale. Jeg ønfker nu at over
bevjse dig ant, at jeg huerken er ond eller grufom Du
ved, at du hat ajort dig skyldig iMajestætsforbrydelje,
og at Døden var dig vis, om jeg lod Retten qan Ein
Gangl«
Ethan hasner forundret sit Blik op mod Dronnin
gens Ansigt, men tror at lcese noget ganske andet i heu
dess Øjne end det, Læberne udtaler, og han svarer roliqt
»Lad tun ske, hvad Rest er, o Dronningl Fian det
kaldes en Forlsrydelfe at opløfte siu Røst mod dem, der
forfører Fall-et til at bole mei) Afguder, lad mig da dø!«
«Men om jeg nu netop vil spare dig, du trodsis
ge! Hat du ikke Huftru og Børn? Bilde de ikle grcede
og jamre, om du ikke vendte tilbage? Jeg ved, Bagtalers
ne Tiger, jeg er ond. Og dog vil jeg for dine kæres Stle
vis: Mildhed mod dig, fom hat trodset mig. Lov mig
kun, at du ikke oftere vil opløfte din Nøft mod mig og
mine Guderl« — — Dronningen nedlader fig nu endog
ltil at tinge med en Undersaatl —
,,Et faadant Løfte aiver jeg ilte, o Dronning!«
fvarer Ethan fast. ,,Om jeq gjorde det, da forbrød Ieg
njm mod Xstaelcs Gud, sont jeg tjener. — Tit faar faa
handle med mig, fom du lyfterl«
En Bøn til Tronninaen om at flaane bans Huftrul
og Barn fvæver ham paa Leeberne Men den lommert
illi- frem. Han hat paa ny hævet sit Blil op til hendeci
Øjne og fra disse opfanget et Glimt, fom varslesr ilde
— Hun flal ikle liaefrem ledes hen paa Tanlen om dem,
Emn holder af!
« »Im var forderedt paa, at du oilde jvare sauledes,«
Tiacr hun, »du lader dig im føre tilbage til Fwngslet
llced Tiden vil du der komme paa andre Tanker, haabet
sqc l«
I
a Jan gør Mine til at spare, begynder ogsaa at op !
» lade sin Mund. Men hun lommer ham i Fort-bet:
I »Das vil jea først oederkoasge din Sjcel med Mad!
« m Dritte, at du ilke slal vansniasgte i Fængehulletl«
Hun vinker til en Tjener, som staar uden for Dø
ren Han bortfierner sin, og et Øjeblik fenere indbæresx
It laot, dcetlet Vord. En Flok unge Piger traeder i det ii
amme ind, medbringende allehaande Musikinfmimen
»ein Paa et nyt Vink af Dronningen tagek de Plads paa(
isulvet og begvnder at ftemme op.
Athalia iudbyder derpaa Ethan til at tage Plads ved
ict drekkede Bord, idet hun smilende bewertet-, at det
vog vel ilke kan være nogen Forfyndelse mod hans Gud
it spise oa dritte. »Jeg svasrger ved alt, hvad der er højt
ig helligt, at Kødet ikke er Offertødl«
Ethan betænker fig et Øjeblik, men tager saa Plads
Jed Bordet og begynder med god Madlyfi at spise
Da han omlidek er fcerdig, fører de to Krigere ham
-ilbage til Fasnglelet —- —
Hele Daan og Ratten med ligger han nu udcn at
Iøre eller fe et Menneske og uden at faa Spise eller Drik
« . F
Neste Morgen føres han igen ftem for Dronnins1
sen.
»Im du«-« Wes htm- »O du nu er qaaet i dig
selv, du trodsige Judæer, og at du i Dag er villig til at
give det Løfte, fom jeg i Gam- aflrævede digl«
»Nei, n Dronningl« fvarer Ethan, ntcns hans Øjne
liter. ,,:)lldrig afgiver jeg et iaadant Løftel«
,,Endnu ikke bøiet?« udbryder Dronning Athaliq.
»Dog, min Taalmodighed er ikte briftet Jeg givet diq
yderligcre Betænkningstid. Og fulte skal du ilkel«
Som Tagen i Forvejen indbæres et dækket Bord,
ved hvilket Ethan indbydes til at tage Scede, ogfaa i Das
indtræder de unge Piger med deres forskellige Instru
mente-r, ou paa et Vink af Dronningen bruser Musikken
from
Ethan er glubende sulten. Jkke en Smule Hat han
nydt det fidste Døgn. Han synes at ville fluge de for
skellige Madoarer mcd Øjnene.
Dronningen giver ham til Kende, at han fkal spisc.
Mcn han tax-set ikkcs sat. Et Øjeblik scr Athalia fortmdret
---— næften ængstelig —- paa hom, san forstaar hun um«
eet, hvad der er i Vejen, giver Tegn til Musikken um at
ji«-m maber hen til hanc
»Zuk- funl Tot er ika Offcikxsd det sværgcr M
Dic] th !«
Eaa endelig begynder yan med stor Graadighed at
spksa
Hatt forstaar ifke Dronningen. Hvad er det, hun hat
i Binde-L- Thi at hun fidder med onde Planet, det tror
ljan attcr nu at funne sc of det Glimt, der af og til vi
ser sig i hendess Øjne, naar hun fæfter dem paa hum
—— Hvornaor vil hun byde Krigerne at pin ham til DI
de?
Alters-de nu, synes det.
Han er bleven fcerdig med at fpise. Dronningen vins
ter, da zllkniitfen tier. Et nyt Vink. En Skare Livvagtss
farle tin-der ind i Salen og stiller iig i en Række mellem
Dronninnen og hendes Fange Gennem Gluggerne saldet
Forxniddagenis SollyLZ ind paa Rustninaernes blanke,
brede Fiobberringe og paa de skinnende Spydblade
Ethan vender Blikket nkod oven og beder stille en
Bøn for sin Huilrn oq sit Varn og deder dernæst om
Kraft og Ztyrke til nden at ilippe Gnd Herren at udhols
de de Bin-Hier, inm nn nil biioe ham til Del.
Trdnniimen har- reist sig fra sin Elfenlvensitoh og
da denne staat paa en Forhøjning, fan Ethan se baade
bendegi Honed on Skuldre over Krigernes .chelme. Et
djcevelsk Smil viier fig paa hendes Aniigt, mens hun set
paa Fanqen
»Im banden fromme Ethan, at Maden hat smagt
dig1« siger hun omfider. »Du ha: i hvert Fald synes
det min, fpiit med ganske god Madlystl«
Han innrer ikke, ser kun paa hende for ligesom at
laese iia til, hvad hnn har i Sinde Stadig staat det for
færdelige, grusomme Smil om hendes Mund.
»J Gaar spiste du Kød af din egen Søn, og i Dag
af din Huftrul Jeg bar ladet dem begge drcebe for at
kunne bnde dig Mad, som ieg syntes var dig værdigi«
Gan ier paa l)ende, som kan han ikke forstaa, hvad
hun sinkst
Oder hendes Aniigt farer der et lldtryk af Skussels
se. Gjorde disse Ord ilke mere VirkningP Gar han mau
ske slet ikke hart, hoad det var, hun saade?
»Du spiste i Gaar Kød as dit eget Bat-m og iDag
af din Hititrul« gentager han og raaber Ordene ud.
»Foritaar du mig, du nidkære Herrens Tjener2 sJeq
l)aaber, at den Straf, jeg ladet dia blive til Del, skal san
lwert Øre i dette Land til at klinge, iaa det skal fratage
andre Lasten til at icette sig op imod ncrg og til at mod
arbejde det, jeg vil have fren«1met.«
Først lidt efter lidt klarer Ethans Tanker sig, saa
han til fulde kan forstaa, hvilken Ulykke der er overgaaet
ham. Men da han omsider fatter Sagen, udstøder han et
højt Raab og ftrækker Armene mod Himmelen som for
at nedkatde Hwbxx J »Es-te Øjebkik blivek det sokt fok
hans Øjne, og han styrter om paa Gulvet, ude asi Stand
til at se eller sanse.
Da ler Dronning Athalia heit, og det Udtkyk as
djævelsk Glcede, som tidligere fo’r over hendes Ansigtk
viier iig igen.
Men i samme Øjeblik naar udefra Vaabenlarm
og høje Raab hendes Øren Hun lytter spændt, bliver
askegraa i Ansigtet, set hen paa Livvagten og fpørgen
»Hvor er Øversterne?«
»F Herrens Tempel, o Dronning!« lyder Staaten
»Bei er i Daa Sabbathsdagl«
Hun aalmcsr Munden iom for at udstede en Befa
ling, men faar intet sagt; thi iiamme Stund naar hsje
Raub hendcs Lin-n, Jubelraab, synes det. «
Lmn lntter iqu spætidt, faar Vished for, at Ran
bcnc kommt-r fm Herren-E- Tempel, og hun bliver endnu
merc blen.
Liovagten oq de to Kkigere ved Toren ftyrter nu ud,
ned ad Traum-me Og i nwftc sØjeblik hører hun dem
mabe med Fryd i Rastem
»Hi! Davids Sidni Hil Judas Konge!«
De to Slavindcr kasler Vifterne, iler forbi Dronnini
gen, nd gennem Døren, ned paa Gaden.
Dkonning Athalia gaais i Døraabninqen og lot
ter ud.
Im Tonmth børes høje Jubelskrig. Og fnart fra
et Sted, snart fra et andet lsfter sia det iamme Raub:
»Hi! Joasl Hil Davids Søni«
En lille Stund stanr Dronningen toivlraadig Um
hvad hun ital gøre. Hun er nu bleg som et Lig. Plin
scsliq ilor hun ind i Slottcsts næsic Sal, derfra atter ind
- det nckste, opdager, at hun og den bevidftlsse Mund er
de enefte Mennefker i Slottet, og begyndet nu endeliq at
fatte, hvad der et M «
Hun qribcr en Dolk og fynes at ville ftsde den·i
iit met Brny Men i nceste Øjeblik er hun kommen pas
andre Taufe-r og styrter ned ad Treppen, frem mod Tem
plet —— Hvem er denne Davids-Sinn som nu udmabes
til Konnt-?
Alle Veqne er Gaderne opfyldt indtil Ttængiel as jub
lende, raubende Mennefker.
Jngen iynes at ænie Athalia, uden for san vidt
iom man gør Plads for hendex hvor hun kommer frem.
Hun holder nemlig en blinkende Dol! i Gannden oq set
ud til at kunne itsde den i den isrste den bedste, der staat
hende i Beim
GMWJ
